Bekendtgørelse om statstilskud til frie kostskoler

Det er en forudsætning for tilskud, at skolen ved elevbetaling eller på anden måde tilvejebringer en rimelig egendækning af skolens driftsudgifter.

En skole, der fastsætter elevbetalingen urimeligt højt, kan miste retten til statstilskud. Spørgsmålet skal forinden drøftes med den pågældende skoleorganisation.

Refusionstilskud

Refusionstilskud

I refusionsgrundlaget indgår:

1. Skatter og tilsvarende offentlige afgifter vedrørende skolens faste ejendomme.

1. Udgifter til renter af lån, der er sikret ved pant i skolens faste ejendomme, jf. § 3.

1. Udgifter til leje af lokaler og arealer ifølge faste lejemål, når lejemålet er godkendt af Kulturministeriet med virkning for refusionsgrundlaget.

1. Renter af skyldige etableringsudgifter - og af lån der alene er anvendt til indfrielse af sådanne udgifter - der er pålagt skoleejendommen af en offentlig myndighed f.eks. i forbindelse med tilslutning til el-, gas-, varme- og vandforsyning eller anlæg af nye veje, kloaker, rensningsanlæg og el-forsyning.

1. Udgifter til særlige vedligeholdelsesarbejder vedrørende skolens faste ejendomme, når udgiften er godkendt af Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v.

1. Udgifter til ekstra lærertimer og hjælpemidler til undervisning af svært handicappede elever, når udgiften er godkendt af direktoratet.

Det er en betingelse for, at renter af lån kan medregnes i refusionsgrundlaget i medfør af § 2, nr. 2, at ministeriet har godkendt lånet med denne virkning.

Ministeriet kan godkende lån i realkreditinstitutioner, statslån og faste lån i banker, sparekasser og lignende institutioner. For selvejende institutioner kan sælgerprioriteter godkendes i forbindelse med overgang til selveje.

Godkendelse er betinget af:

1. at lånet er sikret ved pant inden for 5/6 af den godkendte eller fastsatte værdi af skolens faste ejendomme til undervisningsbrug og beboelse for skolens elever og personale, og

1. at lånet er optaget til finansiering af investeringer, som findes rimelige både i henseende til beskaffenhed og bekostning.

Lån af den i stk. 2 nævnte art, jf. stk. 3, nr. 1, der udelukkende er anvendt til konvertering af restgælden på et lån, for hvilket renterne indgår i refusionsgrundlaget, kan godkendes med virkning for refusionsgrundlaget, i det omfang den samlede renteudgift i lånets løbetid ikke overstiger den resterende renteudgift på det konverterede lån beregnet på konverteringstidspunktet.

Den i stk. 3, nr. 1, nævnte værdi kan være en af ministeriet fastsat værdi eller den senest pr. 1. april i tilskudsåret gældende ejendomsværdi.

Med renter sidestilles bidrag til reserve- og administrationsfond.

Godkendelse af lån og lejemål sker inden for en af ministeriet fastsat ramme. Godkendelsen kan betinges af, at skolen ved indsendelse af drifts- og likviditetsbudgetter kan sandsynliggøre, at den er i stand til at afholde de forøgede udgifter.

Byggeri, ejendomskøb eller lejemål, hvortil der søges tilskud til renter eller lejeudgifter, skal være godkendt af ministeriet inden iværksættelsen.

En skole kan inden for et finansår få godkendt lån på højst 1 mill. kr. til hel eller delvis dækning af udgifter til byggeri, herunder ombygningsarbejder og forbedringer, samt til ejendomskøb.

En skole kan inden for et finansår få godkendt lejemål, herunder udvidelser, til en årlig leje på højst 60.000 kr.

Er der interessesammenfald mellem ejer og lejer, kan lejetilskuddet fastsættes under hensyntagen til, hvad skolen ville kunne opnå som rentetilskud, hvis den selv havde ejet de lejede lokaler m.v.

Tilskud til køb, byggeri eller leje af en bolig kan fastsættes under hensyntagen til indtægter fra boligen.

Hvis en skole inden for samme finansår iværksætter: vil lejebeløbene ved sammenligning med de tilskudsgodkendte lån blive ganget med 10.

1. både foranstaltninger med rentetilskud og lejemål med lejetilskud eller

1. ændrer et tilskudsgodkendt lejemål til et tilskudsberettiget ejendomskøb eller byggeri,

Udgiftsbehov og rammetilskud

Udgiftsbehov og rammetilskud

For den enkelte skole beregnes et udgiftsbehov for lærerlønninger og et udgiftsbehov for øvrige udgifter.

Skolens udgiftsbehov for lærerlønninger beregnes ved at gange skolens normerede løntimetal, sådan som det beregnes efter § 11, med skolens gennemsnitlige udgift til lærerløn pr. løntime.

Skolens rammetilskud til lærerlønninger beregnes ved at gange skolens udgiftsbehov, jf. stk. 1, med en faktor, der udtrykker forholdet mellem det på finansloven bevilgede samlede rammetilskud til lærerløn til skoleformen og summen af samtlige skolers udgiftsbehov til lærerløn inden for skoleformen.

Skolens normerede årlige løntimetal beregnes sådan: Antal løntimer pr. årselev For de For de første 50 følgende årselever årselever 1) Folkehøjskoler 85 78 2) Ungdomshøjskoler 128 113 3) Landbrugsskoler 85 78 4) a) Husholdningsskoler med elevkollegium 133 118 b) Husholdningsskoler uden elevkollegium 119 104 5) Efterskoler 159 149 Hertil lægges ekstra løntimer til specialundervisning godkendt af direktoratet i hvert enkelt tilfælde. Der ses bort fra timer til svært handicappede elever og fra støttetimer og lignende, der betales af en kommune eller fra anden side.

Skolen kan ved beregningen efter stk. 1 anvende årselevtallet for det pågældende finansår (tilskudsår) eller gennemsnittet af årselevtallet i de sidste 3 finansår. Skoler, der har været i drift i mindre end 3 år, kan anvende gennemsnittet af de 2 hele finansår.

Har skolen kun været i drift i en del af et finansår, udløser kun en forholdsmæssig del (antal godkendte kursusuger divideret med 36) af 50 årselever de høje løntimetal, jf. stk. 1.

Der kan årligt bruges indtil 1,2 kursustimer pr. årselev for henholdsvis alle folkehøjskoler og alle landbrugsskoler og indtil 2 kursustimer pr. årselev for henholdsvis alle husholdningsskoler og alle efterskoler til videreuddannelse. Frie Kostskolers Fællesråd fordeler kursustimerne til skolerne efter ansøgning.

Skolens gennemsnitlige udgift til lærerløn pr. løntime er skolens samlede regelfastsatte lønudgifter i tilskudsåret til forstander og lærere divideret med det samlede antal løntimer.

I lønudgiften, jf. stk. 1, der opgøres pr. en mellem skolens revisor og skolen aftalt dato inden for perioden 1. oktober - 31. december, indgår:

1. Indplaceringslønnen for forstander, heltidslærere og kvotalærere, herunder særlige tillæg til forstander og lærere, ulempegodtgørelse/kostskoletillæg og betaling for overtimer læst af forstander og lærere ved efterskoler og husholdningsskoler, dog ikke overtimetillæg.

1. Løn til timelærere, inkl. feriegodtgørelse.

1. Skolens bidrag til ATP.

1. Feriegodtgørelse i forbindelse med fratræden.

1. Særlig feriegodtgørelse.

1. Efterindtægt (løn).

1. Fradrag af refusion ifølge Dagpengeloven.

1. Fradrag af refusion af udgifter til vikar som følge af forstanders og læreres tjenestefrihed (orlov) med løn på grund af videreuddannelse.

Det samlede antal løntimer, jf. stk. 1, omfatter:

1. Det samlede antal undervisningstimer læst af forstander og lærere.

1. Reduktionstimer for kostskolearbejdet til lærere ved ungdomshøjskoler, husholdningsskoler og efterskoler.

1. Reduktionstimer til formanden for lærerrådet ved husholdningsskoler og efterskoler.

1. Reduktionstimer for skolebiblioteksarbejde og erhvervs- og uddannelsesvejledning til lærere ved husholdningsskoler og efterskoler.

1. Fradrag af støttetimer og lignende betalt af kommuner og andre.

Skolens udgiftsbehov til øvrige udgifter beregnes som summen af et beløb gange skolens årselevtal, et beløb pr. skole og et beløb gange skolens bruttoetageareal (begrænset i forhold til antallet af årselever). Beløbet pr. årselev reguleres årligt i takt med den konstaterede udvikling i den beregnede lærerlønsudgift. Beløbet pr. skole reguleres svarende til den almindelige pris- og lønudvikling, og beløbet pr. kvadratmeter bruttoetageareal reguleres i takt med reguleringsindekset for boligbyggeri. De nævnte beløb fastsættes i bilag til denne bekendtgørelse.

Det i stk. 1 nævnte årselevtal kan efter skolens valg være årselevtallet i finansåret (tilskudsåret) eller et gennemsnit af årselevtal beregnet som anført i § 11, stk. 2.

Den enkelte skoles rammetilskud til øvrige udgifter beregnes ved at gange skolens udgiftsbehov, jf. stk. 1, med en faktor, der udtrykker forholdet mellem det på finansloven bevilgede samlede rammetilskud til øvrige udgifter til skoleformen og summen af samtlige skolers udgiftsbehov til øvrige udgifter inden for skoleformen.

Består en skole af 2 eller flere af de frie kostskoleformer, beregnes udgiftsbehovet for hver skoleafdeling for sig. Det i § 13, stk. 1, omhandlede beløb pr. skole (det højeste) indgår kun en gang i beregningen. Det forudsættes endvidere, at skolens bruttoetageareal er opdelt på de forskellige skoleafdelinger.

Består en skole både af en fri kostskole og en fri grundskole og/eller privat gymnasium, beregnes udgiftsbehovet for hver skoleafdeling for sig. Kan skolens bruttoetageareal ikke opdeles på de forskellige skoleafdelinger, fordeles bruttoetagearealet i forholdet mellem antallet af årselever i den frie kostskoleafdeling og det vægtede antal elever i finansåret i grundskolen og/eller gymnasiet, efter at sidstnævnte er nedskrevet i forholdet 5:1, og alene bruttoetagearealet vedrørende kostskoleafdelingen indgår i den i § 13, stk. 1, nævnte beregning af udgiftsbehovet for øvrige udgifter.

Beregning og udbetaling af tilskud

Beregning og udbetaling af tilskud

Den enkelte skoles refusionstilskud i tilskudsåret (finansåret) beregnes foreløbigt på grundlag af skolens senest foreliggende regnskab, jf. dog stk. 2. Det foreløbige tilskud (forskud) udbetales med 1/12 månedlig forud.

Påregnes der væsentlige udsving i skolens samlede refusionsberettigede udgifter i forhold til regnskabet, jf. stk. 1, indsender skolen inden en af direktoratet fastsat frist forud for tilskudsåret oplysning herom.

Hvis forholdene ændrer sig væsentligt i løbet af tilskudsåret, kan skolen ansøge om ændring af det fastsatte forskud.

På grundlag af regnskabet for tilskudsåret foretages endelig opgørelse af skolens tilskud. Afvigelser i forhold til forskuddet, jf. § 15, stk. 1, indregnes i førstkommende tilskudsrate. Direktoratet kan godkende, at forskelsbeløbet fordeles over flere tilskudsrater.

Skolens refusionstilskud nedsættes, hvis skolen ikke opnår mindst så mange årselever, at deres antal (mindsteårselevtallet) er lig med 3/5 af antallet af elevsengepladser på skolen. Tilskuddet nedsættes forholdsmæssigt med den andel, som forskellen mellem mindsteårselevtallet og det opnåede årselevtal udgør af mindsteårselevtallet.

Til skoler, der under omlægning af kursustiderne midlertidig har en mindre elevtilgang, uden at de samtidig har mulighed for at udnytte de ledige sengepladser til andre formål, kan nedsættelse af refusionstilskuddet i særlige tilfælde undlades.

Antallet af elevsengepladser på skolen fastsættes af direktoratet under hensyn til elevværelsernes størrelse, standard og udstyr samt sanitære forhold. På skoler, hvis undervisning er tilrettelagt for voksne, betragtes alle værelser som enkeltværelser, hvis de benyttes som sådanne. Rammetilskud

Den enkelte skoles rammetilskud fastsættes på grundlag af skolens opgørelse af sit udgiftsbehov i overensstemmelse med reglerne i kapitel 3.

Der foretages en foreløbig beregning af skolens tilskud på grundlag af det opgjorte udgiftsbehov forud for tilskudsåret. Endelig beregning af tilskuddet foretages på grundlag af udgiftsbehovet i tilskudsåret.

Tilskuddet udbetales månedlig forud med 1/12.

Er et beregnet rammetilskud pr. elev for 1990 eller et senere tilskudsår mere end 3 pct. større eller mindre end den fremskrevne værdi af rammetilskuddet pr. elev for det foregående år, nedsættes henholdsvis forhøjes tilskuddet for det aktuelle år til den fremskrevne værdi af tilskuddet for det foregående år med tillæg, henholdsvis fradrag, af 3 pct. Nedsættelse eller forhøjelse efter 1. punktum kan dog kun ske, hvis rammetilskuddene i alle foregående år fra og med 1988 er blevet nedsat eller forhøjet efter denne eller tilsvarende tidligere regel.

Den enkelte skoles faktiske udgifter til lærerlønninger skal gennemsnitligt over en årrække udgøre mindst 115 pct. af tilskuddet til lærerlønninger. Er dette ikke tilfældet, kan der ske forholdsmæssig nedsættelse af tilskuddet. Tilskud til nyoprettede skoler

Tilskud kan først udbetales, når skolen har været i virksomhed med godkendt undervisning i mindst 20 uger og med mindst 18 årselever.

Rammetilskud udbetales på grundlag af skolens udgiftsbehov opgjort i overensstemmelse med reglerne i kapitel 3. Forskud på refusionstilskud udbetales på grundlag skolens overslag over refusionsberettigede udgifter i tilskudsåret eller den resterende del af dette.

Første tilskudsrate omfatter rammetilskud og forskud på refusionstilskud for den forløbne del af tilskudsperioden siden skolens start.

Tilskud kan udbetales tidligere end fastsat i stk. 1, hvis der af et pengeinstitut stilles garanti for tilbagebetalingen af de udbetalte beløb. Særlige bestemmelser

Tilskud ydes ikke til en skole, hvis den institution eller ejer, som driver skolen,

1. har standset sine betalinger eller

1. er ude af rådighed over sit bo på grund af indledt konkursbehandling, likvidation eller anden boopgørelse, som kan sidestilles hermed, herunder hvis en privatejet skoles ejers dødsbo behandles som gældsfragåelsesbo.

Foretages den økonomiske opgørelse ved likvidation eller anden ordnet afviklingsmåde under ledelse af en person eller kreds af personer, som direktoratet kan godkende, kan forskud (tilskud) udbetales i en kortere periode. Hvis en privatejet skoles ejers dødsbo er udleveret til privat skifte, skal direktoratet kunne godkende den person, som overtager skolens økonomiske ledelse.

For skoler, der ikke er selvejende institutioner med vedtægter godkendt af ministeriet, og hvis regnskab viser, at indtægterne og statstilskuddet tilsammen overstiger udgifterne med tillæg af 10 pct. af de med skole- og undervisningsvirksomheden forbundne udgifter, nedsættes statstilskuddet med et beløb svarende til halvdelen af det overskydende beløb.

Anskaffelse af og afskrivning på inventar samt afskrivning af bygning og bygningsinstallationer kan indregnes i udgifterne efter de skattemæssige regler herom.

Afskrivningsgrundlaget opgøres uden fradrag af eventuel forskudsafskrivning/forlods afskrivning, frigivelse af investeringsfond m.v. Modsvarende kan forskudsafskrivning, henlæggelse til investeringsfond m.v. ikke indregnes i skolens udgifter.

Regnskab og revision

Regnskab og revision

Skolens regnskabsføring skal være forsvarlig og i overensstemmelse med bogføringsloven samt andre bestemmelser herfor, herunder skolens vedtægter. Skolens økonomiske forvaltning skal være betryggende tilrettelagt.

Skolens regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab omfattende driftsregnskab og status. Årsregnskabet opstilles i overensstemmelse med direktoratets vejledning herom og indsendes inden førstkommende 30. juni.

Årsregnskabet skal underskrives af de personer, som ifølge skolens vedtægter tegner bestyrelsen, ved privatejede skoler af skolens ejer, og af skolens leder.

Skolens bestyrelse eller ejer er ansvarlig for, at regnskabet er rigtigt, og at udgiftsbehovet som grundlag for skolens rammetilskud er korrekt opgjort i overensstemmelse med reglerne i kapitel 3.

Årsregnskabet skal revideres og attesteres og udgiftsbehovet kontrolleres af en statsautoriseret eller registreret revisor efter de regler, som ministeriet fastsætter herom ( 1).

Revisor har, herunder med ansvar over for skolen og direktoratet, pligt til at påse, at regnskabet er rigtigt aflagt, og at tilskudsbetingelserne er overholdt. Revisor skal endvidere påse, at skolens udgiftsbehov som grundlag for rammetilskuddet er i overensstemmelse med reglerne herom i kapitel 3.

Direktoratet foretager stikprøvekontrol af regnskaber og opgørelser af udgiftsbehov og kan kræve alle nødvendige oplysninger og fornøden dokumentation.

Skolens indberetninger m.v.

Skolens indberetninger m.v.

Direktoratet udarbejder efter drøftelse med skoleorganisationerne skemamateriale og bestemmer, hvilke oplysninger der er nødvendige til brug for beregning og anvisning af tilskud og til efterprøvning af tilskudsfastsættelse og tilskudsudbetaling. Direktoratet fastsætter fristen for indsendelse af materiale og andre oplysninger. Hvis fastsatte frister eller krav til indhold og omfang af det pågældende materiale ikke overholdes, kan udbetaling af tilskud eller forskud standses.

Fremgår det ved regnskabsårets afslutning, at en skoles drift har udvist underskud de sidste tre år, eller at egenkapitalen er gået tabt, eller at forfaldne fordringer og kortfristet gæld væsentligt overstiger omsætningsformuen, skal bestyrelsen (skolens ejer) sammen med årsregnskabet til direktoratet indsende en redegørelse for skolens økonomiske forhold, herunder for hvorledes den driftsbalance, driftskapital og likviditet, der er nødvendig for skoledriftens fortsættelse, vil blive genoprettet. Revisors bemærkninger til redegørelsen skal fremgå af revisionsprotokollen, hvoraf udskrift medsendes. En redegørelse kan dog undlades, hvis det af revisionsprotokollen fremgår, at den i 1. punktum nævnte situation alene skyldes regnskabstekniske årsager.

Bliver en skoles bestyrelse, henholdsvis ejer, opmærksom på, at der antagelig ikke er rimelig sikkerhed for skolevirksomhedens fortsættelse, skal direktoratet underrettes omgående, og en redegørelse som nævnt i stk. 1 indsendes hurtigst muligt tillige med årsregnskab eller statusbalance samt udskrift af revisionsprotokollen, hvoraf revisors bemærkninger til redegørelsen skal fremgå.

Giver redegørelsen ikke rimelig sikkerhed for skoledriftens fortsættelse, og tilvejebringes sådan sikkerhed ikke inden en af direktoratet fastsat frist, kan yderligere forskudsudbetaling betinges af, at der stilles garanti af et pengeinstitut.

Direktoratets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Ikrafttræden m.v.

Ikrafttræden m.v.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. september 1989 og har virkning for beregning af tilskud for 1990 og følgende år.

Bilaget til denne bekendtgørelse har dog også virkning for beregning af tilskud for 1988 og 1989.

Lejeudgifter ifølge bestående lejemål, der var godkendt den 1. august 1969 som tilskudsberettigede i henhold til de indtil da gældende tilskudsregler for de frie kostskoler, og som er indgået i tilskudsgrundlaget i perioden 1. august 1969 - 31. december 1987, indgår fortsat i refusionsgrundlaget uden fornyet godkendelse.

Lån af den i § 3, stk. 2, nævnte art, hvis panteret er tinglyst inden den 1. oktober 1968, og som har været godkendt med virkning for tilskudsgrundlaget i perioden 1. august 1969 - 31. december 1987, kan uanset låneformålet fortsat godkendes.

§§ 17-20, § 21, stk. 1, § 24, stk. 3, § 26 og § 27, stk. 1, 3. punktum, i bekendtgørelse nr. 484 af 8. juli 1987 om statstilskud til visse private skoler og §§ 4 og 5 i bekendtgørelse nr. 27 af 25. januar 1984 om tilskudsbetingelser m.v. for folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler ophæves med virkning for beregning af tilskud for 1990 og følgende år.

Cirkulære af 17. december 1985 om rente- og lejetilskud til visse private skoler ophæves for så vidt angår de frie kostskoler med virkning for beregning af tilskud for 1990 og følgende år.

Kulturministeriet, den 31. august 1989, den 31. august 1989

/OLE VIG JENSEN Hanne Saunte/

Bilag

Tilskudsbeløb

For tilskudsåret 1988:

--------------------------------------------------------------------~

Maksimalt og Antal Beløb Beløb Beløb Minimalt antal års pr. års pr. skole pr. m2 m2 pr. elever elev årselev --------------------------------------------------------------------~ Folke- fra 1-40: 13.570 kr. 31.432 kr. 73 kr. 95 / 42 højskoler over 40: 11.563 kr. Landbrugs-fra 1-90: 14.094 kr. 49.292 kr. 44 kr. 87 / 49 skoler over 90: 9.664 kr. Husholdnings- fra 1-40: 11.910 kr. 0 kr. 44 kr. 55 / 13 skoler over 40: 11.344 kr. Efterskoler fra 1-50: 12.719 kr. 44.724 kr. 36 kr. 68 / 32 over 50: 11.491 kr. --------------------------------------------------------------------~ For tilskudsåret 1989: --------------------------------------------------------------------~ Maksimalt og Antal Beløb Beløb Beløb minimalt antal års pr. års pr. skole pr. m2 m2 pr. elever elev årselev --------------------------------------------------------------------~ Folke- fra 1-40: 14.087 kr. 32.430 kr. 77 kr. 99 / 49 højskoler over 40: 12.004 kr. Landbrugs- fra 1-90: 14.631 kr. 50.858 kr. 46 kr. 91 / 60 skoler over 90: 10.032 kr. Husholdnings- fra 1-40: 12.364 kr. 0 kr. 46 kr. 76 / 21 skoler over 40: 11.776 kr. Efterskoler fra 1-50: 13.204 kr. 46.145 kr. 38 kr. 64 / 36 over 50: 11.929 kr. --------------------------------------------------------------------~ For tilskudsåret 1990: --------------------------------------------------------------------~ Maksimalt og Antal Beløb Beløb Beløb minimalt antal års pr. års pr. skole pr. m2 m2 pr. elever elev årselev --------------------------------------------------------------------~ Folke- fra 1-40: 14.282 kr. 32.970 kr. 81 kr. 107/53 højskoler over 40: 12.170 kr. Landbrugs- fra 1-90: 14.834 kr. 51.704 kr. 49 kr. 104/66 skoler over 90: 10.171 kr. Husholdnings-fra 1-40: 12.536 kr. 0 kr. 49 kr. 66/23 skoler over 40: 11.939 kr. Efterskoler fra 1-50: 13.387 kr. 46.913 kr. 40 kr. 67/37 over 50: 12.094 kr.