Bekendtgørelse af lov om frikommuner

§ 1. Efter reglerne i denne lov kan kommuner, der er frikommuner, indtil udgangen af 1993 gennemføre forsøg med det formål at øge det lokale selvstyre, at opnå en bedre tilpasning af det kommunale styre til de lokale forhold, at forbedre servicen for borgerne og at forbedre ressourceudnyttelsen i den kommunale virksomhed. Ved forsøgene skal der lægges afgørende vægt på hensynet til borgernes sundhed, retssikkerhed og velfærd. Stk. 2. Kommuner, der ikke er frikommuner, kan udføre forsøg efter frikommuneloven i det omfang, det fremgår af loven.

§ 2. Indenrigsministeren fastsætter efter forslag fra kommunalbestyrelsen, om en kommune skal have status som frikommune. Stk. 2. Højst 6 amtskommuner og 30 primærkommuner kan have status som frikommuner. Stk. 3. Indenrigsministerens bestemmelse om, hvilke kommuner der har status som frikommuner, optages i Lovtidende. Stk. 4. I forbindelse med, at en kommunes status som frikommune ophører, kan indenrigsministeren efter forslag fra kommunalbestyrelsen og med vedkommendes ministers samtykke bestemme, at frikommuneregulativer, der er godkendt for kommunens vedkommende, bevarer deres gyldighed i en nærmere fastsat periode, dog længst indtil udgangen af 1993. Meddelelse herom bekendtgøres i Lovtidende.

§ 6. Et frikommuneregulativ skal angive en ikrafttrædelsesdato. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen foranlediger, at frikommuneregulativer eller en kortfattet beskrivelse af forsøgenes indhold optages i et eller flere blade, der har almindelig udbredelse i kommunen. Optagelsen skal ske mindst en uge før ikrafttrædelsestidspunktet. Stk. 3. Frikommuneregulativer skal være fremlagt de samme steder som kommunalbestyrelsers og amtsråds mødedagsordener m.v., jf. lov om kommunernes styrelse § 8, stk. 4, og § 9, stk. 3.

§ 8. Uanset bestemmelserne i §§ 17-20 og 23 i lov om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 534 af 12. august 1987, ( 1) kan arbejdsministeren godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter kommunerne kan yde tilskud til, at der ansættes ledige på 30 år og derover i private virksomheder og institutioner, samt anvende fleksible tilskudssatser og perioder. Stk. 2. Uanset bestemmelsen i § 22 i lov om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v., afholdes udgifter ved frikommuneforsøg efter stk. 1 endeligt af frikommunen. Stk. 3. Arbejdsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelserne i

1. § 1 i lov om arbejdstilbud til ledige, jf. lovbekendtgørelse nr. 535 af 21. november 1985 ( 2) for så vidt angår beskæftigelse af arbejdstilbudspersoner på beskæftigelsesprojekter.
2. lov om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 534 af 12. august 1987 ( 1), for så vidt angår arbejdsstedets karakter og personkredsen samt anvendelsen af det lovpligtige beløb, som kommuner afsætter til bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløsheden. Stk. 4. Arbejdsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter tillige kommuner, der ikke er frikommuner, får mulighed for at gennemføre forsøg som nævnt i stk. 1-3. Reglerne for forsøget skal vedtages af amtsrådet i en amtskommune, der er frikommune, og kommunerne skal være beliggende i denne amtskommune.

§ 9. Uanset bestemmelserne i § 9 og § 10, stk. 3, i lov om arbejdstilbud til ledige, jf. lovbekendtgørelse nr. 535 af 21. november 1985, ( 2) kan arbejdsministeren godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter retten til uddannelsesydelse eller iværksætterydelse ikke er betinget af, at den ledige har haft et arbejdstilbud. Frikommuneprojekter vedrørende iværksætterydelse kan godkendes, selv om den ledige ikke er fyldt 25 år. Stk. 2. Arbejdsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter tillige kommuner, der ikke er frikommuner, får mulighed for at gennemføre forsøg som nævnt i stk. 1. Reglerne for forsøget skal vedtages af amtsrådet i en amtskommune, der er frikommune, og kommunerne skal være beliggende i denne amtskommune.

§ 10 a. Arbejdsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter kommuner og amtskommuner, der rekvirerer kurser, som afholdes i henhold til lov nr. 237 af 6. juni 1985 om arbejdsmarkedsuddannelser, ( 3) til deltagere i disse kurser kan yde et beløb, der svarer til det højeste dagpengebeløb, jf. § 47 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 17. september 1987 ( 4) eller et beløb, der svarer til forskellen mellem det højeste dagpengebeløb og den ydelse, som deltagerne modtager i henhold til lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 2. Arbejdsministeren kan endvidere godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter kommuner og amtskommuner til deltagere i ikke-rekvirerede erhvervsforberedende kurser, som afholdes i henhold til kapitel VII i lov nr. 237 af 6. juni 1985 om arbejdsmarkedsuddannelser, ( 3) kan yde et beløb, der svarer til det højeste dagpengebeløb, jf. § 47 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 17. september 1987, ( 4) eller et beløb, der svarer til forskellen mellem det højeste dagpengebeløb og den ydelse, som deltagerne modtager enten i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser eller lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

Boligministerens område

Boligministerens område

§ 12 a. Boligministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelserne i §§ 31 og 32, § 43, stk. 2, § 44, § 48, stk. 2, § 52, § 63, stk. 2, § 63 a, stk. 4, 5 og 6, § 67, stk. 2, § 70, stk. 1, § 72 og § 72 a i lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 550 af 18. august 1987. ( 5) Stk. 2. Boligministeren kan endvidere godkende regler, der for byggerier, der modtager støtte til opførelse i medfør af lov om boligbyggeri, fraviger § 16, stk. 4, i lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 547 af 14. august 1986, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 379 af 10. juni 1987. ( 6) Det er en betingelse, at kommunen samtidig garanterer bygningsejeren mod tab som følge heraf.

Energiministerens område

Energiministerens område

§ 15. Uanset bestemmelsen i § 45, stk. 2, i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 2. oktober 1986, kan undervisnings- og forskningsministeren godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter undervisnings- og forskningsministerens kompetence til at indgå aftaler, der angår ansættelsesvilkår for de i kommunen ansatte tjenestemænd, der er omfattet af bestemmelserne i ovennævnte lov, udøves af en frikommune.

Indenrigsministerens område

Indenrigsministerens område

§ 16. Indenrigsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelserne i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 313 af 20. juni 1984, ( 7) bortset fra § 2, stk. 1, §§ 10-14, § 20, stk. 1, 2 og 5, §§ 23, 25 og 29, § 40, stk. 1, 1. pkt., § 40, stk. 2, 1. pkt., § 40, stk. 3, § 42, § 45, stk. 3, §§ 61, 61 a-c, 63 og 66. Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan indenrigsministeren godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter der henlægges beslutningskompetence i nærmere afgrænsede kommunale anliggender til lokaludvalg eller lignende. Lokaludvalgenes afgørelser kan indbringes for overordnede myndigheder i samme omfang, som hvis de var truffet af kommunalbestyrelsen. Stk. 3. Indenrigsministeren kan godkende regler for forsøg, hvorefter kommuner, der ikke er frikommuner, får mulighed for at gennemføre forsøg med lokaludvalg i samme omfang som frikommunerne. Reglerne fastsættes i et forsøgsregulativ. § 4, § 5, stk. 2, samt §§ 6 og 7 finder tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan indenrigsministeren godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter økonomiudvalget består af borgmesteren og formændene for de stående udvalg, som vælges af kommunalbestyrelsen ved forholdstalsvalg og med virkning for kommunalbestyrelsens funktionsperiode. Ved valget af de øvrige medlemmer af de stående udvalg regnes udvalgsformandens plads som den første af de pladser, der kan tilkomme den gruppe inden for kommunalbestyrelsen, til hvilken udvalgsformanden hører. Stk. 5. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan indenrigsministeren godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter en kandidatliste, der ikke opnår repræsentation i et udvalg, der er nedsat af kommunalbestyrelsen, får ret til at udpege en repræsentant til udvalget. Stk. 6. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan indenrigsministeren godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter et mindretal i et udvalg, der er nedsat af kommunalbestyrelsen, kan kræve en sag udsat til det efterfølgende møde.

§ 19. Uanset bestemmelserne i § 1, stk. 1, 2 og 3, i lov nr. 218 af 28. april 1976 om butikstid ( 10) er kommunalbestyrelser bemyndiget til som frikommuneforsøg at tillade detailhandelsbutikker på alle hverdage at udvide butikstiden, dog således at denne ikke kan begyndes tidligere end kl. 6.00 og ikke sluttes senere end kl. 22.00, lørdag dog kl. 17.00. Stk. 2. Det er en betingelse for, at forsøg kan gennemføres i henhold til stk. 1, at kommunalbestyrelsen foranlediger, at der samtidig i kommunen sker forsøg med udvidelse af åbningstiden i offentlige kontorer inden for den kommunale forvaltning, post- og telegrafvæsenet m.v., samt at kommunalbestyrelsen foretager en afgrænsning af butikstidsforsøget inden for kommunegrænsen, hvis dette er nødvendigt for i videst muligt omfang at undgå konkurrenceforvridning i forhold til butikker beliggende i tilstødende kommuner. Stk. 3. Kommunalbestyrelsens beslutning om at afholde forsøg med åbningstiden træffes efter forhandling med de berørte organisationer. Stk. 4. Ved frikommuneforsøg med udvidet åbningstid finder bestemmelsen i § 5, stk. 1, 2. pkt. om, at regulativet skal godkendes af vedkommende minister, og § 5, stk. 2, ikke anvendelse.

§ 21 b. Industriministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter kompetencen til at meddele alkoholbevilling efter § 11, stk. 1, i lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 186 af 25. marts 1988, henlægges til økonomiudvalget eller et stående udvalg. Udvalgets beslutninger træffes efter indhentet udtalelse fra politimesteren. Afslag kan indbringes for kommunalbestyrelsen inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt.

Landbrugsministerens område

Landbrugsministerens område

§ 22. Landbrugsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelserne i lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 424 af 1. juli 1986, ( 12) om,

1. hvilke myndigheder der administrerer, herunder træffer afgørelse, i henhold til lovens §§ 4 og 7 a om ophævelse af landbrugspligten og tilladelse til ikke-jordbrugsmæssig udnyttelse af jorderne til en landbrugsejendom, således at landbrugsministerens kompetence efter §§ 4 og 7 a overføres til en kommune eller amtskommune, der har status som frikommune,
2. hvilke myndigheder der administrerer, herunder træffer afgørelse, i henhold til lovens § 7, stk. 3, og § 8, stk. 6 og 7 vedrørende beboelsesbygning på en landbrugsejendom og i forbindelse hermed fravige reglerne i § 7, stk. 1, og § 8, stk. 3, således at en frikommune kan opnå bemyndigelse til at tillade en landbrugsejendom uden beboelsesbygning på nærmere vilkår. ( 13)
3. (udgået).
4. hvilke myndigheder der administrerer, herunder træffer afgørelse, i henhold til lovens § 13 i situationer, hvor en frikommune erhverver eller afhænder landbrugsjord. Stk. 2. Afgørelser i sager vedrørende lovens § 4, § 7, stk. 1, § 7 a, § 8, stk. 3, 5 og 6 samt § 13 truffet af myndigheder, der har fået tillagt beføjelser efter stk. 1, kan indbringes for landbrugsministeren. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om klagefrist, kredsen af klageberettigede og om, at visse afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 23. Uanset bestemmelsen i § 3 i lov om bekæmpelse af muldvarpe, jf. lovbekendtgørelse nr. 338 af 26. juli 1967, kan landbrugsmninisteren godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter bekæmpelse af muldvarpe finansieres ved afgifter, der opkræves hos ejerne af de faste ejendomme i kommunen. Stk. 2. Landbrugsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter bekæmpelse af mosegrise finansieres ved opkrævning af afgifter, der opkræves hos ejerne af de faste ejendomme i kommunen. Stk. 3. I reglerne for frikommuneforsøg efter stk. 1 og 2 kan det fastsættes, at kommunalbestyrelsen vedtager afgiftens størrelse, at afgiften kan fastsættes forskelligt for forskellige typer ejendomme, og at afgiften kan opkræves sammen med de kommunale ejendomsskatter.

§ 24. Miljøministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelserne

1. om, hvilke myndigheder der administrerer, herunder træffer afgørelse, efter §§ 9 og 10 a i lov om by- og landzoner, jf. lovbekendtgørelse nr. 446 af 3. oktober 1985, som ændret ved lov nr. 286 af 13. maj 1987, ( 14)
2. om tilvejebringelse af kommune- og lokalplaner i §§ 7-11, 14 og 24-31 i lov om kommuneplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 22. juli 1985, som ændret ved lov nr. 287 af 13. maj 1987, ( 14)
3. om regulativer for og vedligeholdelse af offentlige vandløb i § 12 samt om klageadgang i § 80 i lov nr. 302 af 9. juni 1982 om vandløb,
4. om, hvilke myndigheder der træffer afgørelse efter naturfredningslovens §§ 43, 46-48, 53-57 og § 69, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af 10. oktober 1984, ( 15)
5. (Ophævet) ( 8)
6. (Ophævet) ( 8)
7. (Ophævet) ( 8)
8. (Ophævet) ( 8) Stk. 2. (Ophævet) ( 8) Stk. 3. Miljøministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter tillige kommuner, der ikke er frikommuner, får mulighed for at overtage en amtskommunes kompetence til at administrere, herunder træffe afgørelse efter § 9 i lov om by- og landzoner, jf. lovbekendtgørelse nr. 446 af 3. oktober 1985, som ændret ved lov nr. 286 af 13. maj 1987. ( 14) Reglerne for forsøget skal vedtages af amtsrådet i en amtskommune, der er frikommune, og kommunerne skal være beliggende i denne amtskommune. Stk. 4. Miljøministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter en amtskommune, der i henhold til stk. 1, nr. 4, har overtaget kompetence fra fredningsnævnene til at administrere, herunder træffe afgørelse, efter §§ 46, 47, 47 a, 47 b, 48 og 53 i lov om naturfredning, jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af 10. oktober 1984 med de ændringer, som følger af lov nr. 355 af 13. maj 1987 og § 25 i lov nr. 108 af 5. marts 1988, kan overdrage denne kompetence til frikommuner og kommuner, der ikke er frikommuner. Reglerne for forsøget skal vedtages af amtsrådet i en amtskommune, der er frikommune, og kommunerne skal være beliggende i denne amtskommune. Stk. 5. Miljøministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter tillige kommuner, der ikke er frikommuner, får mulighed for at gennemføre forsøg som nævnt i stk. 1, nr. 2, for så vidt angår kommuneplanlovens § 25, stk. 1, og § 27, stk. 1. Reglerne for forsøget skal vedtages af amtsrådet i en amtskommune, der er frikommune, og kommunerne skal være beliggende i denne amtskommune.

§ 24 a. Miljøministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelserne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om godkendelse m.v. af særligt forurenende virksomheder m.v., således at der gennemføres regler om, at visse typer af særligt forurenende virksomheder m.v. kan etableres og drives i bestemte områder i overensstemmelse med bestemmelser i et kommunalt regulativ. Stk. 2. Miljøministeren kan i forbindelse hermed godkende regler om,

1. at afgørelser efter et kommunalt regulativ ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed,
2. kommunalbestyrelsens adgang til at opkræve gebyrer for tilsyn med de virksomheder, der er omfattet af et kommunalt regulativ,
3. i hvilket omfang miljøbeskyttelseslovens bestemmelser i øvrigt skal finde anvendelse på de virksomheder, der er omfattet af et kommunalt regulativ. Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af stk. 1 og 2, kan der fastsættes straf af bøde. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
4. voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor, eller
5. opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

§ 26. Miljøministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelserne

1. om fredningsplanlægning i naturfredningslovens §§ 36-39, jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af 10. oktober 1984, ( 15)
2. om råstofplanlægning i råstoflovens § 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 617 af 24. september 1987, ( 17)
3. om vandindvindingsplanlægning i vandforsyningslovens §§ 11, 13 og 17, jf. lovbekendtgørelse nr. 337 af 4. juli 1985,
4. om recipientkvalitetsplanlægning i miljøbeskyttelseslovens § 61 e, jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 8. marts 1985 om miljøbeskyttelse, som senest ændret ved lov nr. 392 af 10. juni 1987. ( 16)

§ 28 c. Miljøministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelserne om kommuneplanens overensstemmelse med regionplanlægningen og om regionplanmyndighedens tilsyn hermed i § 2, stk. 2, og § 8, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommuneplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 22. juli 1985, som ændret ved lov nr. 287 af 13. maj 1987. ( 14) Stk. 2. Miljøministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter tillige kommuner, der ikke er frikommuner, får mulighed for at gennemføre forsøg, som nævnt i stk. 1. Reglerne for forsøget skal vedtages af en amtskommune, der er frikommune, og kommunerne skal være beliggende i denne amtskommune.

§ 28 e. Miljøministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter en frikommune får mulighed for at meddele tilladelse til indvinding af højst 1.000 m3 råstoffer pr. år i medfør af § 7, stk. 1, i lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 108 af 30. januar 1989, som ændret ved lov nr. 192 af 29. marts 1989. Stk. 2. Miljøministeren kan i forbindelse med godkendelse i henhold til stk. 1 godkende regler, der fraviger bestemmelserne om klage i råstoflovens § 12, stk. 1. Stk. 3. Miljøministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter tillige kommuner, der ikke er frikommuner, får mulighed for at gennemføre forsøg som nævnt i stk. 1 og 2. Reglerne for forsøget skal vedtages af en amtskommune, der er frikommune, og kommunerne skal være beliggende i denne amtskommune.

§ 28 f. Miljøministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelserne i

1. § 17, stk. 2, jf. § 13, stk. 2, i lov om lands- og regionplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 14. december 1988. ( 19)
2. § 14, stk. 3, jf. § 7, stk. 4, i lov om kommuneplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 22. juli 1985, som ændret ved lov nr. 287 af 13. maj 1987. ( 14)
3. § 2, stk. 2, i lov om sommerhuse og campering m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 357 af 15. juli 1985. ( 14) Stk. 2. Miljøministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter tillige kommuner, der ikke er frikommuner, får mulighed for at gennemføre forsøg som nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3. Reglerne for forsøget skal vedtages af amtsrådet i en amtskommune, der er frikommune, og kommunerne skal være beliggende i denne amtskommune. Stk. 3. Forsøg efter stk. 1, nr. 1, kan alene godkendes for Storstrøms Amtskommunes vedkommende.

§ 30 a. Skatteministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelserne i § 7 i lov om skattemyndighedernes organisation og om klageadgang m.m. (skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af 14. november 1984, om at klager over ligningskommissionens ansættelser af indkomst og formue påkendes af skatterådene. Stk. 2. Godkendes regler for forsøg efter stk. 1, kan ligningskommissionens skatteansættelser af indkomst og formue påklages efter reglerne i skattestyrelseslovens kapitel 4.

§ 30 b. Skatteministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter vurderingsrådets kompetence og skyldrådets kompetence som 1. klageinstans efter lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af 14. august 1984, overføres til kommunalbestyrelserne eller ligningskommissionerne, jf. lov om skattemyndighedernes organisation og om klageadgang m.m. (skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af 14. november 1984. Stk. 2. Godkendes regler for forsøg efter stk. 1, hvorefter skyldrådets kompetence som 1. klageinstans overføres til kommunalbestyrelsen eller ligningskommissionen, kan der fastsættes bestemmelser, hvorefter disses afgørelser enten kan påklages til skyldrådet som 2. klageinstans eller direkte til Landsskatteretten. Stk. 3. Der kan i forbindelse med frikommuneforsøg godkendt efter stk. 1 pålægges vurderingsformanden og vurderingsmændene andre opgaver end de i vurderingsloven opregnede. Stk. 4. Der kan i forbindelse med godkendelse af regler for frikommuneforsøg fastsættes bestemmelser, hvorefter kommunalbestyrelsen eller ligningskommissionen kan efterprøve vurderingsansættelser, fordelinger m.v. Der kan endvidere fastsættes bestemmelser om fremgangsmåden ved sagsbehandlingen, der fraviger vurderingslovens regler herom, samt bestemmelser, hvorefter ligningskommissionen kan bemyndige vurderingssekretariatet til at træffe afgørelser på kommissionens vegne.

§ 31. Socialministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelserne

1. i lov om styrelse af sociale og visse sundhedsmæssige anliggender bortset fra §§ 3, 18-18 b, 19 og 20-25 a, ( 20)
2. om, hvilke myndigheder der administrerer, herunder træffer afgørelse, efter lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts 1987, som senest ændret ved lov nr. 391 af 10. juni 1987 ( 21) bortset fra lovens afsnit VIII,
3. om, hvilke myndigheder der administrerer, herunder træffer afgørelse, efter lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 624 af 28. september 1987, ( 22)
4. om, hvilke myndigheder der administrerer, herunder træffer afgørelse, efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 949 af 23. december 1986, ( 23)
5. om, hvilke myndigheder der administrerer, herunder træffer afgørelse, efter lov nr. 350 af 4. juni 1986 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, som ændret ved § 7 i lov nr. 948 af 23. december 1986. ( 24)

§ 32. Socialministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der til kommunalbestyrelsen henlægger revaliderings- og pensionsnævnets kompetence til at træffe afgørelser i henhold til § 42, stk. 9, jf. stk. 10, og § 58, stk. 3, jf. stk. 6, i lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts 1987, som senest ændret ved lov nr. 391 af 10. juni 1987, ( 21) ( 25) samt i henhold til §§ 14, 16 og 18, jf. § 59 i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 624 af 28. september 1987. ( 20) ( 22) Stk. 2. Godkendes regler for forsøg efter stk. 1, kan kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 42, stk. 9, jf. stk. 10, i lov om social bistand påklages efter reglerne i § 15 i lov om social bistand. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 58, stk. 3, jf. stk. 6, i lov om social bistand kan, inden 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, indbringes for revaliderings- og pensionsnævnet. Revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Den sociale ankestyrelse kan dog optage en sag til behandling, når ankestyrelsen skønner, at sagen er af principel betydning. For anmodning herom til ankestyrelsen gælder tilsvarende regler som i § 15, stk. 4, i lov om social bistand. ( 20) Stk. 3. Godkendes regler for forsøg angående kompetencen efter §§ 14, 16 og 18, jf. § 59, i lov om social pension efter stk. 1, kan kommunalbestyrelsens afgørelser indbringes for revaliderings- og pensionsnævnet inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse kan indbringes for den sociale ankestyrelse, jf. lov om social pension § 50, stk. 2. ( 20) Stk. 4. Socialministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter tillige kommuner, der ikke er frikommuner, får mulighed for at gennemføre forsøg som nævnt i stk. 1. Reglerne for forsøget skal vedtages af en amtskommune, der er frikommune, og kommunerne skal være beliggende i denne amtskommune.

§ 35. Uanset bestemmelsen i § 52, stk. 1, i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 624 af 28. september 1987, ( 22) kan socialministeren godkende, at der for forsøg efter § 32, stk. 1, hvorved kompetencen til at træffe afgørelse efter §§ 14, 16 og 18, jf. § 59, i lov om social pension henlægges til kommunalbestyrelsen, fastlægges regler, der tilstræber, at der ikke af statskassen i forsøgsperioden afholdes større udgifter til førtidspension i den af forsøget omfattede kommune, end hvis forsøget ikke var afholdt. ( 20)

§ 36 a. Socialministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at kommunen ansætter nærtstående til en person, der ønsker at dø i eget hjem, som plejer for den døende. ( 20) Stk. 2. Som løn til den pårørende udbetales kompensation for vedkommendes tabte arbejdsfortjeneste, normalt svarende til 90 pct. af pågældendes gennemsnitlige arbejdsindtægt de seneste 6 måneder forud for ansættelsen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsens afgørelse vedrørende plejelønsordningen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. ( 20) Stk. 4. Udgifterne ved ordningen afholdes endeligt af pågældende frikommune og den amtskommune, i hvilken kommunen er beliggende, efter aftale mellem de to kommuner.

§ 38. Socialministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelsen i § 46, stk. 4, i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 624 af 28. september 1987. ( 22) Stk. 2. Socialministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter tillige kommuner, der ikke er frikommuner, får mulighed for at gennemføre forsøg som nævnt i stk. 1. Reglerne for forsøget skal vedtages af en amtskommune, der er frikommune, og kommunerne skal være beliggende i denne amtskommune. Stk. 3. Uanset bestemmelsen i § 52, stk. 1, i lov om social pension afholdes udgifter ved frikommuneforsøg efter stk. 1 ligeligt af kommunen, der har tilsluttet sig forsøget, jf. stk. 2, og amtskommunen uden refusion fra staten. Stk. 4. Uanset bestemmelsen i § 117 i lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts 1987, som senest ændret ved lov nr. 391 af 10. juni 1987, ( 21) kan socialministeren godkender regler for frikommuneforsøg, hvorefter amtsrådet kan fastsætte regler om betaling for ophold på de i lov om social bistand § 112, stk. 1, nævnte institutioner for personer, der under opholdet får udbetalt pension efter den sociale pensionslovgivning.

Undervisnings- og forskningsministerens område

Undervisnings- og forskningsministerens område

§ 39. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelserne

1. i lov om styrelsen af kommunernes skolevæsen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 492 af 25. juli 1986, ( 27) bortset fra §§ 1, 3, 5 og 6, § 7, stk. 1 og 3, § 8, stk. 2 og 3, §§ 11, 16, 17, 24, 25 og 28-31, § 38, 1. pkt., §§ 39 og 40, § 49, stk. 1, § 52, kapitel 8 og 9 samt § 79,
2. om, hvilke myndigheder der administrerer, herunder træffer afgørelse, efter lov om folkeskolen, jf. § 3 a, stk. 2, § 8, stk. 3, § 22, stk. 2, 2. pkt., § 23, stk. 4, § 33, stk. 4, § 34, stk. 2, § 36, stk. 2 og 4, § 39, stk. 3-5, og § 45, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 541 af 21. august 1986, som ændret ved lov nr. 231 af 22. april 1987, ( 28)
3. om nedsættelse m.v. af et repræsentantskab i § 2 i lov nr. 239 af 12. juni 1975 om amtscentraler for undervisningsmidler. Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter tillige kommuner, der ikke er frikommuner, får mulighed for at undlade at indsende sager vedrørende det kommunale skolevæsen, der forelægges undervisnings- og forskningsministeren, gennem amtsrådet, jf. § 47 i lov om styrelsen af kommunernes skolevæsen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 492 af 25. juli 1986. ( 27) Reglerne skal vedtages af en amtskommune, der er frikommune, og kommunerne skal være beliggende i denne amtskommune. Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, kan undervisnings- og forskningsministeren godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter skolekommissionen afholder møde, så ofte formanden eller to medlemmer finder det fornødent. Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter tillige kommuner, der ikke er frikommuner, får mulighed for at overtage en amtskommunes kompetence efter § 43 i lov om styrelsen af kommunernes skolevæsen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 492 af 25. juli 1986, ( 27) til at fastsætte lønancienniteten for ledere og lærere ved kommunens skolevæsen m.v. Reglerne skal vedtages af en amtskommune, der er frikommune, og kommunerne skal være beliggende i denne amtskommune.

§ 40. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelserne i §§ 3-17, § 19, stk. 2, § 22, stk. 1 og 5, § 23, stk. 1, 1. pkt., § 23, stk. 2, § 24, stk. 1, nr. 1, § 25, stk. 1, § 36, stk. 1, 2. pkt., og § 40, stk. 2, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 541 af 21. august 1986, som ændret ved lov nr. 231 af 22. april 1987. ( 28) Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelserne i § 19, stk. 1 og 5, og § 40, stk. 1, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 541 af 21. august 1986. ( 28) Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter tillige kommuner, der ikke er frikommuner, får mulighed for at overtage en amtskommunes forpligtelse til at sørge for specialundervisning efter § 19, stk. 2, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 541 af 21. august 1986, som ændret ved lov nr. 231 af 22. april 1987. ( 28) Reglerne skal vedtages af en amtskommune, der er frikommune, og kommunerne skal være beliggende i denne amtskommune.

§ 45 a. Sundhedsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter en kommunalbestyrelse kan tilbyde vederlagsfri tandpleje, herunder protetisk behandling, til ældre eller personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående psykisk eller fysisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud. Stk. 2. Sundhedsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter der ydes refusion fra en amtskommune til en kommune, svarende til tilskud efter § 8 i lov om offentlig sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 94 af 9. marts 1976, som senest ændret ved lov nr. 254 af 6. juni 1985. Det skal tilstræbes, at refusionen ikke overstiger det beløb, som skulle ydes efter sygesikringslovens § 8, såfremt den pågældende frikommune ikke havde iværksat en særlig tandplejeordning.

§ 46. Kulturministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelserne i lov om styrelsen af kommunernes skolevæsen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 492 af 25. juli 1986,27) bortset fra §§ 1, 2, 2 a og 6, § 7, stk. 1 og 3, § 8, stk. 1, §§ 10, 16, 17 og 21, § 22, stk. 1, 3 og 5, §§ 27 og 37, § 38, 1. pkt., §§ 40-42, § 49, stk. 1, §§ 51, 59-64, kapitel 8 og 9 samt §§ 78, 78 a, 79 og 80 b. Stk. 2. Kulturministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter tillige kommuner, der ikke er frikommuner, får mulighed for at overtage en amtskommunes kompetence til at godkende ledere og lærere ved fritidsundervisning for voksne efter § 39 i lov om styrelsen af kommunernes skolevæsen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning m.v. Reglerne skal vedtages af en amtskommune, der er frikommune, og kommunerne skal være beliggende i denne amtskommune.

§ 47. Ved lovens ikrafttræden ophæves lov nr. 202 af 22. maj 1985 om frikommuner. Stk. 2. Frikommuneregulativer, der er godkendt efter lov nr. 202 af 22. maj 1985, bevarer deres gyldighed. Stk. 3. Frikommuneregulativer, der er godkendt med gyldighed indtil udgangen af 1989, opnår gyldighed indtil udgangen af 1993, når kommunalbestyrelsen inden 1. november 1989 træffer beslutning derom. Meddelelse om denne beslutning bekendtgøres i Lovtidende af indenrigsministeren. § 6, stk. 2, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved forlængelse af frikommuneregulativer. Stk. 5. Frikommuneregulativer, der er godkendt i henhold til §§ 17, 18, 18 a og 30 i lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 337 af 21. maj 1987, bevarer deres gyldighed. Stk. 6. Frikommuneregulativer, der er godkendt i henhold til §§ 41, 42 og 43 a, i lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 15. juni 1988, bevarer deres gyldighed.