TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om vurdering af større anlægs virkning på miljøet (VVM)

BEK nr 446 af 23/06/1989

DanmarkBekendtgørelse1989

§ 1

Forslag til regionplanretningslinier for de i bilag 1 angivne anlæg skal ledsages af en redegørelse, der indeholder en særlig vurdering af anlæggets virkning på miljøet.

Stk. 2

For de i stk. 1 nævnte anlæg skal der i redegørelsen til regionplanretningslinierne, som minimum foreligge de i bilag 2 nævnte oplysninger.

§ 2

Når amtsrådet/Hovedstadsrådet konstaterer, at et anlæg, der er omfattet af § 1, vil kunne få betydelig indvirkning på miljøet i en anden stat, eller hvis en stat, der vil kunne berøres i betydelig grad, anmoder om oplysninger vedrørende anlægget, underretter amtsrådet/Hovedstadsrådet miljøministeren herom.

§ 3

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1989.

pre_paragraph (VVM) I henhold til § 18 b i lov om lands- og regionplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 14. december 1988 med ændringer, der følger af lov nr. 216 af 5. april 1989 og § 18 b i lov om regionplanlægning i Hovedstadsområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 736 af 21. december 1982 med ændringer, der følger af lov nr. 355 af 13. maj 1987, lov nr. 393 af 10. juni 1987 og lov nr. 216 af 5. april 1989 fastsættes:


Miljøministeriet, den 23. juni 1989, den 23. juni 1989

/Lone Dybkjær Ole Christiansen/

Bilag 1

Større anlæg omfattet af § 1, stk. 1

  1. Råolieraffinaderier (undtagen virksomheder, der udelukkende fremstiller smøremidler på grundlag af råolie) samt anlæg til forgasning og fortætning af mindst 500 tons kul eller bituminøs skifer om dagen.
  1. Konventionelle kraftværker og andre fyringsanlæg med en termisk ydelse på mindst 300 MW samt kernekraftværker og andre kernereaktorer (bortset fra forskningsanlæg til fremstilling og forarbejdning af spaltelige og fertile stoffer, hvis maksimumskapacitet ikke overstiger 1 kW vedvarende termisk ydelse).
  1. Anlæg, der udelukkende er bestemt til varig deponering eller endelig bortskaffelse af radioaktivt affald.
  1. Jern- og stålværker til fremstillling af råjern og råstål.
  1. Anlæg til udvinding af asbest såvel som til behandling og forarbejdning af asbest og af produkter, der indeholder asbest: For så vidt angår produkter i asbestcement med en årlig produktion på over 20.000 tons færdige produkter; for så vidt angår friktionspakninger, med en årlig produktion på 50 tons færdige produkter, samt for så vidt angår forbrug heraf på over 200 tons.
  1. Integrerede kemiske anlæg.
  1. Anlæg af motorveje, motortrafikveje, veje med forventet årsdøgnstrafik på mere end 10.000 køretøjer og nyanlæg af jernbanestrækninger til fjerntrafik, når disse anlægstyper ikke vedtages i enkeltheder ved særlig lov.
  1. Lufthavne med en start- og landingsbane på 2.100 m og derover.
  1. Større landanlæg i forbindelse med havne, der kan besejles og anløbes af skibe på over 1350 tons.
  1. Anlæg til bortskaffelse af giftigt og farligt affald ved forbrænding, kemisk behandling eller deponering i jorden.
  1. Virksomheder, som er anmeldelsespligtige efter § 5 i bekendtgørelse nr. 545 af 16. september 1988 om vurdering af sikkerheden i forbindelse med risikobetonede aktiviteter, der kan medføre et større uheld.
  1. Projekter vedrørende inddragning af uopdyrket land eller delvise naturområder til intensiv landbrugsdrift på mere end 300 ha.
  1. Afvandings- og kunstvandingsprojekter, der omfatter mere end 300 ha.
  1. Råstofindvinding, undtagen indvinding af almindeligt forekommende sand, grus og stenkvaliteter, fra åbne brud med en årsproduktion på mere end 200.000 m3 eller en indvindingsperiode på mere end 10 år.
  1. Cementfabrikker og molerværker.
  1. Kalkværker med en årsproduktion på mere end 200.000 m3.
  1. Feriehoteller eller lignende byggeri med tilhørende faciliteter placeret i kystnære områder eller særlige naturområder med en kapacitet på mere end 75 værelser eller med mere end 2 etager eller med en bygningshøjde på mere end 8,5 m over det omgivende terræn.

Bilag 2

Oplysninger der skal gives i henhold til § 1, stk. 2

  1. En beskrivelse af det påtænkte anlæg, herunder navnlig:

1.1 En beskrivelse af anlæggets fysiske udformning samt arealanvendelsesbehovet under bygnings- og driftsfaserne, herunder angivelse af anlægget på kortbilag i relevante målforhold.

1.2. En beskrivelse af de væsentligste karakteristika for produktionsprocesserne, f.eks. type og mængde af de anvendte materialer, herunder om der indgår risikofyldte produktionsprocesser eller andre miljøbelastende forhold.

1.3. Et skøn efter type og mængde over forventede reststoffer og emissioner (vand, luft- og jordbundsforurening, støj, vibrationer, lys, varme, stråling osv.) i forbindelse med driften af det foreslåede projekt.

  1. En oversigt over de væsentligste alternativer, herunder alternative placeringer, som har været undersøgt, og oplysninger om baggrunden for den ønskede placering under hensyn til virkningerne på miljøet.
  1. En beskrivelse af de omgivelser, som bliver berørt af det ønskede anlæg, samt dets virkninger på disse, herunder navnlig: befolkning, fauna, flora, jord, vand, luft, klimatiske forhold, den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv samt landskabet og offentlighedens adgang hertil.
  1. En beskrivelse af anlæggets såvel kortsigtede som langsigtede virkninger på miljøet, som følge af:

4.1. Påvirkning af overflade- og grundvandssystemer.

4.2. Luftforurening.

4.3. Støjbelastning.

4.4. Anvendelsen af naturlige råstoffer.

4.5. Emission af forurenende stoffer, andre genepåvirkninger samt bortskaffelsen af affald.

4.6. Beskrivelse af, hvilke metoder der er anvendt til forudberegningen af virkningerne på miljøet.

  1. En beskrivelse af de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet.
  1. Et ikke-teknisk resume på grundlag af ovennævnte oplysninger.
  1. En oversigt over eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingen af miljøpåvirkningerne.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1989
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1989