Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme i medfør af lovgivning om arbejdsskadeforsikring

For at en sygdom kan anerkendes som erhvervssygdom, skal følgende generelle betingelser være opfyldt:

1. Den skadelige påvirkning skal styrkemæssigt og tidsmæssigt svare til de påvirkninger, for hvilke der er godtgjort en årsagsmæssig sammenhæng mellem påvirkning og sygdom.

1. Der skal være tale om et sygdomsbillede, der svarer til det sygdomsbillede, for hvilket der er godtgjort en årsagsmæssig sammenhæng mellem påvirkning og sygdom.

1. Der må ikke være oplyst forhold, der gør det overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes andre forhold end de arbejdsmæssige, jf. arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 2.

Hvis der er faktorer, der ikke er arbejdsbetingede, men som antages at medvirke til sygdommen, anerkendes sygdommen som erhvervssygdom, idet der ved erstatningsudmålingen alene ydes erstatning for den del af sygdommen, der skyldes den erhvervsmæssige påvirkning.

I en række tilfælde gælder der endvidere nogle særlige betingelser, som ligeledes skal være opfyldt. Disse betingelser fremgår af fortegnelsens enkelte punkter.

Nedennævnte sygdomme berettiger til anerkendelse som erhvervssygdomme, når såvel de generelle betingelser i § 1 som de særlige betingelser nævnt i de enkelte punkter er opfyldt. Gruppe A Sygdomme, som efter medicinsk og Eksempler på typiske risikoom~ teknisk erfaring kan forårsages råder evt. med angivelse af et af følgende kemiske stoffer: inden for området ofte anvendt kemisk stof. 1. Arsen og visse af dets forbin- Kemisk og metallurgisk delser: hudkræft, nervebetændelse industri. (perifer polyneuropati), Medicinalindustri. Fremstil~ skrumpelever (cirrhosis hepatis), ling af syrer og træimpræg~ lungekræft. neringsmidler. 2. Beryllium og visse af dets Porcelæn- og keramikindustri, forbindelser: berylliumlunge. elektronisk og nuclear (atom) industri. 3. Kulilte, fosgen, blåsyre, Rum, hvor der forekommer ufuld~ cyansalte, cyanforbindelser og stændig forbrænding, Iltning af cyanater. klorholdige affedtningsmidler Kulilte: organisk hjerneskade indenfor metalindustrien. efter svære forgiftningstilfælde Galvanisering, stålhærdning med bevidstløshed samt guld- og sølvarbejde. Acrylonitril: leverbetændelse (hepatitis toxica). Isocyanater: astma bronchiale. 4. Kadmium og visse af dets Galvaniserings- og forbindelser: farveindustri. nyreskade forenelig med kadmiumforgiftning. 5. Krom og visse af dets Metal- og farveindustri. forbindelser: Cementstøbning og anvendelse allergisk eksem, astma af kromgarvede produkter. bronchiale, betændelser i slimhinder i øjne og øvre luftveje, perforation af næseskillevæg, lungekræft efter mangeårig betydelig påvirkning. 6. Kviksølv og visse forbindelser Elektrokemisk og elektromeka~ heraf: nisk industri. Laboratorie~ organisk hjerneskade forenelig arbejde. Fremstilling af med kronisk kviksølvforgiftning, måleinstrumenter. nyreskade (nephrotisk syndrom). 7. Mangan og visse forbindelser Fremstilling af tørelementer heraf: samt lakker og farver. rystelammelse (paralysis agitans) efter svær manganeksposition. 8. Salpetersyre, kvælstoffilter, Fremstilling af kunstgødning ammoniak og dets forbindelser: sprængstoffer, farver og varig lungeskade efter svær lakker. Metalætsning, akut udsættelse. gelbbrænding. Ved saltpeter~ syreanvendelse og ved forbrænding af kvælstofholdige produkter (kunstgødning), køleanlæg. 9. Nikkel og kobolt samt visse Specialstål, mønter, smykker. forbindelser heraf: Nikkel: allergisk eksem, lungekræft og strubekræft efter mangeårig betydelig påvirkning, Kobolt: astma bronchiale, hårdmetallunge, 10. Fosfor og visse forbindelser Fremstilling af bekæmpelses~ heraf: midler. Polyneuropati, lungeødem med varig lungeskade til følge. 11. Bly: Akkumulator-, farve- og tidlig åndssvækkelse plastindustri. Skrotning. (præsenil demens), nervebetændelse (perifer polyneuropati), nyreskade (kronisk interstitiel nephritis). 12. Svovldioxid, svovlsyre, Fremstilling af svovlsyre. svovlbrinte: Papir-, akkumulator-, sæbe~ Svovlbrinte: Hjerneskade efter og kunstsilkeindustri. svær akut udsættelse. Svovldioxid og svovlsyre: Lungeskade efter svær akut udsættelse. 13. Tallium og dets forbindelser: Fremstilling af fyrværkeri og Talliumforgiftning (hårtab, rottegift. nervebetændelse og synsforstyrrelser). 14. Vanadium og dets forbindelser: Fremstilling af specialstål, kronisk bronchitis og farver og lakker. lungebetændelse. 15. Klor, brom og jod samt deres Disse stoffer (halogenerne) uorganiske forbindelser, fluor og deres forbindelser og dets forbindelser: forekommer alle i vid Fluorose, varig lungeskade udstrækning inden for mange efter svær akut udsættelse. industrigrene, f.eks som blegemidler. 16. Kulbrinter og deres derivater: Kemiske produkter med indhold Organiske opløsningsmidler: af organiske opløsningsmidler Tidlig åndssvækkelse (farver, lakker, rensemidler, (toxisk hjerneskade), nyreskade råstoffer fra den kemiske (glomerulonephritis) industri og plastindustrien a) Klorerede opløsningsmidler: m.m.) eller desinfektions~ leverskade og konserveringsmidler (hepatitis toxica). (formaldehyd, oxalsyre, b) Benzen: blodmangel fenol m.m.) (aplastisk anæmi), blodkræft (myeloid leukæmi), c) Hexan, metylbutylketon: nervebetændelse (perifer polyneuropati). 17. Organiske kvælstof Kemiske produkter med indhold (nitrogen)-forbindelser: af aminer, nitroaminer m.m. 2-naphtylamin: blærekræft, Eksempelvis indenfor levneds~ Benzidin: blærekræft, middel-, farvestof- og Dimetylformamid: sprængstofindustrien. leverbetændelse (hepatitis toxica). Gruppe B Hudsygdomme forårsaget af stoffer Sygdommens art: og påvirkninger, der ikke er nævnt andetsteds: 1. Hudkræft og præcancerøse hudlidelser, der skyldes påvirkning af sod, tjære, asfalt, beg, antracen, mineralske olier, råparafin og disse stoffers forbindelser, produkter og affald. 2. Hudlidelser forårsaget på Overfølsomhed over for mel, arbejdspladsen af stoffer der løgvækster, sild, søkørvel, ikke er nævnt andetsteds, når olie og skæreolier m.m. overfølsomheden over for stoffet er sikkert påvist. 3. Andre hudlidelser (f.eks toksiske eksemer), forårsaget af stoffer eller påvirkninger, der ikke er nævnt andetsteds, når der er sikker sammenhæng mellem lidelsens fremkomst og beståen og et eller flere irritationsstoffers eller fysiske faktorers tilstedeværelse i arbejdsmiljøet. Gruppe C Sygdomme fremkaldt ved indånding af Risikoområder: stoffer, der ikke er nævnt andetsteds. 1. Silicose. Sandblæsning jernstøbning, jernstøbning stenhugning o.lign. 2. Lidelser fremkaldt af asbest: Arbejde med isoleringsmateria~ a) Lungeasbestose ler af asbest, asbestcement b) Udbredt bindevævsdannelse i (eternit), bremsebelægninger lungehinden med påvirket m.v. lungefunktion c) Kræft i lunge- og bughinde (malignt mesotheliom) d) Kræft i lunger (bronchogent carcinom) og luftveje (larynx-cancer) 3. Lungefibrose forårsaget af andre Arbejde med kaolin, talcum m.m. silicium-forbindelser. 4. Bronchopulmonale lidelser Lungelidelser forårsaget af forårsaget af støv eller dampe støv og/eller dampe fra de fra aluminium eller dets nævnte stoffer. forbindelser samt af støv fra hårde metaller. 5. Asthma (allergisk og Det er en forudsætning for ikke-allergisk) og rhinitis anerkendelse, at det sandsyn~ allergica, forårsaget på liggøres, at den arbejdsmæssige arbejdspladsen, ved indånding af påvirkning er årsag til lidel~ støv eller dampe fra sen. Refleksasthma ved a) planter eller planteprodukter, udsættelse for uspecifikke b) dyr eller dyriske produkter, luftvejsirritanter er ikke c) enzymer, farvestoffer, omfattet af punktet. kunstharpiks eller medikamenter til disse. d) isocyanater og visse anhydrider i epoxyresiner. 6. Lungelidelse forårsaget af visse Sygdommens art: organiske materialer »Farmers lung«, »mushroom (svampesporer, dyrisk protein workers lung« m.v. og »bird o.lign.): breeders lung«. Allergisk alveolitis, luftfugtersyge, byssinosis. 7. Kronisk bronchitis forårsaget af mange års massiv udsættelse for uspecifikt støv, herunder støv fra isoleringsmaterialer, støv fra korn- og foderstoffer, støv fra træforarbejdning og røg fra svejsning og flammehøvling. Hos rygere kan kronisk bronchitis normalt kun anerkendes, hvis tobaksforbruget har været beskedent. Gruppe D Infektiøse og parasitære sygdomme. Sygdommens art: 1. Infektiøse og parasitære sygdomme Eksempelvis stivkrampe, overført til mennesker fra dyr ornitose, kalvekastningsfeber, eller dyrisk materiale. Samme miltbrand, Weills syge, sygdomme forårsaget af arbejde i tuberkuløs smitte fra dyr. renovationsanlæg, ledningsnet hertil og ligende. 2. Infektionssygdomme hos sygehus- Hepatitis, stafylokokker, og plejepersonale med kontakt med tuberkulose, AIDS. patienter med samme infektion eller med inficeret materiale samt hos forskningspersonale med kontakt med inficeret materiale. 3. Tropesygdomme som f.eks malaria, amøbiasis, trypanosomiasis, denguefeber, pappatacifeber, maltafeber, tilbagefaldsfeber, gul feber, pest leishmaniose, framboesi, lepra, plettyfus og andre febersygdomme fremkaldt af richettsia. Gruppe E Sygdomme forårsaget af fysiske Sygdommens art: påvirkninger. 1. Sygdomme forårsaget af ioniserende stråling. 2. Grå stær forårsaget af stråleenergi. 3. Døvhed eller generende tunghørighed forårsaget af støj. 4. Sygdomme forårsaget af arbejde i komprimeret luft. 5. Knogle- og ledsygdomme samt Eksempelvis »hvide fingre« lidelser i kar og nerver og neuropathi. forårsaget af vedvarende højfrekvente vibrationer. 6. a) Sygdomme i ledkapslernes Eksempelvis: Betændelse i slimsække forårsaget af slimsæk foran knæskal efter vedvarende tryk. knæliggende arbejde. b) Følgende lidelser, når lidelsen har medført hel eller delvis opgivelse af det sædvanlige arbejde: 1) Tendovaginitis Punktet omfatter ikke (seneskedehindebetændelse), stenoserende tendovaginitis tendinitis og peritendinitis (springfinger og de Quervain's (betændelse i sener og i syndrom) vævet umiddelbart omkring senerne) på underarme og hænder forårsaget af uvant og særligt belastende arbejde, når lidelsen opstår indenfor 6 måneder efter det uvante arbejdes påbegyndelse 2) Epicondylitis lateralis (tennisalbue) enten i) forårsaget af uvant og særligt belastende arbejde, når lidelsen opstår indenfor 6 måne- der efter det uvante arbejdes påbegyndelse, eller ii) forårsaget af hurtigt Risikoområder: gentagne og stærkt Som eksempel på hurtigt belastende gentagne og stærkt belastende arbejdsbevægelser. arbejdsbevægelser kan nævnes filetskærere og slagteriarbejdere, der udfører udskæringsarbejde. 3) Forandringer i skulder- leddets rotatorsener opstået efter længere tids statisk belastning med armene hævede over skulderhøjde. c) Menisklidelser opstået ved arbejde i hugsiddende stilling under trange arbejdsforhold. d) Nervelammelser som følge af udefra kommende tryk. Gruppe F Kræftlidelser, som ikke er nævnt andetsteds. Kræftlidelser forårsaget af et stof optaget på IARC's til enhver tid gældende liste over kræftfremkaldende stoffer i kategori 1 og 2A, jfr. bilag 1. Gruppe G Sygdomme i tænder og tandkød. Risikoområder: Sukker- og melcaries lokaliseret Mel- og brødfabrikker, kiks~ især på fortændernes facialflader og vaffelfabrikker, (forflader). Denne caries skal være chokoladefabrikker, bagerier udviklet efter mindst 5 års og lignende. sammenhængende arbejde i sukker- og melbranchen, og lidelsen skal være dokumenteret senest ved arbejdsophør i branchen.

Nedennævnte fosterskader anerkendes med barnet som erstatningsberettiget efter lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovens § 1, stk. 3 og 4 under forudsætning af, at det dokumenteres, at moderen i sit arbejde under graviditeten har pådraget sig en infektion som nævnt under 1) eller har været udsat for en påvirkning som nævnt under 2), 3) og 4), når tillige de i bekendtgørelsens § 1 nævnte generelle betingelser er opfyldt: b)Cytomegalovirus: mental retardering, grå stær, microcephali. c)Herpes: hjernebetændelse. d)Variceller-zoster (skoldkopper og helvedesild): hjernebetændelse, ekstremitetsmisdannelser. e)Coxsackie-B-virus: hjernebetændelse. f)Poliomyelitis: hjernebetændelse, ekstremitetslammelser. g)AIDS: hjernebetændelse. h)Hepatitis B-virus: leverbetændelse. i)Listeria: hjernebetændelse. j)Toxoplasmose (haresyge): microcephali, hydrocophalus, nethindebetændelse, leverbetændelse. a)Methylkviksølv: microcephali, mental retardering. b)Bly: hjernebetændelse, retarderet udvikling. c)PCB: lav fødselsvægt, hudforandringer. a)Stråling (radioaktivitet): microcephali, maligne sygdomme. b)Ekstrem fysisk arbejdsbelastning: for tidlig fødsel og komplikationer hertil. a)For tidlig fødsel og komplikationer hertil.

1. Infektioner:

a) Rubella (røde hunde): mental retardering, microcephali, grå stær, døvhed, hjertesygdom.

1. Kemiske stoffer:

1. Andre skadelige påvirkninger:

1. Fysiske traumer (ulykker og vold):

Ydelser efter arbejdsskadeforsikringsloven og anordning for Grønland om arbejdsskadeforsikring kan tillige tilkendes for andre sygdomme end erhvervssygdomme, såfremt det godtgøres, enten at sygdommen efter den nyeste medicinske erfaring opfylder de betingelser, som er nævnt i arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 1, 1. og 3. pkt., og Grønlandsanordningens § 11, stk. 1, 1. og 3. pkt., for optagelse på erhvervssygdomsfortegnelsen, eller at den må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art.

Bekendtgørelsen træder, bortset fra § 3, i kraft den 1. februar 1989 og finder fra denne dato anvendelse ved afgørelsen af, om en anmeldt lidelse kan anerkendes som erhvervssygdom. Fra samme tidspunkt ophæves bekendtgørelse nr. 276 af 23. maj 1986 om fortegnelse over erhvervssygdomme.

For ikrafttrædelse af reglerne om anerkendelse af fosterskade hidrørende fra moderens arbejde under graviditeten gælder bestemmelsen i § 2 i lov nr. 743 af 7. december 1988, om ændring af lov om arbejdsskadeforsikring (Erstatning for fosterskader).

pre_paragraph I henhold til § 10, stk. 1, 2. pkt. i lov om arbejdsskadeforsikring jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 27. juni 1987 som ændret ved lov nr. 743 af 7. december 1988 og § 11, stk. 1, 2. pkt. i anordning nr. 558 af 28. december 1979 om arbejdsskadeforsikring for Grønland, fastsættes følgende:

Sikringsstyrelsen, den 20. januar 1989, den 20. januar 1989

/F. B. Svarrer Kirsten Tjagvad/

Bilag

Afskrift af IARC's liste, jf. § 2, gruppe F. ( 1)

Gruppe 1

Aflatoxins

Aluminium production

4-Aminobiphenyl

Analgesic mixtures containing phenacetin

Arsenic and arsenic compounds

Asbestos

Auramine, manufacture of

Azathioprine

Benzene

Benzidine

Betel quid with tobacco

N, N-Bis(2-chloroethyl)-2-naphthylamine (Chlornaphazine)

Bis(chloromethyl)ether and chloromethyl methyl ether (technical-grade)

Boot and shoe manufacture and repair

1,4-Butanediol dimethanesulphonate (Myleran)

Chlorambucil

1-(2-Chloroethyl)-3-(4-methylcyclohexyl)-1-nitrosourea (Methyl-CCNU) Chromium compounds, hexavalent

Coal gasification

Coal-tar pitches

Coal-tars

Coke production

Cyclophosphamide

Diethylstilboestrol

Erionite

Furniture and cabinet making

Haematite mining, underground, with exposure to radon

Iron and steel founding

Isopropyl alcohol manufacture, strong-acid process

Magenta, manufacture of

Melphalan

8-Methoxypsoralen (Methoxsalen) plus ultraviolet radiation

Mineral oils, untreated and mildly-treated

MOPP (combined therapy with nitrogen mustard, vincristine, procarbazine and

prednisone) and other combined chemotherapy including alkylating agents

Mustard gas (Sulphur mustard)

2-Naphthylamine

Nickel and nickel compounds

Oestrogen replacement therapy

Oestrogens, nonsteroidal

Oestrogens, steroidal

Oral contraceptives, combined

Oral contraceptives, sequential

The rubber industry

Shale-oils

Soots

Talc containing asbestiform fibres

Tobacco products, smokeless

Tobacco smoke

Treosulphan

Vinyl chloride

Gruppe 2 A

Acrylonitrile

Adriamycin

Androgenic (anabolic) steroids

Benz(a)anthracene

Benzidine-based dyes

Benzo(a)pyrene

Beryllium and beryllium compounds

Bischloroethyl nitrosourea ( BCNU)

Cadmium and cadmium compounds

1-(2-Chloroethyl)-3-cyclohexyl-1 -nitrosourea (CCNU)

Cisplatin

Creosotes

Dibenz(a, h)anthracene

Diethyl sulphate

Dimethylcarbamoyl chloride

Dimethyl sulphate

Epichlorohydrin

Ethylene dibromide

Ethylene oxide

N-Ethyl-N-nitrosourea

Formaldehyde

5-Methoxypsoralen

4,4'-Methylene bis(2-chloroaniline) (MOCA) N-Methyl-N-nitro-N-nitrosoguanidine (MNNG)