TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om fordeling af Hovedstadsområdets Trafikselskabs nettoudgifter samt afregning af bidragene

BEK nr 599 af 29/08/1989

DanmarkBekendtgørelse1989

§ 1

Hovedstadsområdets Trafikselskabs nettoudgifter til busdriften fordeles mellem Københavns og Frederiksberg kommuner og Københavns, Frederiksborg og Roskilde amtskommuner i forhold til deres udskrivningsgrundlag i det år, bidraget vedrører (bidragsåret).

Stk. 2

Udskrivningsgrundlaget defineres som (amts)kommunens provenu af indkomstskat ganget med forholdet mellem 100 og (amts)kommunens udskrivningsprocent.

§ 2

De nævnte (amts)kommuner meddeler hvert år senest den 1. september inden bidragsåret selskabet størrelsen af det forventede udskrivningsgrundlag i bidragsåret.

Stk. 2

Beregningen af de enkelte (amts)kommuners bidrag foretages af selskabet.

§ 3

(Amts)kommunernes bidrag til trafikselskabet efterreguleres for forskellen mellem det forventede og det faktiske udskrivningsgrundlag. Det faktiske udskrivningsgrundlag opgøres af Indenrigsministeriet på grundlag af oplysninger fra Statsskattedirektoratet pr. 1. maj i året 2 år efter bidragsåret.

Stk. 2

Efterreguleringen afregnes i året 3 år efter bidragsåret.

§ 4

Selskabet underretter senest to uger før udløbet af fristen for vedtagelsen af de kommunale budgetter for bidragsåret amtsrådene og kommunalbestyrelserne om størrelsen af de enkelte (amts)kommuners bidrag inklusiv efterregulering, jf. § 3.

§ 5

Bidragene efter § 4 indbetales til selskabet af de enkelte (amts)kommuner med 1/12 den første i hver af månederne i bidragsåret.

§ 6

Tvivlsspørgsmål om beregning og afregning af bidrag afgøres af indenrigsministeren.

§ 7

Bekendtgørelsen har virkning fra og med bidragsåret 1990.

pre_paragraph I henhold til § 2, stk. 1 og 2, i lov nr. 274 af 3. maj 1989 om hovedstadsområdets kollektive persontrafik fastsættes:


Indenrigsministeriet, den 29. august 1989, den 29. august 1989

/THOR PEDERSEN Ib Jensen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1989
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1989
Bekendtgørelse om fordeling af Hovedstadsområdets Trafikselskabs nettoudgifter samt afregning af bidragene | TheLawyer.sh