TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om tilbagerykning af lån efter lov om statens fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige formål m.m.

BEK nr 468 af 22/06/1989

DanmarkBekendtgørelse1989

§ 1

Lån efter den nævnte lov skal sikres med betryggende panteret i ejendommen, med oprykkende prioritet efter de hæftelser, som påhviler ejendommen. Lånene skal normalt være sikret inden for 110 pct af ejendommens kontantejendomsværdi ved den senest foreliggende offentlige vurdering (almindelige vurdering, årsomvurdering, årsregulering). Automatisk tilbagerykning

§ 2

Lån efter den nævnte lov i ejendomme beliggende helt i landzone, bortset fra lån efter lovens § 2, nr. 4, og §§ 3-5, rykker ved optagelse af lån ydet af realkreditinstitutterne tilbage, i det omfang restgælden på de foranstående lån og restgælden på statslånet ikke tilsammen overstiger 90 pct. af ejendommens kontantejendomsværdi ved den senest foreliggende offentlige vurdering (almindelige vurdering, årsomvurdering, årsregulering).

Stk. 2

Ved opgørelsen i henhold til stk. 1 af restgælden på de foranstående lån lægges kontantværdien af disse låns nominelle restgæld til grund. Pantebrevet skal ved indleveringen til tinglysning ledsages af en opgørelse af kontantværdien fra et realkreditinstitut, en bank eller en sparekasse, og opgørelsen skal omfatte samtlige foranstående lån. Opgørelsen skal være foretaget på grundlag af de af Realkreditrådet inden for 2 måneder forud for indleveringen til tinglysning udsendte retningslinier herfor, og opgørelsen skal være påført vedkommende realkredit- eller pengeinstituts indeståelse for opgørelsens rigtighed. Den nævnte opgørelse kan lægges til grund ved tilbagerykning af statslån efter stk. 1.

Stk. 3

Bestemmelserne om automatisk tilbagerykning ophæves i de tilfælde, hvor det ved dispensation godkendes, at lån overtages af nye ejere, der ikke har jordbrug som væsentligste erhverv. Endvidere kan ophævelse af bestemmelserne om automatisk tilbagerykning stilles som betingelse i tilfælde, hvor Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning godkender ændringer af lånevilkårene, herunder pantets udstrækning. Tilbagerykning i henhold til tilladelse

§ 3

Hvor omstændighederne, herunder låneformålet og vilkårene for de foranstående lån tilsiger det, kan Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning efter ansøgning tillade, at lån efter den nævnte lov med en restgæld på mindst 40.000 kr. i ejendomme i landzone rykker tilbage for lån ydet af realkreditinstitutterne i videre omfang end angivet i § 2.

§ 4

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. august 1989.

pre_paragraph I medfør af §§ 13 og 14 i lov om statens fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige formål m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 14. februar 1983 fastsættes:


Landbrugsministeriet, den 22. juni 1989, den 22. juni 1989

/Laurits Tørnæs Allan Loft/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1989
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1989