Bekendtgørelse om statshusmandsbrug m.m. og jordrente

Denne bekendtgørelse gælder for ejendomme, der er oprettet, og lån, der er ydet i henhold til lov nr. 339 af 9. juni 1948, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 10. april 1967, statshusmandsloven, eller de ældre jordlove jf. bilag 2, og for arealer, der er afhændet på jordrentevilkår i henhold til de nævnte love.

Pantebreve for lån i henhold til statshusmandsloven eller de ældre jordlove bevarer deres prioritetsstilling, og de i pantebrevene fastsatte bestemmelser om lånenes forrentning, amortisation og forfald, om renteefterbetaling, jf. § 7, stk. 7, tilbagerykning, udpantning m.m. gælder uændret. Om indfrielse eller overtagelse af lånene ved ejerskifte og om konvertering af lån ved ejerskifte gælder dog i alle tilfælde bestemmelserne i §§ 6 og 7.

Pantebreve, der er udfærdiget i medfør af statshusmandsloven, og som indeholder bestemmelse om, at de på nærmere vilkår står tilbage for kredit- og hypotekforeningslån samt for sparekasselån, ydet alene mod pant i ejendommen, står på tilsvarende måde tilbage for lån af Dansk Landbrugs Realkreditfond.

Jordbrugsdirektoratet kan efter ansøgning fra ejeren tillade, at lån, der er ydet i henhold til de i stk. 1 nævnte love, konverteres efter reglerne i § 7.

Servitutter og andre rådighedsindskrænkninger, der påhviler ejendomme i henhold til statshusmandsloven eller de ældre jordlove, bevarer deres gyldighed.

Ejeren er forpligtet til at give den eller dem, som Jordbrugsdirektoratet bemyndiger dertil, adgang til at føre tilsyn med, at de i stk. 1 nævnte servitutter og andre rådighedsindskrænkninger overholdes.

Hvis der konstateres væsentlige mangler ved ejendommen eller dennes drift, eller hvis de nævnte servitutter og andre rådighedsindskrænkninger, herunder forpligtelsen til at tegne forsikringer for ejendommen med besætning og inventar m.v., ikke overholdes, er ejeren pligtig til inden en af Jordbrugsdirektoratet fastsat frist at afhjælpe manglerne eller at overholde servitutterne m.v.

Overtræder ejeren nogen af de pålagte servitutter og andre rådighedsindskrænkninger, eller oversiddes en af Jordbrugsdirektoratet efter stk. 3 fastsat frist, træffer Jordbrugsdirektoratet afgørelse om, hvorledes der vil være at gå frem mod ejeren. De i ejendommen indestående statsmidler - bortset fra eventuel jordrente - kan af staten opsiges helt eller delvis med et halvt års varsel til indfrielse i en juni eller december termin eller, for så vidt det er hjemlet i de for lånene tinglyste pantebreve, betragtes som straks forfaldne til betaling.

Kræves lånene ikke indfriet, kan Jordbrugsdirektoratet bestemme, at lånene, herunder påløbet tilsvar for renteefterbetaling, jf. § 7, stk. 7, konverteres til et samlet lån efter reglerne i § 7, stk. 1.

Indfries de i en ejendom indestående lån af Statskassen eller Jordfonden, fritages ejendommen for de forpligtelser, der er pålagt i henhold til statshusmandsloven eller de ældre jordlove, bortset fra de af en eventuel jordrenteforpligtelse flydende, jf. §§ 14, 16 og 17, og den herom foretagne notering i matrikel og tingbog slettes ved Jordbrugsdirektoratets eller Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltnings foranstaltning med undtagelse af den eventuelle notering om jordrenteforpligtelse. Samtidig noteres ejendommen som landbrugsejendom, for så vidt den opfylder betingelserne herfor efter lovgivningen om landbrugsejendomme.

Når lån, der er omfattet af de før 1. april 1960 gældende lånevilkår, konverteres efter reglerne i § 7, jf. § 2, stk. 3, § 3, stk. 5, og § 34, stk. 1, slettes den i stk. 1 omhandlede notering i matrikel og tingbog ved Jordbrugsdirektoratets eller Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltnings foranstaltning med undtagelse af den eventuelle notering om jordrenteforpligtelse. Samtidig noteres ejendommen som landbrugsejendom, for så vidt den opfylder betingelserne herfor efter lovgivningen om landbrugsejendomme.

Afløses jordrenten i en ejendom, fritages ejendommen for de af jordrenten flydende forpligtelser, og noteringen om jordrenteforpligtelse slettes ved Jordbrugsdirektoratets foranstaltning.

For renter og afdrag og andre krav vedrørende de i § 2 omhandlede lån og for de i kapitel 2 omhandlede jordrenteydelser og lån til afløsning af jordrente har staten udpantningsret.

For årlige pengeydelser af ældre husmandsbrug til embeder eller bestillinger, offentlige stiftelser eller kirker, som er prioriteret forud for statslånet, haves også udpantningsret. Ydelserne betales halvårsvis på samme tid og samme sted som ydelserne til staten.

Ved ejerskifte kan Jordbrugsdirektoratet tillade, at den nye ejer overtager de i § 2, stk. 1, omhandlede lån med de ændringer i lånevilkårene, som følger af reglerne i § 7, såfremt

1. den samlede restgæld af disse lån og lån ydet i henhold til lov om statens udlån til jordbrugsmæssige formål m.m. overstiger 20.000 kr., og

1. den nye ejer opfylder betingelserne i § 15 i lov om statens udlån til jordbrugsmæssige formål m.m.

Opgørelsen af restgælden efter stk. 1, nr. 1 skal ske med tillæg af eventuel renteefterbetaling, jf. § 7, stk. 7.

Hvis ejendommen overgår til en livsarving, herunder et adoptivbarn, et svigerbarn eller et barns livsarvinger, kan der bortses fra aldersbetingelserne i stk. 1, nr. 2.

Ved overdragelse kan køberen ikke bindende i forhold til sælgeren overtage tilsvar for statslån, for jordrenteforpligtelse (kapitaliseret til den ved overdragelsen gældende jordrenteværdi) eller for renteefterbetaling, jf. § 7, stk. 7, ud over de beløb, som i overdragelsesdokumentet er angivet herfor af den vedtagne købesum for ejendommen. Hvad køberen herefter måtte have erlagt for meget, kan han efter eget valg kræve refunderet af sælgeren ved kontant betaling eller ved afskrivning på gældsmellemværende.

Sammenlægges ejendommen ved ejerskifte med en anden landbrugsejendom, kan den nye ejer dog ikke overtage byggelån eller en til et ydet byggelån svarende del af et konverteringslån efter § 7. Størrelsen af det lån, der herefter kan overtages, kan højest udgøre de i henhold til § 7 i lov om statens fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige formål m.m. fastsatte maksimumbeløb.

Når de i § 2, stk. 1, omhandlede lån overtages ved ejerskifte, ændres lånevilkårene således, at restlånene, herunder tillige hæftelse for renteefterbetaling, jf. stk. 7, som måtte være overtaget fra den tidligere ejer, konverteres til lån, der afvikles ved faste halvårlige ydelser. Lånene kan samles til eet lån, når forholdene taler for det. Sådanne lån forrentes med 8 pct. p.a., hvortil kommer et bidrag på 0,2 pct. p.a. af resthovedstolen til dækning af administrationsudgifter og afdrages over en periode på 15 år. Ved ejerskifte ændres tilbagerykningsbestemmelserne for konverterede lån således, at der for konverterede lån herefter gælder samme tilbagerykningsregler, som gælder for lån ydet i henhold til lov om statens udlån til jordbrugsmæssige formål m.m., jf. stk. 2.

Lån, konverteret efter stk. 1, i ejendomme beliggende helt i landzone, rykker tilbage for lån ydet af realkreditinstitutterne, i det omfang restgælden på de foranstående lån, jf. stk. 3, og restgælden på det konverterede lån ikke tilsammen overstiger 90 pct. af ejendommens kontantejendomsværdi ved den senest foreliggende offentlige vurdering (almindelige vurdering, årsomvurdering, årsregulering).

Ved opgørelsen af restgælden på de foranstående lån lægges kontantværdien af disse låns nominelle restgæld til grund. Pantebrevet skal ved indleveringen til tinglysning ledsages af en opgørelse af kontantværdien fra et realkreditinstitut, en bank eller en sparekasse, og opgørelsen skal omfatte samtlige foranstående lån. Opgørelsen skal være foretaget på grundlag af de af Realkreditrådet inden for 2 måneder forud for indleveringen til tinglysning udsendte retningslinier herfor, og opgørelsen skal være påført vedkommende realkredit- eller pengeinstituts indeståelse for opgørelsens rigtighed. Den nævnte opgørelse kan lægges til grund ved tilbagerykning af det konverterede statslån.

Bestemmelserne om automatisk tilbagerykning ophæves i de tilfælde, hvor det ved dispensation godkendes, at lån overtages af nye ejere, der ikke har jordbrug som væsentligste erhverv. Endvidere kan ophævelse af bestemmelserne om automatisk tilbagerykning stilles som betingelse i tilfælde, hvor Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning godkender ændringer af lånevilkårene, herunder pantets udstrækning.

Hvor omstændighederne, herunder låneformålet og vilkårene for de foranstående lån, tilsiger det, kan Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning efter ansøgning tillade, at konverteringslån efter stk. 1 med en restgæld på mindst 40.000 kr. i ejendomme i landzone rykker tilbage for lån ydet af realkreditinstitutterne i videre omfang end angivet i stk. 2.

De servitutter, der før konverteringen har påhvilet ejendommen i henhold til statshusmandsloven eller de ældre jordlove, aflyses i forbindelse med konverteringen, og i stedet optages bestemmelserne i denne bekendtgørelses § 29 i konverteringspantebrevet. Disse bestemmelser skal ikke tinglyses servitutstiftende på ejendommen.

Når ganske særlige forhold taler for det, kan Jordbrugsdirektoratet tillade en ny ejer, som ikke opfylder betingelserne i § 15 i lov om statens fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige formål m.m., helt eller delvis at overtage indestående statslån i ejendommen. Lånene konverteres i overensstemmelse med reglerne i § 7, dog således, at der i almindelighed fastsættes højere rente og kortere afviklingstid.

Afgår ejeren ved døden, og overtages ejendommen af den efterlevende ægtefælle enten i forbindelse med skifte af afdødes bo eller i forbindelse med boets udlevering til hensidden i uskiftet bo, kan ægtefællen overtage de i ejendommen indestående statslån på uændrede vilkår, uanset om ægtefællen opfylder betingelserne i § 15 i lov om statens fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige formål m.m. Det samme gælder, hvis ejendommen overtages af ægtefællen ved skifte mellem ægtefællerne i levende live.

De ifølge forordning af 13. maj 1769 og senere bestemmelser gældende regler om selvejerbønders testationsret finder også anvendelse med hensyn til testamentariske dispositioner over de heromhandlede selvstændige ejendomme med tilbehør.

Såfremt staten efter foretagen retsforfølgning vil sælge en ejendom, kan denne bortsælges fri for de rådighedsindskrænkninger, der er pålagt i henhold til statshusmandsloven eller de ældre jordlove.

Jordrenteforpligtelsen

Jordrenteforpligtelsen

For arealer, hvorpå der hviler jordrente i henhold til statshusmandsloven, gælder reglerne i §§ 13-18.

Om arealer, hvorpå der hviler jordrente i henhold til de ældre jordlove, henvises til § 19.

Jordrenten, der betales hver 11. juni og 11. december termin, er 2 pct. af jordens grundværdi ved seneste almindelige vurdering, herunder årsomvurdering, årsregulering, jf. dog reglerne i kapitel 3.

Er der fastsat et mindstebeløb for beregning af jordrenten, beregnes jordrenten af dette beløb, for så vidt loddens grundværdi er eller bliver ansat lavere.

Efter hver vurdering betales jordrenten af den ny grundværdi, første gang i den anden termin efter, at vurderingen er foretaget.

Jordrenten vedbliver at påhvile ejendommen uanset ejerskifte. Afløsning af jordrenten kan finde sted efter reglerne i §§ 20-24.

En ejendom, hvortil der henlægges et jordrentepligtigt areal, behandles efter bestemmelsen i § 24 i lov nr. 111 af 31. marts 1926 om tinglysning, således at tinglyste hæftelser i hovedparcellen har prioritet efter jordrenten i tillægsparcellen.

Hvis der foretages ekspropriation af nogen del af en jordrentelod, afløses jordrenten på den eksproprierede lod efter reglerne i §§ 20-24.

Når et selvstændigt brug søges overdraget til en person, der ikke er den hidtidige ejers efterlevende ægtefælle eller ejerens livsarving eller adoptivbarn eller den pågældendes ægtefælle, har staten ret til at overtage hele bruget mod fuld erstatning under hensyn til de begrænsninger af ejendomsretten, der er pålagt ejendommen i forbindelse med jordrenteforpligtelsen.

Hvis der på et selvstændigt brugs arealer opstår byggegrundsværdier, eller arealerne af andre grunde får betydeligt større værdi end til landbrugsdrift og havebrugsdrift, har Jordfonden ret til at overtage hele bruget mod fuld erstatning under hensyn til de begrænsninger af ejendomsretten, der er pålagt ejendommen i forbindelse med jordrenteforpligtelsen.

Når en jordrentelod eller en del af denne ved udlejning, ved udvinding af materialer i jorden til salg eller industriel udnyttelse eller ved bebyggelse eller indretning til særlige formål tages i anvendelse til anden og væsentlig mere udbyttegivende udnyttelse end landbrugsdrift, gartneridrift og havebrugsdrift, kan Jordbrugsdirektoratet kræve, at ejeren til Jordfonden indbetaler en afgift af det herved indvundne merudbytte. I de i § 17 omhandlede tilfælde skal tilladelse til den påtænkte anvendelse af arealerne forud indhentes. Afgiften skal normalt andrage halvdelen af, hvad den pågældende udnyttelse må forventes at indbringe ejeren netto i årligt udbytte. Ejeren er forpligtet til at meddele Jordbrugsdirektoratet alle oplysninger, der er nødvendige for afgiftens fastsættelse. Afgiften kan enten fastsættes til en fast halvårlig ydelse eller til en vis procent af det årlige bruttoudbytte eller til et bestemt beløb pr. leveret materialeenhed. I de to sidstnævnte tilfælde kan afgiften kræves indbetalt med et fast halvårligt beløb, som senere reguleres efter behørig regnskabsaflæggelse. Såfremt der ikke mellem Jordbrugsdirektoratet og ejeren kan opnås enighed om merudbyttets størrelse, beregningsmåden, regnskabsaflæggelsen og de nødvendige kontrolforanstaltninger, afgøres disse spørgsmål af personer, som udpeges dertil af retten. Såvel Jordbrugsdirektoratet som ejeren kan kræve spørgsmålet om afgiftens størrelse taget op til fornyet afgørelse, såfremt de forhold, som ligger til grund for afgiftens fastsættelse, væsentligt ændres.

Ejeren af en jordrentelod er uberettiget til på denne at foretage foranstaltninger, hvorved jordens dyrkningsværdi varigt forringes, såsom destruktion af jordoverfladen, udgravning af ler, kalk, tørv m.v. Jordbrugsdirektoratet kan dog meddele tilladelse til foretagelsen af sådanne foranstaltninger og fastsætter da vilkårene herfor.

Overtrædelse af bestemmelserne i stk. 1 straffes med bøde. Endvidere kan ejeren idømmes tvangsbøder, regnet fra en i dommen fastsat frist og løbende, indtil det i dommen angivne ulovlige forhold er afhjulpet.

Er den efter bestemmelserne i stk. 1 ulovlige foranstaltning iværksat eller opretholdt af en tidligere ejer, kan også denne straffes med bøde.

Indestår der i et selvstændigt jordrentebrug lån, der er ydet i henhold til statshusmandsloven, og som forrentes og afdrages efter de før 1. april 1960 gældende regler, må bruget ikke uden tilladelse fra Jordbrugsdirektoratet pantsættes for et større beløb, end hvad der svarer til de ved brugets oprettelse ydede statslån, bortset fra et eventuelt etableringslån. Forbudet omfatter ejendommens jord, bygninger og tilhørende driftsinventar og driftsmateriel samt besætning, afgrøder og andre frembringelser, som ikke udskilles ifølge en regelmæssig drift af ejendommen. Undtaget fra forbudet er dog pantsætning for aftægt samt pantsætning for lån eller ydelser, som ifølge lovgivningen har fortrinsret efter reglerne i tinglysningslovens § 4 eller i loven om fortrinsret i høsten.

I en sådan ejendom med tilbehør kan der heller ikke uden tilladelse fra Jordbrugsdirektoratet foretages retsforfølgning for nogen ejeren personligt påhvilende gæld, bortset fra udpantning for forfaldne personlige skatter med respekt af jordrente og tinglyst pantegæld.

Begrænsningerne efter stk. 1 og 2 bortfalder, når statslånene konverteres efter reglerne i § 7, jf. § 2, stk. 3, § 3, stk. 5, og § 34, stk. 1.

Sættes et selvstændigt brug til tvangsauktion, kan hammerslag kun meddeles med respekt af statens forkøbsret, jf. § 15.

Jordrente, der påhviler ejendomme eller parceller i henhold til lov nr. 537 af 4. oktober 1919 med senere ændringer, jf. bilag 2 eller lov nr. 557 af samme dato med senere ændringer, jf. bilag 2, svares som hidtil i overensstemmelse med de tinglyste bestemmelser. Indtil videre vil der ved fremtidige omvurderinger til jordrentesvarelse være at bortse fra den værdiforøgelse, der gennem ejerens arbejde eller kapitalanvendelse er tilført jorden siden første vurdering. Disse omvurderinger foretages som hidtil i forbindelse med de almindelige ejendomsvurderinger i henhold til lov om vurdering af landets faste ejendomme, men omvurdering kan på begæring tillige finde sted, når ejendommene er undergået arealforandring ved udstykning eller sammenlægning. I tilfælde af ejerskifte foretages de fremtidige omvurderinger efter reglerne i § 13 i denne bekendtgørelse.

Jordrente, der påhviler ejendomme eller arealer i henhold til lov nr. 163 af 14. maj 1934 med senere ændringer, jf. bilag 2 eller lov nr. 150 af 29. marts 1943 med senere ændringer, jf. bilag 2, svares efter reglerne i § 13 i denne bekendtgørelse.

For ejendomme og parceller, hvorpå der hviler jordrente i henhold til de ældre jordlove, gælder - udover de i henhold til de nævnte love pålagte servitutter, jf. § 3, stk. 1, - bestemmelserne i § 14, stk. 1 og 3, § 15, § 16, stk. 2, § 17 og § 18, stk. 4. Endvidere finder § 18, stk. 2, anvendelse, så længe der på ejendommen hviler lån, der er ydet i henhold til de ældre jordlove, og som ikke er konverteret efter reglerne i statshusmandsloven eller denne bekendtgørelse. Afløsning af jordrente

Ejere af ejendomme og arealer, hvorpå der hviler jordrente til jordfonden, herunder ejendomme og arealer, hvoraf jordrenten tidligere har været svaret til et præsteembede, kan over for Jordbrugsdirektoratet kræve jordrenten afløst mod en afløsningssum, der fastsættes efter reglerne i §§ 21-24.

Afløses jordrenten, har ejeren ret til med samme prioritetsstilling straks eller senere at tinglyse lån af offentlige eller private midler til et beløb svarende til en afløsningssum beregnet efter reglerne i § 21, stk. 1 og 2, for så vidt angår de i § 21, stk. 2, nævnte tilfælde uden tillægget på 25 pct. Tinglysning kan ske uden samtykke fra andre rettighedshavere i ejendommen, jf. dog med hensyn til renter tinglysningslovens § 40, stk. 5. Tinglysningslovens § 40, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.

Tillæg til jordrenten i henhold til § 7, stk. 1, i lov nr. 326 af 5. juli 1949 skal uanset jordrentens overførelse fra præsteembedet til Jordfonden og uanset eventuel afløsning af jordrenten fortsat betales til vedkommende præstelønningskasse. Afløses jordrenten, beregnes tillægget på grundlag af afløsningssummen.

Afløsningssummen er kontantgrundværdien efter fradrag for forbedringer ved den på tidspunktet for afløsningsbegæringens indgivelse sidst udsendte offentlige ejendomsvurdering (almindelige vurdering, årsomvurdering, årsregulering).

For arealer, for hvilke der er fastsat mindstebeløb, jf. § 13, stk. 2, er afløsningssummen dette beløb med tillæg af 25 pct., medmindre en fastsættelse efter reglerne i stk. 1 sammenholdt med stk. 3 og §§ 22-24 medfører en højere afløsningssum.

Såvel ejeren som Jordbrugsdirektoratet kan gøre indsigelse mod, at afløsningssummen fastsættes efter reglerne i stk. 1. Fremsættes sådan indsigelse, gælder reglerne i §§ 23 og 24.

Jordbrugsdirektoratet kan forlange, at fradrag i grundværdien for forbedringer kun gives i det omfang, hvori forbedringerne må antages at virke værdiforøgende ved ansættelse af grundværdien, og kun i det omfang fradraget ikke overstiger de af ejeren anvendte bekostninger, heri medregnet værdien af hans eget arbejde.

Jordbrugsdirektoratet kan endvidere forlange, at afløsningssummen fastsættes til grundværdien (efter fradrag for forbedringer) under hensyntagen til muligheden for en økonomisk bedre anvendelse af jorden end landbrug, gartneri o.lign., selv om dette ikke er sket ved den sidste vurdering.

I tilfælde, hvor der er fremsat indsigelse efter § 21, stk. 3, eller i de i § 22 nævnte tilfælde kan ejeren, hvis der ikke opnås overenskomst om afløsningssummens størrelse, anmode vurderingsrådet om at foretage en vurdering til brug ved afløsningssummens fastsættelse. Anmodningen kan fremsættes gennem Jordbrugsdirektoratet. Vurderingen sker i overensstemmelse med reglerne i vurderingsloven, jf. dog § 22. Grundværdien ansættes efter prisforholdene på tidspunktet for anmodningens indgivelse.

Vurderingsrådenes ansættelser kan af Jordbrugsdirektoratet og ejeren indbringes for skyldrådene og Landsskatteretten efter reglerne i vurderingsloven.

Er indsigelse i henhold til § 21, stk. 3, fremsat af ejeren, skal han betale udgiften ved vurderingen, medmindre denne fører til lavere afløsningssum. I øvrigt afholdes udgiften af Jordbrugsdirektoratet.

Ejeren kan kræve afløsningssummen fastsat efter den i § 23 nævnte vurdering. Meddelelse herom skal være Jordbrugsdirektoratet i hænde inden 4 uger efter, at ejeren har modtaget meddelelse om resultatet af vurderingen.

Medfører en sag, der er indbragt for vurderingsmyndighederne, ikke afløsning af jordrente, kan ny afløsningssag først indbringes for disse efter den følgende almindelige vurdering. Landbrugsministeren kan gøre undtagelse fra denne regel. Lån til afløsning af jordrente

Der kan af jordfonden ydes lån til hel eller delvis berigtigelse af afløsningssummen for landbrugsejendomme, gartnerier og havebrug eller arealer under disse, såfremt ejeren opfylder betingelserne i § 15 i lov om statens fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige formål m.m. Lån kan dog ydes, selvom ejeren er umyndig eller over 55 år.

Når forholdene taler derfor, kan der ydes lån til berigtigelse af afløsningssummen

1. for ejendomme, hvis ejere i øvrigt ikke opfylder betingelserne i nævnte § 15, og

1. for andre ejendomme end landbrugsejendomme, gartnerier og havebrug.

Lån efter § 25 skal sikres i overensstemmelse med reglerne i § 20, stk. 2.

Lån efter § 25, stk. 1, forrentes med 5 pct. p.a. fra lånets anvisning. Renter og afdrag betales med faste halvårsydelser, og lånet skal afdrages over højst 15 år.

Lån efter § 25, stk. 1, står tilbage for lån ydet af realkreditinstitutterne i overensstemmelse med reglerne for konverteringslån i § 7, stk. 2, 3 og 4.

Ejeren af en ejendom, hvori der indestår statslån i henhold til § 25, stk. 1, er forpligtet til at holde ikke blot de til ejendommen hørende bygninger, men også besætning og inventar, driftsmateriel m.v. forsikret mod brandskade for den fulde værdi, for bygningernes vedkommende i et af staten anerkendt brandforsikringsselskab.

Ejeren er forpligtet til på samme måde at holde markens afgrøde forsikret mod haglskade, ejendommens bygninger forsikret mod stormskade og glas i drivhuse og mistbænke m.m. forsikret mod haglskade og stormskade.

Ejeren skal selv drive ejendommen forsvarligt. Er ejendommen forsynet med beboelse, er ejeren forpligtet til selv at bebo den, medmindre landbrugsministeren meddeler dispensation.

Bestemmelserne i stk. 1-3 optages som pantebrevsvilkår.

Vilkårene for lån i henhold til § 25, stk. 2, fastsættes af Jordbrugsdirektoratet. Der skal i almindelighed fastsættes højere rente og kortere afviklingstid end for lån efter § 25, stk. 1.

De i nærværende afsnit omhandlede lån kan af debitor til enhver tid opsiges med 3 måneders varsel til indfrielse i en juni eller december termin. Ved indfrielsen forfalder eventuelle rente- eller afdragsfrie dele af lånet samt eventuelt påløbet rentetilsvar, jf. § 33, stk. 2, 2. pkt.

Lånene forfalder til betaling ved ejerskifte. Jordbrugsdirektoratet kan efter reglerne i § 6 tillade, at lån overtages af den nye ejer.

Konjunkturbestemt rente

Konjunkturbestemt rente

Hvis der af lån, der er ydet i henhold til statshusmandsloven eller de ældre jordlove, svares konjunkturbestemt rente, eller hvis jordrente, der er pålagt i henhold til de nævnte love, svares som en konjunkturbestemt ydelse, gælder reglerne i stk. 2-5.

Rentefoden nedsættes eller forhøjes efter reglerne i bilag 1.

Den konjunkturbestemte rente kan dog ikke stige mere end 50 pct. over eller falde mere end 50 pct. under den oprindeligt i lov eller vedtagelse fastsatte normale rente.

Landbrugets forrentningsprocent udregnes hvert år af Statens jordbrugsøkonomiske Institut i forhold til landbrugskapitalen, ansat til bogført værdi for landbrugsejendomme, hvis areal overstiger 5 ha, men ikke overstiger 20 ha. I udregningen indgår kontantejendomsværdien ved den senest foreliggende offentlige ejendomsvurdering, herunder eventuel årsregulering, husdyrkapitalen vurderet på grundlag af de af ligningsrådet fastsatte normalhandelsværdier og værdien af varelager, driftsmidler m.v., opgjort efter de for driftsmæssige opgørelser sædvanlige principper. I hver december termin fastsættes renten efter den således for det sidste regnskabsår udregnede forrentningsprocent, som ligeledes gælder for den efterfølgende juni termin. Efter hver almindelig vurdering lægges den nye ejendomsværdi til grund ved opgørelsen af den bogførte landbrugskapital, der lægges til grund ved udregningen af forrentningsprocenten til fastsættelsen af renten i den førstkommende termin, og ved fastsættelsen af renten for den følgende termin lægges såvel nævnte vurdering som de på grundlag af denne pålignede ejendomsskatter til grund.

Dette kapitels bestemmelser får ingen indflydelse på reglerne for afdragsbetaling, idet afdragene betales efter de for lånene fastsatte regler, som om renten ikke var konverteret i overensstemmelse med dette kapitel.

Jordbrugsdirektoratet kan efter ansøgning fra ejeren tillade, at lån, hvoraf der svares konjunkturbestemt rente efter reglerne i dette kapitel, indfries eller afdrages over en kortere periode end oprindelig fastsat. Godkendelse af hurtigere afvikling kan betinges af krav om renteefterbetaling, jf. § 7, stk. 7. Ved indfrielse skal renteefterbetaling, jf. § 7, stk. 7, indbetales.

Den i stk. 2, 2. og 3. pkt., nævnte renteefterbetaling vil ligeledes være at indbetale i tilfælde af, at låneforholdet bringes til ophør på grund af ejendommens ekspropriation, eller i tilfælde af lånets indfrielse efter opsigelse fra kreditors side som følge af debitors misligholdelse eller ejendommens overdragelse til en ny ejer.

Jordbrugsdirektoratet kan i tilfælde, hvor renten svares efter de i dette kapital omhandlede regler, tillade renteformen ændret til fast rente. Jordbrugsdirektoratet kan kræve, at statslånene konverteres efter reglerne i § 7.

Når en ejendom, af hvilken der svares jordrente efter de i dette kapitel omhandlede regler, tages i anvendelse til anden udnyttelse end jordbrugsdrift, kan Jordbrugsdirektoratet bestemme, at jordrenten svares som fast rente.

Når renterne er omregnet som foran anført, finder reglerne i § 18, stk. 1-3, tilsvarende anvendelse på selvstændige brug uden jordrenteforpligtelse.

Jordfonden skadesløsholder præstelønningskasserne for det tab, som disse lider ved renteomregning af det i § 20, stk. 3, omhandlede tillæg til jordrenten. Disse udlæg refunderes jordfonden af det overskud, der fremkommer, når indtægten ved den i henhold til fornævnte bestemmelser ændrede rente overstiger den normale renteydelse.

Forkøbsret

Forkøbsret

Forkøbsret, der er pålagt landbrugsejendomme eller landbrugsjord og udyrkede arealer efter reglerne i statshusmandsloven, bevarer sin gyldighed. Forkøbsretten udøves efter reglerne i §§ 20-26 i lov om statens fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige formål m.m.

Klage

Klage

Afgørelser, der efter denne bekendtgørelse er truffet af Jordbrugsdirektoratet eller Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, kan påklages til landbrugsministeren.

Klagefristen er 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt den pågældende.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. august 1989.

Bekendtgørelse nr. 547 af 15. oktober 1973 om statshusmandsbrug m.m. og jordrente ophæves.

Landbrugsministeriet, den 22. juni 1989, den 22. juni 1989

/Laurits Tørnæs Allan Loft/

Bilag 1

Regler for regulering efter § 31, stk. 2.

Når landbrugets forrentningsprocent udgør

• 21/2 pct. eller derunder, nedsættes rentefoden med 21/2 pct.

• over 21/2 pct. til og med 3 pct., nedsættes rentefoden med 2 pct.

• over 3 pct. til og med 31/2 pct., nedsættes rentefoden med 11/2 pct.

• over 31/2 pct. til og med 4 pct., nedsættes rentefoden med 1 pct.

• mindst 5 pct., men under 51/2 pct., forhøjes rentefoden med 1/2 pct.

• mindst 51/2 pct., men under 6 pct., forhøjes rentefoden med 1 pct.

• mindst 6 pct., men under 61/2 pct., forhøjes rentefoden med 11/2 pct.

• 61/2 pct. eller derover, forhøjes rentefoden med 2 pct.

Bilag 2

Fortegnelse over de ældre jordlove

Lov nr. 39 af 24. marts 1899, jf. lov nr. 105 af 4. april 1928.

Lov nr. 101 af 22. april 1904, jf. lov nr. 97 af 6. april 1906 og lov nr. 105 af 4. april 1928.

Lov nr. 94 af 30. april 1909.

Lov nr. 127 af 13. juni 1914.

Lov nr. 323 af 22. juni 1917 som ændret ved lov nr. 78 af 19. februar 1918, nr. 60 af 12. februar 1919, nr. 157 af 14. april 1920, nr. 277 af 6. maj 1921 og nr. 362 af 7. august 1922.

Lov nr. 81 af 29. marts 1924 som ændret ved lov nr. 149 af 1. juli 1927, nr. 107 af 4. april 1928, nr. 150 af 15. april 1930 og nr. 90 af 25. marts 1933 §§ 1 og 2.

Lov nr. 557 af 4. oktober 1919 som ændret ved lov nr. 328 af 28. juni 1920, nr. 278 af 6. maj 1921, nr.

363 af 7. august 1922, nr. 85 af 29. marts 1924, nr. 59 af 2. april 1927, nr. 134 af 1. juni 1929, nr.

132 af 15. april 1930 og nr. 90 af 25. marts 1933 §§ 3-6.

Lov nr. 91 af 25. marts 1933 som ændret ved lov nr. 137 af 13. april 1938.

Lov nr. 162 af 11. maj 1933 afsnit I.

Lov nr. 163 af 14. maj 1934 som ændret ved lov nr. 75 af 31. marts 1936, nr. 136 af 13. april 1938, nr. 452 af 22. december 1939, nr. 67 af 19. februar 1941 og nr. 357 af 26. august 1941.

Lov nr. 168 af 18. maj 1937.

Lov nr. 150 af 29. marts 1943 som ændret ved lovanordning nr. 51 af 6. marts 1944 (opretholdt ved

lov nr. 320 af 7. juli 1945), lov nr. 423 af 11. september 1945, nr. 314 af 14. juni 1946, nr. 186 af 4.

juni 1947 og nr. 198 af 7. maj 1948.

Vedrørende præstegårdsjord:

Lov nr. 537 af 4. oktober 1919, jf. lov nr. 283 af 30. juni 1922 § 2, stk. 2, lov nr. 33 af 3. marts 1926

og lov nr. 418 af 12. juli 1946 § 38.