TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om forbud mod visse stoffer og materialer

BEK nr 770 af 11/12/1989

DanmarkBekendtgørelse1989

§ 1

Bekendtgørelsen omfatter fremstilling og anvendelse af følgende stoffer:

  1. 2-naphthylamin og salte heraf (CAS nr. 91-59-8)
  1. 4-aminobiphenyl og salte heraf (CAS nr. 92-67-1)
  1. benzidin og salte heraf (CAS nr. 92-87-5)
  1. 4-nitrobiphenyl (CAS nr. 92-93-3)
Stk. 2

Bekendtgørelsen omfatter også arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver samt arbejde nævnt i § 2, stk. 2, i arbejdsmiljøloven.

§ 2

Det er forbudt at fremstille og anvende de i § 1 nævnte stoffer.

Stk. 2

Forbudet gælder ikke, hvis stofferne er til stede i et stof eller materiale i form af urenheder, biprodukter, eller som bestanddel af spildprodukter og koncentrationen af det enkelte stof er mindre end 0,1 vægtprocent.

§ 3

I denne bekendtgørelse forstås ved:

  1. »urenheder«: stoffer, hvor det på forhånd er givet (a priori), at de forefindes i ubetydelige mængder i andre stoffer.
  1. »mellemprodukter«: stoffer, der dannes ved en kemisk reaktion og som omdannes og således forsvinder, inden reaktionens eller processens afslutning.
  1. »biprodukter«: stoffer, der dannes ved en kemisk reaktion, og som fortsat består ved reaktionens eller processens afslutning.
  1. »spildprodukter«: resterne fra en kemisk reaktion, som skal bortskaffes ved reaktionens eller processens afslutning.

§ 4

Direktøren for Arbejdstilsynet kan tillade afvigelser fra § 2:

  1. i ren videnskabelig forsknings- og forsøgsøjemed, herunder analyser,
  1. med henblik på aktiviteter, der har til formål at tilintetgøre stoffer, der har karakter af biprodukter eller spildprodukter,
  1. med henblik på fremstilling af stofferne til anvendelse som mellemprodukter samt for så vidt angår anvendelse af stofferne til dette formål.
Stk. 2

En ansøgning om tilladelse skal indeholde følgende oplysninger: Ansøgningen skal være bilagt en udtalelse fra sikkerhedsorganisationen.

  1. Tiltænkt anvendelse.
  1. Med hvilken begrundelse stoffet/materialet ikke kan erstattes af et mindre farligt stof/materiale eller proces.
  1. Forslag til en brugsanvisning efter § 20 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 540 af 2. september 1982 om stoffer og materialer.
  1. Anvendte mængder pr. år.
  1. De pågældende aktiviteter og /eller reaktioner eller processer.
  1. Antal af eksponerede arbejdstagere.
  1. Tekniske og andre foranstaltninger, som er truffet for at hindre arbejdstagernes eksponering, herunder overvejelser om anvendelse af et lukket system ved fremstilling og anvendelse.
Stk. 3

Arbejdstilsynet kan forlange supplerende oplysninger.

§ 5

En tilladelse kan betinges af opfyldelsen af nærmere fastsatte vilkår, og kan gøres tidsbegrænset.

Stk. 2

En tilladelse kan tilbagekaldes, såfremt fastsatte vilkår ikke overholdes, eller nye oplysninger, der har væsentlig betydning for sikkerhed og sundhed, gør det nødvendigt.

§ 6

Med bøde eller hæfte straffes den, der overtræder § 2 eller overtræder vilkår for tilladelse i henhold til § 4.

Stk. 2

For overtrædelse af § 2, kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Stk. 3

For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 7

Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 1990.

pre_paragraph I henhold til § 49, stk. 2 og § 84 i lov om arbejdsmiljø jf. lovbekendtgørelse nr. 646 af 18. december 1985 og efter bemyndigelse i henhold til lovens § 73 samt med henvisning til Europæiske Fællesskabers Råds direktiv 88/364/EØF af 9. juni 1988 om beskyttelse af arbejdstagere ved forbud mod bestemte agenser og/eller arbejdsaktiviteter (fjerde særdirektiv i henhold til artikel 8 i direktiv 80/1107/EØF) fastsættes:

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1989
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1989
Bekendtgørelse om forbud mod visse stoffer og materialer | TheLawyer.sh