TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om Translatørkommissionen

BEK nr 51 af 12/01/1989

DanmarkBekendtgørelse1989

§ 1

Kommissionen er rådgivende for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved administrationen af loven om translatører og tolke, herunder ved afgørelse af, om betingelserne for meddelelse af beskikkelse er til stede og ved fastsættelse af de eksamenskrav, der skal være opfyldt for at beskikkelse kan meddeles, samt ved fastsættelse af reglerne om translatørers og tolkes virksomhed.

Stk. 2

Endvidere påhviler det kommissionen, når det findes formålstjenligt, over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen at fremsætte ønsker og forslag vedrørende lovgivningen om translatører og tolke og den dertil knyttede administration.

§ 2

Kommissionen består af 1 formand og 4 andre medlemmer. 1 medlem er indstillet af Translatørforeningen, 2 medlemmer af Undervisningsministeriet efter forhandling med Handelshøjskolen i København og Handelshøjskolen i Århus og 1 medlem af Industrirådet og Det Danske Handelskammer i forening.

Stk. 2

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan udnævne stedfortrædere, der, når vedkommende medlem har forfald, deltager i kommissionens arbejde.

§ 3

Formanden tilrettelægger kommissionens arbejde og leder forhandlingerne på kommissionens møder. Formanden kan bestemme, om sagerne skal behandles skriftligt.

Stk. 2

Formanden påser, at de kommissionen forelagte sager fremmes med tilbørlig hurtighed.

§ 4

Tid og sted for kommissionens møder fastsættes af formanden, der drager omsorg for mødernes indkaldelse. Indkaldelse sker så vidt muligt skriftligt og med mindst en uges varsel samt med angivelse af, hvilke sager der kommer til behandling på mødet.

Stk. 2

For at beslutning kan træffes, skal 4 medlemmer være til stede.

Stk. 3

Beslutning træffes ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

§ 5

Formanden drager omsorg for, at der føres en mødeprotokol, og at kommissionens beslutninger udføres. Formanden underskriver på kommissionens vegne. Eventuelt mindretal kan begære sine bemærkninger anført i kommissionens indstillinger eller udtalelser.

§ 6

Kommissionens sekretariatsforretninger varetages af et sekretariat med adresse, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Kampmannsgade 1, 1604 København V.

Stk. 2

De med kommissionens virksomhed forbundne udgifter afholdes af statskassen.

§ 7

Kommissionens medlemmer, stedfortrædere, sekretær samt andre, der deltager i kommissionens arbejde er under ansvar efter borgerlig straffelovs §§ 152 og 152c forpligtet til over for alle uvedkommende at bevare tavshed med hensyn til, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om.

§ 8

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 1989.

Stk. 2

Forretningsorden for Translatørkommissionen af 24. januar 1984 ophæves.

pre_paragraph I medfør af § 3 i lov om translatører og tolke, jf. lovbekendtgørelse nr. 181 af 25. marts 1988, fastsættes:


Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, den 12. januar 1989, den 12. januar 1989

/OLE BLØNDAL Birgitte Kromann/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1989
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1989
Bekendtgørelse om Translatørkommissionen | TheLawyer.sh