Bekendtgørelse om forretningsorden for de psykiatriske patientklagenævn

Efter § 35 i lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien oprettes i hvert statsamt samt i Københavns Kommune et patientklagenævn.

Patientklagenævnet behandler klager over tvangsbehandling, tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt og beskyttelsesfiksering på de psykiatriske afdelinger, der hører under den eller de sygehusmyndigheder, som er beliggende i det pågældende statsamt.

Parter i sagen er patienten og sygehusmyndigheden. Er klagen tillige rettet mod nærmere angivne medicinalpersoner, har de pågældende ligeledes stilling som parter.

Ved afgørelsen af den enkelte sag består patientklagenævnet af 3 personer: vedkommende statsamtmand (i Københavns Kommune overpræsidenten) som formand, et medlem beskikket efter indhentet udtalelse fra Den Almindelige Danske Lægeforening samt et medlem beskikket efter indhentet udtalelse fra De Samvirkende Invalideorganisationer.

Er statsamtmanden undtagelsesvis forhindret i at deltage i et møde, fungerer statsamtmandens stedfortræder som formand for patientklagenævnet.

Er et medlem forhindret, deltager den pågældendes stedfortræder.

Statsamtet varetager patientklagenævnets sekretariatsopgaver og afholder udgifterne ved nævnets virksomhed, herunder vederlag til nævnets medlemmer.

Forberedelse af sagerne

Forberedelse af sagerne

Efter lovens § 36 skal sygehusmyndigheden efter anmodning fra patienten eller patientrådgiveren indbringe sagen for patientklagenævnet.

Patienten og patientrådgiveren har endvidere mulighed for selv at indbringe sagen direkte for patientklagenævnet.

Ved sagens modtagelse træffer nævnets formand afgørelse om, hvorvidt klagen falder inden for nævnets kompetenceområde. Er det utvivlsomt, at klagen falder uden for nævnets kompetence, videresender formanden sagen til rette myndighed og underretter parterne herom. I andre tilfælde behandles spørgsmålet af patientklagenævnet.

Ved sagens modtagelse påser nævnets formand, at de nødvendige oplysninger er medsendt, herunder en angivelse af, hvad der klages over, en udskrift af tvangsprotokollen samt en erklæring fra vedkommende overlæge.

Indbringer patienten eller patientrådgiveren klagen direkte for patientklagenævnet, underretter nævnets formand sygehusmyndigheden om klagen og anmoder samtidig sygehusmyndigheden om at fremsende de fornødne oplysninger til nævnet, herunder en udskrift af tvangsprotokollen samt en erklæring fra vedkommende overlæge.

Nævnets formand sørger i øvrigt for sagens oplysning og træffer bestemmelse om tilvejebringelse af eventuelle yderligere erklæringer m.v.

Nævnet eller et af dettes medlemmer, der af nævnet bemyndiges hertil, kan i forbindelse med behandlingen af en konkret sag foretage besigtigelse på vedkommende psykiatriske afdeling.

Afholdelse af møder

Afholdelse af møder

Formanden fastsætter tid og sted for møderne og leder nævnets møder.

Formanden kan bestemme, at sager af særlig hastende karakter, herunder klager over beslutning om tvangsbehandling, der efter lovens § 32, stk. 3, i almindelighed har opsættende virkning, skal behandles forud for tidligere indkomne sager.

Patienten, patientrådgiveren, sygehusmyndigheden, vedkommende overlæge og eventuelt andre involverede medicinalpersoner underrettes om tid og sted for det møde i patientklagenævnet, hvor den pågældende sag skal behandles.

Efter lovens § 37, stk. 2, har patienten og patientrådgiveren ret til mundtligt at forelægge sagen for nævnet. Samme ret har repræsentanter for sygehusmyndigheden, vedkommende overlæge og eventuelt andre involverede medicinalpersoner.

I særlige tilfælde, hvor hensynet til patientens helbred eller til sagens behandling i nævnet afgørende taler herfor, kan nævnet bestemme, at patienten helt eller delvis skal være udelukket fra at deltage i forhandlingerne, jf. lovens § 37, stk. 2, 2. pkt.

Patientklagenævnets møder er ikke offentlige.

Afgørelser m.v.

Afgørelser m.v.

Efter lovens § 37, stk. 3, skal patientklagenævnet træffe afgørelse snarest muligt. Er afgørelse ikke truffet inden 14 dage efter klagens modtagelse, skal nævnet underrette patienten og patientrådgiveren om grunden hertil samt om, hvornår afgørelse kan forventes at foreligge.

Nævnets afgørelser træffes efter mundtlig votering ved stemmeflerhed.

Afgørelsen indføres i en beslutningsprotokol. Et medlem kan kræve tilført protokollen en kort begrundelse for sit standpunkt.

Nævnets afgørelser udfærdiges skriftligt uden angivelse af et eventuelt mindretalsvotum og underskrives af formanden eller den, formanden bemyndiger hertil.

Nævnets afgørelse sendes til sagens parter.

Nævnets afgørelser kan gå ud på, at tvangsindgrebet godkendes, eller at indgrebet findes at være foretaget med urette. Ved klage over beslutning om tvangsbehandling kan nævnet godkende eller tilsidesætte beslutningen.

Er klagen rettet mod den eller de medicinalpersoner, der har deltaget i den påklagede tvangsudøvelse, tager nævnet stilling til, om der i den anledning er grundlag for at udtale kritik over for de(n) pågældende.

Patientklagenævnets afgørelser kan påklages til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.

Forskellige bestemmelser

Forskellige bestemmelser

Der påhviler nævnets medlemmer tavshedspligt.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1989.

Justitsministeriet, den 20. september 1989, den 20. september 1989

/H. P. CLAUSEN Jørgen Paulsen/