Bekendtgørelse om underretning og klagevejledning til patienter i forbindelse med anvendelse af tvang i psykiatrien

Når den indlæggende læge skønner, at tvangsindlæggelse er påkrævet, jf. lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien § 6, stk. 2, skal lægen underrette patienten herom.

Den indlæggende læge skal samtidig underrette patienten om baggrunden for tvangsindlæggelsen samt om formålet hermed og vejlede patienten om udsigterne til en bedring af helbredstilstanden, jf. lovens §§ 3 og 31. Samme pligt påhviler den modtagende afdelings læge. Tvangstilbageholdelse

Fremsættes anmodning om udskrivning, skal overlægen inden 24 timer meddele patienten, om denne kan udskrives, eller om tvangstilbageholdelse skal ske. Fremsættes anmodningen om udskrivning inden for det første døgn efter, at tvangsindlæggelse har fundet sted, skal overlægens beslutning dog meddeles senest 48 timer regnet fra tvangsindlæggelsen.

Har overlægen besluttet, at tvangstilbageholdelse skal ske, skal underretningen indeholde oplysning om baggrunden for beslutningen om tvangstilbageholdelse, om formålet hermed og om udsigterne til en bedring af helbredstilstanden. Fælles regler for frihedsberøvelse

Såfremt overlægen ved efterprøvelsen af frihedsberøvelsen efter lovens § 21, stk. 2, træffer afgørelse om, at frihedsberøvelsen skal opretholdes, skal patienten efter begæring underrettes om afgørelsen.

Når betingelserne for frihedsberøvelse i lovens § 5 ikke længere er opfyldt, skal frihedsberøvelsen straks bringes til ophør. Patienten underrettes straks herom, jf. lovens § 11. Tvangsbehandling, fiksering m.v.

Når tvangsbehandling efter lovens kapitel 4 eller tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt eller beskyttelsesfiksering efter lovens kapitel 5 skønnes at være påkrævet, skal patienten underrettes herom.

Underretningen skal indeholde oplysning om det nærmere indhold af den påtænkte tvang, baggrunden for at anvende tvang og formålet hermed. Ved tvangsbehandling skal patienten endvidere vejledes om udsigten til en bedring af helbredstilstanden og behandlingens virkninger og mulige bivirkninger.

Underretningen skal foretages snarest muligt, og inden den påtænkte tvang anvendes.

Ved tvangsfiksering eller anvendelse af fysisk magt i medfør af lovens §§ 15-17 ( 1) kan underretningen dog undlades i særlig hastende tilfælde, herunder navnlig i tilfælde hvor tvang anvendes for at afværge overhængende fare. I disse tilfælde skal patienten snarest muligt efter tvangsindgrebets iværksættelse underrettes om begrundelsen for at anvende tvang og om formålet hermed.

Såfremt beskikkelse af en patientrådgiver ikke er obligatorisk efter lovens § 24, stk. 1, skal patienten i forbindelse med underretningen efter § 6 vejledes om adgangen til at få beskikket patientrådgiver. Underretningens form

Underretningen foretages mundtligt, men patienten kan forlange efterfølgende at få en skriftlig begrundelse for tvangsanvendelsen.

Klagevejledning

Klagevejledning

Ved enhver anvendelse af tvang skal patienten vejledes om adgangen til at påklage indgrebet samt oplyses om, i hvilket omfang en klage har opsættende virkning på beslutningen om anvendelse af tvang, jf. lovens § 32, stk. 2 og 3.

Klagevejledningen skal så vidt muligt gives i forbindelse med, at patienten underrettes om tvangsindgrebet.

Såfremt en klage over beslutning om tvangsbehandling har opsættende virkning efter lovens § 32, stk. 3, skal klagevejledning gives snarest muligt og inden tvangsbehandlingen iværksættes. Vejledningens indhold

Ved tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse skal overlægen sørge for, at patienten vejledes om adgangen til domstolsprøvelse efter retsplejelovens kapitel 43 a. Patienten skal endvidere vejledes om, at begæring om sagens indbringelse for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a skal fremsættes inden 4 uger efter frihedsberøvelsens ophør, samt at senere fremsættelse af begæringen indtil 6 måneder efter frihedsberøvelsens ophør undtagelsesvis kan tillades af justitsministeren, når der foreligger særlig grund til at afvige fra fristen. Patienten skal yderligere gøres bekendt med, at sagen vil blive indbragt for retten af sygehusmyndigheden, og at retten beskikker en advokat for patienten, medmindre den pågældende selv har antaget en advokat.

Ved tvangsbehandling, tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt og beskyttelsesfiksering skal patienten vejledes om adgangen til at påklage indgrebet til patientklagenævnet. Patienten skal endvidere vejledes om, at klagen vil blive indbragt for patientklagenævnet af sygehusmyndigheden, såfremt patienten eller patientrådgiveren fremsætter begæring herom, jf. lovens § 36.

Patienten skal endvidere efter anmodning vejledes om klagesagsproceduren for patientklagenævnet, herunder om patientens og patientrådgiverens ret til mundtligt at forelægge sagen for nævnet samt om fristen for nævnets afgørelse, jf. lovens § 37. Vejledningens form

Klagevejledning gives mundtligt. Klagevejledning skal endvidere gives skriftligt, såfremt patienten fremsætter begæring herom.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1989.

Justitsministeriet, den 20. september 1989, den 20. september 1989

/H.P. CLAUSEN Søren Axelsen/