Bekendtgørelse om supplerende (nedsatte) dagpenge til et arbejdsløshedskassemedlem, der er lønmodtager og har nedsat arbejdstid

Et medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis medlemmet opfylder de almindelige betingelser for at få dagpenge.

Et fuldtidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid, når medlemmets ugentlige arbejdstid er af kortere varighed end fuld sædvanlig ugentlig arbejdstid.

Et medlem, der begynder eller slutter et arbejdsforhold i løbet af en uge, anses for at have arbejdet på nedsat tid i ugen.

Et medlem, hvis dagpengekort kun er belagt med timer fra bibeskæftigelse, anses ikke for at arbejde på nedsat tid.

Et fuldtidsforsikret medlem, der arbejder på nedsat tid i et ansættelsesforhold med et opsigelsesvarsel, kan kun få supplerende dagpenge, hvis medlemmet har afleveret en frigørelsesattest i arbejdsløshedskassen.

Et fuldtidsforsikret medlem kan få supplerende dagpenge i en uge efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i ugen og fuld sædvanlig ugentlig arbejdstid.

Et deltidsforsikret medlem kan få supplerende dagpenge i en uge efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i ugen og den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden. Den gennemsnitlige ugentlige arbejstid før ledigheden fastsættes som gennemsnittet af beskæftigelsen i den periode, der danner grundlag for beregningen af medlemmets dagpenge.

Når et medlems faktiske arbejdstid i en uge ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres ved arbejdsgiverens registreringer, beregnes medlemmets arbejdstid i ugen ved omregning af nettoindtægten med den til enhver tid gældende omregningssats.

Medlemmets nettoindtægt ved omregning er indtægten i ugen med fradrag af de dokumenterede nødvendige udgifter, der godkendes som fradragsberettigede af skattemyndighederne.

For et fuldtidsforsikret medlem , der enten har arbejde på fast nedsat arbejdstid eller i turnusordninger, bortfalder retten til supplerende dagpenge, når medlemmet har fået supplerende dagpenge i sammenlagt 78 uger inden for de sidste 2 år, indtil medlemmet har haft 26 ugers arbejde med mere end 30 timer i hver uge inden for 12 måneder.

Et medlem, hvis ret til dagpenge er bortfaldet efter stk. 1, bevarer uanset stk. 1 retten til supplerende dagpenge, indtil medlemmet begynder et arbejdstilbud i henhold til lov om arbejdstilbud til ledige eller har afslået dette arbejdstilbud.

Et medlem, hvis dagpengeret bortfalder i henhold til stk. 1, og som ikke benytter sig af retten til et arbejdstilbud i henhold til lov om arbejdstilbud til ledige, har ved fuld ledighed kun ret til dagpenge som deltidsforsikret. Medlemmet har igen ret til dagpenge som fuldtidsforsikret, når medlemmet har haft mere end 300 timers beskæftigelse inden for en periode på 10 uger eller et arbejdstilbud.

Et fuldtidsforsikret medlem, er ikke omfattet af tidsbegrænsningen i stk. 1, hvis medlemmet

1. er beskæftiget hos forskellige arbejdsgivere som midlertidig medhjælper, og hvor ansættelsen sker fra dag til dag, eller

1. er beskæftiget med enkeltopgaver uden at være fastansat, eller

1. kan hjemsendes i henhold til overenskomst eller faglig kutyme på grund af vejrmæssige forhold eller materialemangel.

Når et deltidsforsikret medlem har fået supplerende dagpenge i 13 uger inden for 12 måneder, og medlemmet i disse uger efter aftale har arbejdet mindre end den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, jf. § 2, stk. 2, men dog mindst 15 timer, kan medlemmet ikke få supplerende dagpenge i efterfølgende uger, hvor medlemmet har arbejdet mindst 15 timer. Medlemmet kan igen få supplerende dagpenge, når medlemmet har haft 13 ugers arbejde med mindst samme gennemsnitlige ugentlige arbejdstid som før ledigheden.

I 13-ugers-perioden indgår ikke uger, hvor udbetalingen af supplerende dagpenge til medlemmet udelukkende skyldes vejrlig eller hjemsendelse i forbindelse med materialemangel.

Et medlem, der arbejder periodevist, fx hver anden uge, skal have beregnet en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid. Hvis medlemmets arbejdstid i en uge herefter udgør mindst 15 timer pr. uge, indgår hver af disse uger i 13-ugers-perioden. Belægning af dagpengekort

Et medlems dagpengekort for en uge belægges med det faktiske antal timer, som medlemmet har arbejdet i ugen.

Når et medlem i en uge får løn for flere timer (løntimer), end medlemmet faktisk har arbejdet, belægges dagpengekortet med antallet af løntimer.

Når et fuldtidsforsikret medlems faktiske arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres ved arbejdsgiverens registreringer, eller medlemmet er provisionslønnet, uden at en skriftlig aftale med arbejdsgiveren fastlægger beskæftigelsens tidsmæssige omfang, jf. § 3, stk. 1, belægges medlemmets dagpengekort for hver arbejdsdag som minimum med 7,6 timer. Hvis medlemmet i henhold til en overenskomst, eller i henhold til en ansættelsesaftale, hvis medlemmet ikke er omfattet af en overenskomst, arbejder mere end 5 dage pr. uge, belægges dagpengekortet for hver arbejdsdag dog som minimum med 6,3 timer.

Når et deltidsforsikret medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres ved arbejdsgiverens registreringer, eller medlemmet er provisionslønnet, uden at en skriftlig aftale med arbejdsgiveren fastlægger beskæftigelsens tidsmæssige omfang, jf. § 3, stk. 1, belægges medlemmets dagpengekort for hver arbejdsdag som minimum med et timetal, der svarer til 1/5 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden. Hvis medlemmet i henhold til en overenskomst, eller i henhold til en ansættelsesaftale, hvis medlemmet ikke er omfattet af en overenskomst, arbejder mere end 5 dage pr. uge, belægges dagpengekortet for hver arbejdsdag dog med et timetal, der som minimum svarer til 1/6 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden.

Et fuldtidsforsikret medlem skal have belagt dagpengekortet med mindst 7,6 timer pr. dag (teknisk belægning), når medlemmet

1. er syg,

1. holder fri for egen regning,

1. ikke har ret til dagpenge på søgnehelligdage, eller

1. i øvrigt ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet.

Et deltidsforsikret medlem skal have belagt dagpengekortet i de stk. 1, nævnte situationer for hver dag med et timetal, der mindst svarer til 1/5 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid (teknisk belægning).

Et fuldtidsforsikret medlem, der i henhold til en overenskomst, eller i henhold til en ansættelsesaftale, hvis medlemmet ikke er omfattet af en overenskomst, arbejder mere end 5 dage i en uge, skal i de stk. 1, nævnte situationer have dagpengekortet belagt med mindst 6,3 timer for hver dag (teknisk belægning). Dagpengekortet kan i disse situationer dog højst belægges 6 dage i ugen.

Et deltidsforsikret medlem, der i henhold til en overenskomst, eller i henhold til en ansættelsesaftale, hvis medlemmet ikke er omfattet af en overenskomst, arbejder mere end 5 dage i en uge, skal i de i stk. 1 nævnte situationer have belagt dagpengekortet for hver dag med et timetal, der mindst svarer til 1/6 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid (teknisk belægning). Dagpengekortet kan i disse situationer dog højst belægges 6 dage i ugen.

Et fuldtidsforsikret medlem, der holder ferie eller overgår til efterløn, skal have dagpengekortet belagt med 6,3 timer pr. dag.

Et deltidsforsikret medlems dagpengekort skal i de i stk. 1, nævnte situationer belægges for hver dag med et timetal, der svarer til 1/6 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.

Når et medlem har fået en dagpengegodtgørelse af arbejdsgiveren for 1. ledighedsdag svarende til dagpenge for een dag, skal dagpengekortet for 1. ledighedsdag belægges med 6,3 timer (teknisk belægning).

Når et medlem har fået en dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren for dele af 1. ledighedsdag (antal påbegyndte timer), omregnes disse timer til belægningstimer ved anvendelse af faktoren 0,8.

Et medlem, der har fået en dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren for 1. ledighedsdag, skal på dagpengekortet anføre det antal timer, der er udbetalt dagpengegodtgørelse for, samt et »G« ud for 1. ledighedsdag.

Et medlem, der er omfattet af en arbejdsfordeling og har fået en dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren for 1. ledighedsdag, skal på dagpengekortet anføre et »B« ud for 1. ledighedsdag, hvor medlemmet begynder arbejdsfordelingen. Dagpengesats

Et fuldtidsforsikret medlem, der kan få supplerende dagpenge, jf. § 1, får udbetalt disse med den særlige sats, som er fastsat i lovens § 51, stk. 2 (dimittendsatsen). Dagpengesatsen kan dog ikke overstige den sats, som medlemmet i tilfælde af fuld ledighed kan få dagpenge med i henhold til lovens § 51, stk. 1 (den individuelle sats).

Supplerende dagpenge udbetales ligeledes med den i stk. 1, nævnte sats, når medlemmet er omfattet af en arbejdsfordeling, jf. § 21, arbejder i turnus eller arbejder periodevist ifølge vagtskema.

Et deltidsforsikret medlem, der kan få supplerende dagpenge, jf. § 2, stk. 2, får udbetalt disse med maksimalt 2/3 af den særlige sats, som er fastsat i lovens § 51, stk. 2 (dimittendsatsen).

Supplerende dagpenge udbetales ligeledes med den i stk. 1, nævnte sats, når medlemmet er omfattet af en arbejdsfordeling, jf. § 21, arbejder i turnus eller arbejder periodevist i følge vagtskema.

Et medlem, der beskæftiget kan få supplerende dagpenge med den i § 11, stk. 1, 2. pkt., nævnte sats (den individuelle sats), hvis medlemmets ugentlige arbejdstid ikke overstiger 15 timer.

1. som midlertidig medhjælper, og som er ansat fra dag til dag inden for butiks- og kontorområdet, dag-, døgnsinstitutions- og klubområdet, pleje- og sundhedsområdet, søfartsområdet, undervisningsområdet, landbrugsområdet og bagerområdet,

1. med enkeltopgaver uden at være fuldtids- eller fastansat, og som arbejder inden for hotel- og restaurationsområdet, skuespiller-, musiker- og artistområdet, eller som er beskæftiget med ekstraordinære arbejdsopgaver som følge af vejrmæssige forhold, eller

1. som underviser, og som af normerings- og arbejdsmæssige årsager ikke kan opnå fuld beskæftigelse,

Reglerne i stk. 1, nr. 1 og 2, kan efter Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringens bestemmelse anvendes på andre fagområder, hvor medlemmerne sædvanligvis er ansat til varig beskæftigelse på fuld tid, men hvor der som følge af akut sygdom eller lignende ansættes midlertidig medhjælp, og hvor ansættelsen sker fra dag til dag, og på medlemmer, der er beskæftiget med enkeltopgaver uden at være fuldtids- eller fastansatte, og som arbejder inden for andre fagområder, hvor arbejdsforholdet typisk omfatter enkeltopgaver, eller hvor fastansættelse eller fuldtidsansættelse på grund af arbejdets karakter i praksis ikke forekommer.

Et medlem, der kun har fradrag i dagpengene for andet end lønarbejde, kan få supplerende dagpenge med i § 11, stk. 1, 2. pkt., nævnte sats (den individuelle sats). Begrænsninger af dagpengeretten

Et fuldtidsforsikret medlem kan kun få supplerende dagpenge, hvis medlemmets dagpenge i ugen udgør et beløb, der mindst svarer til dagpenge for 9 timer.

Et fuldtidsforsikret medlem, der har holdt ferie og/eller er overgået til efterløn i en del af en uge, og hvis dagpengekort belægges med timer herfor, kan få supplerende dagpenge, hvis dagpengene for ledigheden i ugen udgør et beløb, der mindst svarer til dagpenge for 6,3 timer.

Et fuldtidsforsikret medlem, hvis dagpengekort i en uge belægges med timer fra sygdom eller kursusgodtgørelse, kan få supplerende dagpenge, hvis dagpengene i ugen udgør et beløb, der mindst svarer til dagpenge for 7,6 timer.

Et fuldtidsforsikret medlem, der i henhold til en overenskomst, eller i henhold til en ansættelsesaftale, hvis medlemmet ikke er omfattet af en overenskomst, arbejder mere end 5 dage i en uge, kan få supplerende dagpenge i en uge, hvor medlemmets dagpengekort belægges med timer fra sygdom eller kursusgodtgørelse, hvis dagpengene i ugen udgør et beløb, der mindst svarer til dagpenge for 6,3 timer.

Et deltidsforsikret medlem kan få supplerende dagpenge i en uge, hvis dagpengene i ugen mindst udgør et beløb svarende til dagpenge for 1/4 af medlemmets gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden.

Et deltidsforsikret medlem kan få supplerende dagpenge i en uge, hvor medlemmet har holdt ferie og/eller er overgået til efterløn, hvis dagpengene i ugen mindst udgør et beløb svarende til dagpenge for 1/6 af medlemmets gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden.

Et deltidsforsikret medlem, hvis dagpengekort i en uge belægges med timer fra sygdom eller kursusgodtgørelse, kan få supplerende dagpenge, hvis dagpengene i ugen mindst udgør et beløb, der svarer til dagpenge for 1/5 af medlemmets gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden.

Et deltidsforsikret medlem, der i henhold til en overenskomst, eller i henhold til en ansættelsesaftale, hvis medlemmet ikke er omfattet af en overenskomst, arbejder mere end 5 dage i en uge, kan få supplerende dagpenge i en uge, hvor medlemmets dagpengekort belægges med timer fra sygdom eller kursusgodtgørelse, hvis dagpengene i ugen mindst udgør et beløb, der svarer til dagpenge for 1/6 af medlemmets gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden.

En arbejdsløshedskasse må kun udbetale dagpenge til et medlem for 1. ledighedsdag, når arbejdsgiverens forpligtelse til at betale dagpengegodtgørelse er bortfaldet, og medlemmet i øvrigt opfylder de almindelige betingelser for at få dagpenge. Søgnehelligdage

Et medlem kan få dagpenge for søgnehelligdage, hvis medlemmet har været ledig i en normale arbejdsuge før søgnehelligdagene.

Et medlem kan dog ikke få dagpenge for søgnehelligdagene, hvis medlemmets ledighed i ugen før søgnehelligdagene skyldes ferielukning eller arbejdsfordeling på virksomheden.

Et medlem, der haft delvist arbejde på søgnehelligdagene, kan få supplerende dagpenge for søgnehelligdagene.

Et medlem kan få dagpenge for søgnehelligdage, selv om dagpengekortet i ugen før søgnehelligdagene er belagt med timer fra bibeskæftigelse, timeoverførsel, arbejdsfrie indtægter, borgerligt ombud eller lignende.

Et medlem, der arbejder i henhold til en overenskomst, hvor alle ugedage betragtes som ligestillede, og medlemmet derfor ikke ved beskæftigelse på bestemte dage får tillæg til den normale løn eller afspadserer, kan få dagpenge på søgnehelligdage uden at opfylde betingelserne i § 18, stk. 1 og 2. Vejrlig eller materialemangel

Et medlem, der i henhold til en overenskomst eller faglig kutyme hjemsendes på grund af vejrmæssige forhold eller materialemangel, kan kun få dagpenge ved hjemsendelsen, hvis medlemmet ikke har ret til løn eller arbejdsvederlag i hjemsendelsesperioden og betingelserne i stk. 2 og 3 er opfyldt.

Medlemmet skal på dagpengekortet ud for hver af de ledige dag anføre et »V«, hvis hjemsendelsen skyldes vejrmæssige forhold, og et »M«, hvis hjemsendelsen skyldes materialemangel. Herudover skal medlemmet ud for hver af de ledige dage påføre dagpengekortet det antal timer, som medlemmet eventuelt måtte have arbejdet eller have fået udbetalt løn for som ventetid.

Arbejdsgiveren eller den, som han har bemyndiget dertil, skal attestere i rubrikken »arbejdsgiverens navn og adresse« ud for hver af de ledige dage, der skyldes vejrlig eller materialemangel, at der ikke har kunnet arbejdes på disse dage. Arbejdsfordeling

Et medlem, der er omfattet af en arbejdsfordeling, kan få supplerende dagpenge, hvis arbejdsfordelingen opfylder følgende betingelser:

1. Arbejdsfordelingen skal være etableret i henhold til en overenskomst eller ved aftale om midlertidig nedsættelse af arbejdstiden med henblik på at undgå afskedigelser.

1. Arbejdsfordelingen skal anmeldes til Arbejdsformidlingen inden 1 uge før den planlagte ikrafttræden, hvis arbejdsfordelingen ikke forventes at ville strække sig ud over 13 uger, og der ikke herved vil have været arbejdsfordeling i mere end 13 uger inden for de seneste 12 måneder.

1. Hvis arbejdsfordelingen varer ud over den i nr. 2, nævnte periode, skal arbejdsfordelingen - for så vidt angår den overskydende periode - godkendes af Arbejdsmarkedsnævnet. Anmodning herom skal fremsættes senest 4 uger før arbejdsfordelingens eller forlængelsens ikrafttræden. Arbejdsmarkedsnævnets afgørelse skal være kommet frem til arbejdsgiveren og vedkommende arbejdsløshedskasse(r) senest 1 uge før arbejdsfordelingens planlagte ikrafttræden.

1. Arbejdstiden skal være nedsat med hele dage, og nedsættelsen skal omfatte mindst 2 dage pr. uge.

1. Arbejdsfordelingen skal omfatte enten en virksomhed som helhed, en virksomhedsafdeling eller en bestemt produktionsenhed i virksomheden. Der kan aftales 13 ugers arbejdsfordeling i hver enkelt afdeling eller produktionsenhed i virksomheden.

1. Arbejdsfordelingen skal indeholde en frigørelsesattest for de medlemmer, der er omfattet af ordningen, således at det enkelte medlem uden varsel kan fratræde med henblik på at overtage anden beskæftigelse med en længere arbejdstid.

Arbejdsmarkedsnævnet kan i særlige tilfælde godkende andre arbejdsfordelingsordninger, end de i stk. 1, nr. 5, nævnte, når parterne er enige herom, eller når en sådan ordning er aftalt ved kollektiv overenskomst.

Retten til supplerende dagpenge for de medlemmer, der er omfattet af arbejdsfordelingen, bortfalder i en løbende arbejdsfordeling, hvis der i perioden sker afskedigelser af samme årsag, som har begrundet arbejdsfordelingen.

Arbejdsmarkedsnævnets afgørelser efter § 21, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, kan ikke indbringes for anden myndighed.

Et medlem har pligt til at underrette arbejdsløshedskassen, når betingelserne for at få supplerende dagpenge ikke længere er opfyldt, jf. § 1, stk. 1. Ikrafttrædelse m.v.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1989.

Alle uger efter den 1. januar 1988, i hvilke der er udbetalt supplerende dagpenge, tæller med ved beregningen af, om et medlem har fået supplerende dagpenge i sammenlagt 78 uger.

Samtidig ophæves:

1. AK-cirkulære 131/78, AF-cirkulære 341/78 af 20. december 1978 vedrørende professionel fodboldspils indflydelse på dagpengeretten.

1. Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 646 af 21. december 1983 med tilhørende vejledning om retten til dagpenge for et medlem, som opnår arbejde af kortere varighed end fuld tid eller er ledig på grund af vejrlig eller som følge af arbejdsfordeling (beregning af supplerende dagpenge).

1. Arbejdsdirektoratets cirkulære af 10. september 1984 vedrørende attestation i forbindelse med hjemsendelse på grund af vejrlig og materialemangel.

1. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens cirkulære af 21. juni 1985 vedrørende afrundig af timetal ved beregning af supplerende dagpenge.

1. Arbejdsdirektoratets cirkulære af 8. november 1985 om mindsteudbetaling af dagpenge.

1. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens vejledning af 30. september 1986 om retten til dagpenge for et medlem, som opnår arbejde af kortere varighed end fuld tid eller er ledig på grund af vejrlig eller som følge af arbejdsfordeling (Beregning af supplerende dagpenge) Tillæg 1.

1. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 529 af 13. august 1987 om ændring af bekendtgørelse om retten til dagpenge for et medlem, som opnår arbejde af kortere varighed end fuld tid eller er ledig på grund af vejrlig eller som følge af arbejdsfordeling (Justering af timegrænser som følge af arbejdstidsnedsættelsen fra 40 til 39 timer).

1. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 698 af 18. november 1988 om ændring af bekendtgørelse om retten til dagpenge for et medlem, der opnår arbejde af kortere varighed end fuld tid eller er ledig på grund af vejrlig eller som følge af arbejdsfordeling (Justering af timegrænser som følge af arbejdstidsnedsættelsen fra 39 til 38 timer).

1. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 876 af 29. december 1988 med tilhørende vejledning af 11. april 1989 om ændring af bekendtgørelse om retten til dagpenge for et medlem, der opnår arbejde af kortere varighed end fuld tid eller er ledig på grund af vejrlig eller som følge af arbejdsfordeling (Belægning af dagpengekort ved 1. ledighedsdag m.v., ændrede regler ved søgnehelligdage og tidsbegrænsning af udbetalingsperioden for fuldtidsforsikrede).

Der udarbejdes en vejledning til bekendtgørelsen.

pre_paragraph I henhold til § 51, stk. 4, § 58, stk. 1, nr. 1, nr. 2, litra a og c og nr. 3, § 59, stk. 4, § 60, stk. 4, § 62, stk. 2 og § 73, stk. 4 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 480 af 8. august 1988, som ændret senest ved lov nr. 840 af 21. december 1988, fastsættes efter forhandling med Landsarbejdsnævnet: