Bekendtgørelse om frikommuneregulativ nr. 3 for Holbæk om overførelse af kompetence i henhold til by- og landzonelovens § 9, stk. 1, samt bortfald af klagemulighed ved zonetilladelser
BEK nr 592 af 07/09/1989
§ 1
Miljøministeren har den 7. september 1989 godkendt frikommuneregulativ nr. 3 for Holbæk Kommune om overførelse af kompetence i henhold til by- og landzonelovens § 9, stk. 1, fra amtsrådet til byrådet, samt bortfald af klagemulighed ved zonetilladelser givet i lokalplanlagte landzoneområder. jf. § 24 i lov om frikommuner.
§ 2
Frikommuneregulativet indebærer, at § 9, stk. 1, 2, 3 og 4, samt § 10 a, stk. 1, i lov om by- og landzoner, jf. lovbekendtgørelse nr. 446 af 3. oktober 1985, som ændret ved lov nr. 286 af 13. maj 1987, ikke gælder for Holbæk Kommune.
§ 3
Frikommuneregulativet træder i kraft den 1. oktober 1989. Frikommuneregulativet gælder til og med den 31. december 1993.
Frikommuneregulativet vil være fremlagt de samme steder som kommunalbestyrelsens mødedagsordener, jf. lov om kommunernes styrelse § 8, stk. 4.
pre_paragraph I henhold til § 5, stk. 2, i lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 15. juni 1988, med de ændringer, der følger af lov nr. 141 af 8. marts 1989 og lov nr. 323 af 24. maj 1989, meddeles:
Miljøministeriet, den 7. september 1989, den 7. september 1989
/Lone Dybkjær Ole Christiansen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1989
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1989