Bekendtgørelse af lov om realkreditinstitutter (*

§ 1. , nr. 1, 2, 4, 5 og 6 træder i kraft 1. juli 1975. Tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 3, (lovbekendtgørelsens § 11, stk. 2 om forhåndslån) fastsættes af boligministeren. Stk. 2. Bestemmelserne om lånegrænser i§ 10, stk. 3, og § 29, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 386 af 15. juni 1973 af lov om realkreditinstitutter bevarer deres gyldighed for så vidt angår byggeri, hvortil der er givet tilsagn om garanti for lån inden udgangen af marts måned 1975. § 2 i lov nr. 146 af 31. marts 1976 er sålydende: Loven træder i kraft den 1. april 1976. Stk. 2. Lovens § 10, stk. 3, som affattet før ændringen ved § 1, nr. 2, bevarer sin gyldighed, for så vidt angår byggeri, hvortil der er givet tilsagn om garanti for lån inden udgangen af marts måned 1976. Stk. 3. Tilsagn givet i medfør af § 29, stk. 5, bevarer deres gyldighed. § 2, stk. 2, i lov nr. 97 af 2. marts 1983 er sålydende: Stk. 2. Bestemmelserne i denne lovs § 1, nr. 4 og 5, finder anvendelse for ejerskifter, der har fundet sted efter 1. september 1981. § 4 i lov nr. 691 af 17. oktober 1986 er sålydende: Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelens særlige forhold medfører. § 4, stk. 2, i lov nr. 860 af 23. december 1987 er sålydende: Stk. 2. § 1, nr. 5, finder anvendelse på lån til ejerskifte af fritidshuse på grundlag af skriftlige aftaler om ejerskifte, der er indgået den 28. oktober 1987 eller senere. Ved andre adkomstdokumenter end slutseddel og skøde skal dokumentet være udstedt den 28. oktober 1987 eller senere.

§ 3. Godkendte institutter er eneberettigede til at anvende betegnelsen kreditforening, kreditkasse, hypotekforening, hypotekkasse, realkreditinstitut, realkreditfond, reallånefond eller betegnelser, der må sidestilles hermed. Kreditforeningen af Kommuner i Danmark og den i henhold til lov nr. 278 af 7. juli 1960 oprettede Dansk Landbrugs Realkreditfond kan dog fortsat benytte disse betegnelser. Stk. 2. Godkendte institutter er eneberettigede til at udstede obligationer til offentlig udbydelse som led i formidling af lån mod pant i fast ejendom. Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse på institutter, hvis obligationer før den 17. marts 1971 har været genstand for offentlig kursnotering, og som inden dette tidspunkt havde til formål at formidle lån mod pant i fast ejendom, uden at være omfattet af lov om realkreditinstitutter.

§ 5. Beslutning om instituttets vedtægter, om godkendelse af årsregnskabet, om instituttets opløsning og om andre forhold, som efter lovgivningen eller vedtægterne kræver den øverste myndigheds godkendelse, kan henlægges til en generalforsamling, et delegeretmøde, et repræsentantskab eller et andet særligt organ som instituttets øverste myndighed. Indeholder vedtægterne ingen bestemmelse om et sådant organ, er instituttets bestyrelse den øverste myndighed. Stk. 2. Den overordnede ledelse af instituttets anliggender varetages af bestyrelsen, hvis medlemmer vælges eller udpeges for et bestemt åremål. Bestyrelsen skal sørge for, at instituttets virksomhed tilrettelægges, ledes og udøves forsvarligt i overensstemmelse med denne lov og regler fastsat i medfør af loven samt instituttets vedtægter.

§ 6. I institutter, der er foreninger af låntagere, skal obligationsejerne være repræsenteret i bestyrelsen. I andre institutter skal låntagerne være repræsenteret i bestyrelsen. Boligministeren har adgang til at udpege et medlem af instituttets bestyrelse. De ansatte i instituttet har adgang til at udpege repræsentanter som medlemmer af bestyrelsen efter de regler, der gælder for arbejdstageres valg af medlemmer til bestyrelsen i aktieselskaber og anpartsselskaber. Boligministeren fastsætter nærmere bestemmelser herom, herunder sådanne afvigelser fra de i 4. pkt. nævnte regler, som følger af realkreditinstitutternes særlige organisatoriske og personalemæssige forhold. Stk. 2. Bortset fra de medlemmer, der udpeges af de ansatte, kan medlemmer af bestyrelsen ikke have andre hverv i instituttet. Bestyrelsesmedlemmernes vederlag fastsættes i vedtægterne efter boligministerens nærmere bestemmelse. Efter det fyldte 70. år kan de kun fungere, indtil regnskabet for det pågældende regnskabsår er godkendt.

§ 7. Bestyrelsen ansætter en direktion til at varetage instituttets daglige virksomhed. Direktionen skal lede denne virksomhed på forsvarlig måde i overensstemmelse med bestyrelsens direktiver herom og herunder i de enkelte lånesager sikre en betryggende værdiansættelse og låneudmåling. Dispositioner, der efter instituttets forhold er af usædvanlig art eller størrelse, skal forelægges bestyrelsen. Stk. 2. Direktører, fastansat personale samt andre, der udfører lønnede hverv for instituttet, skal søge deres afsked fra udgangen af den måned, hvori de fylder 70 år. Efter indstilling fra bestyrelsen kan boligministeren dog i ganske særlige tilfælde godkende en forlængelse af funktionstiden for et kortere tidsrum. Stk. 3. Der tilkommer administrerende direktører, heltidsbeskæftigede fagdirektører og det fastansatte personale pension efter regler, som fastsættes af bestyrelsen med boligministerens godkendelse. Stk. 4. I instituttets vedtægter optages bestemmelser om, at der skal oprettes samarbejdsudvalg, når enten instituttets ledelse eller et flertal af de ansatte fremsætter anmodning herom. Samarbejdsudvalg skal behandle spørgsmål, som er af væsentlig betydning for de ansattes arbejdsforhold, herunder påtænkte indskrænkninger i eller omlægninger af instituttets virksomhed.

§ 8. Boligministeren drager omsorg for tilsynet med, at instituttet overholder bestemmelserne i loven, regler udfærdiget i medfør af loven og instituttets vedtægter, herunder at instituttets lånegrænser overholdes, og at hensynet til obligationernes sikkerhed tilbørligt iagttages. Er instituttet et aktieselskab, påses, at tillige bestemmelserne i aktieselskabslovgivningen overholdes. Stk. 2. Instituttet skal på forlangende meddele boligministeren enhver oplysning om instituttets forhold. Stk. 3. De samlede udgifter ved tilsynet med institutterne afholdes af disse i forhold til deres restgæld. Stk. 4. De med tilsynet beskæftigede er under ansvar efter borgerlig straffelovs §§ 152 og 264 b, forpligtede til over for uvedkommende at hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om. Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 4 er ikke til hinder for, at tilsynet med realkreditinstitutter som led i et samarbejde med andre landes tilsyn videregiver oplysninger til disse under forudsætning af, at oplysningerne er undergivet tilsvarende tavshedspligt i det pågældende land. Oplysninger, som tilsynet med realkreditinstitutter modtager fra andre landes tilsynsmyndigheder med angivelse af, at oplysningerne er hemmelige eller fortrolige, eller hvor dette følger af oplysningernes karakter, skal være undergivet bestemmelserne i stk. 4. Långivningen

§ 9. Instituttets udlånsadgang, herunder udlånsområdets udstrækning, fastsættes i vedtægterne. Stk. 2. I ejendomme, der tilhører staten eller kommuner, kan lån kun ydes, når ejendommen anvendes til helårsbeboelse, til el-, gas-, varme- eller vandværker, herunder de anlæg, der er omfattet af § 10 a, eller når ejendommen anvendes til idrætsudøvelse. Anvendes kun en del af ejendommen til idrætsudøvelse, kan der ydes lån, som udmåles på grundlag af den del af ejendommen, der anvendes til idrætsudøvelse. Stk. 3. Reglen i stk. 2 gælder tilsvarende for ejendomme, der tilhører selskaber, selvejende institutioner el.lign., når stat og kommune gennem repræsentation i ledelsen, gennem hel eller delvis dækning af driftsunderskud, gennem ydelse af lån eller på anden måde har væsentlig indflydelse på ejendommens anvendelse eller drift. Boligministeren fastsætter bestemmelser herom. Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte bestemmelser, hvorefter der uanset stk. 2 og 3 kan ydes lån i ejendomme, der anvendes til nærmere afgrænsede almennyttige formål.

§ 10. Når højere lånegrænser ikke gælder efter stk. 2-16, skal lån med tillæg af foranstående behæftelser have sikkerhed inden for følgende procent af ejendommens værdi:

1. 35 pct. for ejendomme til industri og håndværk.
2. 45 pct. for ejendomme til landbrug, skovbrug, gartneri og frugtplantager, dog 70 pct., hvis der samtidig efter lov om indeksregulerede realkreditlån ydes størst muligt jordbrugslån eller jordbrugslån på mindst 20 pct. af ejendommens værdi. Lån ud over en lånegrænse på 45 pct. kan dog ikke ydes som lån efter § 2, stk. 1, nr. 5, eller § 2, stk. 13, i lov om indeksregulerede realkreditlån.
3. 40 pct. for øvrige ejendomme. Stk. 2. Lån til opførelse samt ejerskifte af ejendomme til helårsbeboelse kan ydes inden for en lånegrænse på 80 pct. Stk. 3. Lån til opførelse af ejendomme, der anvendes til sociale eller kulturelle formål, kan ydes inden for en lånegrænse på 75 pct. Boligministeren fastsætter nærmere regler til afgrænsning af, hvilke ejendomme der kan ydes lån efter 1. pkt. Stk. 4. Mod sekundær prioritet kan Industriens Realkreditfond yde lån til ejendomme til industri og håndværk inden for en lånegrænse på 60 pct. Overstiger belåningsværdien af grund og bygninger ikke en beløbsgrænse på 1,5 mio. kr., kan lån inden for en lånegrænse på 60 pct. også ydes af institutter med videre udlånsadgang. Beløbsgrænsen på 1,5 mio. kr. svarer til det af Danmarks Statistik pr. 1. januar 1981 beregnede byggeomkostningsindeks for en montagebygget ejendom og reguleres een gang årligt på grundlag af udviklingen i dette og med afrunding efter boligministerens bestemmelse. Reguleringen har virkning fra offentliggørelsen af dette indeks, første gang med offentliggørelsen af indekset pr. 1. januar 1982. Stk. 5. Lån til opførelse samt ejerskifte af kontor- og forretningsejendomme og hoteller kan ydes inden for en lånegrænse på 60 pct. Stk. 6. Lån til opførelse samt ejerskifte af fritidshuse kan ydes inden for en lånegrænse på 60 pct. Stk. 7. Lån til vedligeholdelse og opretning samt forbedring ved om og tilbygning af de i stk. 2, 5 og 6 nævnte ejendomme kan ydes inden for de deri anførte lånegrænser. Lånet kan ikke overstige de afholdte rimelige udgifter med fradrag af eventuel offentlig støtte. Stk. 8. Lån efter stk. 7 til udlejningsejendomme og andelsboliger til helårsbeboelse samt ejendomme som nævnt i stk. 5 kan højst udgøre 90 pct. af de afholdte rimelige udgifter med tillæg af værdien af eget arbejde og fradrag af eventuel offentlig støtte. Stk. 9. Lån efter stk. 7 til ejendomme til helårsbeboelse enten til brug for ejeren eller opført med salg for øje samt fritidshuse kan højst udgøre 80 pct. af de afholdte rimelige udgifter med fradrag af eventuel offentlig støtte. Værdien af eget arbejde kan ikke medregnes. Stk. 10. Ved udmålingen af lån efter stk. 7 til ejendomme til helårsbeboelse enten til brug for ejeren eller opført med salg for øje samt fritidshuse kan kun medtages dokumenterede udgifter til momsregistrerede virksomheder bortset fra finansieringsomkostninger, og der kan kun medtages udgifter til arbejder, der er udført inden for 1 år før afgivelsen af lånetilbud.

Stk. 11. Mod kommunal garanti kan lån i henhold til stk. 7 ydes ud over de der fastsatte lånegrænser til finansiering af a) foranstaltninger som nævnt i § 17 i lov om begrænsning af energiforbruget i bygninger, b) arbejder, der udføres i forbindelse med tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg. Stk. 12. Mod offentlig garanti kan lån ydes til de ejendomme, der er nævnt i stk. 2, 4 og 5, ud over de der fastsatte lånegrænser og ud over ejendommens værdi til finansiering af arbejder, der udføres i overensstemmelse med en beslutning om byfornyelse eller boligforbedring, jf. lov om byfornyelse og boligforbedring og lov om indeksregulerede realkreditlån, jf. dog stk. 13. På samme måde kan lån ydes til finansiering af arbejder, der udføres i overensstemmelse med en saneringsplan, jf. lov om sanering. Lån efter 1. og 2. punktum kan ikke overstige de afholdte rimelige udgifter med fradrag af eventuel offentlig støtte samt af indestående på ejendommens udvendige vedligeholdelseskonto, jf. lov om midlertidig regulering af boligforholdene. Stk. 13. Ydes der lån til ejendomme som nævnt i § 59, stk. 4, i lov om byfornyelse og boligforbedring, kan lån efter stk. 12 dog højst udgøre et beløb, der svarer til de udgifter, der omhandles i § 59, stk. 4, i den nævnte lov. Stk. 14. Mod kommunal garanti kan lån ydes til finansiering af ombygning af ejendomme med henblik på indretning af ældreboliger ud over den i lov om indeksregulerede realkreditlån fastsatte lånegrænse og ud over ejendommens værdi, såfremt der ydes rentebidrag hertil efter § 6, stk. 3, i lov om boliger for ældre og personer med handicap. Lånet kan ikke overstige 85 pct. af ombygningens værdi. Stk. 15. Lån til energibesparende foranstaltninger kan uanset bestemmelsen i § 9, stk. 2, ydes til kommunale ejendomme af den i stk. 4 og 5 nævnte art inden for de deri anførte lånegrænser. Lånet kan ikke overstige 90 pct. af de afholdte rimelige udgifter med fradrag af eventuel offentlig støtte. Stk. 16. Lån til arbejder, der udføres i henhold til § 46 a, stk. 3, i lov om leje, kan ydes ud over de i stk. 2 og 5 fastsatte lånegrænser. Lånet kan sammen med eksisterende realkreditlån ydes ud over de i stk. 2 og 5 fastsatte lånegrænser, idet dog samtlige realkreditlån skal have sikkerhed inden for ejendommens værdi efter arbejdets udførelse. Lån efter 1. pkt. kan ikke overstige de afholdte rimelige udgifter med fradrag af eventuel offentlig støtte. Som sikkerhed for lånet tinglyses pant i ejendommen med fortrinsret efter ejendomsskatter. Pantebrevet skal for at kunne tinglyses med fortrinsret indeholde instituttets erklæring om, at pantebrevet er til sikkerhed for lån efter 1. pkt. Stk. 17. Lån kan ikke ydes, hvis låneprovenuet vil udgøre mindre end 12.000 kr. Beløbsgrænsen reguleres efter reglen i stk. 4. Stk. 18. Når lån ydes til ejere af en- og tofamiliehuse og ejerlejligheder, der tjener til helårsbeboelse for ejeren, gælder den i stk. 17 nævnte begrænsning ikke, såfremt ejeren eller dennes ægtefælle modtager eller får forskud på social pension eller invaliditetsydelse.

Stk. 19. Lån til ejerskifte efter reglerne i stk. 2, 5 og 6 kan ikke ydes i følgende tilfælde:

1. ejerskifte mellem selskaber og/eller personer, hvor den ene part direkte eller gennem et selskab kan udøve bestemmende indflydelse på den anden,
2. ejerskifte mellem selskaber, hvor et tredje selskab eller en personkreds direkte eller gennem et selskab kan udøve bestemmende indflydelse på dem begge, og
3. ejerskifte mellem ægtefæller, når ejendommen efter ejerskiftet fortsat tjener til deres fælles bolig.

§ 10 a. Såfremt der er ydet kommunal garanti efter stk. 5, kan der ydes lån inden for en lånegrænse på 50 pct. til opførelse og vedligeholdelse, opretning samt forbedring ved om- og tilbygning af kollektive energiforsyningsanlæg med tilbehør, herunder ledningsnet. Stk. 2. Industriens Realkreditfond kan yde lån mod sekundær prioritet til de låneformål, der er nævnt i stk. 1, såfremt der er ydet kommunal garanti efter stk. 5. Lånet skal ligge inden for værdien af anlægget med tilbehør, herunder ledningsnet, jf. dog stk. 6. Stk. 3. Lån efter stk. 1 og den samlede långivning efter stk. 1 og 2 kan ikke overstige 50 pct. henholdsvis 100 pct. af de afholdte rimelige udgifter med fradrag af eventuel offentlig støtte. En eventuel reduktion fordeles forholdsmæssigt mellem de långivende institutter efter størrelsen af de beregnede lån uden fradrag. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan stille garanti for lån efter stk. 1, 2 og 6. Disse lån kan ikke ydes til anlæg ejet af elværker eller selskaber, hvori elværker har bestemmende indflydelse, medmindre der er tale om anlæg beliggende på Færøerne eller i Grønland. Stk. 5. Kommunalbestyrelsens garanti for långivning efter stk. 1 og 2 skal omfatte den del af lånet, der har sikkerhed ud over 60 pct. af værdien af anlægget med tilbehør, herunder ledningsnet. Garantien skal dog mindst dække 40 pct. af den samlede långivning efter stk. 1 og 2. Stk. 6. Boligministeren kan uanset stk. 2, 2. pkt., fastsætte bestemmelser om, at Industriens Realkreditfond mod kommunal garanti kan yde supplerende lån til kollektive varmeleverende energiforsyningsanlæg med tilbehør, herunder ledningsnet. Disse lån skal være amortiseret senest samtidig med det oprindelige lån. Stk. 7. Lån til kollektive energiforsyningsanlæg med tilbehør, herunder ledningsnet, der ikke opfylder betingelsen i stk. 5, ydes efter reglerne for belåning af ejendomme til industri og håndværk. Stk. 8. Boligministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om långivning efter stk. 1-7.

§ 10 b. Lån kan ydes til hel eller delvis indfrielse af restgælden på de realkreditlån og andre lån i landbrugsejendomme mv., der af landbrugsministeren er tilladt indfriet og erstattet med refinansieringslån i henhold til lov om refinansiering af realkreditlån mv. i landbrugsejendomme. Lån kan desuden ydes til de hermed forbundne omkostninger, herunder indskudsregulering, efter regler fastsat af boligministeren. Lån kan endvidere ydes til låntagers indskud til en restgældsreguleringsfond, jf. § 23 g. Ved hel eller delvis indfrielse efter 1. pkt. kan der samtidig ydes lån til dækning af en tilsvarende del af ikke betalte terminsydelser på de nævnte lån med påløbne renter, såfremt ydelserne er forfaldne til betaling inden 1. maj 1988. Stk. 2. Refinansieringslån efter stk. 1 kan ydes som jordbrugslån efter lov om indeksregulerede realkreditlån, som udlandslån og som 30-årige annuitetslån, der finansieres ved salg af nominelle, fast forrentede obligationer med en pålydende rente, der fastsættes af boligministeren, i serier, der ikke kan anvendes til andre formål. Jordbrugslån og udlandslån kan kun ydes inden for en lånegrænse på 45 pct. af ejendommens handelsværdi som defineret i lov om refinansiering af realkreditlån mv. i landbrugsejendomme. Lån baseret på de i 1. pkt. nævnte obligationer kan kun ydes i det omfang, de placeres med sikkerhed ud over en lånegrænse, der fastsættes af boligministeren efter forhandling med landbrugsministeren. Udlandslån kan ydes inden for en ramme på 5 mia. kr. Boligministeren fastsætter regler om udlandslångivningens administration mv. Stk. 3. Udlandslån efter stk. 2 finansieres i udlandet ved salg af obligationer eller på anden måde, jf. § 22, stk. 2. Lånet, der ydes i den pågældende fremmede valuta, amortiseres som et 30-årigt annuitetslån. Restgælden forfalder dog efter 10 år. Til anvendelse ved indfrielse af restgælden, jf. § 23 g, indbetaler låntager ved lånets oprettelse et indskud på 2 pct. af udlandslånets hovedstol, ekskl. eventuel belåning af dette indskud, jf. stk. 1, 3. pkt., og herefter hver termin et bidrag svarende til 11/2 pct. p.a. af den til enhver tid værende restgæld. Restgælden omregnet til danske kroner kan refinansieres med 20-årige annuitets- eller serielån. Stk. 4. Ved refinansiering af restgælden på udlandslån efter stk. 3 bevares den hidtidige prioritetsstilling for de nye lån. Udlandslån efter stk. 2 og 3 kan kun ydes, hvis efterstående panthavere i hvert enkelt tilfælde meddeler samtykke hertil. Stk. 5. Refinansieringslån efter stk. 1 forfalder ved ejerskifte og ved bortforpagtning og væsentlige indskrænkninger i produktionsgrundlaget for bedriften, jf. lov om refinansiering af realkreditlån mv. i landbrugsejendomme § 10, stk. 2. Hensidden i uskiftet bo betragtes ikke som ejerskifte. Stk. 6. Ved ydelse af refinansieringslån til indfrielse af realkreditlån efter stk. 1 finder bestemmelsen i § 10, stk. 1, nr. 2, ikke anvendelse. De enkelte institutter yder refinansieringslån til indfrielse af egne realkreditlån i ejendommen. Ønsker et institut ikke at yde refinansieringslån til indfrielse af egne realkreditlån, kan det institut, der i øvrigt har ydet den væsentligste del af ejendommens realkreditbelåning, dog yde det pågældende lån.

§ 11. Ved belåning fastsættes pantets værdi til den efter instituttets skøn rimelige kontantværdi af ejendommen. Lånet udmåles således, at provenuet ligger inden for de i § 10 anførte lånegrænser. Boligministeren kan fastsætte regler om vurdering og låneudmåling. Stk. 2. I ejendomme, der agtes bebygget, kan lån ydes på grundlag af pantets forventede værdi, såfremt der stilles behørig bankgaranti eller anden lige så betryggende sikkerhed for, at lånet vil blive indfriet eller nedbragt, hvis det ikke efter udløbet af fristen for den endelige bebyggelse kunne være ydet med det bevilgede beløb. Boligministeren fastsætter regler om vilkårene for ydelsen af disse lån.

§ 12. Lån i industrielle og dermed beslægtede ejendomme ydes på grundlag af værdien af ejendommens grund og bygninger. Industriens Realkreditfond kan dog medtage værdien af medpantsatte maskiner og andet tilbehør herunder ledningsnet, ved vurdering og belåning af sådanne ejendomme. Lånegrænsen beregnes da på grundlag af vurderingssummen for ejendommens grund med tilhørende bygninger og maskiner mv., dog således at vurderingssummen for maskiner mv., der alene er anvendelige i virksomheder som den i ejendommen drevne (særlige maskiner), ikke kan medregnes med højere beløb end den uden dette beløb ansatte værdi af ejendommen.

§ 13. Amortisationstiden for lån kan højst andrage:

1. 35 år for lån til opførelse af udlejningsejendomme og andelsboliger til helårsbeboelse samt ejendomme med socialt eller kulturelt formål som nævnt i § 10, stk. 3.
2. 30 år for lån til skoler mv. efter de regler, som boligministeren fastsætter efter § 9, stk. 4.
3. 30 år for lån til opførelse af parcel- og rækkehuse til helårsbeboelse og ejerlejligheder til helårsbeboelse til brug for ejeren eller med salg for øje.
4. 30 år for lån til landbrugs- og skovbrugsejendomme samt ejendomme til gartneri og frugtplantager.
5. 20 år for lån til opførelse, ejerskifte, vedligeholdelse og opretning samt om- og tilbygning af kontor- og forretningsejendomme samt hoteller.
6. 20 år for lån til ejendomme til industri og håndværk.
7. 30 år for lån til opførelse, vedligeholdelse, opretning samt om og tilbygning af kollektive energiforsyningsanlæg med tilbehør, herunder ledningsnet, jf. § 10 a.
8. 30 år for lån efter § 10, stk. 13.
9. 20 år for lån til opførelse af fritidshuse.
10. 20 år for lån til ejerskifte, vedligeholdelse, opretning samt om- og tilbygning af ejendomme til helårsbeboelse, jf. dog nr. 8.
11. 15 år for lån til ejerskifte, vedligeholdelse, opretning samt om- og tilbygning af fritidshuse.
12. 10 år for lån til andre formål. Stk. 2. Amortisationstiden for den del af et lån i en industriel eller dermed beslægtet ejendom, som ydes på grundlag af værdien af de særlige maskiner mv., jf. § 12, kan højst andrage 10 år.

§ 15. Amortisationen af lån med længere amortisationstid end 10 år må ikke forløbe langsommere end amortisationen af et annuitetslån med lige store halvårlige terminsydelser. Boligministeren kan godkende mindre afvigelser herfra. Stk. 2. Et lån kan deles i to eller flere lån med forskellig amortisation, når den samlede amortisation ikke bliver mindre end for et annuitetslån med den i § 13 angivne amortisationstid for det pågældende låneformål. Stk. 3. Lån efter § 13 kan ydes som eet samlet lån, når amortisationen ikke forløber langsommere, end at afdragene til enhver tid har samme størrelse som for særskilt ydede lån.

§ 15 a. For lån til opførelse samt ejerskifte af ejendomme til helårsbeboelse enten til brug for ejeren eller opført med salg for øje samt fritidshuse må amortisationen ikke forløbe langsommere end amortisationen af et lån bestående af 40 pct. serielån og 60 pct. annuitetslån. Stk. 2. For lån til vedligeholdelse og opretning samt forbedring ved om- og tilbygning af ejendomme som nævnt i stk. 1 må amortisationen ikke forløbe langsommere end amortisationen af et lån bestående af halvt serielån og halvt annuitetslån. Stk. 3. Lån til andre formål end nævnt i stk. 1 og 2 i ejendomme som nævnt i stk. 1 kan alene ydes til indfrielse af forfaldne prioriteter i ejendommen, og amortisationen af lånet må ikke forløbe langsommere end amortisationen af et serielån. Stk. 4. For lån i ubebyggede grunde, der er udlagt til ejendomme som nævnt i stk. 1, bortset fra ejendomme, som omfattes af § 11, stk. 2, må amortisationen af lånet ikke forløbe langsommere end amortisationen af et serielån. Stk. 5. Lån efter stk. 1 og 2, kan uanset bestemmelsen i § 15, stk. 2, ikke deles i flere lån.

§ 16. Lån efter reglerne for ejendomme til helårsbeboelse kan ikke ydes i ejendomme, hvis bygninger ikke opfylder bygningslovgivningens krav til sådanne ejendomme, ikke agtes anvendt til helårsbeboelse eller er opført på en grund, hvor helårsbeboelse ikke er tilladt. Stk. 2. Overgår en ejendom inden 2 år efter lånets udbetaling til en anvendelse, der ville have medført en lavere lånegrænse eller kortere amortisationstid end den, hvortil lånet er ydet, forfalder lånet til indfrielse. I pantebrevet skal optages bestemmelse herom samt om, at låntager skal underrette instituttet om ændret benyttelse. Stk. 3. Når en ejendom anvendes eller agtes anvendt til flere formål, skal lånegrænser og amortisationstider fastsættes særskilt for ejendommens enkelte dele, bestemt efter disses anvendelsesformål. Stk. 4. Hvor en ejendom anvendes eller agtes anvendt til helårsbeboelse, kan dog også bebyggelsens butiks- og forretningslokaler belånes efter reglerne for ejendomme til helårsbeboelse, men kun i det omfang sådanne erhvervsarealer ikke udgør mere end 5 pct. af beboelsesbebyggelsens bruttoetageareal. Stk. 5. Såfremt bygningens bruttoetageareal ikke overstiger 300 m2, og mindst 75 pct. af arealet anvendes eller agtes anvendt til helårsbeboelse, kan ejendommen i sin helhed belånes efter reglerne for ejendomme til helårsbeboelse.

§ 20 c. I sikkerhedsgrundlaget for realkreditinstituttets forpligtelser erstattes pantebreve for lån, der indfries efter § 20 b, af de obligationer, der er anvendt til indfrielsen, eller som senere træder i stedet for disse. Stk. 2. Indtægterne fra de obligationer, der anvendes til indfrielse af nominallån efter § 20 b, eller obligationer, der træder i stedet for disse, skal svare til de indtægter, som instituttet ville have haft på de indfriede lån. Stk. 3. Med henblik på, at sikkerheden for de cirkulerende obligationer ikke forringes, fastsætter boligministeren regler for,

1. hvilke obligationer der kan indgå i sikkerheden,
2. hvorledes obligationerne indgår i sikkerheden,
3. institutternes administration af obligationerne og
4. regnskabsaflæggelse. Stk. 4. Boligministeren yder garanti for, at realkreditinstitutterne får de ydelser, herunder reservefonds- og administrationsbidrag, som skulle være betalt af de låntagere, hvis lån er indfriet efter § 20 b. Garantien omfatter endvidere en forholdsmæssig andel af eventuelle ekstraordinære reservefondsbidrag vedrørende de indfriede lån.

§ 22. Obligationer kan kun udstedes som betalbare i danske kroner, medmindre andet godkendes af boligministeren, jf. § 10 b, stk. 3. Stk. 2. Boligministeren kan godkende, at udlandslån efter § 10 b, stk. 2 og 3, finansieres på anden måde end ved obligationsudstedelse. Boligministeren kan desuden godkende, at institutter optager udlandslån i fællesskab. Stk. 3. Boligministeren kan godkende, at et realkreditinstitut i forbindelse med ydelse af udlandslån efter § 10 b, stk. 2 og 3, erhverver et kreditinstitut med hjemsted i et andet land, der er medlem af OECD, som 100 pct. ejet datterselskab, der udelukkende driver finansiel virksomhed. Det vil dog være en betingelse, at det pågældende kreditinstitut inden for en af boligministeren fastsat frist overgår til udelukkende at drive realkreditvirksomhed eller hermed naturligt forbunden virksomhed. Det er endvidere en betingelse, at det pågældende kreditinstitut skal afhændes, såfremt det driver virksomhed i Danmark. Boligministeren kan fastsætte nærmere vilkår for godkendelsen. Reserver

§ 23. Instituttets forpligtelser skal udover sikkerheden efter §§ 20-20 c være sikret efter reglerne i stk. 2-8. Stk. 2. I institutter, hvor låntagerne er solidarisk ansvarlige for instituttets forpligtelser, omfatter den enkelte låntagers solidariske ansvar et beløb, der for lån, der ydes inden for de i § 10, stk. 1, nævnte lånegrænser, svarer til 2/3 af lånets hovedstol, og som for lån ud over disse lånegrænser svarer til hele lånets hovedstol. For lån, der ydes inden for de i § 10, stk. 1, nævnte lånegrænser, hæfter låntagere alene med deres pantsatte ejendomme for det i 1. pkt. nævnte beløb. Til fyldestgørelse af det solidariske ansvar opkræves der ekstraordinære bidrag til instituttets reserver, såfremt disse ikke har den i loven eller vedtægterne fastsatte størrelse. Stk. 3. Reserverne for lån, der ydes inden for de lånegrænser, der er nævnt i § 10, stk. 1, nr. 1 og 3, skal i de i stk. 2 omhandlede institutter til enhver tid udgøre mindst 21/2 pct. af pantebrevenes restgæld, jf. dog stk. 4. Stk. 4. Reserverne for lån i de i § 10, stk. 1, nr. 2, nævnte ejendomme, som ydes inden for en lånegrænse på 50 pct. af ejendommens værdi, samt for lån efter § 10 a, stk. 1, skal i de i stk. 2 omhandlede institutter til enhver tid udgøre mindst 21/2 pct. af pantebrevenes restgæld. Stk. 5. Reserverne for lån ud over de lånegrænser, der er nævnt i § 10, stk. 1, for lån efter§ 10 a, stk. 2, samt for lån, der efter § 10, stk. 1, nr. 2, helt eller delvis ydes ud over 50 pct. af ejendommens værdi, skal i de i stk. 2 omhandlede institutter til enhver tid udgøre mindst 5 pct. af pantebrevenes restgæld. Stk. 6. I institutter, hvor låntagerne ikke er solidarisk ansvarlige for instituttets forpligtelser, skal garantikapital og reserver for lån i de tilfælde, der er nævnt i stk. 3 og 4, til enhver tid udgøre mindst 5 pct. af pantebrevenes restgæld. Stk. 7. I institutter, hvor låntagerne ikke er solidarisk ansvarlige for instituttets forpligtelser, skal garantikapital og reserver for lån i de tilfælde, der er nævnt i stk. 5, til enhver tid udgøre mindst 10 pct. af pantebrevenes restgæld. Stk. 8. Ved opgørelsen af et instituts forpligtelser efter stk. 3-7 bortses fra lån, der er sikret ved stats- eller kommunegaranti eller anden uomtvistelig god sikkerhed. Stk. 9. Boligministeren bemyndiges til at fravige de i stk. 2-7 fastsatte krav til reserver, så længe de ikke kan opfyldes uden forhøjelse af låntageres bidrag eller indskud. Boligministeren fastsætter nærmere regler om beregning af reservekrav. Stk. 10. De satser, der af instituttet er fastsat for gebyrer, indskud og løbende bidrag til administration og reservefondsopbygning for lån, hvortil der ydes statsstøtte, skal godkendes af boligministeren.

§ 23 b. Ydelse af henstandslån er betinget af, at ejendommens ejer

1. enten har erhvervet ejendommen i tiden fra 1. januar 1974 til 31. december 1979 eller har foretaget væsentlige investeringer i driftsbygninger på ejendommen i det nævnte tidsrum med henblik på animalsk produktion eller i væksthuse og lignende,
2. har jordbrug som væsentligste erhverv og
3. er kommet i sådanne økonomiske vanskeligheder, at der efter realkreditinstitutternes skøn er behov for lån til gennemførelse af en sanering af gælden. Stk. 2. Ydelse af lån er endvidere betinget af, at ansøgeren efter instituttets skøn vil kunne videreføre landbrugsbedriften og opfylde sine økonomiske forpligtelser over for instituttet. Stk. 3. Har landbrugsministeren fraveget bestemmelserne i § 2, stk. 1, i lov nr. 131 af 9. april 1980 om statsgaranti for lån og rentetilskud til visse landmænd (gældssaneringsloven), kan realkreditinstituttet i samme omfang fravige bestemmelserne i stk. 1, nr. 1 og 2. Stk. 4. Herudover kan instituttet fravige betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, i andre ganske særlige tilfælde, hvor ejerens vanskelige situation hidrører fra omstændigheder, der efter instituttets skøn må sidestilles med de deri beskrevne forhold, og når sagen har været behandlet i det i § 23 f nævnte udvalg, og dette har givet sin tilslutning. Stk. 5. Lån kan kun ydes een gang. Ansøgning skal være indgivet senest den 30. juni 1981.

§ 23 c. Lånet kan ikke overstige 1 års terminsydelser på de lån, som instituttet har ydet med 1. prioritet i ejendommen. Stk. 2. Under ganske særlige omstændigheder kan lånet dog udgøre indtil 2 års terminsydelser på instituttets lån i ejendommen. Stk. 3. Ydes der under sådanne særlige omstændigheder som led i gældssaneringen et nyt realkreditlån med 1. prioritet, kan henstandsordningen uanset tidsfristen i § 23 a, stk. 1, omfatte ydelser på dette lån. Stk. 4. Lån i henhold til stk. 2 og 3 kan højst andrage et beløb svarende til 1 års terminsydelser på et normalt 1. prioritetslån fra instituttet i den pågældende ejendom. Stk. 5. Lånet kan forhøjes med udgiften til stempelafgift.

§ 23 d. Lånet skal opfylde følgende betingelser:

1. Lånet ydes som annuitetslån og forrentes med 6 pct. p.a.
2. Lånet, der forfalder ved ejerskifte, forrentes og afdrages med lige store halvårlige beløb over en periode på højst 16 år. I det første halvår er lånet dog rente- og afdragsfrit.
3. Lånets hovedstol skal sikres ved oprykkende panteret med prioritet efter de panterettigheder, som instituttet lægger til grund ved gældssaneringsordningen. Uanset reglen i tinglysningslovens § 15 a, stk. 1, rykker panteretten uden særskilt påtegning tilbage for panterettigheder, der tinglyses til sikkerhed for lån, der ydes af et realkreditinstitut eller Dansk Landbrugs Realkreditfond. Stk. 2. Ydes lån til ejeren af et selvstændigt jordbrug, som er undergivet pantsætningsbegrænsninger efter § 23 eller § 54 i statshusmandsloven eller efter lov om foranstaltninger vedrørende landbrugets gæld, kan panteretten efter stk. 1 tinglyses på ejendommen uden særlig tilladelse.

§ 23 f. Boligministeren nedsætter et udvalg med repræsentanter for de realkreditinstitutter, der yder lån i landbrugsejendomme, og for Dansk Landbrugs Realkreditfond, De samvirkende danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger, Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, landbrugsministeren og boligministeren. Stk. 2. Udvalget har til opgave at sikre en ensartet administration af §§ 23 a-e og dennes samordning med administrationen af gældssaneringsloven. Stk. 3. Er der meddelt afslag på en ansøgning om støtte efter gældssaneringsloven, kan lån efter nærværende lov kun ydes efter forhandling med Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, der kan forlange sagen behandlet af det i stk. 1 nævnte udvalg. Stk. 4. I tilfælde, hvor udvalget ikke har kunnet give sin tilslutning i sager, der er forelagt i henhold til stk. 3 og § 23 b, stk. 4, kan lån kun ydes med boligministerens godkendelse.

§ 23 g. Boligministeren kan tillade, at et realkreditinstitut ved belåning med udlandslån efter § 10 b, stk. 2 og 3, af midlerne i instituttets generalreservefond hensætter op til 5 pct. af låneprovenuet på de enkelte udlandslån til en restgældsreguleringsfond, hvortil endvidere overføres låntagers indskud og bidrag efter § 10 b, stk. 3, samt indbetalinger fra Finansieringsfonden af 1963. Stk. 2. Restgældsreguleringsfondens midler anbringes i børsnoterede obligationer, og afkastet heraf tilskrives fonden. Fondens midler anvendes til nedbringelse af låntagers restgæld på udlandslån i det omfang, restgælden i danske kroner opgjort efter kursen på indfrielsestidspunktet overstiger restgælden opgjort i danske kroner efter kursen på låneoptagelsestidspunktet. Af fondens midler anvendes først låntagers bidrag efter § 10 b, stk. 3, til nedbringelse af restgælden. Dernæst anvendes i samme forhold som de indskudte beløb låntagers indskud efter § 10 b, stk. 3, indskud fra Finansieringsfonden af 1963 og realkreditinstituttets indskud. Alle beløb er inklusive rentetilskrivning. Eventuelle overskydende midler tilbagebetales til indskyderne. Låntagers andel anvendes dog altid til nedbringelse af restgælden. Stk. 3. Boligministeren fastsætter regler om anvendelse af fondens midler, dens administration og regnskabsaflæggelse.

§ 29. Loven træder i kraft den 1. juli 1970. Stk. 2. De ved lovens ikrafttræden bestående realkreditinstitutter kan yde lån efter reglerne i §§ 9-17 på grundlag af de gældende vedtægter, dog længst indtil udgangen af 1971. Institutter som nævnt i 1. pkt., der ikke opnår godkendelse i henhold til §§ 1 og 2, er omfattet af bestemmelsen om tilsyn i § 8. De vedtægter for institutterne, der gjaldt ved udgangen af 1971, gælder fortsat i den periode, der medgår til afviklingen af de lån, som institutterne har ydet. Ændringer i vedtægterne kræver boligministerens samtykke. Stk. 3. (Overgangsbestemmelser, udeladt). Stk. 4. § 9, stk. 2, 1. og 2. pkt., træder først i kraft den 1. april 1971. Stk. 5-6. (Overgangsbestemmelser, udeladt). Stk. 7. Følgende bestemmelser ophæves:

1. Lov om kreditforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 139 af 15. april 1957.
2. Lov nr. 197 af 4. juni 1964 om hypotekforeninger.
3. Den ved kgl. resolution af 1. marts 1797 stadfæstede fundats og konvention for Kreditkassen for Husejere i Kjøbenhavn.
4. Lov nr. 151 af 30. marts 1946 om et lånefond for kortfristede prioritetslån.

§ 31. (Ophævet) § 2 i lov nr. 275 af 26. juni 1975 er sålydende: pre_paragraph Herved bekendtgøres lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 547 af 14. august 1986, med de ændringer, der følger af lov nr. 691 af 17. oktober 1986, lov nr. 931 af 19. december 1986, lov nr. 377 af 10. juni 1987, lov nr. 379 af 10. juni 1987, lov nr. 860 af 23. december 1987, lov nr. 374 af 6. juli 1988, lov nr. 831 af 21. december 1988, lov nr. 291 af 16. maj 1989 og lov nr. 322 af 24. maj 1989. Institutterne

Boligministeriet, den 15. august 1989, den 15. august 1989 /AGNETE LAUSTSEN Hanne Victor Hansen/