Bekendtgørelse om kandidatuddannelsen i psykologi på Københavns og Aarhus universiteter

Målet med kandidatuddannelsen i psykologi er at kvalificere kandidaterne til, på baggrund af videnskabelige kundskaber og metodiske færdigheder inden for psykologien, at varetage og videreudvikle psykologarbejde, herunder forsknings- og udviklingsarbejde, i offentlige og private institutioner og virksomheder samt i selvstændig praksis.

Kandidatuddannelsen i psykologi varer 5 år og består af en grunduddannelse på 3 år og en overbygningsuddannelse på 2 år.

Uddannelsen kan i et omfang på indtil 1 årsværk bestå af tilvalg inden for eller uden for psykologiens område. Nærmere regler herom fastsættes i studieordningen under hensyntagen til helheden og niveauet i uddannelsen.

I overbygningsuddannelsen indgår professionsorienterende undervisning og professionstræning i tilknytning til psykologiske arbejdsområder.

I forbindelse med kandidatuddannelsen i psykologi kan universitetet tilbyde afrundede uddannelsesdele af mindst 1/2 og højst 2 års varighed, der kan indgå i eller supplere andre uddannelser ved de videregående uddannelsesinstitutioner.

Kandidatuddannelsen i psykologi giver ret til betegnelsen cand. psych. (candidatus/candidata psychologiae).

Studerende, der har gennemført prøver svarende til 3 års studier, har ret til titlen B.A.

Uddannelseslængden, jf. § 2, angiver det antal årsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelsen. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år.

Uddannelsens indhold

Uddannelsens indhold

Grunduddannelsen omfatter psykologiens almene grundlag, herunder udviklingspsykologien, samt en elementær indføring i anvendt psykologi, forskningsmetode og psykologiformidling.

Grunduddannelsen består af følgende uddannelseselementer:

1. Psykologiske grunddiscipliner.

1. Almen psykologi.

1. Psykologiske laboratorieøvelser.

1. Anvendelsesorienteret psykologi.

1. Elementær forskningsmetode.

1. Områder af tilgrænsende fag, der er relevante for psykologien.

Grunduddannelsen afsluttes med en eksamen i almen psykologi, jf. § 6, stk. 2, nr. 2.

Overbygningsuddannelsen omfatter den anvendte psykologi og dens almenpsykologiske grundlag med dertil hørende metode.

Overbygningsuddannelsen består af følgende uddannelseselementer:

1. Anvendt-psykologiske teoridannelser og deres almenpsykologiske grundlag.

1. Anvendt-psykologiske undersøgelses- og interventionsmetoder.

1. Profession og praksis.

1. Videregående forskningsmetode.

1. Kandidatafhandling.

Uddannelseselementet Profession og praksis, jf. § 7, stk. 2, nr. 3, omfatter udvalgte dele af den anvendte psykologi med særlig vægt på professionstræning under faglig vejledning og med kontakt til relevante psykologiske arbejdsområder.

Overbygningsuddannelsen indeholder, jf. § 7, stk. 2, nr. 5, en større selvstændig afhandling, der skal dokumentere den studerendes færdighed i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Emnet skal afgrænses således, at det samlede afhandlingsarbejde kan gennemføres inden for en tidsramme svarende til 1/2 årsværk. Nærmere regler om udarbejdelsen fastsættes i studieordningen.

Det fastsættes i studieordningen, hvilke uddannelseselementer eller dele heraf som udgår, hvis den studerende foretager tilvalg i henhold til § 2, stk. 2.

Bedømmelse

Bedømmelse

De kvalifikationer, der er erhvervet ved uddannelsen, dokumenteres ved prøver, herunder bedømmelse af kandidatafhandlingen.

Uddannelseselementer kan, såfremt indhold og arbejdsformer begrunder det, helt eller delvis bestås ved deltagelse i undervisningen.

Prøverne er enten interne eller eksterne.

Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne) eller eksaminator(erne) og en eller flere censorer, der er beskikket af rektor blandt lærerne på universitetet.

Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og en eller flere censorer, der er beskikket af Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Mindst 1/3 af uddannelsen skal dokumenteres ved eksterne prøver. Disse skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder kandidatafhandlingen, jf. § 7, stk. 2.

Bedømmelsen af studerendes undervisningsdeltagelse efter § 9, stk. 2, foretages af læreren (lærerne) ved den pågældende undervisning.

Prøveformerne skal sikre, at der sker individuel bedømmelse af den studerende. Det kan dog bestemmes i studieordningen, at een prøve kan aflægges som gruppeprøve med fælles bedømmelse, hvis en gruppe af studerende ønsker det. Gruppens størrelse fastsættes i studieordningen. Kandidatafhandlingen, jf. § 7, stk. 4, kan ikke evalueres ved fælles bedømmelse.

Ved bedømmelsen gives karakter efter 13-skalaen efter de fælles bestemmelser om karaktergivningen ved de høje uddannelsesinstitutioner, eller der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. For deltagelse i undervisningen, jf. § 9, stk. 2, og ved en eventuel gruppeprøve med fælles bedømmelse, jf. § 12, stk. 1, gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Bedømmelsen bestået/ikke bestået kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsen.

Kandidatafhandlingen bedømmes efter 13-skalaen.

Der gives 13 for en fagrelevant afhandling, der har fået guldmedalje.

Hver prøve eller anden form for bedømmelse bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om.

En studerende kan højst 3 gange indstille sig til den samme prøve eller anden form for bedømmelse. Universitetet kan tillade indstilling en fjerde gang.

Tredje og fjerde gang, en studerende indstiller sig til en intern prøve, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en ministerielt beskikket censor.

En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, jf. § 9, stk. 2, kan forlange at aflægge en prøve i stedet. Tredje og fjerde gang kan den studerende forlange, at der medvirker en ministerielt beskikket censor ved prøven.

Grunduddannelsen skal være bestået, før den studerende kan indstille sig til prøver på overbygningsuddannelsen. Universitetet kan dispensere fra denne regel, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Andre bestemmelser

Andre bestemmelser

Universitetet fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsen i en studieordning, jf. styrelseslovens § 14. Studieordningen sendes til ministeriet til orientering.

Studieordningen skal indeholde:

1. Mål for, samt indhold og omfang af de enkelte uddannelseselementer. Omfanget skal angives som andele af årsværk.

1. Tilvalgsmuligheder, jf. § 2 , stk. 2 og fastsættelse af hvilke uddannelseselementer der udgår, jf. § 8, hvis den studerende foretager tilvalg i henhold til § 2, stk. 2.

1. Eventuelle særlige krav til undervisnings- eller arbejdsformer.

1. Regler for, i hvilken rækkefølge de enkelte uddannelseselementer skal gennemføres.

1. Regler om udarbejdelse af kandidatafhandlingen.

1. Angivelse af de enkelte eksamensterminer.

1. Prøver(ne) ved hvert enkelt uddannelseselement skal angives.

1. For hver prøve skal angives: a) eksamensfordringer, b) bedømmelsesskala, jf. § 12, stk. 2, c) prøveform/former, d) regler om eventuelle gruppeprøver med fælles bedømmelse, jf. § 12, stk. 1, og e) regler om medvirken af intern eller ekstern censor, jf. § 10.

Studieordningen kan indeholde hjemmel for universitetet til at dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

Inden studieordningen fastsættes, tages kontakt til offentlige og private aftagere såvel som brugerorganisationer. Det andet universitet orienteres med henblik på koordinering af uddannelsen.

Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et universitetsårs begyndelse.

Beståede uddannelseselementer eller dele heraf af den psykologiske kandidatuddannelse ved det ene universitet ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer eller dele heraf ved det andet universitet. Med hensyn til overførsel med karakter eller som »bestået« forholdes som nævnt i stk. 3, 2. pkt.

Universitetet kan i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige bestemmelser godkende, at gennemførte/beståede uddannelseselementer eller dele heraf fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

Ved godkendelse efter stk. 2 anses uddannelseselementet eller dele heraf for gennemført, hvis det er bestået enten efter bestemmelserne om den pågældende uddannelse eller efter denne bekendtgørelse. Bedømmelsen overføres som »bestået«, medmindre den træder i stedet for en karakter og er givet efter samme bestemmelser, som karakterer givet efter denne bekendtgørelse.

Ministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Ministeriet kan tillade universitetet at dispensere fra bekendtgørelsen inden for nærmere angivne rammer.

Klager over et universitets afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til universitetet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender universitetet klagen, bilagt en udtalelse, til ministeriet.

Ikrafttræden m.v.

Ikrafttræden m.v.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1989.

Bekendtgørelse nr. 313 af 6. juni 1973 om psykologisk kandidateksamen på Københavns Universitet og bekendtgørelse nr. 526 af 23. september 1982 om psykologisk kandidateksamen på Aarhus Universitet ophæves.

Universitetet fastsætter overgangsregler for studerende, der er begyndt uddannelsen inden 1. september 1989, og som ønsker at færdiggøre den efter de nye regler. Universitetet afgør, hvornår der sidste gang afholdes prøver efter de hidtidige regler, dog senest ved sommereksamen 1996.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 18. juli 1989, den 18. juli 1989

/BERTEL HAARDER Karen Plessing/