Bekendtgørelse om gennemførelse af boligforbedringer samt om indbringelse for byfornyelsesnævnet af kommunalbestyrelsens beslutninger herom samt om fælles gennemførelsesprojekter
BEK nr 647 af 04/10/1989
§ 1
Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning efter lovens § 33, stk. 1, om boligforbedringer for en enkelt ejendom, uden at iagttage bestemmelserne i lovens § 33, stk. 2-4 og § 10, stk. 1.
§ 2
Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning efter lovens § 33, stk. 1, uden at iagttage bestemmelserne i lovens § 19, stk. 1-5, § 19 b, stk. 1 og §§ 20-23, såfremt:
- der foreligger en anmodning herom fra ejeren og i udlejningsejendomme mindst halvdelen af lejerne eller i ejendomme efter § 19 b, mindst halvdelen af beboerne,
- anmodningen er ledsaget af et projekt samt en efter kommunalbestyrelsens skøn fyldestgørende redegørelse for finansieringsmuligheder og huslejekonsekvenser,
- beboerne i ejendommen har fået en efter kommunalbestyrelsens skøn fyldestgørende orientering om deres rettigheder efter § 19, stk. 6, § 19 a eller § 19 b, stk. 2, jf. § 19, stk. 6, samt en frist på mindst 6 uger til at fremsætte indsigelser mod projektet, og
- ejeren har underrettet kommunalbestyrelsen om eventuelle skriftligt fremsatte indsigelser mod projektet.
§ 3
Kommunalbestyrelsens beslutninger efter lovens § 26, stk. 1, § 27, stk. 2, og § 30, stk. 1, § 32, stk. 1 og § 33, stk. 1, kan af ejeren eller mindst 1/4 af de lejere i ejendommen, der berøres af afgørelsen, indbringes for byfornyelsesnævnet, jf. dog stk. 3.
Kommunalbestyrelsens beslutninger efter § 29, stk. 1, kan af ejendommens ejer indbringes for byfornyelsesnævnet, jf. dog stk. 3.
Indbringelse af kommunalbestyrelsens beslutninger efter stk. 1 eller 2 for byfornyelsesnævnet kan kun ske, hvis beslutningen omfatter spørgsmål om forståelse af loven eller af en i medfør af denne fastsat bestemmelse. Indbringelse kan endvidere tillades, hvis beslutningen efter byfornyelsesnævnets vurdering har almindelig interesse eller videregående betydelige følger for klageren.
Kommunalbestyrelsen skal underrette de klageberettigede om de beslutninger, der kan påklages efter stk. 1-3. Underretningen skal indeholde oplysning om klageadgang og klagefrist, jf. lovens § 80, stk. 1.
§ 4
Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. oktober 1989. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 341 af 2. juli 1985 om gennemførelse af boligforbedringer efter lov om byfornyelse og boligforbedring samt bekendtgørelse nr. 477 af 1. juli 1988 om indbringelse for byfornyelsesnævnet af kommunalbestyrelsens beslutninger om fælles gennemførelsesprojekter. Bestemmelserne om indbringelse af kommunalbestyrelsens beslutninger i de i 2. punktum nævnte bekendtgørelser bevarer dog deres gyldighed for beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet før denne bekendtgørelses ikrafttræden.
Bekendtgørelsens ændringer af reglerne om indbringelse for byfornyelsesnævnet, jf. § 3, får virkning for beslutninger, som kommunalbestyrelsen træffer efter bekendtgørelsens ikrafttræden.
pre_paragraph I medfør af § 31, § 33, stk. 6 og § 35 i lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 501 af 21. juli 1987 med de ændringer, der følger af lov nr. 322 af 24. maj 1989, fastsættes:
Boligstyrelsen, den 4. oktober 1989, den 4. oktober 1989
/H. E. Rasmussen Lisbeth Jordan/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1989
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1989