Bekendtgørelse om den håndværksmæssige uddannelse forud for maskinmestereksamen

De erhvervsfaglige grunduddannelser og lærlingeuddannelser, der er godkendt af Søfartsstyrelsen som adgangsgivende til undervisningen på maskinmesteruddannelsens 1. årsprøve, er følgende:

1. Autoelektromekaniker.

1. Automatikmekaniker.

1. Automekaniker.

1. Bygnings- og landbrugssmed.

1. Elektromekaniker.

1. Entreprenørmaskinmekaniker.

1. Finmekaniker.

1. Flymekaniker.

1. Karrosserrismed

1. Klejnsmed.

1. Kølemontør.

1. Landbrugmaskinmekaniker.

1. Lastvognsmekaniker.

1. Maskinarbejder.

1. Plade- og konstruktionssmed.

1. Rørsmed.

1. Skibsbygger.

1. Skibsmontør.

1. Svejser.

1. Traktormekaniker.

1. Værktøjsmager.

Hvis uddannelsen ikke har omfattet mindst 100 timers undervisning i drejning eller 2 måneders beskæftigelse med drejning, skal den suppleres med et drejekursus.

Elektrikere eller elektronikmekanikere med erhvervsfaglig grunduddannelse eller lærlingeuddannelse skal have gennemgået en 1-årig maskinteknisk værkstedskole eller 3 måneders værkstedsskole efterfulgt af 9 måneders praktiktid.

Adgang til undervisningen på maskinmesteruddannelsens 1. årsprøve kan endvidere opnås efter gennemgang af maskinteknisk værkstedsskole, der omfatter:

1. 3 måneder ved skruestikarbejde,

1. 4 måneder ved spåntagende maskiner, og

1. 5 måneder ved tilpasning, montage og sammenføjningsmetoder.

Den praktiske undervisning omfatter: montagearbejde,

1. Skruestikarbejder:

a) måling,

b) opmærkning,

c) filing,

d) mejsling,

e) savning,

f) boring

g) skrabning,

h) gevindskæring,

i) bukning,

j) retning,

k) nitning,

l) klipning og

m) slibning af værktøj.

1. Spåntagende maskiner:

a) drejning og

b) fræsning.

1. Tilpasning, montage og sammenføjningsmetoder:

a) gassvejsning,

b) flammeskæring,

c) trykprøvning,

d) mekanisk tilpasnings- og

e) elektrisk montagearbejde,

f) blødlodning,

g) hårdlodning og

h) lysbuesvejsning.

1. Spånløs bearbejdning:

a) smedning, herunder bukning, retning, klipning, lokning og

b) hærdning.

Den fagteoretiske undervisning omfatter:

1. Tegningslæsning.

1. Værkstedsteknik:

a) håndværktøj,

b) spåntagende bearbejdning,

c) spånløs bearbejdning,

d) måling,

e) opmærkning og

f) sammenføjningsmetoder.

1. Materiallære:

a) kemiske og fysiske tilstande,

b) råjern og stål, herunder fremstilling, struktur, egenskaber, varmebehandling, typer, styrke og formgivning,

c) støbejern og tempergods,

d) letmetaller,

e) tunge metaller,

f) letsmeltende metaller,

g) lodde- og lejemetaller,

h) pulvermetallurgi,

i) materialeprøvning og

j) korrosion og korrosionsbeskyttelse.

Personer med den i § 2 anførte værkstedsskoleuddannelse har adgang til undervisningen på maskinmesteruddannelsens 2. årsprøve efter 18 måneders praktik til søs og/eller i land.

Praktik i land:

1. Praktikuddannelsen i land skal finde sted på værksteder, der er godkendt af Metalindustriens Lærlingeudvalg,

1. praktikpladserne skal være inden for det for virksomheden godkendte antal praktikpladser og

1. maskinmesteraspiranten/eleven beskæftiges i værkstederne ved forefaldende praktiske arbejder, f.eks. skruestikarbejde, arbejde ved spåntagende maskiner, el-svejsning, gassvejsning, tilpasning og montage, spånløs bearbejdning, elektrisk montage, drift af kedler m.v.

Praktik til søs:

1. Praktikuddannelsen skal varetages af en maskinofficer med dansk maskinmesteruddannelse og sønæringsbevis som skibsmaskinmester,

1. praktikanten udmønstres som maskinmesteraspirant/elev og

1. maskinmesteraspiranten/eleven beskæftiges ved drift og vedligeholdelse af de installationer og anlæg, der henhører under maskinchefens ansvarsområde.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 1989.

pre_paragraph I medfør af § 2 i lov nr. 350 af 1. juli 1988 om uddannelse af maskinmestre fastsættes efter bemyndigelse i bekendtgørelse nr. 570 af 26. september 1988:

Søfartsstyrelsen, den 17. oktober 1989, den 17. oktober 1989

/N. J. Bagge K. Bodi/