Bekendtgørelse af lov om søfartsuddannelse
Uddannelses- og Forskningsministeriet
LBK nr 479 af 28/06/1989
Almindelige bestemmelser
Almindelige bestemmelser
§ 1. Loven omfatter uddannelse af: Uddannelsessteder
- Navigatører.
- Skibsassistenter.
- Dæksmandskab.
- Kokke og hovmestre.
- Restaurationsmandskab.
- Maskinmandskab.
- Radioekspedienter.
- Fiskere.
(Stk. 3)
§ 2. Industriministeren bemyndiges til at oprette skoler, øvelsesskibe, skoleskibe og kursus til gennemførelse af den i § 1 nævnte uddannelse. Stk. 2. Uddannelsen kan endvidere ske på andre skoler, øvelsesskibe, skoleskibe og kursus, der godkendes af ministeren. Stk. 3. Til driften af skoler, øvelsesskibe, skoleskibe eller kursus godkendt i henhold til stk. 2 kan der ydes tilskud af statskassen, såfremt der efter industriministerens skøn er tilstrækkeligt behov for vedkommende undervisning. Tilsyn med undervisning
§ 3. Søfartsstyrelsen fører tilsyn med undervisningen på de i § 2 nævnte skoler, øvelsesskibe, skoleskibe og kursus. Driften af skoler m.v.
§ 4. Søfartsstyrelsen forestår driften af de skoler, øvelsesskibe og kursus, der oprettes af industriministeren, samt de skoleskibe, som staten ejer eller lejer til brug for søfartsuddannelsen. Søfartens uddannelsesråd
(Stk. 4)
§ 5. Der nedsættes et søfartens uddannelsesråd. Industriministeren beskikker rådets formand og øvrige medlemmer, der skal omfatte repræsentanter for de interesserede organisationer inden for søfart og fiskeri. Stk. 2. Søfartsstyrelsen deltager i rådets møder, men har kun stemmeret, såfremt den beskikkes som medlem. Stk. 3. Uddannelsesrådet skal afgive udtalelse i spørgsmål vedrørende søfartsuddannelsen, der forelægges det af industriministeren eller tilsynsmyndigheden. Udtalelse fra rådet skal indhentes, forinden der fastsættes regler efter §§ 11-13 og 16-19, samt i spørgsmål om væsentlige ændringer i undervisningen og om uddannelsens tilpasning til søfartserhvervets behov. Rådet kan selv optage uddannelsesspørgsmål til behandling og afgive indstilling herom til ministeren. Stk. 4. Industriministeren fastsætter rådets forretningsorden.
De enkelte uddannelser
De enkelte uddannelser
(Stk. 2)
§ 6. På navigations- og skipperskoler kan forberedes til følgende eksaminer:
- Yachtskippereksamen af 3. grad.
- Yachtskippereksamen af 2. grad.
- Yachtskippereksamen af 1. grad.
- Fiskeskippereksamen af 3. grad.
- Fiskeskippereksamen af 1. grad.
- Kystskippereksamen.
- Sætteskippereksamen.
- Skibsførereksamen. Stk. 2. For elever, der forbereder sig til en eksamen som omhandlet i stk. 1, bortset fra eksaminer som yachtskipper, skal en del af undervisningen foregå på et øvelsesskib under ledelse af en af skolens lærere.
(Stk. 4)
§ 7. Eksaminerne afholdes som hovedregel på navigations- og skipperskolerne. Der afholdes såvel skriftlige som mundtlige eksaminer. Eksamenskommissionen, jf. stk. 2, leder eksaminerne og stiller opgaverne. De mundtlige eksaminer er offentlige. Stk. 2. Eksamenskommissionen består af indtil 5 medlemmer, der beskikkes af industriministeren. De skal som regel have bestået skibsførereksamen og have gjort tjeneste som navigatør i handelsskib i mindst 2 år. Ministeren bestemmer, hvem af kommissionens medlemmer, der skal være dens formand. Stk. 3. Industriministeren kan i fornødent omfang beskikke censorer. Stk. 4. Medlemmer af eksamenskommissionen må ikke undervise ved eller deltage i bestyrelsen af skoler og kursus, der forbereder til eksaminerne. En lærer eller forstander må ikke være censor for eksaminander, der har fået undervisning ved den skole, hvor læreren eller forstanderen er ansat.
(Stk. 5)
§ 8. Yachtskippereksamen af 3. grad, fiskeskippereksamen af 3. grad, kystskippereksamen, sætteskippereksamen og skibsførereksamen kan kun aflægges af elever, der er indstillet af vedkommende skole eller kursus, der har forberedt dem. De pågældende skal endvidere opfylde de betingelser med hensyn til sejlads og uddannelse, som fastsættes af industriministeren. Stk. 2. Yachtskippereksamen af 2. grad kan kun aflægges af personer, der har bestået yachtskippereksamen af 3. grad. Yachtskippereksamen af 1. grad kan kun aflægges af personer, der har bestået yachtskippereksamen af 2. grad. Stk. 3. Fiskeskippereksamen af 1. grad kan kun aflægges af personer, der har bestået fiskeskippereksamen af 3. grad. Stk. 4. Sætteskippereksamen kan kun aflægges af personer, der har bestået kystskippereksamen. Stk. 5. Industriministeren kan fravige bestemmelserne i stk. 1-4.
(Stk. 2)
§ 9. Ved tillægseksaminer fastsat af industriministeren kan den, som har bestået kystskippereksamen eller sætteskippereksamen, erhverve henholdsvis fiskeskippereksamen af 3. eller 1. grad. Stk. 2. Ved en tillægseksamen fastsat af industriministeren kan den, som har bestået fiskeskippereksamen af 3. grad, erhverve kystskippereksamen.
§ 10. Den, som har bestået skibsførereksamen, anses at have bestået kystskippereksamen og sætteskippereksamen. Den, som har bestået kystskippereksamen, anses at have bestået yachtskippereksamen af 3. grad. Den, som har bestået sætteskippereksamen, anses at have bestået yachtskippereksamen af 1. grad. Den, som har bestået fiskeskippereksamen af 1. eller 3. grad, anses at have bestået yachtskippereksamen af samme grad.
§ 11. Industriministeren fastsætter regler om: Uddannelse af skibsassistenter
- adgangen til at blive optaget som elev på navigations- og skipperskolerne,
- undervisningens tilrettelæggelse, indhold og omfang, herunder hvilke fag der skal undervises i som forberedelse til de enkelte eksaminer, og
- eksaminernes afholdelse, herunder om adgangen til at aflægge ny prøve i visse fag, karaktergivning, censur og eksamensbevisernes form og
- indstilling til og afholdelse af eksaminer for yachtskippere.
(Stk. 3)
§ 12. Uddannelsen af skibsassistenter påbegyndes med et erhvervsfagligt grundkursus på en søfartsskole eller et skoleskib. Stk. 2. Den videre uddannelse foregår ved dæks- og maskintjeneste i handelsflåden og ved et erhvervsfagligt afslutningskursus for skibsassistenter på en søfartsskole. Stk. 3. Industriministeren fastsætter regler om: Uddannelse af dæksmandskab
- adgangen til at blive optaget på de i stk. 1 og 2 nævnte kurser,
- betalingen for ophold på de nævnte kurser,
- undervisningen på disse kurser, herunder undervisningens varighed, og
- vilkårene for, at kurser kan anses gennemført med tilfredsstillende resultat.
(Stk. 3)
§ 13. Uddannelsen af dæksmandskab påbegyndes med et erhvervsfagligt grundkursus på en søfartsskole eller et skoleskib. Stk. 2. Den videre uddannelse foregår ved dækstjeneste i handelsflåden og ved et erhvervsfagligt afslutningskursus for dæksmandskab på en søfartsskole. Stk. 3. Industriministeren fastsætter regler om:
- Adgangen til at blive optaget på de i stk. 1 og 2 nævnte kurser,
- betalingen for ophold på de nævnte kurser,
- undervisningen på disse kurser, herunder undervisningens varighed, og
- vilkårene for, at kurser kan anses gennemført med tilfredsstillende resultat.
§ 14. Ved hver søfartsskole nedsættes et skoleråd. Industriministeren fastsætter regler om rådenes sammensætning og virksomhed. Uddannelse af kokke og hovmestre
§ 15. Uddannelsen af skibskokke foregår ved et kursus for skibskokke. Uddannelsen afsluttes med en prøve.
§ 16. Industriministeren fastsætter regler om: Uddannelse af restaurationsmandskab
- adgangen til at blive optaget på det i § 15 nævnte kursus,
- undervisningen på kurset, herunder dets varighed, og
- afholdelsen af den i § 15 nævnte prøve.
(Stk. 2)
§ 16 a. Uddannelsen af restaurationsmandskab påbegyndes som regel ved et erhvervsfagligt grundkursus på en søfartsskole eller et skoleskib. Stk. 2. Der kan efter industriministerens bestemmelse afholdes erhvervsfagligt afslutningskursus for restaurationsmandskab. Uddannelse af maskinmandskab
(Stk. 3)
§ 17. Uddannelsen af maskinmandskab påbegyndes med et erhvervsfagligt grundkursus på en søfartsskole eller et skoleskib. Stk. 2. Den videre uddannelse foregår ved maskintjeneste i handelsflåden og ved et erhvervsfagligt afslutningskursus for maskinmandskab. Stk. 3. Industriministeren fastsætter regler om: Uddannelse af radioekspedienter
- adgangen til at blive optaget på de i stk. 1 og 2 nævnte kurser,
- betalingen for ophold på de nævnte kurser,
- undervisningen på disse kurser, herunder undervisningens varighed, og
- vilkårene for, at kurser kan anses gennemført med tilfredstillende resultat.
(Stk. 3)
§ 18. Uddannelsen af radioekspedienter kan påbegyndes med et erhvervsfagligt grundkursus, og den videre uddannelse foregår på en navigationsskole eller på særlige skoler eller kursus. Stk. 2. På navigationsskoler eller på særlige skoler eller kursus kan forberedes til:
- De af generaldirektoratet for post- og telegrafvæsenet anordnede prøver til erhvervelse af radioekspedientcertifikater.
- Eksamen som radio elektronik officer. Stk. 3. Industriministeren kan fastsætte regler for den uddannelse, som - ud over den for erhvervelse af certifikat som radioekspedient fornødne uddannelse - må kræves af personer, der skal gøre tjeneste som radioekspedienter om bord i handelsskibe. Uddannelse af fiskere
§ 18 a. Der kan efter industriministerens bestemmelse afholdes erhvervsfaglige grundkursus for fiskere. Efteruddannelse
(Stk. 2)
§ 19. Søfartstyrelsen kan oprette efter- eller videreuddannelseskursus for at sikre, at søfarende får adgang til at uddanne sig i overensstemmelse med udviklingen inden for søfartsområdet. Stk. 2. Der skal oprettes sådanne specialkurser, som i henhold til bestemmelserne i lov om sønæring og lov om skibes bemanding ( 1) er obligatoriske for tjeneste i visse skibe.
Forskellige bestemmelser
Forskellige bestemmelser
§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1986. Lov nr. 857 af 23. december 1987 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
(Stk. 2)
§ 2. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1989. Stk. 2. Personer, der har påbegyndt skibskokkeuddannelsen inden lovens ikrafttræden, kan dog efter regler fastsat af industriministeren fortsætte uddannelsen og aflægge prøve efter den hidtil gældende ordning.
§ 16. Loven træder i kraft den 1. januar 1988. Lov nr. 820 af 21. december 1988 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 20. Industriministeren fastsætter regler om understøttelse af statskassen til elever på skoler, skoleskibe og kursus, der omfattes af loven. Ulykkesforsikring
§ 21. Såfremt der under et togt med et skoleskib eller øvelsesskib, der drives af industriministeren, overgår eleverne ulykkestilfælde, kan der udredes erstatning af statskassen efter reglerne i ulykkesforsikringsloven ( 2), uanset at de pågældende ikke omfattes af loven. Det samme gælder med hensyn til ulykker, der indtræffer under brandkursus, der etableres af industriministeren. Uddannelse af lærere
§ 22. Industriministeren kan fastsætte regler om de uddannelsesmæssige krav, der må stilles til lærere ved de skoler og kursus, der omfattes af denne lov. Ministeren kan oprette eller godkende særlige kursus for læreruddannelse. Bemyndigelses- og klagebestemmelser
§ 22 a. Henlægger industriministeren sine beføjelser efter loven til Søfartsstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed. Ikrafttræden m.v.
(Stk. 3)
§ 23. Bestemmelsen i lovens § 5 træder i kraft den 1. maj 1967. Stk. 2. Lovens øvrige bestemmelser træder først i kraft efter industriministerens bestemmelse ( 3). Samtidig ophæves lov nr. 209 af 7. juni 1958 om nautiske eksaminer m.m., bortset fra lovens § 23, lov nr. 231 af 7. juni 1952 om sømandsuddannelse, bortset fra lovens § 7 ( 4), og lov nr. 196 af 16. maj 1950 om uddannelse af skibskokke. Stk. 3. Overgangsregler vedrørende eksamensordningerne for navigatører fastsættes af industriministeren.
§ 24. Loven gælder ikke Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger ( 5). Lov nr. 241 af 6. juni 1985 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Industriministeriet, den 28. juni 1989, den 28. juni 1989 /Nils Wilhjelm Birgit Sølling Olsen/
Metadata
- Type
- docType.LBKH
- År
- 1989
- Ikrafttrædelsesdato
- 13. januar 2023