Bekendtgørelse om Revisornævnet

Revisornævnet består af en formand, der er dommer, samt 7 andre medlemmer, hvoraf 2 er statsautoriserede revisorer, 1 er registreret revisor, 2 har henholdsvis nationaløkonomisk uddannelse og den juridiske uddannelse, 1 har indsigt i pengeinstitutters og 1 i investorers forhold, jf. § 18, i lov om statsautoriserede revisorer.

For hvert medlem er der udnævnt en suppleant, som, når vedkommende medlem har forfald, deltager i nævnets møder i stedet for det forhindrede medlem.

Intet af nævnets medlemmer må deltage i behandlingen af en sag, når vedkommende efter retsplejelovens regler ville være inhabil som dommer.

Et medlem er pligtigt at give nævnet meddelelse om omstændigheder, som vil kunne medføre den pågældendes inhabilitet, jf. § 2, ligesom enhver af nævnets andre medlemmer, der måtte være bekendt med sådanne omstændigheder, er forpligtet til over for nævnet at give oplysning herom.

Spørgsmål om, hvorvidt et medlem skal vige sit sæde, bør så vidt muligt rejses, inden nævnets behandling af selve sagen begynder.

Nævnet afgør selv i påkommende tilfælde, om et medlem kan deltage i en sags behandling.

Nævnets sekretariatsarbejde varetages af en dertil udpeget sekretær. For sekretæren finder §§ 2-4 tilsvarende anvendelse. Hvis sekretæren ikke kan medvirke ved behandlingen af en sag, udpeges en anden til at virke som sekretær under sagen.

Nævnet behandler klager over, at en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor ved udøvelsen af sin virksomhed har tilsidesat de pligter, som stillingen medfører, jf. § 19, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer og § 11, stk. 2, i lov om registrerede revisorer.

Nævnets behandling af sager sker efter begæring af skatteministeren, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Foreningen af Statsautoriserede Revisor eller Foreningen af Registrerede Revisorer. Begæringen skal indeholde en fremstilling af de forhold, der ønskes bedømt af nævnet.

Dersom sagen bliver genstand for strafferetlig forfølgning, bør nævnets behandling i almindelighed afvente afslutningen af denne.

Tid og sted for nævnets møder fastsættes af formanden, der drager omsorg for mødernes indkaldelse. Skal der finde offentlig procedure sted på mødet, jf. § 8, stk. 5, skal dette med mindst 3 dages varsel bekendtgøres - med angivelse af tid og sted for mødet - i den publikation hvor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen offentliggør registeringer.

Formanden tilrettelægger nævnets arbejde og leder forhandlingerne på nævnets møder.

Formanden påser, at de nævnet forelagte sager fremmes med tilbørlig hurtighed.

Inden nævnet behandler en sag i realiteten, skal indklagede have meddelelse om sagen, ledsaget af den i § 6, stk. 2, omhandlede begæring med bilag. Inden en af nævnet fastsat frist skal indklagede have lejlighed til at udtale sig skriftligt. Hvis indklagede ønsker offentlig procedure, jf. stk. 5, skal dette skriftligt meddeles inden den nævnte frist. Indklagede skal samtidig gøres bekendt med, at der kan mødes for nævnet med en bisidder, eventuelt en advokat, og at klagen vil kunne behandles på det foreliggende grundlag, hvis indklagede ikke svarer i sagen.

Det påhviler nævnet at sørge for, at parterne, inden sagen realitetsbehandles, modtager kopi af modpartens indlæg, hvis disse må anses af betydning for sagens afgørelse.

Indklagede indkaldes til møde for nævnet ved anbefalet brev med 8 dages varsel. Dette gælder dog ikke, hvis indklagede har undladt at besvare nævnets henvendelse inden den fastsatte frist eller har meddelt, at der ikke vil blive givet møde. Nævnet kan opfordre andre til at møde og afgive forklaring for nævnet, men således at det fremgår af opfordringen, at vedkommende ikke er pligtig at møde.

Nævnet kan lade afhøring af parter og vidner foretage ved byretten på det sted, hvor parten eller vidnet bor, jf. § 22, stk. 2, i lov om statsautoriserede revisorer.

I tilfælde, hvor der finder procedure sted for nævnet, er proceduren offentlig, såfremt den indklagede ønsker dette. Dog kan nævnet beslutte, at dørene skal lukkes, såfremt offentlig procedure ville tilføje nogen en ufornøden krænkelse, herunder ved at forretnings- eller driftshemmeligheder røbes.

Bortset fra de i stk. 5 omhandlede tilfælde er der ikke adgang for offentligheden til nævnets møder.

Over nævnets møder føres en protokol, der ved hvert mødes slutning underskrives af formanden. I denne protokol angives tid og sted for mødet, om nævnets medlemmer møder personligt eller ved suppleant, sagens journalnummer, de i sagen fremlagte dokumenter, navne på de personer, der er til stede som parter eller på disses vegne eller til deres bistand, og om proceduren er offentlig. Endvidere skal protokollen indeholde de fremførte klagepunkter og indsigelser, for så vidt de ikke indeholdes i fremlagte dokumenter. Af udviklinger og foredrag til begrundelse af påstande, begæringer eller indsigelser optages intet i protokollen, medmindre formanden under særlige omstændigheder bestemmer dette. Forklaringer, der afgives for nævnet, protokolleres i det omfang, formanden bestemmer dette.

Oplæsning af det protokollerede kan ske, når en part ønsker det. Protokollerede forklaringer oplæses for den, der har afgivet forklaringen, og det bemærkes i protokollen, om den pågældende godkender det protokollerede.

Snarest muligt efter sagens endelige behandling træffer nævnet afgørelse ved en af grunde ledsaget kendelse. For at beslutning kan træffes, skal alle medlemmer deltage. Er der enighed herom i nævnet, behøver møde ikke afholdes, hvis indklagede ikke ønsker at møde for nævnet, eller undlader at besvare nævnets henvendelser. Hvert medlem har een stemme.

Nævnets afgørelser træffes ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Hvis kendelsen ikke frifinder indklagede, kan der i kendelsen optages dissens uden angivelse af de dissentierendes navne.

Nævnet kan i overensstemmelse med reglerne i § 19, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer, jf. § 11, stk. 2, i lov om registrerede revisorer, tildele en revisor advarsel eller irettesættelse eller pålægge en bøde på ikke over 50.000 kr.

Under de i lov om statsautoriserede revisorer § 19, stk. 2, angivne betingelser kan nævnet frakende en statsautoriseret revisor beskikkelsen på tid fra 6 måneder til 5 år eller indtil videre. På samme tid kan nævnet, jf. § 11, stk. 2, i lov om registrerede revisorer, frakende en regisreret revisor retten til at være optaget i revisorregistret.

Nævnet kan til enhver tid efter ansøgning ved kendelse ophæve en af nævnet foretagen frakendelse, jf. § 21, i lov om statsautoriserede revisorer og § 11, stk. 2, i lov om registrerede revisorer.

Nævnets kendelser indføres i en dertil indrettet protokol og underskrives af formanden.

Når en kendelse er underskrevet, drager formanden omsorg for, at kendelsen sendes til den indklagede, skatteministeriet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Foreningen af Registrerede Revisorer. Nævnet indstiller til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvorvidt kendelsen bør offentliggøres.

Nævnets adresse er Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Kampmannsgade 1, 1604 København V.

De med nævnets virksomhed forbundne udgifter afholdes af statskassen.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. september 1989.

Forretningsorden for Revisornævnet af 29. maj 1986 ophæves.

pre_paragraph I medfør af § 22, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 56 af 19. januar 1989 fastsættes:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, den 31.august 1989, den 31.august 1989

/Ole Bløndal Birgitte Kromann/