Bekendtgørelse af lov om landbrugsejendomme

§ 2. Landbrugsejendomme er undergivet landbrugspligt efter reglerne i denne lov. Stk. 2. Ved en landbrugsejendom forstås en ejendom, der i matriklen er noteret som en landbrugsejendom. Medmindre landbrugsministeren i særlige tilfælde fritager herfor, henregnes til en landbrugsejendom tillige arealer, der uden at være omfattet af noteringen i matriklen ved den seneste vurdering til ejendomsværdi og grundværdi er vurderet under ejendommen. Der bortses dog fra arealer, der er tilladt fraskilt ejendommen efter 1. april 1980.

§ 3. Landbrugsministeren lader foretage notering i matriklen som angivet i § 2 af ejendomme på 2 ha eller derover, såfremt mindst 2 ha af ejendommens jordtilliggende anvendes til landbrug, gartneri, herunder blomstergartneri, frugtplantage, planteskole eller lignende jordbrugsvirksomhed, og ejendommen er forsynet med beboelsesbygning, hvorfra jorden drives af beboerne. Stk. 2. Landbrugsministeren kan endvidere efter ansøgning lade foretage notering af gartnerier, specielt væksthusgartnerier, uanset at ejendommens jordtilliggende er under 2 ha. Det forudsættes, at de i stk. 1, sidste led, fastsatte betingelser er opfyldt. Stk. 3. Notering kan undlades, når forholdene taler derfor. B. Planlægning

§ 3 a. Landbrugsministeren foretager klassificering af landbrugsjorden. Stk. 2. På grundlag af den i stk. 1 nævnte klassificering gennemfører amtsrådet i samarbejde med kommunalbestyrelserne en planlægning til sikring af de i § 1 omhandlede formål, herunder navnlig til sikring af særlig værdifulde landbrugsområder. Planlægningen indgår i region- og kommuneplanlægningen. Stk. 3. Amtsrådet skal mindst en gang i hver valgperiode udarbejde og offentliggøre en redegørelse for planlægningen efter stk. 2. Amtsrådet skal i denne forbindelse tilkendegive, hvilke mål amtsrådet vil søge at opnå gennem planlægningen, samt hvorledes disse mål agtes opfyldt. Stk. 4. Landbrugsministeren kan fastsætte regler for udarbejdelsen og indholdet af planlægningen efter stk. 2 og for fremgangsmåden efter stk. 3. C. Ophævelse af landbrugspligt

§ 1. Ved denne lov tilstræbes at 1. værne dyrkningsjorderne og de hertil knyttede landskabelige værdier, således at både jordbrugets erhvervsøkonomiske interesser og hensynet til det omgivende miljø tilgodeses, 2. sikre en forsvarlig udnyttelse af de jordbrugsmæssige arealressourcer og 3. sikre en hensigtsmæssig udvikling af jordbrugserhvervene og en forbedret konkurrenceevne i disse erhverv. Stk. 2. Loven skal særlig anvendes til at 1. tilgodese, at jordanvendelsen administreres ud fra den betragtning, at landbrugsjord er en begrænset naturressource, således at forbruget af landbrugsjord til ikke-jordbrugsmæssige formål ikke bliver større end nødvendigt, og således at de bedst egnede landbrugsjorder sikres, 2. bevare større samlede landbrugsområder, som på grund af områdets karakter, de pågældende ejendommes struktur og jordernes bonitet har særlig betydning med henblik på en sikring af jordbrugets erhvervsmuligheder, 3. tilgodese heltidsbedrifterne og bevare en bred variation af ejendomme i jordbruget samt sikre en hensigtsmæssig ejendomsstruktur og jordarrondering og 4. tilgodese befolkningsudviklingen i landdistrikterne. Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte vejledende retningslinier for 1. inddragelse af landbrugsjord til ikke-jordbrugsmæssige formål, 2. offentlige myndigheders erhvervelse af landbrugsjord og 3. forsvarlig udnyttelse af landbrugsjorderne. Stk. 4. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at offentlige og private projekter, anlæg og dispositioner, som vil medføre, at større landbrugsarealer vil blive beslaglagt til ikke-jordbrugsmæssige formål, eller vil medføre væsentlige indgreb i arronderingen eller driften af landbrugsejendomme, skal forelægges for landbrugsministeren tidligst muligt, og inden der træffes beslutning om fremme af projektet m.v. Det er herved forudsat, at der ikke tilvejebringes lokalplan, og at der ikke er tale om anlæg, der behandles efter lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. Stk. 5. De i stk. 3 og 4 omhandlede retningslinier og regler fastsættes af landbrugsministeren efter forhandling med miljøministeren og vedkommende fagminister. 1. når jorden i nær fremtid kan påregnes inddraget til udbygning af bysamfund med boliger, arbejdspladser m.m., til offentlige formål eller til sommerhusbebyggelse m.m., og jorden ligger i byzone, i sommerhusområde eller i områder af landzone, som i en endeligt vedtaget eller godkendt lokalplan er udlagt til de nævnte formål, 2. når jorden i nær fremtid kan påregnes anvendt til bebyggelse m.v., og parcellen normalt ikke overstiger 2.000 m2, 3. når særlige forhold taler derfor. Stk. 2. Landbrugspligten kan ophæves på skovarealer over 35 ha, der er pålagt fredskovspligt. Stk. 3. Ophævelse af landbrugspligt efter stk. 1 kan bl.a. betinges af, at det pågældende areal drives jordbrugsmæssigt, jf. § 7 a, stk. 1, indtil det tages i brug til andet formål, og at arealet på ny pålægges landbrugspligt og afhændes, hvis det ikke inden en nærmere fastsat frist på mindst 18 måneder er taget i brug til formålet. Pålæggelse af landbrugspligt kan i dette tilfælde ske, enten ved at ejendommen genoprettes som landbrugsejendom, eller ved at arealet afhændes til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom efter reglerne i § 13. Stk. 4. Ophævelse af landbrugspligt kan ligeledes betinges af, at ejendommens øvrige jorder frastykkes ejendommen og sammenlægges med anden landbrugsejendom. Såfremt jorden agtes anvendt til skov eller til rekreative formål, kan tilladelsen bl.a. betinges af, at jorden tilplantes og pålægges fredskovspligt i henhold til skovloven, eller at jorden pålægges forpligtelser, der tager sigte på bevarelse af landskabelige værdier eller tilgodeser ordensmæssige og almene samfundsmæssige hensyn, herunder bl.a., at der sikres offentligheden adgang til arealerne. Såfremt jorden agtes anvendt til udnyttelse af råstofforekomster, kan der for tilladelsen bl.a. stilles betingelser som angivet i § 7 a, stk. 4, sidste pkt. Stk. 5. Ophævelse af landbrugspligten på en del af en landbrugsejendom ved udstykning kan bl.a. nægtes, når der ved udstykningen ønskes fraskilt beboelses- eller avlsbygninger, der hører til ejendommen, eller når restejendommen vil blive opdelt på uheldig måde for driften. Stk. 6. Når en landbrugsejendom ved udstykning eller på anden måde nedbringes under 2 ha, ophæves landbrugspligten, medmindre ejeren ønsker den opretholdt. Hvis ejendommen nedbringes under 0,5 ha, bortfalder landbrugspligten. Stk. 7. Landbrugsministeren fastsætter regler om, at landbrugspligten kan bortfalde uden tilladelse efter stk. 1 i forbindelse med udstykning m.v. D. Notering i matriklen

§ 7. En landbrugsejendom skal opretholdes som selvstændigt brug og holdes forsynet med en passende beboelsesbygning, hvorfra jorderne drives af beboerne, jf. dog § 8, stk. 4 og 6, § 9, stk. 1 og 2, og § 10. Ejendommen skal drives på forsvarlig erhvervsmæssig måde. Landbrugsministeren fastsætter efter forhandling med landbrugsorganisationerne regler for landbrugsejendommes forsvarlige erhvervsmæssige drift. Stk. 2. Den, der som ejer eller forpagter driver ejendommen eller som bestyrer varetager ejendommens drift for ejerens eller forpagterens regning, skal have fast bopæl på ejendommen, jf. § 18 b. Ejeren skal selv have fast bopæl på ejendommen og selv drive ejendommen i det omfang, dette følger af betingelserne for erhvervelsen. Stk. 3. Hvor særlige grunde taler for det, kan landbrugsministeren fravige stk. 1 og 2. En sådan dispensation kan bl.a. betinges af, at ejendommen eller ejendommens jorder bortforpagtes for en periode, normalt ikke under 8 år.

§ 7 a. Jorderne til en landbrugsejendom skal udnyttes på forsvarlig jordbrugsmæssig måde i det omfang, de er egnede hertil. Ved jordbrugsmæssig udnyttelse forstås, at jorderne anvendes til landbrug, skovbrug, gartneri, herunder blomstergartneri, frugtplantage, planteskole eller lignende jordbrugsvirksomhed. Ingen del af jorderne må tages i brug til anden anvendelse, herunder til udnyttelse af forekomster i jorden, såsom sten, grus, sand, ler, kridt og tørv, jf. dog stk. 2, nr. 1 og 2. Stk. 2. Ejeren kan:

1. udnytte forekomster i jorden i begrænset omfang til eget brug eller give andre en tilsvarende begrænset udnyttelsesret,
2. anvende eller tillade, at andre anvender en mindre del af ejendommen til begrænsede ikke-jordbrugsmæssige formål, såfremt en jordbrugsmæssig anvendelse af arealerne ikke hindres, jf. dog § 12, stk. 2. Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte særlige regler om skovplantning, herunder regler om, at der ikke må foretages skovplantning inden for områder, hvor skovplantning er uønsket i henhold til en endeligt godkendt regionplan. Stk. 4. Hvor særlige forhold taler derfor, kan landbrugsministeren gøre undtagelse fra bestemmelserne i stk. 1. Tilladelse til en ikke-jordbrugsmæssig udnyttelse kan tidsbegrænses og bl.a. gives på vilkår, der tager sigte på, at jorderne efterbehandles, så de igen kan anvendes jordbrugsmæssigt. Tilladelse til udnyttelse af særlige forekomster i jorden i videre omfang end angivet i stk. 2, nr. 1, kan bl.a. betinges af, at de arealer, der benyttes til gravning og materialeaflægning, ved passende behandling og tilplantning m.m. bringes i en sådan stand, at de ikke virker skæmmende for landskabet, og at der stilles fornøden sikkerhed for opfyldelse af eventuelle betingelser om retablering af det areal, hvorpå råstofudnyttelsen har fundet sted. Stk. 5. Ved tinglysning af kontrakter om udnyttelse af landbrugsejendommes jorder eller dele heraf til ikke-jordbrugsmæssige formål finder bestemmelserne i § 26 tilsvarende anvendelse.

§ 8. Beboelsesbygningen skal holdes forsvarligt ved lige. Såfremt den helt eller delvis ødelægges, skal fornøden beboelse genopføres, eller istandsættelse foretages inden 2 år. Stk. 2. Beboelsesbygningen skal holdes forsvarligt brandforsikret. Brandskadeerstatningen må kun udbetales til genopførelse eller istandsættelse af bygningen. Ved afhændelse af en brandlidt landbrugsejendom kan sælgeren ikke forbeholde sig brandskadeerstatningen. Landbrugsejendomme, der tilhører staten, er undtaget fra kravet om forsikring. Stk. 3. Når beboelsesbygningen er beliggende på et areal, der udstykkes fra ejendommen, skal der inden 2 år opføres fornøden beboelse på restejendommen, jf. dog stk. 4. Udstykningen kan betinges af, at der stilles sikkerhed for opførelsen. Bestemmelserne i dette stykke finder tilsvarende anvendelse ved udstykning til oprettelse af nye landbrugsejendomme. Stk. 4. Uanset bestemmelsen i § 7, stk. 1, kan bygningerne på en landbrugsejendom fraskilles uden krav om opførelse af ny beboelse, hvis ejendommen ejes og drives lovligt sammen med en anden landbrugsejendom med beboelsesbygning. Efter fraskillelsen må der ikke uden landbrugsministerens tilladelse opføres nye bygninger på ejendommen, og den skal ejes og drives lovligt sammen med en landbrugsejendom med beboelsesbygning. Ved ejerskifte skal ejendommen afhændes til sammenlægning eller til samdrift med en landbrugsejendom med beboelsesbygning. Stk. 5. Såfremt ubenyttede bygninger på en landbrugsejendom virker stærkt skæmmende i forhold til omgivelserne, kan landbrugsministeren meddele ejeren påbud om inden en fastsat frist at fjerne bebyggelsen eller bringe den i en sådan stand, at den ikke længere virker stærkt skæmmende. Det samme gælder, hvis en bebyggelse, som er delvis nedrevet eller ødelagt ved brand eller på anden måde, i et længere tidsrum henstår i en sådan tilstand, at den virker stærkt skæmmende i forhold til omgivelserne. Tilladelse til ophævelse af landbrugspligt på en landbrugsejendom eller på en bebygget restparcel af en landbrugsejendom kan betinges af, at dårligt vedligeholdte bygninger enten fjernes eller bringes i forsvarlig stand. Stk. 6. Hvor særlige grunde taler derfor, kan landbrugsministeren gøre undtagelse fra bestemmelserne i stk. 1-4. Stk. 7. Hvis beboelsesbygningen på en landbrugsejendom har været ubeboet i over 2 år, eller hvis en landbrugsejendom uden landbrugsministerens tilladelse har været uden beboelsesbygning i over 2 år, kan landbrugsministeren fravige kravet i § 7, stk. 1, om, at ejendommen skal være forsynet med en beboelsesbygning, og kan bestemme, at der ikke må opføres nye bygninger på ejendommen, samt at ejendommen ved førstkommende ejerskifte skal afhændes til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom efter reglerne i § 13. En tilladelse til at fraskille ejendommens beboelsesbygninger efter lovens § 4, stk. 1, eller en tilladelse eller dispensation efter andre bestemmelser i loven kan ligeledes betinges af, at ejendommen ikke bebygges, men afhændes til forening med bestående landbrugsejendom efter reglerne i § 13.

§ 9. Landbrugsejendomme, der tilhører samme ejer, og landbrugsejendomme, der forpagtes, kan uanset § 7, stk. 1, drives sammen, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1. Afstanden mellem ejendommenes jorder må ikke overstige 10 km. Afstanden regnes ad den benyttede vej fra bygningerne på den ejendom, hvor driftslederen bor, til hver enkelt jordlod af de øvrige ejendomme, der indgår i samdriften. Der ses bort fra vedvarende græsningsarealer og arealer som anført i § 13, stk. 4.
2. Antallet af ejendomme i samdriften må ikke overstige 5, medmindre der er behov for arealet for at skabe harmoni i bedriften mellem besætning og jordtilliggende. Stk. 2. Begrænsningerne i stk. 1 gælder også dele af ejendomme, der forpagtes. Hver enkelt del af en ejendom medregnes som en ejendom i det samlede antal. Stk. 3. Landbrugsministeren kan
3. fravige afstandsgrænsen på 10 km i stk. 1, nr. 1, indtil 25 km og
4. tillade samdrift i videre omfang end efter stk. 1, nr. 2. Stk. 4. Bestemmelserne i § 7, stk. 1 og 2, finder anvendelse på den samlede driftsenhed, og § 8, stk. 1 og 2, finder anvendelse for så vidt angår beboelsesbygningerne på samtlige samdrevne ejendomme, jf. dog § 8, stk. 4. Stk. 5. Hvis et selskab, en forening, en sammenslutning eller en institution ejer flere end 5 landbrugsejendomme, kan landbrugsministeren meddele ejeren påbud om, at ejendomme, der overstiger begrænsningen i stk. 1, nr. 2, og som udgør selvstændige driftsenheder, skal bortforpagtes efter lovens regler for en periode, der normalt ikke må være under 8 år. Det er en forudsætning for at meddele påbud, at ejendommene ikke på grund af foretagne fællesinvesteringer, beskæftigelsesmæssige forhold eller lignende må tillægges afgørende betydning for den pågældende institutions økonomi.

§ 11. Forpagtning af en landbrugsejendom i dens helhed kan ske uden landbrugsministerens tilladelse, hvis det sker til en person, og hvis

1. forpagteren er fyldt 18 år,
2. forpagteren er dansk statsborger eller er statsborger i et land, hvis borgere i medfør af De Europæiske Fællesskabers regler eller ifølge traktat har adgang til at erhverve landbrugsjord i Danmark,
3. forpagteren opfylder uddannelseskravet i § 16, stk. 1, nr. 6, hvis ejendommens areal overstiger 30 ha, eller hvis der er tale om samdrift af mere end 30 ha,
4. forpagteren i hele forpagtningsperioden har fast bopæl på den forpagtede ejendom eller på en anden landbrugsejendom, som forpagteren ejer eller har i forpagtning, og som ligger inden for en vejafstand på 10 km regnet som anført i § 9, stk. 1, nr. 1, og
5. antallet af de ejendomme eller dele af ejendomme, som forpagteren eller dennes ægtefælle ejer eller forpagter, ikke overstiger begrænsningen i § 9, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2. Begrænsningen gælder, uanset om der finder samdrift sted. Stk. 2. Forpagtning af en landbrugsejendom i dens helhed kan endvidere ske uden landbrugsministerens tilladelse,
6. hvis forpagtningen sker til et fællesskab eller et selskab, der opfylder betingelserne for erhvervelse af ejendommen efter § 18 a, stk. 2, eller § 20, stk. 1, bortset fra begrænsningen for antal ejendomme, jf. dog nr. 2, og
7. hvis antallet af de ejendomme eller dele af ejendomme, som det pågældende fællesskab eller selskab ejer eller forpagter, ikke overstiger begrænsningen i § 9, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2. Begrænsningen gælder, uanset om der finder samdrift sted. Stk. 3. En aftale om forpagtning af en landbrugsejendom i dens helhed skal være skriftlig og skal indeholde bestemmelser om forpagtningens varighed, om opsigelsesfristen og om forpagtningsafgiften. Stk. 4. Aftale om forpagtning af en landbrugsejendom i dens helhed kan indgås for et tidsrum af indtil 30 år. Stk. 5. Landbrugsministeren kan dispensere fra bestemmelserne i stk. 1 og 2, når forholdene taler for det.

§ 12. Forpagtning eller leje af en del af en landbrugsejendom kan ske uden landbrugsministerens tilladelse for et tidsrum af indtil 30 år, jf. §§ 1 og 11 C i udstykningsloven, hvis

1. forpagtningsforholdet vedrører jorder, eventuelt med bygninger, der indgår i samdrift efter reglerne i § 9, stk. 1 og 2, og betingelserne i § 11, stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 5, eller stk. 2, er opfyldt,
2. forpagtningsforholdet alene vedrører eng-, kær-, mose- eller marskarealer, som benyttes til vedvarende græsning, forudsat at det forpagtede areal ikke skal tages i brug til anden anvendelse, og at forpagteren har fast bopæl inden for en vejafstand af 15 km fra arealet,
3. lejeforholdet alene vedrører avlsbygninger,
4. lejeforholdet alene vedrører beboelsesbygninger, eventuelt med tilhørende have el. lign., i det omfang beboelsen ikke er nødvendig for ejendommens selvstændige drift, eller
5. lejeforholdet alene vedrører et areal, der skal anvendes til opførelse af bygninger til jordbrugsmæssig produktion. Stk. 2. Landbrugsministeren kan tillade forpagtning eller leje i videre omfang end efter stk. 1, når særlige forhold taler for det. Tilladelse for et længere tidsrum end 30 år kan dog ikke meddeles. Stk. 3. Lejemål vedrørende landbrugsejendommes beboelsesbygninger kan uanset bestemmelserne i lejelovgivningen og uanset, om der i lejeforholdet er fastsat længere varsel, opsiges med 6 måneders varsel, når lejligheden ønskes anvendt til opfyldelse af bopælskravet ved erhvervelse af ejendommen eller som bolig for personer, der beskæftiges med ejendommens drift. Uanset om der i lejeforholdet er fastsat et kortere varsel, tilkommer der dog lejeren et opsigelsesvarsel af 3 måneder.

Omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme

Omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme

§ 13. Landbrugsministeren kan tillade, at en landbrugsejendom eller et areal, der fraskilles en landbrugsejendom, sammenlægges med en anden landbrugsejendom, når det samlede areal efter sammenlægningen ikke overstiger 125 ha. Arealgrænsen gælder dog ikke i det omfang, ansøgeren har behov for arealet for at skabe harmoni i bedriften mellem besætning og jordtilliggende. Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 til sammenlægning kan meddeles, hvis

1. de jorder, der ønskes sammenlagt, ligger hensigtsmæssigt for samlet drift fra ejendommens bygninger, ved dyrkningsjorder inden for en vejafstand på 2 km,
2. en ejendoms jorder ikke vil blive opdelt på uheldig måde for driften og
3. der ikke ved sammenlægningen vil opstå en uhensigtsmæssig ejendomsfordeling, a) fordi ejeren af den ejendom, der ønskes suppleret, ikke opfylder betingelserne for erhvervelse af den supplerede ejendom, jf. § 16, stk. 1 og 2, § 18 a, stk. 2, og § 20, stk. 1, eller b) fordi ejeren, dennes ægtefælle og børn under 18 år vil blive ejer af mere end 250 ha. Arealgrænsen gælder dog ikke i det omfang, ansøgeren har behov for arealet for at skabe harmoni i bedriften mellem besætning og jordtilliggende. Stk. 3. Hvis det samlede areal efter sammenlægningen vil overstige 70 ha og ansøgeren ikke selv har behov for arealet for at skabe harmoni i bedriften, kan landbrugsministeren nægte sammenlægning, når
4. ejeren af en nærliggende landbrugsejendom har behov for suppleringsjord for at skabe harmoni i en bedrift med en væsentlig animalsk produktion eller for at skabe et passende forhold mellem produktionsanlæg og jordtilliggende i en bedrift med en væsentlig specialproduktion,
5. suppleringsjorden ligger inden for en vejafstand på 1 km fra bygningerne på den i nr. 1 nævnte ejendom,
6. den pågældende ejer efter sammenlægningen ikke vil komme til at eje mere end 70 ha og
7. jorderne i øvrigt kan tillades sammenlagt med denne ejendom, jf. stk. 2. Stk. 4. Ved arealgrænserne i stk. 1-3 medregnes ikke skovarealer, der er pålagt fredskovspligt, og arealer, der er helt uden dyrkningsmæssig værdi, herunder søarealer, strandbredder og lignende. Stk. 5. Landbrugsministeren kan
8. fravige afstandsgrænsen på 2 km i stk. 2, nr. 1, indtil 3 km og
9. tillade sammenlægning i videre omfang end efter stk. 1-3. Stk. 6. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at udstykning og sammenlægning af landbrugsejendomme kan ske uden tilladelse efter stk. 1 i forbindelse med matrikulære forandringer.

§ 16. Adkomst på en landbrugsejendom, der ligger i landzone, og hvis areal overstiger 30 ha, kan erhverves af en person, hvis

1. erhververen er fyldt 18 år,
2. erhververen er dansk statsborger eller er statsborger i et land, hvis borgere i medfør af De Europæiske Fællesskabers regler eller ifølge traktat har adgang til at erhverve landbrugsjord i Danmark,
3. erhververen, dennes ægtefælle eller børn under 18 år ikke inden erhvervelsen er ejere eller medejere af nogen landbrugsejendom, herunder jordbrugsbedrifter i udlandet,
4. erhververen inden 6 måneder efter erhvervelsen tager fast bopæl på ejendommen,
5. erhververen selv driver ejendommen og
6. erhververen opfylder de krav til en landmandsuddannelse, der fastsættes af landbrugsministeren efter forhandling med landbrugsorganisationerne. Stk. 2. Adkomst på en landbrugsejendom, hvis areal ikke overstiger 30 ha, kan erhverves, hvis erhververen opfylder kravene i stk. 1, nr. 1-4. Stk. 3. Er erhververen, dennes ægtefælle eller børn under 18 år i forvejen ejer eller medejer af en landbrugsejendom, herunder jordbrugsbedrifter i udlandet, kan den pågældende erhverve adkomst på yderligere en landbrugsejendom, hvis
7. erhververen opfylder kravene i stk. 1, nr. 1 og 2,
8. erhververen har eller inden 6 måneder efter erhvervelsen tager fast bopæl på en af de to ejendomme,
9. erhververen opfylder kravene i stk. 1, nr. 5 og 6, hvis de to ejendommes areal tilsammen overstiger 30 ha,
10. de to ejendommes jorder ligger inden for en vejafstand af 10 km regnet som anført i § 9, stk. 1, nr. 1, og
11. de to ejendommes areal ikke tilsammen overstiger 70 ha. Stk. 4. Ved arealgrænserne i stk. 1-3 medregnes ikke de i § 13, stk. 4, anførte arealer.

§ 17. Uanset bestemmelserne i § 16 kan ejerens ægtefælle erhverve adkomst på en landbrugsejendom ved overtagelse til hensidden i uskiftet bo, ved deling af fællesbo eller ved arv, såfremt ejeren har haft lovlig adkomst på ejendommen. Stk. 2. Uanset bestemmelserne i § 16 kan andre end ejerens ægtefælle erhverve adkomst på en landbrugsejendom ved arv, såfremt

1. arveladeren eller dennes ægtefælle har haft lovlig adkomst på den pågældende ejendom i mindst 3 år før det fyldte 67. år,
2. erhververen er dansk statsborger eller er statsborger i et land, hvis borgere i medfør af De Europæiske Fællesskabers regler eller ifølge traktat har adgang til at erhverve landbrugsjord i Danmark, og
3. erhververen inden 2 år efter erhvervelsen tager fast bopæl på ejendommen eller på en af de landbrugsejendomme, den pågældende måtte være ejer af. Stk. 3. Landbrugsministeren kan dispensere fra bestemmelserne i stk. 2, såfremt særlige forhold taler derfor, og kan navnlig meddele tilladelse i tilfælde, hvor ejendommen i længere tid har været i slægtens eje og ønskes overdraget til en slægtning. Landbrugsministeren kan navnlig dispensere fra bopælskravet i stk. 2, nr. 3, i tilfælde, hvor erhververen på grund af uddannelse er midlertidigt forhindret i at opfylde bopælskravet. Landbrugsministeren kan endvidere i særlige tilfælde dispensere fra bopælskravet i stk. 2, nr. 3, såfremt ejendommen bortforpagtes for en periode, der normalt ikke må være under 8 år, til en forpagter, der opfylder betingelserne i § 11, stk. 1 og 2, eller såfremt ejendommen drives af en bestyrer, der opfylder tilsvarende krav. Dispensationen fra bopælskravet kan gøres tidsbegrænset og kan normalt ikke gives for et længere tidsrum end 15 år.

§ 17 a. Uanset bestemmelserne i § 16 kan adkomst på en landbrugsejendom overdrages til ejerens ægtefælle eller til en person, der er beslægtet med ejeren i ret op- eller nedstigende linie, hvis:

1. overdrageren eller dennes ægtefælle har haft lovlig adkomst på den pågældende ejendom i mindst 3 år før det fyldte 67. år,
2. erhververen er fyldt 18 år,
3. erhververen, dennes ægtefælle og børn under 18 år efter erhvervelsen ikke tilsammen vil være ejer eller medejer af mere end 2 landbrugsejendomme, herunder jordbrugsbedrifter i udlandet,
4. erhververen er dansk statsborger eller er statsborger i et land, hvis borgere i medfør af De Europæiske Fællesskabers regler eller ifølge traktat har adgang til at erhverve landbrugsjord i Danmark,
5. erhververen inden 2 år efter erhvervelsen tager fast bopæl på ejendommen eller på en anden landbrugsejendom, den pågældende måtte være ejer af. Stk. 2. Landbrugsministeren kan dispensere fra bestemmelserne i stk. 1, såfremt særlige forhold taler derfor, og kan navnlig meddele tilladelse i tilfælde, hvor ejendommen i længere tid har været i slægtens eje og ønskes overdraget til en slægtning. Landbrugsministeren kan endvidere dispensere fra bopælskravet som angivet i § 17, stk. 3.

§ 17 b. Ved beregning af antal landbrugsejendomme i § 16, stk. 1, nr. 3, § 17 a, stk. 1, nr. 3, og § 18 a, stk. 1, nr. 3, bortses fra landbrugsejendomme, for hvilke der i tingbogen er foretaget notering i henhold til § 11, stk. 1, sidste punktum, i lov nr. 291 af 31. marts 1949 om landbrugsejendomme eller notering i henhold til § 17, stk. 3, i lov nr. 114 af 4. april 1967 om landbrugsejendomme om, at ejendommen er en familieejendom. Stk. 2. Notering i henhold til § 17, stk. 3, i lov nr. 114 af 4. april 1967 om landbrugsejendomme skal slettes ved ejerskifte, medmindre erhvervelsen sker som anført i § 17, stk. 1, i nævnte lov, eller erhververen dokumenterer at være beslægtet eller besvogret med overdrageren som anført i nævnte lovs § 17, stk. 2. Noteringen skal tillige slettes, hvis ejendommens tilliggende forøges efter 1. januar 1965.

§ 18. Bortset fra de i §§ 16, 17 og 17 a omhandlede tilfælde kan adkomst på en landbrugsejendom i landzone kun erhverves med landbrugsministerens tilladelse. Stk. 2. Landbrugsministeren kan

1. fravige arealgrænsen på 30 ha i § 16, stk. 1-3, indtil 50 ha eller
2. meddele tilladelse i særlige tilfælde, hvor erhververen på grundlag af tidligere beskæftigelse eller anden uddannelse end den, der kræves i henhold til § 16, stk. 1, nr. 6, må antages at være kvalificeret til at forestå driften af den pågældende ejendom. Stk. 3. Landbrugsministeren kan meddele tilladelse til, at en person erhverver midlertidig adkomst på mere end to landbrugsejendomme, hvis erhvervelsen sker med henblik på sammenlægning, der kan tillades efter § 13, eller hvis en af ejerens andre landbrugsejendomme afhændes i forbindelse med erhvervelsen. Stk. 4. Landbrugsministeren kan meddele tilladelse til, at en person erhverver adkomst på en landbrugsejendom, når
3. erhvervelsen sker med henblik på anvendelse som anført i § 4, stk. 1, nr. 1, og ejendommen i nær fremtid kan påregnes udlagt til det pågældende formål,
4. erhvervelsen sker i erhvervsøjemed med henblik på en ikke-jordbrugsmæssig anvendelse, som i øvrigt må anses som ønskelig ud fra en almindelig samfundsmæssig vurdering,
5. erhvervelsen sker med henblik på særlige formål, herunder anvendelse til videnskabelige, undervisningsmæssige, almene sociale, sundhedsmæssige eller almene rekreative formål, eller
6. særlige forhold i øvrigt taler for det. Stk. 5. Tilladelse kan i almindelighed ikke meddeles, hvis
7. det skønnes, at erhvervelsen hovedsagelig tager sigte på kapitalanbringelse eller der er et misforhold mellem købesummen og ejendommens reelle værdi eller
8. erhvervelsen vil medføre en uhensigtsmæssig driftsstruktur eller ejendomsfordeling. Stk. 6. Er erhververen, dennes ægtefælle eller børn under 18 år i forvejen ejer eller medejer af en landbrugsejendom, herunder jordbrugsbedrifter i udlandet, kan tilladelse til erhvervelse af yderligere en landbrugsejendom normalt ikke meddeles, hvis det samlede areal af de to ejendomme vil overstige 70 ha og ejeren af en landbrugsejendom som omhandlet i § 13, stk. 3, nr. 1-4, har behov for suppleringsjord. Arealgrænsen gælder dog ikke i det omfang, erhververen selv har behov for arealet for at skabe harmoni i bedriften mellem besætning og jordtilliggende.

§ 18 a. En person kan erhverve adkomst på en anpart i en landbrugsejendom ved deling af fællesbo, ved arv fra ægtefælle eller ved hensidden i uskiftet bo. Herudover kan en person erhverve adkomst på en anpart i en landbrugsejendom, hvis

1. erhvervelsen sker ved arv, eller hvis overdrageren eller de øvrige medejere er erhververens ægtefælle, søskende eller beslægtede i ret op- eller nedstigende linie,
2. mindst en af anpartshaverne er ejer af en anpart på 1/5 eller derover af ejendommen og opfylder betingelserne i §§ 16, 17 eller 17 a og
3. erhververen ikke efter erhvervelsen er ejer eller medejer af mere end to landbrugsejendomme, herunder jordbrugsbedrifter i udlandet. Stk. 2. Bortset fra de i stk. 1 nævnte tilfælde kan to eller flere personer i forening erhverve adkomst på en landbrugsejendom, hvis
4. hver enkelt anpartshaver opfylder betingelserne i § 16, stk. 1, nr. 1-3,
5. mindst en af anpartshaverne er ejer af en anpart på 1/5 eller derover af ejendommen, har fast bopæl og lovlig adkomst på ejendommen eller opfylder betingelserne for personlig erhvervelse af denne og
6. hver enkelt af de øvrige anpartshavere inden 6 måneder efter erhvervelsen tager fast bopæl på ejendommen eller deltager i den daglige drift. Stk. 3. Kredsen af anpartshavere, jf. stk. 2, som i forvejen ejer en landbrugsejendom, kan uanset bestemmelserne i stk. 2, nr. 1, erhverve adkomst på yderligere en landbrugsejendom, hvis en anpartshaver, der opfylder betingelserne i stk. 2, nr. 2, også opfylder betingelserne for personlig erhvervelse af yderligere en landbrugsejendom. Stk. 4. Landbrugsministeren kan uanset bestemmelserne i stk. 2 og 3 fastsætte regler om fællesskabers erhvervelse af landbrugsejendomme. Stk. 5. Ejer en person alene eller sammen med sin ægtefælle eller børn under 18 år en anpart på 1/5 eller derover af en landbrugsejendom eller 1/5 eller derover af kapitalen i et selskab m.v., der ejer en landbrugsejendom, jf. § 21, eller ejer en person aktier eller anparter, der repræsenterer flertallet af stemmerne i et selskab, der ejer en landbrugsejendom, jf. § 20, stk. 1, anses vedkommende for at være medejer af den pågældende landbrugsejendom. Stk. 6. Landbrugsministeren kan dispensere fra bestemmelserne i stk. 1-3.

§ 20. Et aktieselskab eller et anpartsselskab kan erhverve og forblive ejer af en landbrugsejendom, der er beliggende i landzone, hvis aktierne eller anparterne, der repræsenterer flertallet af stemmerne i selskabet, ejes af en deltager, der

1. indtil selskabets erhvervelse af ejendommen har haft lovlig adkomst på denne eller
2. opfylder betingelserne for personlig erhvervelse af ejendommen, dog således at et eventuelt krav om egen drift overgår på selskabet. Stk. 2. For aktieselskabers vedkommende skal alle aktier noteres på navn. Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler for kontrol, registrering m.v. i forbindelse med aktie- og anpartsselskabers erhvervelse af landbrugsejendomme.

§ 21. Bortset fra de i § 20 omhandlede tilfælde kan et selskab, en forening eller anden sammenslutning eller fællesskab, en offentlig eller privat institution, en fond eller en udenlandsk offentlig myndighed kun med landbrugsministerens tilladelse erhverve adkomst på en landbrugsejendom, der er beliggende i landzone, eller på en anpart i en sådan, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Landbrugsministeren kan meddele tilladelse, såfremt

1. erhvervelsen sker med henblik på jordens anvendelse til forsøgs-, forsknings- eller forædlingsvirksomhed,
2. adkomst erhverves med henblik på fællesdrift, der er omfattet af § 10,
3. erhververen er et selskab, hvis deltagere opfylder betingelserne i § 18 a, stk. 2, eller
4. særlige forhold i øvrigt taler for det. Stk. 3. For så vidt angår folkekirkens erhvervelse af landbrugsejendomme meddeles den i stk. 1 omhandlede tilladelse af kirkeministeren.

§ 22. Den ansvarlige ledelse for et selskab m.v. kan uanset bestemmelser i vedtægt, fundats el. lign. afhænde ejendomme eller arealer, der benyttes jordbrugsmæssigt. Stk. 2. I det omfang et selskab m.v. som følge af bestemmelserne i denne lov afskæres fra at erhverve landbrugsejendomme, kan ledelsen anvende midlerne til køb af fast ejendom af anden art eller anbringe dem i overensstemmelse med de regler, der af justitsministeriet er fastsat for anbringelse af myndiges båndlagte midler. Det samme gælder om midler, som fremkommer ved salg af ejendomme eller arealer som nævnt i stk. 1. Stk. 3. For selskaber m.v. under offentligt eller andet særligt foreskrevet tilsyn kræves tilsynets godkendelse af de i stk. 1 og 2 omtalte fravigelser fra vedtægt, fundats el.lign.

Fællesbestemmelser om erhvervelse og forpagtning m.m. af

Fællesbestemmelser om erhvervelse og forpagtning m.m. af

§ 24. Tilladelse til erhvervelse eller forpagtning af en landbrugsejendom skal søges inden 4 uger efter, at der er indgået aftale om køb eller forpagtning, medmindre landbrugsministeren efter ansøgning i det enkelte tilfælde beslutter at forlænge fristen. Stk. 2. Tilladelse til fortsat at bevare adkomst på en landbrugsejendom eller til at fortsætte en forpagtning af en sådan skal søges inden 4 uger, hvis ejeren eller forpagteren ikke længere opfylder betingelserne for fortsat at have adkomst på eller for fortsat at kunne forpagte ejendommen. Fristen løber fra det tidspunkt, hvor ejeren eller forpagteren ikke længere opfylder de nævnte betingelser.

§ 26. Såfremt der ikke ved anmeldelse til tinglysning af et dokument om erhvervelse af adkomst på en landbrugsejendom eller ved anmeldelse til tinglysning af en forpagtningskontrakt vedrørende en landbrugsejendom forevises tilladelse fra landbrugsministeren eller fornøden dokumentation for, at erhvervelsen eller forpagtningen kan ske uden tilladelse, sætter dommeren i overensstemmelse med reglerne i tinglysningsloven en frist til fremskaffelse af tilladelse eller dokumentation. I de i § 21, stk. 3, omhandlede tilfælde skal der forevises tilladelse fra kirkeministeren. Stk. 2. Vilkår, der er optaget i landbrugsministerens tilladelse, er ikke til hinder for dokumentets lysning uden frist. Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter regler om den dokumentation, der skal forevises tinglysningsdommeren.

§ 27. Hvis erhververen ikke opfylder betingelserne for at erhverve adkomst på en landbrugsejendom eller anpart i en sådan ejendom, kan landbrugsministeren meddele den pågældende påbud om at afhænde ejendommen inden en frist på mindst 6 måneder og højst 1 år. Stk. 2. Hvis ansøgning om tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom eller ansøgning om tilladelse til forpagtning af en landbrugsejendom ikke indgives rettidigt, kan landbrugsministeren meddele ejeren påbud om at afhænde ejendommen inden en frist på mindst 6 måneder og højst 1 år eller meddele forpagteren eller lejeren påbud om inden en tilsvarende frist at fratræde brugsforholdet. Det samme gælder, hvis tilladelse nægtes eller bortfalder, eller de for tilladelsen stillede vilkår ikke opfyldes. I tilfælde af en ejendoms overtagelse til brugeligt pant kan der under samme omstændigheder meddeles panthaveren pålæg om inden nævnte frist at lade ejendommen sælge ved tvangsauktion eller fravige pantet.

Almindelige bestemmelser

Almindelige bestemmelser

§ 30. Der nedsættes for hver amtskommune en jordbrugskommission bestående af en formand og yderligere to medlemmer. Medlemmerne udpeges af amtskommunen. For hvert medlem udpeges en suppleant. Stk. 2. Formanden skal have bestået juridisk kandidateksamen. De to øvrige medlemmer udpeges efter indstilling fra de stedlige foreninger under henholdsvis De Danske Landboforeninger og Danske Husmandsforeninger. Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler for nedsættelsen af jordbrugskommissionerne. Stk. 4. Amtskommunen yder jordbrugskommissionen sekretariatsmæssig bistand og afholder de med jordbrugskommissionens virke forbundne omkostninger. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler for jordbrugskommissionernes virksomhed og amts- og primærkommunernes opgaver i forbindelse hermed.

§ 30 a. Landbrugsministeren kan bemyndige jordbrugskommissionerne, de kommunale og amtskommunale myndigheder samt styrelser under Landbrugsministeriet til at udøve beføjelser efter denne lov. Stk. 2. Hvis afgørelse træffes af en jordbrugskommission, kan tilladelse ikke meddeles, når et medlem modsætter sig dette. Stk. 3. Klage over de i stk. 1 nævnte myndigheders afgørelse efter bemyndigelse kan indgives til landbrugsministeren, jf. dog stk. 4. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Landbrugsministeren kan fastsætte regler, hvorefter der alene kan klages over afgørelsen af retlige spørgsmål. Stk. 4. Landbrugsministeren kan henlægge sin beføjelse til at træffe afgørelse i klagesager til en styrelse under Landbrugsministeriet. Landbrugsministeren kan fastsætte regler, hvorefter afgørelser truffet af en styrelse under Landbrugsministeriet ikke kan påklages yderligere.

§ 33. Med bøde straffes den, der

1. overtræder § 7, stk. 1 og 2, § 7 a, stk. 1, § 8, stk. 1-4, § 9, stk. 1, § 11, stk. 1-4, § 12, stk. 1, § 16, stk. 1-3, § 18 a, stk. 1-3, § 20, stk. 1 og 2, § 24 eller § 25,
2. tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse efter § 4, stk. 1, § 7, stk. 3, § 7 a, stk. 4, § 8, stk. 6 og 7, § 9, stk. 3, § 11, stk. 5, § 12, stk. 2, § 13, stk. 1, § 14, § 17, stk. 3, § 17 a, stk. 2, § 18, stk. 2-4 og 6, § 18 a, stk. 6, eller § 21 eller
3. undlader at efterkomme påbud efter § 8, stk. 5 og 7, § 9, stk. 5, eller § 27. Stk. 2. På samme måde straffes den, der opretholder et forpagtningsforhold eller lejemål i strid med loven. På tilsvarende måde straffes den, der bevarer adkomst på en landbrugsejendom i strid med loven. Stk. 3. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar. Stk. 4. I forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Stk. 5. For overtrædelser, der er begået af et aktieselskab, et andelsselskab el.lign., kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Ikrafttræden m.v.

Ikrafttræden m.v.

§ 2. Loven træder i kraft den 1. juli 1971. Stk. 2. Lov nr. 240 af 7. juni 1952 om visse landbrugsejendommes brug og overgang til selveje ophæves. De brugskontrakter, der er indgået i henhold til lov om visse landbrugsejendommes brug og overgang til selveje, bevarer gyldighed, indtil de lovligt opsiges, eller den ved lovens ikrafttræden værende bruger, henholdsvis dennes ægtefælle, dør. De i § 2, stk. 2-9, og §§ 3-14 i lov om visse landbrugsejendommes brug og overgang til selveje indeholdte bestemmelser gælder fremdeles for disse brugsforhold. Stk. 3. Landbrugsministeriet foretager inden udgangen af 1973 notering i tingbogen om, at de nuværende brugeres og ægtefællers ret til kontraktfornyelse bevares, indtil brugeren, henholdsvis dennes ægtefælle, dør, og foranlediger den i § 1, stk. 5, i lov om visse landbrugsejendommes brug og overgang til selveje nævnte notering slettet, når betingelserne for ejendommens frigørelse er opfyldt. Stk. 4. Lov nr. 241 af 7. juni 1952 om brug af visse ejendomme og boliger på landet ophæves. Brugsforhold, som er indgået i henhold til nævnte lov, og som består ved lovens ikrafttræden, bevarer deres gyldighed, indtil brugsforholdet lovligt ophører. For disse brugsforhold gælder fremdeles §§ 2-6 og § 7 i lov om brug af visse ejendomme og boliger på landet. Lov nr. 300 af 6. juni 1973 § 3 indeholder følgende bestemmelser:

§ 2. Bestemmelserne i lovens § 1, § 3 a og § 9, stk. 1, 3. pkt., træder i kraft dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende. Lovens øvrige bestemmelser træder i kraft den 1. januar 1979, dog træder bestemmelserne i § 9, stk. 2, først i kraft den 1. januar 1984. Stk. 2. Den nye affattelse af § 9, stk. 3 og 4, har virkning for samdriftsforhold, der iværksættes efter lovens ikrafttræden, eller som efter lovens ikrafttræden fortsættes af andre end den hidtidige ejers eller forpagters pårørende efter § 16, stk. 1, nr. 2. Stk. 3. Den nye affattelse af § 11 og § 12, stk. 1, nr. 1, har virkning for forpagtningsaftaler, der indgås, ændres eller forlænges efter lovens ikrafttræden med andre end den hidtidige forpagters ægtefælle eller livsarvinger. Stk. 4. Den nye affattelse af § 4, § 13, § 16, § 17, § 17 a og § 17 b har virkning for ansøgninger, der indkommer til Landbrugsministeriet, matrikelmyndighederne eller Statens Jordlovsudvalg efter lovens ikrafttræden. Ansøgninger om tilladelse, der indkommer inden 3 måneder efter lovens ikrafttræden, behandles dog efter de hidtil gældende regler, såfremt det dokumenteres, at ansøgningen støtter sig på aftaler, der er indgået inden for 6 måneder inden lovens ikrafttræden, eller Landbrugsministeriet finder, at særlige grunde taler for, at sagen behandles efter de hidtil gældende regler. Stk. 5. Den nye affattelse af § 24 finder anvendelse på aftaler, der indgås efter lovens ikrafttræden. Lov nr. 206 af 25. maj 1983 § 2 indeholder følgende bestemmelse:

§ 2. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af landbrugsministeren. Stk. 2. Loven har virkning for retshandler, der indgås efter dens ikrafttræden, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Loven har virkning for ansøgninger, der indkommer til Landbrugsministeriet, Matrikeldirektoratet, Jordbrugsdirektoratet, Jordlovsudvalget eller jordbrugskommissionerne efter dens ikrafttræden. Ansøgninger om tilladelse, der indkommer inden 3 måneder efter lovens ikrafttræden, behandles dog efter de hidtil gældende regler, såfremt det dokumenteres, at ansøgningen støtter sig på retshandler, der er indgået inden for 6 måneder inden lovens ikrafttræden, eller landbrugsministeren finder, at særlige grunde taler for, at sagen behandles efter de hidtil gældende regler. Stk. 4. Tilladelser, der er meddelt efter den hidtidige lovgivning, bevarer deres gyldighed. Det samme gælder de vilkår, der er fastsat i tilladelserne, medmindre landbrugsministeren bestemmer andet. Stk. 5. Samdrifts- og forpagtningsforhold, der er lovligt etableret inden lovens ikrafttræden, kan fortsættes af ejeren henholdsvis forpagteren eller disses pårørende efter § 17 a, stk. 1. Ved forpagtning kan samdriften dog kun fortsættes inden for den aftalte forpagtningsperiode. Lov nr. 327 af 4. juni 1986 er trådt i kraft den 15. juli 1986. Lov nr. 381 af 7. juni 1989 § 5 indeholder følgende bestemmelser:

§ 3. Tidspunktet for lovens ikrafttræden bestemmes af landbrugsministeren. Bestemmelserne i § 13, stk. 2, og § 16, stk. 3 og 4, træder dog i kraft straks. Stk. 2. Den nye affattelse af landbrugslovens § 9 har virkning for samdriftsforhold, der begyndes efter lovens ikrafttræden, eller som efter lovens ikrafttræden fortsættes af andre end den hidtidige ejers eller forpagters pårørende efter § 16, stk. 1. Stk. 3. Den nye affattelse af landbrugslovens § 11 har virkning for aftaler om bortforpagtning eller udleje, der indgås, ændres eller forlænges efter lovens ikrafttræden med andre end den hidtidige forpagters eller lejers efterlevende ægtefælle eller livsarvinger. Stk. 4. Den nye affattelse af landbrugslovens §§ 4 og 13 har virkning for ansøgninger, der indkommer til matrikelmyndighederne efter lovens ikrafttræden. De ændringer, der er en følge af lov nr. 300 af 6. juni 1973, er trådt i kraft den 15. august 1973. Bestemmelserne i landbrugslovens § 13, stk. 2, og § 16, stk. 3 og 4, er dog trådt i kraft den 15. juni 1973. Lov nr. 263 af 8. juni 1978 § 2 indeholder følgende bestemmelser:

§ 5. Loven træder i kraft den 1. september 1989, jf. dog stk. 2 og 3. Bestemmelserne i § 3 a, stk. 2 og 3, i den hidtidige affattelse og bestemmelserne i lov om frikommuner § 22, stk. 1, nr. 2, i den hidtidige affattelse finder dog fortsat anvendelse for de amtskommuner, inden for hovedstadsområdet Hovedstadsrådet, der ikke har udarbejdet en plan for sikring af særlig værdifulde landbrugsområder. Stk. 2. Tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 37 og nr. 38, og § 2 fastsættes af landbrugsministeren. Tidspunktet for ophævelse af §§ 31-34 i lov om statens fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige formål m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 14. februar 1983, fastsættes ligeledes af landbrugsministeren. Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte regler for Jordlovsudvalgets og de i medfør af lov om statens fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige formål m.m. nedsatte jordbrugskommissioners sammensætning og virke samt om Jordfondens dækning af deres udgifter, indtil afslutningen af de opgaver, der har påhvilet disse myndigheder. Landbrugsministeren kan herunder fravige bestemmelserne i den pågældende lovs §§ 31-35. Nærværende stykke træder i kraft ved lovens bekendtgørelse i Lovtidende. Stk. 4. Loven har virkning for retshandler, der indgås efter dens ikrafttræden, jf. dog stk. 5. Stk. 5. Lovens bestemmelser kan efter ansøgning anvendes på retshandler, der er indgået før dens ikrafttræden, hvis forholdene taler for det. Stk. 6. Tilladelser, der er meddelt efter den hidtidige lovgivning, bevarer deres gyldighed. Det samme gælder de vilkår, der er fastsat i tilladelserne, medmindre landbrugsministeren bestemmer andet. Stk. 7. Samdrifts- og forpagtningsforhold, der er lovligt etableret inden lovens ikrafttræden, kan fortsættes af ejeren henholdsvis forpagteren eller disses pårørende efter § 17 a, stk. 1. Ved forpagtning kan samdriften dog kun fortsættes inden for den aftalte forpagtningsperiode.

§ 35. Et brugsforhold angående en landbrugsejendom, der er lovligt efter den hidtidige lovgivning, kan, selv om det er i strid med bestemmelserne i denne lov, vedvare, indtil kontraktforholdet udløber. Stk. 2. Samdriftsforhold, der er etableret efter den hidtidige lovgivning, men som ikke kunne være etableret efter denne lov, kan fortsætte indtil 8 år fra samdriftens begyndelse. Stk. 3. Bestemmelsen i § 11, stk. 2, om adgangen til opsigelse af et lejeforhold med 6 måneders varsel, uanset om der i lejeforholdet er fastsat længere varsel, finder ikke anvendelse på lejeaftaler, der er indgået før lovens ikrafttræden. Stk. 4. Udstykning af en landbrugsejendom og ophævelse af landbrugspligten skal tillades i det omfang, det ved tvangsauktion måtte vise sig nødvendigt af hensyn til panterettigheder, der alene hviler på en del af ejendommen. Stk. 5. Tilladelser, der er meddelt efter den hidtidige lovgivning, bevarer deres gyldighed. Det samme gælder de vilkår, der er fastsat i tilladelserne, medmindre landbrugsministeren gør undtagelse herfra. Stk. 6. Bestemmelserne i § 3, jf. § 7, i lov nr. 127 af 16. april 1957 om sammenslutningers og institutioners landbrugsjord opretholdes, for så vidt angår landbrugsejendomme, der er erhvervet før nærværende lovs ikrafttræden. Stk. 7. Bestemmelserne i § 11 i lov nr. 291 af 31. marts 1949 om landbrugsejendomme opretholdes, for så vidt angår ansøgninger, der er rettidigt indgivet.