Bekendtgørelse om statstilskud til frie grundskoler og private gymnasieskoler m.v.

Det er forudsætning for statstilskud, at skolen ved elevbetaling eller på anden måde tilvejebringer en rimelig egendækning af skolens driftsudgifter. Dækningen skal normalt udgøre mindst 2.400 kr. årligt pr. elev. Beløbet reguleres svarende til den almindelige pris- og lønudvikling efter Undervisnings- og Forskningsministeriets bestemmelse.

En skole, der fastsætter elevbetalingen urimeligt højt, kan miste retten til statstilskud. Spørgsmålet skal forinden drøftes med den pågældende skoleorganisation.

Refusionstilskud

Refusionstilskud

I refusionsgrundlaget indgår:

1. Skatter og tilsvarende offentlige afgifter vedrørende skolens faste ejendom.

1. Udgifter til renter af lån, der er sikret ved pant i skolens faste ejendom, jf. §§ 3-5.

1. Udgifter til leje af lokaler og arealer ifølge faste lejemål, når lejemålet er godkendt af Undervisnings- og Forskningsministeriet, jf §§ 4 og 6.

1. Renter af skyldige etableringsudgifter - og af lån, der alene er anvendt til indfrielse af sådanne udgifter - der er pålagt af en offentlig myndighed, f.eks. i forbindelse med tilslutning til el-, gas-, varme- og vandforsyning eller anlæg af nye veje, kloaker, rensningsanlæg og elforsyning.

1. Udgifter til særlige vedligeholdelsesarbejder vedrørende skolens faste ejendom, når udgiften er godkendt af Undervisnings- og Forskningsministeriet.

1. Ekstraudgifter til lærertimer og hjælpemidler til undervisning af svært handicappede elever, når udgiften er godkendt af Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Det er en betingelse for, at renter af lån kan medregnes i refusionsgrundlaget i medfør af § 2, nr. 2, at Undervisnings- og Forskningsministeriet har godkendt lånet med denne virkning.

Ministeriet kan godkende lån i realkreditinstitutioner samt statslån og faste lån i banker, sparekasser og lignende institutioner. For selvejende institutioner kan sælgerprioriteter godkendes i forbindelse med overgang til selveje.

Godkendelse er betinget af:

1. at lånet er sikret ved pant inden for 5/6 af den godkendte eller fastsatte værdi af skolens faste ejendom, og

1. at lånet er optaget til finansiering af investeringer, som findes rimelige både i henseende til beskaffenhed og bekostning.

Renter af lån af den i stk. 2 nævnte art, der udelukkende er anvendt til konvertering af restgælden på lån, som er godkendt med virkning for refusionsgrundlaget, kan godkendes med virkning for refusionsgrundlaget, såfremt rentefoden ikke er forhøjet, og lånet alene er sikret ved pant inden for 5/6 af den godkendte eller fastsatte værdi.

Den i stk. 3, nr. 1, nævnte værdi kan være en af ministeriet fastsat værdi eller den senest pr. 1. april i tilskudsåret gældende ejendomsværdi.

Med renter sidestilles bidrag til reserve- og administrationsfond.

Godkendelsen af lån og lejemål kan betinges af, at skolen ved indsendelse af drifts- og likviditetsbudgetter kan sandsynliggøre, at den er i stand til at afholde de forøgede udgifter.

Byggeri, ejendomskøb eller lejemål, hvortil der søges tilskud til renter eller lejeudgifter, skal være godkendt af ministeriet inden iværksættelsen.

En skole kan inden for et finansår få godkendt lån med refusion af renter på højst 1 mio. kr. til hel eller delvis dækning af udgifter til byggeri, herunder ombygningsarbejder og forbedringer, samt til ejendomskøb.

En skole kan inden for et finansår få godkendt refusionsberettigede lejemål, herunder udvidelser, til en årlig leje på højst 60.000 kr. Tilskud er betinget af bygningsmyndighedernes godkendelse af lokalerne til den ønskede anvendelse.

For lejemål af pavilloner eller lignende, som kan fjernes ved lejemålets ophør, kan lejen dog ikke overstige et af Undervisnings- og Forskningsministeriet fastsat beløb pr. m2 bruttoetageareal.

Er der interessesammenfald mellem ejer og lejer, kan lejetilskuddet fastsættes under hensyntagen til, hvad skolen ville kunne opnå som rentetilskud, hvis den selv havde ejet de lejede lokaler m.v.

Tilskud til køb, byggeri eller leje af en bolig kan fastsættes under hensyntagen til indtægter fra boligen.

Hvis en skole inden for samme finansår iværksætter: bliver lejebeløbene ved sammenligning med de tilskudsgodkendte lån ganget med 10.

1. både foranstaltninger med rentetilskud og lejemål med lejetilskud eller

1. ændrer et tilskudsgodkendt lejemål til et tilskudsberettiget ejendomskøb eller byggeri,

Ansøgning om tilskud til de i § 2, nr. 2 og 3, nævnte udgifter indsendes på et skema, der er udarbejdet af Undervisnings- og Forskningsministeriet, Byggedirektoratet, og skal være ledsaget af de oplysninger og bilag, som direktoratet bestemmer.

Det er en forudsætning for at få tilskud i henhold til § 2, nr. 6, at eleven må betragtes som svært handicappet i henseende til behov for undervisning. Ved afgørelsen heraf lægges der vægt på, om ekstraudgifterne til undervisning og hjælpemidler væsentligt overstiger udgiften til almindelig specialundervisning, om elevens handicap må betragtes som vidtgående, og om undervisningen er af en sådan karakter og et sådant omfang, at den ikke kan indgå i den almindelige undervisning.

Udgiftsbehov og rammetilskud for frie grundskoler

Udgiftsbehov og rammetilskud for frie grundskoler

Udgiftsbehovet for den enkelte skole udregnes ved at gange skolens normerede løntimetal, således som det er fastsat i § 12, jf. §§ 13-15, med skolens gennemsnitlige skalaløn pr. løntime. jf. § 17, stk. 1. Det herved fremkomne beløb opskrives med en faktor, hvis størrelse fastsættes i bilag til denne bekendtgørelse.

For skoler med kostafdeling, beregnes et tillæg pr. kostelev, hvis størrelse fastsættes i bilag til denne bekendtgørelse. Tillægget reguleres svarende til den almindelige pris- og lønudvikling efter Undervisnings- og Forskningsministeriets bestemmelse.

Skolens rammetilskud beregnes ved at gange skolens udgiftsbehov, jf. stk. 1 og 2, med en faktor, der udtrykker forholdet mellem det på finansloven bevilgede samlede rammetilskud til skoleformen, og summen af samtlige skolers udgiftsbehov inden for skoleformen.

I beregningen af skolens normerede ugentlige løntimetal indgår

1. skolens normerede ugentlige skematimetal, jf. § 13,

1. skolens reduktionstimer, jf. § 14, og

1. særlige timer, jf. § 15.

Skolens normerede ugentlige skematimetal beregnes for hvert klassetrin således, idet F = antal lærerskematimer pr. elev ifølge folkeskolens vejledende norm: Antal børn i skolens børnehaveklasse(r) x 1,3 ugentlige skematimer. ---------------------------------------------------- Elevtal på Antal ugentlige skematimer klassetrinnet (afrundet til 2 decimaler) ---------------------------------------------------- 1- 5 Elevtal x 2,3 x F x1,03 6-20 (Elevtal x 0,8 + 9,0) x F x 1,03 21-25 (Elevtal x 0,9 + 9,0) x F x 1,02 26-57 (Elevtal x 0,9 + 9,5) x F x 1,02 58 Elevtal x 1,064 x F x 1,01 2-årigt kursus: 1,55 skematimer pr. elev 1-årigt kursus: 1,65 skematimer pr. elev.

1. Børnehaveklasser

1. 1.-10. klassetrin

1. Private grundskolekursus

Opgørelse af det normerede ugentlige skematimetal foretages på grundlag af skolens elevtal pr. 1. september i tilskudsåret eller på grundlag af gennemsnittet af elevtallene i det gældende tilskudsår og hvert af de 2 forudgående år.

I beregningen i henhold til § 12, nr. 2), indgår følgende ugentlige reduktionstimer:

1. Timereduktion efter gældende regler til:

a) Undervisning i hjemkundskab,

b) ikke-kursusdelt undervisning på 8. og 9. klassetrin,

c) opgaverettelse på 9. og 10. klassetrin,

d) skolevejledningsopgaver på 7.-10. klassetrin,

e) klasselærerens rådgivning på 7.-10. klassetrin,

f) ledelse af skolen,

g) ved det 60. år,

h) virksomhed som lærerrådsformand,

i) sikkerhedsarbejde,

j) kostinspektion og

k) ferieforlængelse.

1. Timereduktion til skolebiblioteksarbejde efter Undervisnings- og Forskningsministeriets godkendelse i hvert enkelt tilfælde.

1. Specialundervisning i henhold til § 4 i Undervisnings- og Forskningsministeriets cirkulære af 26. juli 1989 om tjenestetid for ledere og lærere ved friskoler, private grundskoler m.v. (frie grundskoler).

De i § 12, nr. 3), nævnte særlige timer indgår således i beregningen af det normerede løntimetal:

1. Med 100 pct. medregnes ekstratimer til danskundervisning ved de tysksprogede skoler i Sønderjylland, når de er godkendt af Undervisnings- og Forskningsministeriet:

1. Med 70 pct. medregnes:

a) Timer til specialundervisning, jf. § 16.

b) Godkendt timereduktion i forbindelse med forsøgsundervisning.

c) Timer til sygeundervisning i hjemmet, supplerende undervisning og undervisning af fremmedsprogede elever samt timereduktion til videreuddannelse. Disse timer indgår i beregningen for det skoleår, som følger efter det år, hvori de er læst.

Den i § 15, nr. 1, nævnte specialundervisning omfatter timer, der efter ansøgning er godkendt af Undervisnings- og Forskningsministeriet, dog bortset fra de i § 2, nr. 6, nævnte timer til svært handicappede elever. I ansøgningen skal det godtgøres, at skolen har behov for timer til specialundervisning ud over 5 pct. af det i henhold til § 12, litra a), opgjorte samlede ugentlige lærerskematimetal. Henvisning til specialundervisning sker efter samme regler som for elever i folkeskolen.

Ansøgningen skal være ledsaget af en udtalelse om skolens samlede behov for specialundervisning fra den skolepsykologiske rådgivning, som betjener skolen. Skolepsykologens udtalelse skal indeholde en fortegnelse over de elever, der er henvist til specialundervisning, samt oplysning om begrundelsen for henvisningen og angivelsen af den form for specialundervisning, der er henvist til.

Skolens gennemsnitlige skalaløn pr. løntime, jf. § 11, stk. 1, er summen af de enkelte læreres løn pr. år, beregnet på grundlag af indplacering i lønramme/løntrin divideret med antallet af lønudløsende timer pr. uge, dog maksimalt det pligtige ugentlige løntimetal. I opgørelsen indgår alle skolens lærere uanset beskæftigelsesgrad. Private gymnasier, studenter- og hf-kursus

Udgiftsbehovet for den enkelte skole udregnes ved at gange skolens normerede løntimetal med skolens gennemsnitlige skalaløn pr. løntime. Hertil lægges et beløb pr. elev, der svarer til dækning af udgifter ud over lærerløn. Beløbet fastsættes i bilag til denne bekendtgørelse.

Til skoler med kostafdeling beregnes yderligere et tillæg pr. kostelev, hvis størrelse fastsættes i bilag til denne bekendtgørelse. Dette tillæg reguleres svarende til den almindelige pris- og lønudvikling efter Undervisnings- og Forskningsministeriets bestemmelse.

Den enkelte skoles rammetilskud beregnes ved at gange skolens udgiftsbehov, jf. stk. 1, med en faktor, der udtrykker forholdet mellem det på finansloven bevilgede samlede rammetilskud til skoleformen og summen af samtlige skolers udgiftsbehov inden for skoleformen.

Det normerede årlige løntimetal pr. elev fastsættes afhængigt af skolens eller kursus samlede klassetal således: -------------------------------------------------------------------- Antal klasser gymnasiet hf-kursus studenter kursus -------------------------------------------------------------------- 2 - 135,2 - 3 125,6 108,8 128,6 4 123,2 96,8 126,1 5 120,8 93,6 123,6 6 118,4 89,2 121,2 7 116,0 82,8 118,8 8 113,6 81,2 116,5 9 108,4 80,0 114,2 10 103,2 78,8 112,0 11 98,3 77,2 109,8 12 93,6 71,6 107,6 13 92,8 106,7 14 92,4 106,3 15 91,6 105,3 16 91,2 104,9 17 90,4 104,0 18 89,6 103,0 19 89,2 102,6 20 88,4 101,7 21 88,0 22 87,2 23 86,4 24 86,0 25 85,2 26 84,8 27 84,0 28 83,2 29 82,8 30 82,0

Ved studenterkurser fastsættes et beregningsklassetal, jf. stk. 1, som antallet af kursister divideret med 24, afrundet efter sædvanlige regler.

Ved studenterkursus med tre-årige forløb indgår elever i tre-årige forløb med en vægt på 2/3 i beregningerne efter stk. 1 og 2.

Skolens (kursets) gennemsnitlige skalaløn pr. løntime, jf. § 18, er summen af de enkelte læreres løn pr. år beregnet på grundlag af indplacering i lønramme/løntrin eller overenskomsttrin divideret med antallet af lønudløsende timer. I opgørelsen indgår alle lærere uanset beskæftigelsesgrad. Kombinerede skoler

Består en skole både af en fri kostskole og en fri grundskole og/eller privat gymnasium, beregnes udgiftsbehovet for hver skoleform for sig. Kan skolens bruttoetageareal ikke opdeles på de forskellige skoleformer, fordeles bruttoetagearealet i forholdet mellem antallet af elever i grundskolen og/eller gymnasiet, efter at sidstnævnte er nedskrevet i forholdet 5:1.

Beregning og udbetalilng af tilskud

Beregning og udbetalilng af tilskud

Den enkelte skoles refusionstilskud i tilskudsåret (finansåret) beregnes foreløbigt på grundlag af skolens senest foreliggende regnskab, jf. dog stk. 2. Det foreløbige tilskud (forskud) udbetales med 1/12 månedlig forud.

Påregnes der væsentlige udsving i skolens samlede refusionsberettigede udgifter i forhold til regnskabet, jf. stk. 1, indsender skolen forud for tilskudsåret oplysning herom inden for en af Undervisnings- og Forskningsministeriet fastsat frist.

Hvis forholdene ændrer sig væsentligt i løbet af tilskudsåret, kan skolen ansøge om ændring af det fastsatte forskud.

På grundlag af regnskabet for tilskudsåret foretages endelig opgørelse af skolens tilskud. Afvigelser i forhold til forskuddet, jf. § 22, stk. 1, indregnes i førstkommende tilskudsrate. Undervisnings- og Forskningsministeriet kan godkende, at forskelsbeløbet fordeles over flere tilskudsrater. Rammetilskuddet

Den enkelte skoles rammetilskud fastsættes på grundlag af skolens opgørelse af sit udgiftsbehov i overensstemmelse med reglerne i kapitel 3.

Tilskuddet beregnes for de første 7 måneder af tilskudsåret på grundlag af skolens udgiftsbehov pr. 1. september forud for tilskudsåret, og for de sidste 5 måneder på grundlag af udgiftsbehovet pr. 1. september i tilskudsåret.

Tilskuddet udbetales månedlig forud med 1/12.

Er et beregnet rammetilskud pr. elev for 1990 eller et senere tilskudsår mere end 3 pct. større eller mindre end den fremskrevne værdi af rammetilskuddet pr. elev for det foregående år, nedsættes, henholdsvis forhøjes, tilskuddet for det aktuelle år til den fremskrevne værdi af tilskuddet for det foregående år med tillæg, henholdsvis fradrag, af 3 pct. En sådan nedsættelse eller forhøjelse kan dog kun ske, hvis rammetilskuddene i alle foregående år fra og med 1988 er blevet nedsat eller forhøjet efter reglerne i denne bestemmelse. Tilskud til nyoprettede skoler

Tilskud til en nyoprettet fri grundskole kan først udbetales, når skolen har været i virksomhed i 5 måneder. Tilskud til et nyoprettet gymnasium udbetales med virkning fra startdatoen.

Rammetilskud udbetales på grundlag af skolens opgjorte udgiftsbehov i overensstemmelse med reglerne i kapitel 3. Forskud på refusionstilskud udbetales på grundlag af et af skolen udarbejdet overslag over refusionsberettigede udgifter i tilskudsåret eller den resterende del af dette.

Første tilskudsrate fastsættes således, at den omfatter rammetilskud og forskud på refusionstilskud for den forløbne del af tilskudsperioden siden skolens start.

Tilskud kan udbetales tidligere end fastsat i stk. 1, hvis der af et pengeinstitut stilles garanti for tilbagebetalingen af de udbetalte beløb. Særlige bestemmelser

Tilskud ydes ikke til en skole, hvis den institution eller ejer, som driver skolen,

1. har standset sine betalinger

1. eller er ude af rådighed over sit bo på grund af indledt konkursbehandling, likvidation eller anden boopgørelse, som kan sidestilles hermed, herunder hvis en privatejet skoles ejers dødsbo behandles som gældsfragåelsesbo.

Foretages den økonomiske opgørelse ved likvidation eller anden ordnet afviklingsmåde under ledelse af en person eller kreds af personer, som Undervisnings- og Forskningsministeriet kan godkende, kan forskud (tilskud) udbetales i en kortere periode. Er en privatejet skoles ejers dødsbo udleveret til privat skifte, må det godtgøres, at skolens økonomiske ledelse er overtaget af en person, som Undervisnings- og Forskningsministeriet kan godkende.

For skoler, der ikke er selvejende institutioner med vedtægter godkendt af Undervisnings- og Forskningsministeriet, og hvis regnskaber viser, at indtægterne og statstilskuddet tilsammen overstiger udgifterne med tillæg af 10 pct. af de med skole- og undervisningsvirksomheden forbundne udgifter, nedsættes statstilskuddet med et beløb svarende til halvdelen af det overskydende beløb.

Anskaffelse og afskrivning på inventar samt afskrivning af bygning og bygningsinstallationer kan indregnes i udgifterne efter de skattemæssige regler herom.

Afskrivningsgrundlaget opgøres uden fradrag af eventuel forskudsafskrivning/forlods afskrivning, frigivelse af investeringsfond m.v. Modsvarende kan forskudsafskrivning, henlæggelse til investeringsfond m.v. ikke indregnes i skolens udgifter.

Regnskab og revision

Regnskab og revision

Skolens regnskabsføring skal være forsvarlig og i overensstemmelse med bogføringsloven samt andre bestemmelser herfor, herunder skolens vedtægter. Skolens økonomiske forvaltning skal være betryggende tilrettelagt.

Skolens regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab omfattende driftsregnskab og status. Årsregnskabet opstilles i overensstemmelse med Undervisnings- og Forskningsministeriets vejledning herom og indsendes inden den 30. juni.

Årsregnskabet skal underskrives af de personer, som ifølge skolens vedtægter tegner bestyrelsen, eller ved privatejede skoler af skolens ejer, samt af skolens ledelse.

Skolens bestyrelse eller ejer er ansvarlig for, at regnskabet er rigtigt, og at udgiftsbehovet som grundlag for skolens rammetilskud er korrekt opgjort i overensstemmelse med reglerne i kapitel 3.

Årsregnskabet skal revideres og attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor efter de gældende regler herom.

Revisor har, herunder med ansvar over for skolen og Undervisnings- og Forskningsministeriet, pligt til at påse, at regnskabet er rigtigt aflagt, og at tilskudsbetingelserne er overholdt. Revisor skal endvidere påse, at skolens udgiftsbehov som grundlag for rammetilskuddet er i overensstemmelse med reglerne i kapitel 3. Revisionen foretages i øvrigt i henhold til Undervisnings- og Forskningsministeriets bekendtgørelse herom.

Undervisnings- og Forskningsministeriet foretager stikprøvekontrol af regnskaber og opgørelser af udgiftsbehov og kan indkræve alle nødvendige oplysninger og fornøden dokumentation.

Skolernes indberetninger m.v.

Skolernes indberetninger m.v.

Undervisnings- og Forskningsministeriet udarbejder efter drøftelse med skoleorganisationerne skemamateriale og bestemmer, hvilke oplysninger der er nødvendige til brug for beregning og anvisning af tilskud og til efterprøvning af tilskudsfastsættelse og tilskudsudbetaling. Undervisnings- og Forskningsministeriet fastsætter fristen for indsendelse af materiale og andre oplysninger. Hvis fastsatte frister eller krav til indhold og omfang af materialet ikke overholdes, kan udbetaling af tilskud eller forskud standses.

Fremgår det ved regnskabsperiodens afslutning, at en skoles drift har udvist underskud de sidste tre år, eller at egenkapitalen er gået tabt, eller at forfaldne fordringer og kortfristet gæld væsentligt overstiger omsætningsformuen, skal bestyrelsen, henholdsvis ejeren, sammen med de regnskabsmæssige indberetninger fremsende en redegørelse for skolens økonomiske forhold, herunder for hvorledes den driftsbalance, driftskapital og likviditet, der er nødvendig for skolens fortsættelse, vil blive genoprettet. Revisors bemærkninger til redegørelsen skal fremgå af revisionsprotokollen, hvoraf udskrift medsendes.

Bliver en skoles bestyrelse, henholdsvis ejer, opmærksom på, at der antagelig ikke er rimelig sikkerhed for skolevirksomhedens fortsættelse, skal en redegørelse som nævnt i stk. 1 indsendes hurtigst muligt tillige med årsregnskab eller statusbalance samt udskrift af revisionsprotokollen, hvoraf revisors bemærkninger til redegørelsen skal fremgå.

Giver redegørelsen ikke rimelig sikkerhed for skoledriftens fortsættelse, og tilvejebringes sådan sikkerhed ikke inden en af Undervisnings- og Forskningsministeriet fastsat frist, kan yderligere forskudsudbetaling betinges af, at der stilles garanti af et pengeinstitut.

Ikrafttræden m.v.

Ikrafttræden m.v.

Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende og har virkning for beregning af tilskud for 1990 og følgende år. For beregning af tilskud til godkendte lejemål og renter af lån med pant i skolens faste ejendomme gælder bekendtgørelsen for foranstaltninger godkendt iværksat fra den 1. januar 1990.

Lån af den i § 3, stk. 2, nævnte art, hvis panteret er tinglyst inden den 1. oktober 1968, og som har været godkendt med virkning for tilskudsgrundlaget i tiden 1. august 1969-31. december 1987, kan uanset låneformålet fortsat godkendes, hvis lånet er sikret ved pant inden for 5/6 af den inden den 1. oktober 1968 godkendte eller fastsatte værdi af skolen.

Følgende regler ophæves:

1. Undervisnings- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 484 af 8. juli 1987 om statstilskud til visse private skoler, dog bortset fra § 14, nr. 3, der forbliver i kraft indtil den 1. september 1991 og

1. Undervisnings- og Forskningsministeriets cirkulære nr. 140 af 17. december 1985 om rente- og lejetilskud til visse private skoler.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 30. november 1989, den 30. november 1989

/Bertel Haarder Marianne Rosenquist/

Bilag

Tilskudsbeløb

for

tilskudsåret 1990

1. En skoles udgiftsbeløb, jfr. § 11, stk. 1, er produktet af skolens normerede løntimetal og skolens gennemsnitslige skalaløn pr. løntime. Tilskudskonstanten 1,2654

1. Tillæg for kostelever på grundskoler, bekendtgørelsens § 11, stk. 2. For skoler, hvor antallet af kostelever udgør halvdelen

eller derunder af antallet af dagelever: 17.320 kr. For skoler, hvor antallet af kostelever udgør mere end halvdelen af antallet af dagelever: 9.699 kr. 3. Beløb pr. elev i gymnasier m.v. Beløb pr. elev i henhold til bekendtgørelsens § 18, stk. 1. 9.344 kr. Tillæg for kostelever i henhold til bekendtgørelsens § 18, stk. 2 17.161 kr.