TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse af lov om biblioteksafgift

DanmarkdocType.LBKH1989

Kulturministeriet

LBK nr 455 af 23/06/1989

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. Forfattere, komponister, billedkunstnere, fotografer og andre, hvis værker i bogform benyttes i folkebiblioteker, folkeskolens biblioteker, Folkebibliotekernes Depotbibliotek, Folkebibliotekernes Indvandrerbibliotek, Statens Bibliotek og Trykkeri for Blinde og Søfartens Bibliotek er berettigede til biblioteksafgift fra staten efter reglerne i denne lov. Stk. 2. Forfattere til litterære værker, som er indspillet på lydbånd, er ligeledes berettigede til biblioteksafgift. Stk. 3. Berettigede til at modtage afgift efter loven er danske statsborgere og dansksprogede sydslesvigere. Kulturministeren kan fastsætte regler, hvorefter udenlandske statsborgere, der har særlig tilknytning til Danmark, kan opnå ret til at modtage afgift.

§ 2

(Stk. 5)

§ 2. Afgiften ydes med et beløb pr. udlånsenhed, hvormed den enkelte berettigede er repræsenteret i bibliotekerne. For bøger er udlånsenheden eet bind. Kulturministeren fastsætter regler om udlånsenheden for lydbånd med indspilninger af litterære værker. Stk. 2. For billedbøger fordeles biblioteksafgiften ligeligt mellem ophavsmændene. Stk. 3. Fra finansåret 1987 beregnes afgiften for de første indtil 20.000 udlånsenheder på basis af et grundbeløb på 3,36 kr. pr. udlånsenhed. Afgiften for de næste indtil 40.000 udlånsenheder beregnes på basis af halvdelen af grundbeløbet pr. udlånsenhed. Afgiften for de næste indtil 60.000 udlånsenheder beregnes på basis af 1/3 af grundbeløbet pr. udlånsenhed. På tilsvarende måde opgøres den andel af grundbeløbet, der danner basis for beregning af afgiften for yderligere eksemplarer. Der ydes ingen afgift til personer, der er repræsenteret med mindre end 100 enheder. Stk. 4. For finansårene 1983 til og med 1986 fastsætter kulturministeren satserne for afgiften inden for en årlig udgiftsramme, der ikke overstiger et beløb på 2 kr. 40 øre gange antallet af afgiftsberettigende udlånsenheder. Stk. 5. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med undervisningsministeren nærmere regler om - ydelse af afgift efter denne lov, - opgørelse af det antal udlånsenheder, der danner grundlag for beregningen af afgiften, - afgiftens overgang til andre efter den berettigedes død, herunder til personer, som ikke er omfattet af § 1, stk. 3.

§ 2

§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1987. § 1, nr. 3,1) træder dog i kraft den 1. januar 1988. Den del af lov nr. 948 af 23. december 1986, der omhandler lov om biblioteksafgift (vedrørende § 5), trådte i kraft den 1. januar 1987. Lov nr. 193 af 29. marts 1989 (vedrørende § 9) indeholder ingen ikrafttrædelsesbestemmelse.

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. På finansloven opføres årligt et rådighedsbeløb til fordeling efter ansøgning til forfattere m.fl. som nævnt i § 1, der er repræsenteret i biblioteker, der er omfattet af loven, med bøger eller lydbånd med indspilninger af litterære værker, for hvilke de pågældende ikke modtager afgift efter § 2 eller de regler, der fastsættes i medfør heraf. Stk. 2. Fordelingen af beløbet sker efter regler fastsat af kulturministeren efter forhandling med undervisningsministeren. I disse regler kan det fastsættes, at beløbet fordeles af et udvalg, der nedsættes af kulturministeren, og at udvalget træffer den endelige administrative afgørelse.

§ 3

(Stk. 2)

§ 3 a. På finansloven opføres årligt et rådighedsbeløb til fordeling efter ansøgning til komponister, forfattere, udøvende kunstnere og andre, der er repræsenteret med grammofonplader, lydbånd og andre lydbærende materialer i biblioteker, der er omfattet af loven. Stk. 2. Fordelingen af beløbet sker efter regler fastsat af kulturministeren efter forhandling med undervisningsministeren. I disse regler kan det fastsættes, at beløbet fordeles af et udvalg, der nedsættes af kulturministeren, og at udvalget træffer den endelige administrative afgørelse.

§ 3

(Stk. 2)

§ 3 b. På finansloven opføres årligt et rådighedsbeløb til fordeling efter ansøgning til billedkunstnere, der er repræsenteret i biblioteker, der er omfattet af loven med diasserier, grafik, fotografier, plakater samt originalkunst, der ikke er fremstillet i flere eksemplarer. Stk. 2. Fordelingen af beløbet sker efter regler fastsat af kulturministeren efter forhandling med undervisningsministeren. I disse regler kan det fastsættes, at beløbet fordeles af et udvalg, der nedsættes af kulturministeren, og at udvalget træffer den endelige administrative afgørelse.

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Reglerne i §§ 1-3 b gælder ikke for oversættere. Der opføres årligt på finansloven et rådighedsbeløb til fordeling efter ansøgning til oversættere, hvis værker er repræsenteret i biblioteker, som er omfattet af loven. Stk. 2. Fordelingen af beløbet sker efter regler fastsat af kulturministeren efter forhandling med undervisningsministeren. I disse regler kan det fastsættes, at beløbet fordeles af et udvalg, der nedsættes af kulturministeren, og at udvalget træffer den endelige administrative afgørelse.

§ 5

§ 5. Det i § 2, stk. 3, nævnte grundbeløb udgør i 1987 og følgende år, efter pristalsreguleringen i juli 1986, 4,91 kr. Grundbeløbet reguleres fra 1987 een gang årligt med en procentsats, der fastsættes på finansloven for det pågældende år.

§ 6

§ 6. Loven træder i kraft den 1. januar 1983.

§ 7

§ 7. (Overgangsbestemmelse, udeladt)

§ 8

§ 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§ 9

§ 9. Forslag til revision af loven fremsættes for folketinget senest i folketingsåret 1989-90. Lov nr. 331 af 4. juni 1986 (vedrørende § 1, stk. 1 og 3, § 2, stk. 2, § 3, stk. 1, §§ 3 a og 3 b, § 4, stk. 1, og § 9) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: pre_paragraph Herved bekendtgøres lov om biblioteksafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 505 af 25. juni 1986, med de ændringer, der følger af lov nr. 948 af 23. december 1986 og lov nr. 193 af 29. marts 1989

Kulturministeriet, den 23. juni 1989, den 23. juni 1989 /OLE VIG JENSEN Peter Schønning/

regnskab

Metadata

Type
docType.LBKH
År
1989
Ikrafttrædelsesdato
23. april 2003