Bekendtgørelse om godkendelse af frikommuneregulativ nr. 8 for Frederiksborg Amt om betalingsordning for ventepatienter i sygehusvæsenet i Frederiksborg Amt
BEK nr 517 af 21/07/1989
§ 1
Sundhedsministeren har den 7. marts 1989 godkendt frikommuneregulativ nr. 8 for Frederiksborg Amt om betalingsordning for ventepatienter i sygehusvæsenet i Frederiksborg Amt, jf. § 45 b i lov om frikommuner.
§ 2
Frikommuneregulativet indebærer, at Frederiksborg Amt uanset reglerne i § 5, stk. 1, i lov om sygehusvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 476 af 7. november 1985, af en kommune i amtsrådskredsen kan opkræve betaling pr. sengedag for patienter, der efter afsluttet sygehusbehandling fortsat er indlagt på amtskommunens sygehuse, og som har bopæl i den pågældende kommune.
§ 3
Frikommuneregulativet træder i kraft den 1. januar 1990 og gælder til og med 31. december 1992. Frikommuneregulativet vil være fremlagt de samme steder som amtsrådets mødedagsordener, jf. § 9, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.
pre_paragraph I henhold til § 5, stk. 2, i lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 15. juni 1988 meddeles:
Sundhedsministeriet, den 21. juli 1989, den 21. juli 1989
/Elsebeth Kock-Petersen P. Bak Mortensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1989
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1989