Bekendtgørelse om elevstøtte til elever på de frie kostskoler (Elevstøttebekendtgørelsen)
BEK nr 774 af 12/12/1989
§ 1
Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v. giver efter ansøgning elevstøtte til elever på:
- folkehøjskoler, hvis de ved kursets begyndelse er fyldt 171/2 år,
- ungdomshøjskoler, hvis de ved kursets begyndelse
a) er fyldt 17 år, men ikke 19 år, eller
b) ikke er fyldt 17 år, men har afsluttet 10. klasse, 1. gymnasieklasse eller efg-basisuddannelse,
- landbrugsskoler, hvis de ved kursets begyndelse
a) er fyldt 16 år, eller
b) ikke er fyldt 16 år, men har afsluttet 9. klassetrin,
- husholdningsskoler, hvis de ved kursets begyndelse er fyldt 16 år og
- efterskoler, hvis de ved kursets begyndelse
a) er fyldt 14 år, men ikke 18 år, eller
b) ikke er fyldt 14 år, men har afsluttet 7. klassetrin.
Direktoratet kan efter ansøgning give elevstøtte til elever på efterskoler, hvis de ved kursets begyndelse er fyldt 18 år, og opholdet på efterskolen anbefales af en lærer, læge, socialrådgiver eller lignende.
§ 2
Elevstøtte gives i henhold til lovens § 15, stk. 1, til elever, der deltager i et godkendt kursus af mindst 2 ugers varighed.
Elevstøtte gives til elever, der i mindst 2 hele uger har fulgt undervisningen på et godkendt længere kursus. Særlige bestemmelser for udlændinge
§ 3
Direktoratet giver elevstøtte til elever, der ikke er danske statsborgere, når
- de er statsborgere i en anden medlemsstat af De Europæiske Fællesskaber,
- de er lønmodtagere i Danmark eller udøver virksomhed her i landet i henhold til Fællesskabernes regler om etableringsret og udveksling af tjenesteydelser, og
- kurset er nødvendigt eller nyttigt for deres lønnede arbejde eller erhverv i Danmark.
§ 4
Direktoratet giver elevstøtte til elever, der ikke er danske statsborgere, når
- de er børn af statsborgere i en anden medlemsstat af De Europæiske Fællesskaber,
- forældrene enten er eller har været lønmodtagere i Danmark eller udøver eller har udøvet virksomhed her i landet i henhold til Fællesskabernes regler om etableringsret og udveksling af tjenesteydelser og
- de er kommet til Danmark i forbindelse med forældrenes virksomhed her i landet og fortsat bor her.
§ 5
Direktoratet kan give elevstøtte til elever, der ikke er danske statsborgere, men har en særlig tilknytning til Danmark.
Direktoratet kan give en særlig støtte til elever, der ikke er danske statsborgere og ikke har en særlig tilknytning til Danmark. Den særlige støtte gives kun til elever, der ikke på anden måde kan få støtte til skoleophold i Danmark. Beregning af elevstøtten
§ 6
Elevstøtten til den enkelte elev beregnes med en procentsats af den godkendte ugentlige elevbetaling (elevstøtterammen) for hver af skoleformerne, jf. lovens § 15 a. Elevstøtterammebeløbene fremgår af bilag 1.
§ 7
Elevstøtte til en elev, der ikke er fyldt 19 år ved kursets begyndelse, beregnes ud fra
- forældrenes samlede indkomstgrundlag, hvis forældrene er gift med hinanden eller har fælles folkeregisteradresse uden at være gift med hinanden, eller
- indkomstgrundlaget hos den af forældrene, eleven er nærmest knyttet til, hvis forældrene er skilt, separeret eller ikke gift med hinanden uden at have fælles folkeregisteradresse. Eleven betragtes som nærmest knyttet til den af forældrene, der har eller senest har haft forældremyndigheden. Har eller har forældrene haft forældremyndigheden i fællesskab, betragtes eleven som nærmest knyttet til den, på hvis adresse eleven er eller senest har været tilmeldt folkeregistret.
For hver af elevens søskende, der er under 18 år ved kursets begyndelse, og som vedkommende forældre har forældremyndighed over, nedsættes indkomstgrundlaget med et beløb, der fremgår af bilag 2.
§ 8
Elevstøtte til en elev, der er fyldt 19 år, eller ikke er fyldt 19 år men er gift og ikke separeret, beregnes ud fra elevens eget indkomstgrundlag sammenlagt med en eventuel ægtefælles indkomstgrundlag.
For hvert af elevens børn, der er under 18 år ved kursets begyndelse, og som eleven har forældremyndighed over, fradrages i indkomstgrundlaget et beløb, der fremgår af bilag 2.
§ 9
Indkomstgrundlaget bygger på indtægtsforhold i det andet kalenderår forud for det kalenderår, hvori støtteperioden begynder, og fastsættes i henhold til lov nr. 353 af 1. juni 1988 § 5, nr. 3, jf. bilag 3.
§ 10
Elevstøtte til elever, der fylder 19 år i løbet af kurset, beregnes efter reglerne i § 7 indtil udgangen af den måned, hvori eleven fylder 19 år, og herefter efter reglerne i § 8.
§ 11
Direktoratet kan ved kursets begyndelse eller senere efter ansøgning fastsætte et andet beregningsgrundlag end indkomstgrundlaget, hvis det dokumenteres, at bruttoindkomsten på grund af længerevarende arbejdsløshed, langvarig sygdom, konkurs, betalingsstandsning, overgang til pension eller efterløn eller andre særlige forhold er faldet væsentlig i forhold til den bruttoindkomst, som indgår i indkomstgrundlaget. Dette beregningsgrundlag fastsættes for den del af støtteperioden, der ligger efter tidspunktet for indkomstnedgangen.
§ 12
Oplysninger om elevens, ægtefællens og forældrenes indkomstgrundlag tilvejebringes gennem Statsskattedirektoratet, jf. § 18, stk. 2.
Kan skattevæsenet ikke give oplysninger om indkomstgrundlaget, må ansøgningen vedlægges en udførlig redegørelse og dokumentation for indtægt og formue hos den eller de personer, hvis økonomiske forhold har betydning for støttens beregning. Direktoratet fastsætter på grundlag heraf støtteberegningsgrundlaget.
§ 13
Elevstøtten gives med indtil 70 pct. af elevstøtterammen på grundlag af det beregnede og eventuelt korrigerede indkomstgrundlag, jf. § 7, stk. 2, og § 8, stk. 2. De ugentlige støttebeløb fremgår af bilag 2.
§ 14
Til alle elever gives uanset indkomstgrundlag elevstøtte med 30 pct. af elevstøtterammen (grundstøtte).
Grundstøtte gives ikke til elever, der
- har bevaret dagpengeretten i henhold til lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring,
- oppebærer støtte i henhold til lov om voksenuddannelsesstøtte,
- under kurser på landbrugsskoler oppebærer løn, hvortil deres arbejdsgiver modtager refusion i henhold til lov om arbejdsgivernes elevrefusion, eller
- deltager i kurser af 2, 3 eller 4 ugers varighed (korte kurser).
§ 15
Til undervisningspligtige elever på husholdningsskoler og efterskoler, der deltager i et langt kursus, jf. § 33, stk. 2, i lov om folkeskolen, gives udover støtten i henhold til § 13 og § 14, stk. 1, en særstøtte på 10 pct. af elevstøtterammen.
§ 16
Til elever, der kun følger en del af et kursus, jf. § 2, stk. 2, beregnes elevstøtten i forhold til det antal hele uger, eleven har deltaget i undervisningen.
§ 17
Støttebeløb på det i bilag 2 anførte beløb og derunder, udbetales ikke. Ansøgning om og udbetaling af elevstøtte
§ 18
På ansøgningsskemaet til elevstøtte oplyses elevens og eventuelt ægtefælles eller forældres navne, adresser og cpr. numre.
Skolen indhenter oplysninger om de relevante indkomstgrundlag i Statsskattedirektoratet.
I forbindelse med meddelelsen om elevstøttens størrelse underretter skolen eleven om, på hvilket grundlag elevstøtten er beregnet.
§ 19
Skolens forstander sender alle ansøgningsskemaer for eleverne på et bestemt kursus samlet til Kulturministeriet, Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v. Ansøgninger om elevstøtte på andet grundlag end indkomstgrundlaget, jf. § 11 og § 12, stk. 2, indsendes med dokumentation separat til direktoratet.
Skolens forstander indsender sammen med ansøgningsskemaerne et samleskema med angivelse af elevstøttens størrelse for de enkelte ansøgere.
Skolens forstander indsender samtidig et skema med oversigt over de i § 14, stk. 2, nr. 1 og 2, nævnte elever.
§ 20
Ansøgning om ændring i løbet af kurset af grundlaget for beregning af elevstøtte, jf. § 11, indsendes af skolens forstander med dokumentation for indtægtsnedgangen.
§ 21
Direktoratet kan på skemaer kræve de oplysninger, der er nødvendige for elevstøtteberegningen og administrationen i øvrigt, herunder bestemme tidspunktet for skemaernes indsendelse.
§ 22
Direktoratet udbetaler i en eller flere rater elevstøtten til skolerne, som nedsætter elevernes egenbetaling med støttebeløbet. Særlige bestemmelser om støtte til ophold på folkehøjskoler og landbrugsskoler i andre nordiske lande
§ 23
Direktoratet giver elevstøtte til danske elevers deltagelse i kurser af mindst 2 ugers varighed på statsanerkendte folkehøjskoler og landbrugsskoler i andre nordiske lande. Elevstøtten gives på grundlag af elevens indkomstgrundlag, jf. § 13. Der gives ikke grundstøtte, jf. § 14, stk. 1.
Direktoratet giver en ekstra ugentlig støtte til kurset med et beløb svarende til 40 pct. af elevstøtterammen. Den samlede ugentlige støtte kan dog ikke overstige elevstøtterammen. Ingen kan opnå højere ugentlig støtte end den ugentlige opholdsudgift på skolen.
Til kurser på 5 ugers varighed og derover giver direktoratet et beløb til dækning af de faktiske rejseomkostninger. Beløbet kan ikke overstige udgifterne til og fra vedkommende skole med billigste offentlige transportmiddel.
§ 24
Ansøgning om støtte sendes til Kulturministeriet, Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v., på sædvanligt ansøgningsskema. Ikrafttræden m.v.
§ 25
Direktoratets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 26
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1990 og har virkning for kurser, der begynder den 1. januar 1990 eller senere.
Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 863 af 16. december 1988 om elevstøtte til elever på de frie kostskoler, ophæves.
pre_paragraph (Elevstøttebekendtgørelsen) I medfør af § 10 a, § 14, stk. 2, § 15, stk. 2, og § 15 a i lov om folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 26. oktober 1988 fastsættes: Almindelige støttebetingelser
Kulturministeriet, den 12. december 1989, den 12. december 1989
/K. E. LARSEN Vivian Schiøtz/
Bilag 1
Elevstøtterammen i perioden 1. januar 1990-31. december 1990, jf. § 6, er ved:
- folkehøjskoler og landbrugsskoler: a) undervisning og fuldt ophold ............. 810 kr. b) undervisning og ophold uden overnatning .. 570 kr. c) undervisning alene ....................... 240 kr. 2) husholdningsskoler og efterskoler: a) undervisning og fuldt ophold ............. 700 kr. b) undervisning og ophold uden overnatning .. 480 kr. c) undervisning alene ....................... 220 kr.
Bilag 2
Skema over procentsatser/ugentligt støttebeløb i kr. i perioden 1. januar1990-31. december 1990.
Skala I: Elevens og dennes eventuelle ægtefælles indkomstgrundlag.
--------------------------------------------------------------------~
Korrigeret Procent af Ugentligt støttebeløb kr. indkomstgrundlag elevstøtterammen Folkehøj- og Husholdnings~ landbrugs- og efterskoler skoler --------------------------------------------------------------------~ Under 58.867 ......... 70 567 490 58.867- 62.229 ......... 69 559 483 62.230- 65.590 ......... 68 551 476 65.591- 68.951 ......... 67 543 469 68.952- 72.313 ......... 66 535 462 72.314- 75.674 ......... 65 527 455 75.675- 79.035 ......... 64 518 448 79.036- 82.397 ......... 63 510 441 82.398- 85.758 ......... 62 502 434 85.759- 89.119 ......... 61 494 427 89.120- 92.481 ......... 60 486 420 92.482- 95.842 ......... 59 478 413 95.843- 99.203 ......... 58 470 406 99.204-102.565 ......... 57 462 399 102.566-105.926 ......... 56 454 392 105.927-109.288 ......... 55 446 385 109.289-112.649 ......... 54 437 378 112.650-116.010 ......... 53 429 371 116.011-119.372 ......... 52 421 364 119.373-122.733 ......... 51 413 357 122.734-126.094 ......... 50 405 350 126.095-129.456 ......... 49 397 343 129.457-132.817 ......... 48 389 336 132.818-136.178 ......... 47 381 329 136.179-139.540 ......... 46 373 322 139.541-142.901 ......... 45 365 315 142.902-146.263 ......... 44 356 308 146.264-149.624 ......... 43 348 301 149.625-152.985 ......... 42 340 294 152.986-156.347 ......... 41 332 287 156.348-159.708 ......... 40 324 280 159.709-163.069 ......... 39 316 273 163.070-166.431 ......... 38 308 266 166.432-169.792 ......... 37 300 259 169.793-173.153 ......... 36 292 252 173.154-176.515 ......... 35 284 245 176.516-179.876 ......... 34 275 238 179.877-183.237 ......... 33 267 231 183.238-186.599 ......... 32 259 224 186.600-189.960 ......... 31 251 217 189.961-193.322 ......... 30 243 210 193.323-196.683 ......... 29 ( ) 235 203 196.684-200.044 ......... 28 ( ) 227 196 200.045-203.406 ......... 27 ( ) 219 189 203.407-206.767 ......... 26 ( ) 211 182 206.768-210.128 ......... 25 ( ) 203 175 210.129-213.490 ......... 24 ( ) 194 168 213.491-216.851 ......... 23 ( ) 186 161 216.852-220.212 ......... 22 ( ) 178 154 220.213-223.574 ......... 21 ( ) 170 147 223.575-226.935 ......... 20 ( ) 162 140 226.936-230.296 ......... 19 ( ) 154 133 230.297-233.658 ......... 18 ( ) 146 126 233.659-237.019 ......... 17 ( ) 138 119 237.020-240.381 ......... 16 ( ) 130 112 240.382-243.742 ......... 15 ( ) 122 105 243.743-247.103 ......... 14 ( ) 113 98 247.104-250.465 ......... 13 ( ) 105 91 250.466-253.826 ......... 12 ( ) 97 84 253.827-257.187 ......... 11 ( ) 89 77 257.188-260.549 ......... 10 ( ) 81 70 260.550-263.910 ......... 9 ( ) 73 63 263.911-267.271 ......... 8 ( ) 65 56 267.272-270.633 ......... 7 ( ) 57 49 270.634-273.994 ......... 6 ( ) 49 42 273.995-277.355 ......... 5 ( ) 41 35 277.356-280.743 ......... 4 ( ) 32 28
--------------------------------------------------------------------~
Reduktion i indkomstgrundlaget, jf. § 8, stk. 2, for elevens børn: 14.410 kr.
( ) Anvendes ved beregning af støtte til dagpengemodtagere, AER-elever på landbrugsskoler og elever på korte kursus (2-4 uger), jf. § 14, stk. 2, samt danske elever på folkehøjskoler og landbrugsskoler i andre nordiske lande, jf. § 23, stk. 1.
Støttebeløb på 400 kr. og derunder udbetales ikke.
Skala II: Elevens forældres indkomstgrundlag.
--------------------------------------------------------------------~
Korrigeret Procent af Ugentligt støttebeløb kr. indkomstgrundlag elevstøtterammen Folkehøj- og Husholdnings~ landbrugs- og efterskoler skoler --------------------------------------------------------------------~ Under 171.389 ......... 70 567 490 171.389-173.576 ......... 69 559 483 173.578-175.764 ......... 68 551 476 175.765-177.951 ......... 67 543 469 177.952-180.138 ......... 66 535 462 180.139-182.325 ......... 65 527 455 182.326-184.512 ......... 64 518 448 184.513-186.699 ......... 63 510 441 186.700-188.886 ......... 62 502 434 188.887-191.073 ......... 61 494 427 191.074-193.260 ......... 60 486 420 193.261-195.447 ......... 59 478 413 195.448-197.634 ......... 58 470 406 197.635-199.821 ......... 57 462 399 199.822-202.009 ......... 56 454 392 202.010-204.196 ......... 55 446 385 204.197-206.383 ......... 54 437 378 206.384-208.570 ......... 53 429 371 208.571-210.757 ......... 52 421 364 210.758-212.944 ......... 51 413 357 212.945-215.131 ......... 50 405 350 215.132-217.318 ......... 49 397 343 217.319-219.505 ......... 48 389 336 219.506-221.692 ......... 47 381 329 221.693-223.879 ......... 46 373 322 223.880-226.066 ......... 45 365 315 226.067-228.253 ......... 44 356 308 228.254-230.441 ......... 43 348 301 230.442-232.628 ......... 42 340 294 232.629-234.815 ......... 41 332 287 234.816-237.002 ......... 40 324 280 237.003-239.189 ......... 39 316 273 239.190-241.376 ......... 38 308 266 241.377-243.563 ......... 37 300 259 243.564-245.750 ......... 36 292 252 245.751-247.937 ......... 35 284 245 247.938-250.124 ......... 34 275 238 250.125-252.311 ......... 33 267 231 252.312-254.498 ......... 32 259 224 254.499-256.686 ......... 31 251 217 256.687-258.873 ......... 30 243 210 258.874-261.060 ......... 29 ( ) 235 203 261.061-263.247 ......... 28 ( ) 227 196 263.248-265.434 ......... 27 ( ) 219 189 265.435-267.621 ......... 26 ( ) 211 182 267.622-269.808 ......... 25 ( ) 203 175 269.809-271.995 ......... 24 ( ) 194 168 271.996-274.182 ......... 23 ( ) 186 161 274.183-276.369 ......... 22 ( ) 178 154 276.370-278.556 ......... 21 ( ) 170 147 278.557-280.743 ......... 20 ( ) 162 140 280.744-282.930 ......... 19 ( ) 154 133 282.931-285.118 ......... 18 ( ) 146 126 285.119-287.305 ......... 17 ( ) 138 119 287.306-289.492 ......... 16 ( ) 130 112 289.493-291.679 ......... 15 ( ) 122 105 291.680-293.866 ......... 14 ( ) 113 98 293.867-296.053 ......... 13 ( ) 105 91 296.054-298.240 ......... 12 ( ) 97 84 298.241-300.427 ......... 11 ( ) 89 77 300.428-302.614 ......... 10 ( ) 81 70 302.615-304.801 ......... 9 ( ) 73 63 304.802-306.988 ......... 8 ( ) 65 56 306.989-309.175 ......... 7 ( ) 57 49 309.176-311.363 ......... 6 ( ) 49 42 311.364-313.550 ......... 5 ( ) 41 35 313.551-315.737 ......... 4 ( ) 32 28
--------------------------------------------------------------------~
Til undervisningspligtige elever på lange kurser af mindst 5 ugers varighed, jf. § 15, ydes herudover en særstøtte på 70 kr.
om ugen.
Reduktion i indkomstgrundlaget, jf. § 7, stk. 2, for søskende: 18.200 kr.
( ) Anvendes ved beregning af støtte til dagpengemodtagere, AER-elever på landbrugsskoler og elever på korte kursus (2-4 uger), jf. § 14, stk. 2, samt danske elever på folkehøjskoler og landbrugsskoler i andre nordiske lande, jf. § 23, stk. 1.
Støttebeløb på 400 kr. og derunder udbetales ikke.
Bilag 3
I lov nr. 353 af 1. juni 1988 om ændring af indkomstgrundlaget i en række love og om ophævelse af lov om socialindkomst er indkomstgrundlaget , jf. § 5 nr. 3, fastsat således:
» § 9 a. Indkomstgrundlaget, jf. . . . ., består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det deri nævnte bundfradrag.
Til det efter stk. 1 opgjorte grundlag lægges et beregnet formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virkssomhedsskattelovens § 9 for det år, der ligger til grund for indkomstgrundlaget, ganget summen af følgende beløb:
- kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,
- indestående i kontoførende investeringsforeninger,
- værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der vedrører den udenlandske faste ejendom, og
- skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.
Formueafkast beregnes af den formueskattepligtige værdi ved udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af indkomstgrundlaget. Er den efter stk. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles formue opgjort efter stk. 2, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den opgjorte formue herefter negativ, sættes den til 0.
I det formueafkast, der beregnes efter stk. 2 og 3, fradrages det faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af summen af:
- beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori der indeholdes udbytteskat,
- den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på medlemmernes konti, der stammer fra aktiudbytter,
- skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A og
- udenlandsk kapitalindkomst.
Hvis fradraget for det faktiske afkast efter stk. 4 er større end det beregnede formueafkast efter stk. 2 og 3, sættes det beregnede formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.
Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.
Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.
Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget.«
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1989
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1989