Bekendtgørelse om ægteskabs opløsning

Søges separation eller skilsmisse ved bevilling af ægtefællerne i forening, sendes ansøgningen til statsamtet på det sted, hvor ægtefællerne eller en af dem bor eller opholder sig.

Søges separation eller skilsmisse ved bevilling af den ene ægtefælle, sendes ansøgningen til statsamtet på det sted, hvor den ægtefælle, fra hvem der søges separation eller skilsmisse, bor eller opholder sig. Har ægtefællen ikke bopæl eller ophold her i landet, sendes ansøgningen til statsamtet på det sted, hvor ansøgeren bor eller opholder sig.

Har ingen af ægtefællerne bopæl eller ophold her i landet, sendes ansøgningen til Københavns Overpræsidium.

Civilretsdirektoratet kan dog bemyndige et andet statsamt til at behandle sagen.

Ansøgningen skal underskrives af ægtefællerne personligt. Ansøgningen skal være vedlagt vielsesattest, fødsels-, dåbs eller navneattester for ægtefællerne og eventuelle fællesbørn under 18 år. Ved ansøgningen kan bruges en blanket, der udleveres af statsamtet.

Ansøgning om skilsmisse på grundlag af separation, skal være ledsaget af separationsbevillingen eller udskrift af separationsdommen og skal indeholde ægtefællernes erklæring om, at de efter opnået separation har levet adskilt i 6 måneder og ikke senere har genoptaget samlivet samt oplysning om, hvorvidt fællesboet er delt.

Ansøgning om skilsmisse efter lovens § 32 skal være ledsaget af bevis for, at ægtefællerne på grund af uoverensstemmelser har levet adskilt i de sidste 2 år.

Ved ansøgning om skilsmisse efter lovens §§ 33-35 påhviler det ægtefællerne at tilvejebringe den dokumentation for skilsmissegrunden, som statsamtet skønner nødvendig.

Statsamtet kan behandle en ansøgning om separation eller skilsmisse, selv om den ikke opfylder kravene efter § 2, 2. pkt. eller §§ 3-5.

Vilkårsforhandling

Vilkårsforhandling

Vilkårsforhandling, jf. lovens § 44, skal foretages forinden bevilling meddeles.

Vilkårsforhandling skal dog ikke foretages, hvis der ansøges om skilsmisse efter lovens § 31, og vilkårene for separationen gælder for tiden efter skilsmissen. Statsamtet kan dog bestemme, at der skal foretages vilkårsforhandling, herunder at § 11 skal anvendes, hvis en ægtefælle anmoder derom, eller statsamtet i øvrigt finder en vilkårsforhandling hensigtsmæssig.

Skal der mægles mellem ægtefællerne efter lovens § 43, stk. 1, eller skal der finde rådgivning sted, jf. lovens § 43, stk. 2, udsættes vilkårsforhandlingen til mæglingen eller rådgivningen er afsluttet.

Vilkårsforhandling foretages af statsamtet eller af politimesteren efter statsamtets bemyndigelse.

Vilkårsforhandling skal foretages samtidig med begge ægtefæller. Dog kan statsamtet undtagelsesvis bestemme, at vilkårsforhandlingen foretages særskilt, eventuelt ved forskellige myndigheder, med hver ægtefælle, såfremt ganske særlige omstændigheder taler derfor.

Ægtefællerne skal møde personligt til vilkårsforhandlingen efter tilsigelse fra den myndighed, der skal foretage vilkårsforhandlingen. Tilsigelsen skal indeholde oplysning om, at udeblivelse uden lovligt forfald medfører, at sagen ikke kan fremmes ved bevilling.

Er en ægtefælle på grund af langvarig sygdom forhindret i at møde til vilkårsforhandling, og er dette dokumenteret ved lægeattest, kan ægtefællen i stedet møde ved fuldmægtig. Fuldmægtigen skal være myndig og have skriftlig fuldmagt.

Vilkårsforhandling med en ægtefælle, der har ophold i udlandet, foretages hos den danske repræsentant på det sted, hvor ægtefællen opholder sig eller kan give møde.

Vilkårsforhandling med en ægtefælle, der ikke har ophold her i landet, kan undlades, hvis ansøgningen om separation eller skilsmisse er udfærdiget af en dansk advokat, er underskrevet af begge ægtefæller personligt og indeholder vilkårene for separationen eller skilsmissen. Den, der ikke har ophold her i landet, skal have underskrevet i advokatens nærværelse eller for en dansk myndighed eller en stedlig notar, der har attesteret underskriftens ægthed.

Vilkårsforhandling kan endvidere undlades med en ægtefælle, der ikke har ophold her i landet, hvis den pågældende skriftligt tiltræder vilkårene for separationen eller skilsmissen på grundlag af en udskrift af den vilkårsforhandling, der er foretaget med den anden ægtefælle. Tiltrædelsen skal ske ved underskrift for en dansk repræsentation, en stedlig notar, eller anden stedlig myndighed, som den danske repræsentation i det pågældende land kan godkende, eller for kaptajnen på et skib, med hvilket den pågældende er forhyret.

Uanset reglen i stk. 2 skal der dog foretages vilkårsforhandling med begge ægtefæller, hvis den ægtefælle, der bor eller opholder sig her i landet, under vilkårsforhandlingen fremsætter ønske om ændring af de aftalte vilkår.

Skal der foretages vilkårsforhandling i udlandet, og kan den ikke gennemføres, forelægges sagen for Civilretsdirektoratet.

Separation eller skilsmisse,

Separation eller skilsmisse,

Bevilling til separation eller skilsmisse kan meddeles, når:

1. en af ægtefællerne har bopæl her i landet, eller

1. begge ægtefæller er danske statsborgere, eller

1. en af ægtefællerne er dansk statsborger, og det godtgøres, at den pågældende på grund af sit statsborgerskab ikke vil kunne opnå separation eller skilsmisse i det land, hvor den pågældende har bopæl, eller

1. skilsmisse søges på grundlag af separation meddelt her i landet inden for de sidste 5 år.

For statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige gælder reglerne i kapitel 4.

Separation eller skilsmisse

Separation eller skilsmisse

Bevilling til separation eller skilsmisse mellem ægtefæller, der er statsborgere i et nordisk land, eller af hvilke den ene er statsborger i et af de nordiske lande, mens den anden er statsborger i et andet af disse lande, kan meddeles her i landet, når:

1. begge ægtefæller er bosat her, eller de senest har været bosat samtidig her, og en af dem fortsat er bosat her, eller

1. en af ægtefællerne har dansk statsborgerret, medmindre begge ægtefæller er bosat i et af de andre nordiske lande, eller de senest har været bosat samtidig i et af disse lande og en af dem fortsat er bosat der, eller

1. begge ægtefæller har dansk statsborgerret, og der søges om skilsmisse på grundlag af separation.

Separation, som er opnået i Island eller Norge giver her i landet samme ret til skilsmisse som en her meddelt separation.

Søges skilsmisse på grundlag af en separationsdom afsagt i Island eller Norge skal der forevises domsudskrift forsynet med erklæring om, at dommen er retskraftig. Denne bevidnelse afgives i Island af Justitsministeriet og i Norge af vedkommende domstol.

Søges skilsmisse på grundlag af en islandsk separationsbevilling, skal den originale bevilling eller en genpart bekræftet af det islandske justitsministerium eller en sysselmand eller byfoged i Island forevises. Er ægtefællerne separeret ved norsk bevilling, skal den originale bevilling eller attest fra det norske justitsdepartement eller en fylkesmand i Norge om, at separation er bevilget på en bestemt dag, forevises.

Bekræftelse (legalisation) af underskrifter kræves ikke.

Fastsættelse af størrelsen af bidrag

Fastsættelse af størrelsen af bidrag

Skal en ægtefælle ifølge en bevilling til separation eller skilsmisse betale bidrag til den anden ægtefælles underhold, behandles en ansøgning om fastsættelse af bidrag af det statsamt, der har meddelt bevillingen, hvis ansøgningen indgives under vilkårsforhandlingen. Det samme gælder, hvis ansøgningen indgives inden 3 måneder efter at bevillingen er meddelt, og en af ægtefællerne fortsat bor inden for det pågældende statsamts område.

I andre tilfælde behandles ansøgningen af statsamtet på det sted, hvor den ægtefælle, der skal betale bidrag, bor. Har denne ægtefælle ikke bopæl her i landet, behandles ansøgningen af statsamtet på det sted, hvor ægtefællen opholder sig. Har ægtefællen ikke bopæl eller opholdssted her i landet, behandles ansøgningen af statsamtet på det sted, hvor ansøgeren bor, eller, såfremt ansøgeren ikke har bopæl her i landet, på det sted, hvor ansøgeren opholder sig. Har ingen af ægtefællerne bopæl eller ophold her i landet, behandles ansøgningen af Københavns Overpræsidium.

Opstår der under en sag om børnebidrag spørgsmål om ægtefællebidrag, behandles denne sag i forbindelse med ansøgningen om børnebidrag.

For statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige gælder reglerne i § 19.

Ansøgningen til statsamtet skal indeholde oplysninger om den pågældendes økonomiske forhold og være vedlagt separations- eller skilsmissedokumentet. Endvidere skal der vedlægges kopi af seneste årsopgørelse, kopi af en eventuel senere selvangivelse, samt dokumentation for indtægten for de sidste 3 måneder.

For selvstændige erhvervsdrivende skal ansøgningen endvidere være vedlagt forretningsregnskaber for de sidste 3 år.

Statsamtet kan behandle ansøgningen, selvom den ikke opfylder kravene efter stk. 1 og 2.

Reglerne i §§ 15 og 16 finder tilsvarende anvendelse på ansøgning om ændring af bidragets størrelse.

Har ægtefællerne i en sag om underholdsbidrag bopæl i forskellige stater og bor den part, mod hvem et krav rejses i en stat, der er omfattet af EF-domskonventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, med senere ændringer, jf. lovgivningen om EF-domskonventionen m.v., anvendes reglerne i § 15, stk. 1-3, og § 17 ikke. I stedet anvendes reglerne i stk. 2-6, jf. dog stk. 7.

Ansøgning om fastsættelse af underholdsbidrag eller om ændring af underholdsbidrag kan indgives til statsamtet på det sted, hvor den anden ægtefælle har bopæl. Ansøgningen kan endvidere indgives til statsamtet på det sted, hvor den bidragsberettigede har bopæl eller sædvanligt opholdssted.

Ansøgning om fastsættelse eller ændring af underholdsbidrag kan indgives til det statsamt, der behandler en sag om separation eller skilsmisse. Det gælder dog ikke, hvis statsamtets kompetence til at behandle sagen om separation eller skilsmisse beror på § 12, stk. 1, nr. 3.

Ansøgning om fastsættelse eller ændring af underholdsbidrag kan indgives til statsamtet på det sted, hvor en retssag om separation eller skilsmisse behandles. Er retssagen afgjort, gælder det dog kun, hvis ansøgningen indgives umiddelbart efter afgørelsen. Behandles retssagen ved landsret eller Højesteret, eller er den afgjort ved en af disse instanser, kan ansøgningen på tilsvarende måde indgives til statsamtet på det sted, hvor byretssagen blev behandlet.

Reglen i stk. 4 anvendes ikke, hvis domstolens kompetence beror på retsplejelovens § 448 c, stk. 1, nr. 3.

Kan ansøgningen ikke indgives til noget statsamt efter stk. 2-4, kan ægtefællerne aftale, at et statsamt kan behandle sagen.

Bestemmelsen i stk. 2-6 anvendes ikke på sager, der er omfattet af § 19.

Ansøgning om fastsættelse af bidrag til en ægtefælle ved separation eller skilsmisse meddelt her i landet mellem statsborgere i de nordiske lande fremsættes over for det statsamt, der har meddelt bevilling til separation eller skilsmisse, eller på det sted, hvor dom til separation eller skilsmisse er afsagt.

Rejses der senere spørgsmål om størrelsen af underholdsbidrag i tilfælde, hvor ægtefællerne er statsborgere i de nordiske lande, og den ægtefælle, mod hvem kravet rejses, er bosat i Danmark, sendes ansøgning til statsamtet på det sted, hvor den pågældende bor.

Registreret partnerskab

Registreret partnerskab

Reglerne i denne bekendtgørelse finder tilsvarende anvendelse ved opløsning af registreret partnerskab, bortset fra følgende bestemmelser: §§ 12-14, § 15, stk. 3 og 4, og §§ 18-19.

Bevilling til separation og skilsmisse kan, uanset parternes bopæl og statsborgerskab på tidspunktet for ansøgningens indgivelse, meddeles her i landet.

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1989.

Søges skilsmisse på grundlag af en separation afsagt i Finland før 1. januar 1988, skal der forevises domsudskrift forsynet med en erklæring om, at dommen er retskraftig. Denne bevidnelse afgives af vedkommende domstol.

Bekendtgørelse nr. 560 af 18. december 1969 om ægteskabs opløsning ophæves. Den anvendes dog, hvis ansøgning om separation eller skilsmisse er indgivet før 1. oktober 1989, med mindre begge ægtefæller forinden bevilling meddeles eller endelig dom afsiges anmoder om, at lov nr. 209 af 5. april 1989 om ændring af ægteskabsloven m.v. skal anvendes.

Justitsministeriet, den 25. september 1989, den 25. september 1989

/H. P. Clausen J. Vorstrup Rasmussen/