Bekendtgørelse om mægling i sager om separation og skilsmisse
BEK nr 623 af 22/09/1989
§ 1
Inden der gives separation eller skilsmisse, kan der, hvis begge parter ønsker det, ske mægling ved en præst.
§ 2
Er ægtefællerne medlemmer af folkekirken, sker mægling ved præsten i det sogn, hvor ægtefællerne eller en af dem bor eller opholder sig.
Tilhører ægtefællerne eller en af dem en anden folkekirkelig menighed end sognemenigheden, kan mægling foretages af præsten for denne anden menighed.
§ 3
Tilhører ægtefællerne eller en af dem et trossamfund uden for folkekirken, kan mægling foretages af præsten for den menighed, som ægtefællerne eller en af dem tilhører.
§ 4
§§ 1-3 finder tilsvarende anvendelse på registreret partnerskab, jf. lov nr. 372 af 7. juni 1989 om registreret partnerskab, § 5, stk. 1.
§ 5
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1989.
pre_paragraph I medfør af § 43, stk. 1, 2. pkt., i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 630 af 15. september 1986, som ændret ved lov nr. 209 af 5. april 1989 fastsættes:
Kirkeministeriet, den 22. september 1989, den 22. september 1989
/Torben Rechendorff J. U. Jørgensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1989
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1989