Bekendtgørelse om tilskud til jordbrugsdrift i miljøfølsomme områder
BEK nr 564 af 21/08/1989
§ 1
Amtsrådet kan yde tilskud til ejere og forpagtere af jordbrugsbedrifter eller dele af jordbrugsbedrifter, der er beliggende i miljøfølsomme områder. Ejere og forpagtere skal inden for rammerne af de i § 7 nævnte programmer forpligte sig til i en periode på 5 år at indføre eller opretholde produktionsmetoder i jordbruget, der er forenelige med kravet om beskyttelse af miljøet og naturressourcerne eller kravet om bevaring af naturen og landskabet.
Stat, kommuner, kirker, præsteembeder samt fonde med et almennyttigt sigte, hvis overskud kommer en større ubestemt kreds af personer til gode, kan ikke modtage tilskud efter denne bekendtgørelse.
§ 2
Ved jordbrugsbedrifter forstås bedrifter, der anvendes til landbrug, skovbrug, pelsdyravl, gartneri, frugtavl, planteskole eller anden jordbrugsvirksomhed.
En jordbrugsbedrift kan omfatte:
- en enkelt ejendom, jf. § 1, stk. 2, i lov om udstykning og sammenlægning m.m. af faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 1977,
- flere ejendomme, der lovligt drives sammen, og
- en eller flere ejendomme og arealer fra anden ejendom, der lovligt drives sammen.
§ 3
Ved miljøfølsomme områder forstås områder, der er udpeget af amtsrådet efter reglerne i kapitel 2 og fastlagt af miljøministeren i et landsplandirektiv i henhold til § 4 i lov om lands- og regionplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 14. december 1988 som ændret ved lov nr. 192 af 29. marts 1989, lov nr. 216 af 5. april 1989 og lov nr. 340 af 24. maj 1989.
Udpegning af miljøfølsomme områder
Udpegning af miljøfølsomme områder
§ 4
Amtsrådet kan udpege miljøfølsomme områder, der omfatter indtil 4 procent af amtskommunens samlede landbrugsareal.
Amtsrådet kan endvidere udpege supplerende miljøfølsomme områder. Disse områder vil kunne fastlægges i landsplandirektivet, jf. § 3, i det omfang, der i områdeudpegningen på landsbasis er grundlag herfor.
Amtsrådets udpegning af miljøfølsomme områder skal ske efter forhandling med kommunalbestyrelsen.
§ 5
Miljøfølsomme områder skal med udgangspunkt i planlægningen for det åbne land, herunder frednings-, recipientkvalitets- og vandindvindingsplanlægningen, fortrinsvis udpeges inden for følgende områder:
- Strandenge, overdrev og ferske enge.
- Vandløbs- og sønære arealer, som er oplande til særligt følsomme recipienter.
- EF-fuglebeskyttelsesområder og andre fredningsmæssigt højt prioriterede områder.
- Arealer over særligt sårbare grundvandsressourcer.
- Andre områder, der er særligt følsomme over for intensiv landbrugsdrift.
§ 6
Amtsrådets forslag til miljøfølsomme områder skal indeholde:
- et oversigtskort over hele amtskommunen med angivelse af områdernes beliggenhed i målestoksforhold 1:100.000 eller 1:200.000,
- detailkort for hvert område med tydelig afgrænsning af området i målestoksforhold 1:25.000,
- programmer for de miljøfølsomme områder, jf. § 7,
- angivelse af den del af landbrugsarealet, som de udpegede områder efter § 4, stk. 1, udgør, og
- identifikation af eventuelle supplerende miljøfølsomme områder og angivelse af deres indbyrdes prioritering, jf. § 4, stk. 2.
§ 7
Amtsrådet skal for de miljøfølsomme områder efter forhandling med kommunalbestyrelsen udarbejde programmer, der angiver:
- navn og nummer for de af programmerne omfattede områder,
- områdetype,
- størrelsen af landbrugsarealet i de udpegede områder,
- områdernes miljøfølsomhed, herunder generelle status og bindinger i foreliggende planlægning m.v.,
- de formål, der ønskes fremmet,
- de ønskede produktionsmetoder, og
- det årlige tilskuds størrelse pr. hektar, jf. § 11, stk. 1.
§ 8
Amtsrådet indsender inden den 1. oktober 1989 forslag til miljøfølsomme områder med tilhørende programmer til Jordbrugsdirektoratet.
Efter fastlæggelse i et landsplandirektiv af et miljøfølsomt område, jf. § 3, og Jordbrugsdirektoratets godkendelse af det tilhørende program kan der indgås tilskudsaftaler inden for rammerne af programmet.
Tilskudsaftaler og betingelser for tilskud
Tilskudsaftaler og betingelser for tilskud
§ 9
Tilskud efter § 1 ydes på grundlag af en tilskudsaftale indgået mellem amtsrådet og den enkelte jordbruger.
Tilskudsaftalen skal angive:
- det miljøfølsomme områdes navn og nummer,
- tilskudsmodtagerens navn, adresse og CPR-nummer,
- bedriftens areal, udnyttede landbrugsareal, hovedproduktion og arbejdsforbrug,
- aftalens ikrafttrædelsesdato,
- arealet omfattet af tilskudsaftalen,
- de forpligtelser, der påhviler tilskudsmodtageren, herunder adgangen til kontrolbesøg uden retskendelse i medfør af lovens § 27,
- det årlige tilskud og bestemmelser vedrørende tilskuddets udbetaling,
- bestemmelserne om tilskuddets bortfald og tilbagebetaling af tilskud, jf. §§ 15-17, og
- tilskudsmodtagerens klageadgang.
Udbetaling af årlige tilskud skal finde sted senest den 1. oktober.
Amtsrådet kan fastsætte nærmere retningslinier om indgåelse af aftaler.
I forpagtningstilfælde skal tilskudsaftalen tiltrædes af ejeren.
§ 10
Det er en betingelse for ydelse af tilskud, at det af aftalen omfattede areal udgør mindst 1 hektar og har været landbrugsmæssigt udnyttet inden for perioden 1. juni 1986 til 1. juni 1989.
Der kan ikke gives tilskud til at indføre eller opretholde en tilstand, der i henhold til anden lov, fredning eller lignende allerede er påbudt.
Det er en betingelse for ydelse af tilskud til offentligt ejede arealer, der er bortforpagtede, at forpagtningsaftalen er indgået senest den 1. juli 1989.
Amtsrådet påser, at jordbrugeren opfylder betingelserne for at modtage tilskud.
Tilskuddets størrelse og beløbsrammer
Tilskuddets størrelse og beløbsrammer
§ 11
Amtsrådet fastsætter størrelsen af det årlige tilskud pr. hektar under hensyn til de forpligtelser, som jordbrugerne påtager sig inden for rammerne af programmet.
Jordbrugsdirektoratet refunderer 85 procent af amtsrådets udgifter til årlige tilskud.
Jordbrugsdirektoratet fastsætter det maksimale beløb, som det refusionsberettigede årlige tilskud pr. hektar kan udgøre.
§ 12
Amtsrådet kan indtil den 29. juni 1990 indgå tilskudsaftaler, hvor de årlige tilskudsbeløb indebærer statslige udgifter til refusion, inden for en af Jordbrugsdirektoratet fastlagt beløbsramme.
Jordbrugsdirektoratet meddeler amtsrådet beløbsrammer for udbetaling af den årlige statslige refusion.
Kontrol
Kontrol
§ 13
Amtsrådet fastlægger et kontrol-/tilsynsprogram, der omfatter kontrol af alle de elementer, som er omfattet af tilskudsmodtagerens forpligtelse.
Kontrollen skal omfatte en stikprøvevis kontrol af mindst 5 procent af tilskudsaftalerne.
§ 14
Amtsrådet og Jordbrugsdirektoratet kan foretage det eftersyn, der er nævnt i lovens § 27.
Bortfald og tilbagebetaling af tilskud
Bortfald og tilbagebetaling af tilskud
§ 15
Ændres ejer- eller brugerforholdene for hele eller en del af bedriften i aftaleperioden, kan den nye ejer eller bruger efter aftale med amtsrådet indtræde i aftalen. Indtræder den nye ejer eller bruger ikke i aftalen, forbliver tilskudsmodtageren eller de, der måtte indtræde i hans rettigheder, ansvarlige for, at aftalen overholdes.
Overholdes aftalen ikke i forbindelse med ændrede ejer- eller brugerforhold, kan amtsrådet bestemme, at tilskud skal tilbagebetales.
Bestemmelserne i denne paragraf finder ikke anvendelse ved ekspropriation eller anden tvangsafståelse.
§ 16
Amtsrådet kan bestemme, at tilskud bortfalder, hvis:
- tilskudsmodtageren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse, eller
- tilskudsmodtageren ikke opfylder sine forpligtelser efter aftalen.
§ 17
Amtsrådet kan bestemme, at tilskud skal tilbagebetales, hvis der foreligger væsentlige fejl eller forsømmelser fra tilskudsmodtagerens side, herunder hvis tilskudsmodtageren har overtrådt bestemmelsen i stk. 2.
En tilskudsmodtager er forpligtet til at give amtsrådet meddelelse om forhold, der kan medføre tilbagebetaling af tilskud efter § 15 eller tilskuddets bortfald efter § 16.
Rapport om ordningens
Rapport om ordningens
§ 18
Hvert år inden den 1. november indsender amtsrådet en rapport til Jordbrugsdirektoratet vedrørende administrationen af ordningen.
Rapporten skal indeholde følgende:
- Antal nye og videreførte tilskudsaftaler og antal nye og videreførte hektarer, der danner grundlag for kalenderårets udbetalte tilskud.
- Amtsrådets samlede udbetaling af tilskud og det samlede refusionsberettigede tilskud i kalenderåret, idet beløbene fordeles på nye og videreførte tilskudsaftaler, samt for hver enkelt tilskudsaftale en angivelse af journalnummer, tilskudsmodtagerens navn, adresse, CPR-nummer og det udbetalte tilskudsbeløb.
- Oplysninger om ordningens anvendelse.
- Redegørelse for den af amtrådet gennemførte kontrol og tilsynsvirksomhed, herunder tilfælde hvor tilskud er bortfaldet.
På grundlag af amtsrådets opgørelse over kalenderårets afholdte refusionsberettigede udgifter, jf. stk. 2, nr. 2, udbetaler Jordbrugsdirektoratet den statslige refusion senest den 31. december.
§ 19
Inden den 20. i måneden efter hver kvartals udløb indsender amtsrådet oplysninger til Jordbrugsdirektoratet vedrørende alle tilfælde, hvor amtsrådet har krævet tilbagebetaling af tilskud.
§ 20
Efter Jordbrugsdirektoratets anmodning indsender amtsrådet oplysninger om den enkelte tilskudsmodtager.
§ 21
Jordbrugsdirektoratet kan efter forhandling med Amtsrådsforeningen fastlægge retningslinier for udformningen af den i § 18 nævnte rapport og de i §§ 19 og 20 nævnte oplysninger.
Almindelige bestemmelser
Almindelige bestemmelser
§ 22
Amtsrådet kan tillade, at kommunalbestyrelsen i et nærmere angivet omfang indgår tilskudsaftaler og udbetaler tilskud på amtsrådets vegne.
§ 23
Afgørelser, der i henhold til § 22 er truffet af kommunalbestyrelsen, kan påklages til amtsrådet. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.
§ 24
Amtsrådets afgørelser om bortfald og tilbagebetaling af tilskud efter §§ 15-17 kan påklages til Jordbrugsdirektoratet. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.
Amtsrådets øvrige afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
§ 25
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1989.
Landbrugsministeriet, den 21. august 1989, den 21. august 1989
/Laurits Tørnæs Mogens Nagel Larsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1989
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1989