Bekendtgørelse om fritagelse for dele af skoleundervisningen i de erhvervsfaglige grunduddannelser
BEK nr 482 af 29/06/1989
§ 1
Skolen fritager efter ansøgning en person for en del af basisuddannelsen, når vedkommende har nået tilsvarende eller højere uddannelsesmål før optagelsen.
Skolen fritager efter ansøgning en person for de første 20 uger af basisuddannelsen, når vedkommende er fyldt 18 år inden skoleårets start (1. august) eller har gennemført en anden efg-basisuddannelse.
§ 2
Personer, der er fyldt 19 år, fritages efter ansøgning for basisuddannelse, når de har haft mindst 1 års fuldtidsarbejde af væsentlig betydning for den ønskede 2. delsuddannelse. Afgørelse herom træffes af vedkommende 2. dels-skole. Direktoratet for Erhvervsuddannelserne fastsætter efter indstilling fra vedkommende faglige udvalg nærmere regler om kravene til 1 års relevant fuldtidsarbejde.
Såfremt ansøgning om fritagelse for basisuddannelse indgives til et arbejdsformidlingskontor, herunder i forbindelse med indsendelse af uddannelsesaftale til registrering, forelægger kontoret spørgsmålet for vedkommende 2. dels-skole til afgørelse efter reglerne i stk. 1.
Finder skolen ikke, at den i stk. 1 nævnte arbejdsbetingelse er opfyldt, træffes der afgørelse efter § 1, stk. 1, om, hvorvidt eleven skal fritages for en del af basisuddannelsen.
Når ganske særlige omstændigheder taler derfor, kan vedkommende 2. dels-skole under hensyn til en ansøgers alder og hidtidige beskæftigelse og uddannelse fritage for hele basisuddannelsen, selv om aldersbetingelsen og arbejdsbetingelsen i stk. 1 ikke fuldt ud er opfyldt.
§ 3
Skolen kan efter indstilling fra det faglige udvalg fritage en elev for eet eller flere skoleophold eller fag på 2. del af en efg-uddannelse, når vedkommende kan dokumentere at have nået skoleopholdets eller fagets mål på anden måde. Ved fritagelse for hele skoleophold nedsættes den samlede uddannelsestid tilsvarende.
Handels- og kontoruddannelserne
Handels- og kontoruddannelserne
§ 4
Skolen fritager efter ansøgning en person for eet eller flere undervisningsfag i basisuddannelsen, når vedkommende har nået tilsvarende eller højere uddannelsesmål før optagelsen.
§ 5
En person med handelsmedhjælpereksamen, handelseksamen (alle linjer), højere handelseksamens 2-årige linje, højere handelseksamens 1-årige linje eller anden af Undervisnings- og Forskningsministeriet efter indstilling fra vedkommende faglige udvalg godkendt adgangsgivende uddannelse eller beskæftigelse kan indgå uddannelsesaftale for en 2. delsuddannelse uden at have gennemført efg-basisuddannelse.
En person med studenter- eller hf-eksamen kan indgå uddannelsesaftale for en 2. delsuddannelse, når vedkommende forinden har bestået handelsskolernes statskontrollerede enkeltfagsprøver eller dermed ligestillede prøver i følgende undervisningsfag:
- Regnskab.
- Datalære.
- Maskinskrivning med etb, niveau II.
- Afsætning og service.
Finder skolen ikke, at de i stk. 1 og 2 nævnte betingelser er opfyldt, træffes der afgørelse efter § 4, om, hvorvidt eleven skal fritages for en del af basisuddannelsen.
Når ganske særlige omstændigheder taler derfor, kan vedkommende 2. dels-skole under hensyn til en persons hidtidige beskæftigelse og uddannelse fritage for hele basisuddannelsen, selv om betingelserne i stk. 1 og 2 ikke fuldt ud er opfyldt.
§ 6
Skolen kan efter indstilling fra det faglige udvalg fritage en elev for et eller flere skoleophold på 2. del af en efg-uddannelse, når vedkommende kan dokumentere at have nået skoleopholdets mål på anden måde. Direktoratet for Erhvervsuddannelserne fastsætter efter indstilling fra vedkommende faglige udvalg nærmere regler for en nedsættelse af elevens samlede uddannelsestid.
Andre bestemmelser
Andre bestemmelser
§ 7
En fritagelse for en del af en basisuddannelse gælder kun til den søgte uddannelse og til den skole, som har givet dispensationen.
Ansøgere med dispensation for en del af en basisuddannelse kan kun optages, hvis der er ledig plads. De optages i den rækkefølge, de søger om dispensation på den pågældende skole.
Personer, der er optaget med afkortet basisuddannelse i henhold til § 1, stk. 2, har krav på at påbegynde undervisningen efter basisuddannelsens første 20 uger og skal med hensyn til linjevalg på de hovederhvervsområder, der har linjedeling på basisuddannelsens 2. del, stilles lige med de elever, der har påbegyndt undervisningen ved basisuddannelsens begyndelse.
§ 8
Et fagligt udvalg kan overlade sine opgaver efter denne bekendtgørelse til vedkommende fagkomiteer på de tekniske skoler.
§ 9
Erhvervserfaring eller uddannelse, der er opnået uden for Danmark, kan give grundlag for fritagelse efter denne bekendtgørelse efter nærmere regler fastsat af Undervisnings- og Forskningsministeriet.
§ 10
Undervisnings- og Forskningsministeriet kan efter indstilling fra vedkommende erhvervsuddannelsesudvalg fastsætte regler om særligt tilrettelagte uddannelsesforløb for ansøgere, der gennem anden uddannelse eller beskæftigelse helt eller delvis har opnået basisuddannelsens uddannelsesmål.
Klager
Klager
§ 11
Klager over en skoles afgørelser efter denne bekendtgørelse indsendes til Undervisnings- og Forskningsministeriet, Direktoratet for Erhvervuddannelserne.
Fristen for klage er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.
Ikrafttræden
Ikrafttræden
§ 12
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 1989, jf. dog stk. 2. De hidtidige regler finder anvendelse, hvis ansøgningen om dispensation er modtaget inden den 15. juli 1989. Bestemmelsen i § 1, stk. 2, har dog virkning allerede i forbindelse med optagelsen til skoleåret 1989/90.
§ 2, stk. 1-3, træder i kraft den 1. oktober 1989. De hidtidige regler finder anvendelse, hvis ansøgningen om dispensation er modtaget inden den 1. oktober 1989.
I bekendtgørelse nr. 88 af 24. februar 1987 om optagelse og om uddannelsesaftaler m.v. for elever i de erhvervsfaglige grunduddannelser ophæves følgende bestemmelser:
- § 3, stk. 2, sidste led om ansøgere med anden uddannelse eller beskæftigelse.
- § 4, stk. 3, for så vidt angår betingelsen om gennemførelse af basisuddannelsen.
Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 29. juni 1989, den 29. juni 1989
/BERTEL HAARDER Mogens Johansen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1989
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1989