TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om elinstallatør-virksomhed

BEK nr 494 af 05/07/1989

DanmarkBekendtgørelse1989

§ 1

Elinstallatøren skal arbejdsmæssigt være således stillet, at han som ansvarlig kan føre fornødent, regelmæssigt tilsyn med elinstallatørvirksomheden.

Stk. 2

Enhver ændring i elinstallatørens arbejds- og ansvarsmæssige forhold og i øvrige forhold, som har været bestemmende for opnåelse af autorisation, skal omgående meddeles til elektricitetsrådet.

§ 2

Elinstallatøren skal drage omsorg for, at virksomhedens telefon svarer i arbejdstiden. Automatisk telefonsvarer kan dog anvendes, når der kan indtales besked.

§ 3

Elinstallatøren skal give ansatte medarbejdere fornøden instruktion om arbejdets udførelse, idet der herved tages hensyn såvel til medarbejdernes faglige kvalifikationer som til elinstallatørens tilsyn med arbejdet.

Stk. 2

Elinstallatøren skal sørge for, at alt nødvendigt værktøj og måleudstyr findes og er i forsvarlig og vel vedligeholdt stand.

Stk. 3

Elinstallatøren skal sørge for, at ansatte medarbejdere på forretningsstedet har adgang til et ajourført eksemplar af Stærkstrømsreglementet og til det gældende Fællesregulativ for tilslutning af elektriske installationer og brugsgenstande. Elinstallatørens forhold til elleverandøren

§ 4

Elinstallatøren skal ved ethvert arbejde følge elleverandørens forretningsgang med hensyn til indsendelse af blanketter, tegninger m.m. og skal i øvrigt følge de af elleverandøren givne ordensmæssige forskrifter og anvisninger med hensyn til udførelse af bestemte arbejder.

§ 5

Alle tilmeldinger, færdigmeldinger eller andre henvendelser til elleveradøren vedrørende arbejder eller andre forhold, der er omfattet af autorisationen, skal være forsynet med autorisationsnummer og underskrevet af elinstallatøren. Elleverandøren kan dog i særlige tilfælde tillade, at elinstallatøren giver en betroet medabejder fuldmagt.

§ 6

Elinstallatøren må ikke tilmelde eller overtage ansvaret for arbejder, der er udført af personer, der ikke er ansat i virksomheden.

§ 7

I forbindelse med et tilmeldt arbejdes projektering og udførelse skal elinstallatøren på begæring af elleverandøren give alle ønskede oplysninger om installationens omfang og beskaffenhed. Elleverandøren kan forlange, at sådanne oplysninger gives ved personligt fremmøde af elinstallatøren eller en befuldmægtiget kvalificeret medarbejder på stedet for arbejdets udførelse eller på elleverandørens kontor.

§ 8

Elleverandøren kan nægte at foretage tilslutning til installationer, som elinstallatøren har udført i strid med Stærkstrømsreglementet. Hvis tilslutning er sket i sådanne tilfælde, kan elleverandøren afbryde forsyningen. Elleverandøren kan forlange, at elinstallatøren betaler udgifterne ved et eventuelt fornødent eftersyn i forbindelse med rettelse af reglementsstridigt udført arbejde.

§ 9

Elleverandørens godkendelse af et anlæg eller af tegninger dertil fritager ikke elinstallatøren for nogen del af hans ansvar for, at arbejdet er udført i overensstemmelse med gældende bestemmelser.

§ 10

Elinstallatøren må ikke uden elleverandørens samtykke bryde de af elleverandøren anbragte plomber eller foretage nogen forandring ved ledningsanlæg, der fører umålt strøm, og ved elmålere, medmindre der foreligger sådanne forhold (kortslutning, afledning, ildebrand m.m.), at en øjeblikkelig afhjælpning er påkrævet. Elinstallatøren skal i givet fald straks give elleverandøren meddelelse om de af ham foretagne indgreb. Straffebestemmelser

§ 11

Overtrædelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse straffes med bøde. Tilbagekaldelse af autorisation

§ 12

Såfremt en elinstallatør har gjort sig skyldig i grov eller gentagen forsømmelighed ved udførelsen af installationsarbejder eller har overtrådt vilkårene for autorisationen, herunder bestemmelserne i denne bekendtgørelse, kan Elektricitetsrådet tilbagekalde autorisationen på tid fra 1-5 år eller indtil videre.

§ 13

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 15. juli 1989.

pre_paragraph I henhold til § 3, stk. 2, og § 15, stk. 2, i lov nr. 161 af 15. marts 1989 om autorisation af elinstallatører m.v. fastsættes følgende: Forretnings- og ansættelsesforhold


Boligministeriet, den 5. juli 1989, den 5. juli 1989

/AGNETE LAUSTSEN Niels F. Vording/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1989
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1989