Bekendtgørelse om ydelse af fremstillingspræmie til kartoffelstivelse
BEK nr 444 af 22/06/1989
§ 1
Bestemmelserne i denne bekendtgørelse vedrører ydelse af fremstillingspræmie til kartoffelstivelse i henhold til Det europæiske Fællesskabs markedsordning for korn.
Udover de af Det europæiske Fællesskab fastsatte betingelser for ydelse af fremstillingspræmie skal de i §§ 2-4 anførte betingelser være opfyldt.
§ 2
Virksomheder, som producerer kartoffelstivelse, kan kun opnå fremstillingspræmie, såfremt de forud er registreret hertil af EF-direktoratet, Frederiksborggade 18, 1360 København K, og iagttager de af direktoratet givne anvisninger. Direktoratet udsender en vejledning om ydelse af fremstillingspræmie til kartoffelstivelse. Virksomheden skal endvidere før produktionens påbegyndelse have en bevilling fra toldvæsenet.
§ 3
Der må kun begæres fremstillingspræmie til kartoffelstivelse, som produceres her i landet af kartofler avlet indenfor Det europæiske Fællesskabs område.
Gennemførelsen af den i markedsordningen foreskrevne vægt- og kvalitetskontrol skal ske under opsyn af en af direktoratet godkendt kontrollør. Avleren eller dennes repræsentant har ret til at overvåge kontrollen. Omkostninger ved kontrollens gennemførelse påhviler virksomheden.
§ 4
Virksomheden skal føre et af toldvæsenet foreskrevet regnskab. Den foreskrevne bogføring og dertil hørende bilag skal opbevares i mindst 5 år.
EF-direktoratet og toldvæsenet er berettiget til at udøve den i § 7, stk. 2 i lov om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskab omhandlede kontrol med virksomheden.
§ 5
Overtrædelse af § 3, stk. 2, 1. pkt. og § 4 straffes med bøde. Med samme straf straffes overtrædelse af § 3, stk. 1, medmindre højere straf er forskyldt i henhold til § 16 i lov om administration af Det europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 13. november 1987.
§ 6
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1989.
Bekendtgørelse nr. 925 af 9. december 1987 om ydelse af produktionsrestitution og fremstillingspræmie til kartoffelstivelse ophæves.
pre_paragraph I medfør af § 1, stk. 1 og 2, § 7 og § 16, stk. 6, i lov om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 13. november 1987 fastsættes:
Landbrugsministeriet, den 22. juni 1989, den 22. juni 1989
/Laurits Tørnæs Ove Mulvad/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1989
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1989