Bekendtgørelse om udjævningshensættelser inden for kredit- og kautionsforsikring
BEK nr 726 af 27/11/1989
§ 1
Forsikringsselskaber, der driver virksomhed, såvel direkte som indirekte, inden for forsikringsklasserne 14 og 15, skal for denne virksomhed oprette og anvende udjævningshensættelser efter reglerne i denne bekendtgørelse.
I det følgende forstås ved teknisk resultat: Forskellen mellem årets præmieindtægt efter fradrag af genforsikringspræmier og årets erstatningsudgifter efter fradrag af den genforsikrede andel.
§ 2
Udjævningshensættelserne skal i hvert regnskabsår forøges med et beløb svarende til mindst 75 % af et eventuelt teknisk overskud.
Forøgelse af udjævningshensættelserne efter stk. 1 kan udelades, hvis hensættelserne udgør 400 % eller mere af gennemsnittet af den årlige præmieindtægt efter fradrag af genforsikringspræmier i de fem seneste regnskabsår.
Hvis forsikringsselskabets bruttopræmieindtægt for den virksomhed, der er nævnt i § 1, stk. 1, udgør mindre end 4 % af forsikringsselskabets samlede bruttopræmieindtægt og er mindre end 2.500.000 ECU, finder stk. 1 ikke anvendelse.
§ 3
Hvis der et år forekommer et teknisk tab af forsikringsvirksomheden inden for de forsikringsklasser, der er nævnt i § 1, stk. 1, kan dette dækkes af udjævningshensættelserne.
Udjævningshensættelserne kan i øvrigt kun formindskes efter tilladelse fra Finanstilsynet.
§ 4
Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af § 2, stk. 1, og § 3, stk. 2, straffes med bøde.
§ 5
Bekendtgørelsen finder anvendelse for regnskabsår, der begynder 1. januar 1989 og senere.
pre_paragraph I medfør af § 123, stk. 1, og § 260, stk. 3, i lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 127 af 23. marts 1984 som ændret ved lov nr. 325 af 24. maj 1989 fastsættes følgende:
Finanstilsynet, den 27. november 1989 Eigil Mølgaard / Jørn Andersen
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1989
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1989