TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om IBR-infektion

BEK nr 459 af 27/06/1989

DanmarkBekendtgørelse1989

§ 1

Infektion med Bovint Herpesvirus 1, (IBR/IPV-virus) hos kvæg, i det følgende benævnt IBR, skal anses for en mildere smitsom sygdom hos husdyrene.

Stk. 2

Hjortedyr, som holdes i indhegninger, kan efter Veterinærdirektoratets nærmere bestemmelser henføres under reglerne i denne bekendtgørelse. Smittede besætninger

§ 2

Ejeren (brugeren) af en besætning skal ved viden eller mistanke om, at IBR forekommer i besætningen, foretage anmeldelse til en dyrlæge.

Stk. 2

Anmeldelse efter stk. 1 skal ske, når:

  1. der hos et eller flere dyr optræder forhøjet temperatur (4 C~ 4 C) forbundet med savlen, røde næseslimhinder, næse- og tåreflåd, aborter og hos lakterende dyr stærk reduktion i mælkeydelsen eller,
  1. der hos et eller flere dyr forekommer rød og hævet skede- eller forhudsslimhinde besat med små blærer, der brister i løbet af få dage.

§ 3

Når en dyrlæge modtager anmeldelse om mistanke om smitte med IBR, jf. § 2, skal dyrlægen snarest foretage undersøgelse af besætningen med henblik på at konstatere, om noget dyr viser tegn på at være smittet med sygdommen. Såfremt mistanken herefter ikke kan afvises, skal dyrlægen indsende fornødent materiale - dog højst fra tre dyr - med angivelse af besætningens eventuelle CKR-nr. til undersøgelse på Statens Veterinære Serumlaboratorium, Bulowsvej 27, 1870 Frederiksberg C, eller på Statens Veterinære Institut for Virusforskning, Lindholm, 4771 Kalvehave. Der skal dog ikke indsendes materiale, såfremt besætningen allerede i medfør af § 4 skal anses for smittet med IBR.

Stk. 2

De i stk. 1 nævnte laboratorier underretter den dyrlæge, der har indsendt det i stk. 1 omhandlede materiale, om resultatet af undersøgelsen. Når dyrlægen har modtaget meddelelse fra laboratoriet, underretter han ejeren (brugeren) om dette resultat.

§ 4

En besætning skal anses for smittet med IBR, såfremt et af de i § 3, stk. 1, eller § 17 nævnte laboratorier i materiale fra dyr i besætningen har påvist IBR-virus eller specifikke antistoffer mod dette virus, jf. dog § 8. Oplysningspligt

§ 5

Ejeren (brugeren) af en besætning, hvor der hos et eller flere dyr er påvist IBR-virus eller specifikke antistoffer mod dette virus, eller hvor der er mistanke om forekomst af IBR i besætningen, skal give meddelelse herom til alle, der kommer i kontakt med besætningen, herunder ved levering til slagteri, mejeri eller destruktionsanstalt, indtil besætningen erklæres IBR-fri, jf. § 8, eller mistanken i øvrigt afkræftes.

Stk. 2

Ejeren (brugeren) af en besætning, hvor der hos et eller flere dyr er påvist IBR-virus eller specifikke antistoffer mod dette virus, skal endvidere underrette alle modtagere af dyr, der har forladt besætningen inden for 30 dage før påvisningen. Udbinding, flytning og omsætning

§ 6

Kvæg fra en besætning, som skal anses for smittet med IBR i henhold til § 4, eller som mistænkes herfor, må kun udbindes efter forudgående tilladelse fra Veterinærdirektoratet.

Stk. 2

I en udbindingstilladelse kan der fastsættes nærmere vilkår for hegning, tilsyn, drikkevandsforsyning m.v.

Stk. 3

En udbindingstilladelse kan tilbagekaldes, hvis der skønnes at være opstået en øget risiko for smitteoverførsel, hvis der foreligger en overtrædelse af vilkår meddelt i henhold til stk. 2, eller hvis særlige forhold i øvrigt taler for det.

Stk. 4

Ansøgningsskemaer kan fås ved henvendelse til den lokale kredsdyrlæge.

§ 7

Kvæg fra besætninger, der er eller mistænkes for at være smittet med IBR, eller fra besætninger, der har været tilført dyr uden attest for IBR-frihed, jf. § 11, må kun flyttes fra ejendommen, såfremt det føres direkte til slagtning, slagtekvægsmarked eller destruktionsanstalt.

Stk. 2

Veterinærdirektoratet kan i særlige tilfælde meddele dispensation herfor.

Stk. 3

Veterinærdirektoratet kan påbyde, at besætninger der er eller mistænkes for at være smittet med IBR, ikke må tilføres yderligere dyr. IBR-frie besætninger

§ 8

En besætning anses for fri for IBR, såfremt der ved undersøgelse af blodprøver fra samtlige besætningens dyr, der er over 1 år, samt fra alle dyr, der ikke er tillagt i besætningen, ikke påvises reaktion for IBR.

Stk. 2

Fra besætninger, som i henhold til § 4 skal anses for smittet med IBR, skal de i stk. 1 nævnte blodprøver omfatte samtlige besætningens dyr. Blodprøverne må tidligst være udtaget 30 dage efter at det/de smittede dyr er fjernet fra besætningen, og der må ikke de sidste 14 dage i denne periode være fjernet dyr fra besætningen, med mindre disse umiddelbart forinden har været blodprøveundersøgt for IBR med negativt resultat.

§ 9

Samtlige besætninger, som ikke er IBR-smittede, jf. § 4, skal undersøges efter reglerne i § 10.

Stk. 2

Nyetablerede besætninger skal inden 1 år efter etableringen undersøges i henhold til § 8 eller § 10.

§ 10

En besætning kan opretholde status som IBR-fri, såfremt besætningen enten er en malkekvægsbesætning, hvis mælk undersøges i henhold til § 15, eller såfremt der fra besætningen udtages blodprøver til undersøgelse for IBR med højst 12 måneders mellemrum. Blodprøverne skal udtages fra mindst 10 pct. af samtlige dyr i besætningen, dog mindst 10 dyr, der udvælges blandt de ældre dyr. I en malkekvægsbesætning, hvor der tillige holdes kødkvæg og/eller indkøbte fedekalve, skal disse dog blodprøves som anført, såfremt de holdes adskilt fra malkekvæget eller antalsmæssigt overstiger malkekvæget. Det er endvidere en betingelse, at besætningen kun tilføres IBR-frit kvæg, jf. §§ 11 og 12, og at besætningen ikke i øvrigt efter Veterinærdirektoratets skøn har været udsat for smittefarligt samkvem.

Stk. 2

Kvægbesætninger, der udelukkende består af indkøbte fededyr, og hvorfra der udelukkende føres dyr direkte til slagtning, skal blodprøves med 12 måneders mellemrum. Blodprøverne skal udtages fra mindst 10 pct. af samtlige dyr i besætningen, dog mindst 10 dyr, der udvælges blandt de ældre dyr.

§ 11

Kvæg, der flyttes fra en besætning, og kvæg, der indsættes i en besætning, på et dyrskue, en fælles græsgang eller i en anden samling af kvæg, skal ledsages af en attest, der er udstedt af en dyrlæge på en af Veterinærdirektoratet godkendt formular. Ejeren af kvæget skal opbevare attesten i mindst 1 år.

Stk. 2

Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan kvæg dog uden attest leveres direkte til slagtning, destruktionsanstalt eller til et slagtekvægsmarked.

Stk. 3

Den i stk. 1 nævnte attest skal indeholde en ejererklæring. Af attesten skal endvidere fremgå, at besætningen, som dyret kommer fra, er fri for IBR i henhold til §§ 8 og 10, og at der ved blodprøvning af dyret tidligst 21 dage før flytningen ikke er påvist reaktion mod IBR.

Stk. 4

Undtaget fra bestemmelserne i stk. 3 er tyre og stude, der indsættes på eller hjemtages fra en tyrestation eller en avlsstation. Den i stk. 1 krævede attest skal i dette tilfælde udfærdiges i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler for tyres og studes henholdsvis indsættelse på og hjemtagning fra disse stationer.

Stk. 5

Det i stk. 1 nævnte kvæg skal være mærket med CKR-mærke. Nummeret på mærket skal i sin helhed påføres attesten, der skal ledsage dyret, jf. stk. 1. Veterinærdirektoratet kan dog tillade anvendelse af anden blivende mærkning. IBR-frie områder

§ 12

Inden for afgrænsede områder kan Veterinærdirektoratet erstatte bestemmelserne i § 11, stk. 1, 3 og 5 med bestemmelserne i stk. 2-5.

Stk. 2

Kvæg, der flyttes fra en besætning, og kvæg, der indsættes i en besætning, på et dyrskue, en fælles græsgang eller i en anden samling af kvæg, skal være mærket med et CKR-mærke eller et andet af Veterinærdirektoratet godkendt mærke, og være ledsaget af en erklæring, der entydigt angiver samme mærke i dets helhed, og hvori ejeren erklærer, at besætningen er IBR-fri i henhold til bestemmelserne i §§ 8 og 10. Dette gælder også ved flytning af kvæg ud af et af stk. 1 omfattet område.

Stk. 3

Erklæringen, der skal afgives på en af Veterinærdirektoratet godkendt formular, der dateres og underskrives af ejeren, gælder for een flytning og er gyldig i 3 dage efter underskrivelsen.

Stk. 4

Erklæringen skal opbevares i mindst 1 år af den, der ejer kreaturet ved gyldighedsperiodens udløb.

Stk. 5

Veterinærdirektoratet kan dog påbyde, at der ved flytning af dyr fra besætninger, der efter Veterinærdirektoratets skøn har været udsat for smitte, uanset bestemmelserne i stk. 2-4 skal anvendes IBR-attester, jf. herved § 11.

§ 13

I de i § 12, stk. 1, omhandlede områder skal afhentning og indtransport af kvæg til slagtning tilrettelægges således, at kvæg fra besætninger, der er eller mistænkes for at være smittet med IBR, under transporten hverken direkte eller indirekte kommer i kontakt med dyr fra besætninger, der kan anses for fri for IBR.

Stk. 2

Efter aflæsning på slagtestedet skal den person, der har ansvaret for transporten, påse, at transportmidler og genstande, herunder fodtøj og overtrækstøj, der har været anvendt i forbindelse med transporten, renses og desinficeres efter Veterinærkontrollens nærmere anvisninger.

Stk. 3

Mælk fra besætninger, der er eller mistænkes for at være smittet med IBR, skal afhentes sidst på den pågældende tur. Vaccination

§ 14

Vaccination mod IBR må kun finde sted, såfremt tilladelse hertil i hvert enkelt tilfælde forud er givet af Veterinærdirektoratet. I tilladelsen kan fastsættes nærmere betingelser for vaccinationen. Undersøgelse af leverandørmælkeprøver og blodprøver

§ 15

Fra samtlige mælkeleverende besætninger skal mejeriet 4 gange årligt udtage leverandørprøver til undersøgelse for antistoffer mod IBR.

§ 16

Veterinærdirektoratet kan påbyde ejeren (brugeren) af en besætning at lade udtage blodprøver fra hele eller dele af besætningen med henblik på undersøgelse for forekomst af IBR.

Stk. 2

Veterinærdirektoratet kan i forbindelse med undersøgelsen påbyde, at der ikke må til- eller fraføres besætningen kvæg, før resultatet af undersøgelsen foreligger.

§ 17

De i § 15 nævnte leverandørmælkeprøver samt de i § 8, § 10, § 11, stk. 3, og § 16 nævnte blodprøver skal undersøges på Kvægsundhedstjenestens laboratorium, Ladelund, 6650 Brørup. Laboratoriet underretter de pågældende besætningsejere (brugere) og indsendende dyrlæger om resultatet af undersøgelserne med indberetning herom til Veterinærdirektoratet, efter Veterinærdirektoratets nærmere bestemmelse. Betaling, straf og ikrafttræden

§ 18

Udgifterne ved udtagning, indsendelse og undersøgelse af de i § 3, stk. 1, nævnte prøver betales af Veterinærdirektoratet. Alle andre udgifter, som skal afholdes i medfør af denne bekendtgørelse, er det offentlige uvedkommende.

§ 19

Overtrædelse af bestemmelserne i § 2, stk. 1, § 5, § 6, stk. 1, § 7, stk. 1, § 9, § 11, stk. 1 og stk. 3-5, § 12, stk. 2-4, § 13 og § 14, overtrædelse af påbud meddelt i henhold til § 7, stk. 3, § 12, stk. 5, og § 16, samt overtrædelse af vilkår fastsat i medfør af § 6, stk. 2, straffes med bøde.

§ 20

Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. juli 1989. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 182 af 3. april 1986 og bekendtgørelse nr. 571 af 26. august 1987.

pre_paragraph I medfør af §§ 10, 10 a, 16 stk. 2, og § 18 i lov nr. 156 af 14. april 1920 om smitsomme sygdomme hos husdyrene, jf. lovbekendtgørelse nr. 906 af 15. december 1987, samt § 16 i lov nr. 175 af 5. juni 1959 om tillæg til lov om smitsomme sygdomme hos husdyrene, jf. lovbekendtgørelse nr. 907 af 15. december 1987, fastsættes:


Landbrugsministeriet, den 27. juni 1989, den 27. juni 1989

/Laurits Tørnæs Sv. E. Nordal Rask/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1989
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1989