Bekendtgørelse om radio- og fjernsynsafgift (radio- og fjernsynslicens)
BEK nr 775 af 12/12/1989
§ 2
Afgifterne til Danmarks Radio og TV 2 betales således:
- Husstandslicens dækker den private benyttelse af modtagere og betales med een afgift halvårligt forud. De nærmere regler er beskrevet i kapitel 2.
- Institutionslicens dækker benyttelse af modtagere i visse døgninstitutioner og betales med een afgift årligt forud. De nærmere regler er beskrevet i kapitel 3.
- Erhvervslicens dækker benyttelse af modtagere i private og offentlige virksomheder/institutioner, når modtagerne ikke er omfattet af husstandslicens og institutionslicens og betales med een afgift årligt forud, idet een afgift dækker indtil 5 modtagere af samme art i samme rum. De nærmere regler er beskrevet i kapitel 4.
- Tillægsafgift betales, hvis afgifterne ikke er indbetalt rettidigt. Ved udsendelse af 1. og 2. rykkeropkrævning skal der betales yderligere tillægsafgifter. De nærmere regler er beskrevet i § 8.
§ 3
Danmarks Radio, licenskontoret, opkræver samlet afgifterne til såvel Danmarks Radio som til TV 2.
Udgifterne i forbindelse med opkrævningen deles mellem Danmarks Radio og TV 2 efter aftale mellem de to parter. I tilfælde af uenighed herom mellem Danmarks Radio og TV 2 træffer Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet afgørelse. Modtagere
§ 4
Ved radiofoni- eller fjernsynsmodtagere forstås anlæg, der gengiver lyd- eller billedprogrammer spredt ved hjælp af radioanlæg. Anlæg, der gengiver samme program på flere højttalere eller billedskærme i samme rum, anses for een modtager.
En modtager er benyttet/opstillet, når den er i stand til at gengive radiospredte lyd- eller billedprogrammer, jf. dog § 5, stk. 4. Benyttelsen/opstillingen anses som ophørt, når der er truffet sådanne foranstaltninger - udover afbrydelse af el- og antenneforbindelse - ved anlægget, at det tydeligt fremgår, at det ikke kan gengive radiospredte programmer.
Radio- og fjernsynsmodtagere samt monitorer tilknyttet andet elektronisk udstyr, f.eks. båndoptagere, videobåndoptagere, tekstbehandlingsanlæg, dataanlæg o.lign. anses for modtagere, medmindre der er foretaget sådanne indgreb, at modtageren ikke kan gengive radiospredte lyd- eller billedprogrammer.
Danmarks Radio, licenskontoret, kan forlange dokumentation for, at de foranstaltninger/indgreb, der er nævnt i stk. 2 og 3, er foretaget. Afgiftspligten
§ 5
Afgiftspligten påhviler indehaveren/brugeren, uanset om modtageren er ejet, lejet, lånt eller opstillet på prøve. Hvis brugeren er en anden person end indehaveren, påhviler afgiften brugeren.
Afgiftspligten indtræder den 1. i måneden efter, at modtageren er opstillet. Pligten indtræder dog i umiddelbar fortsættelse af en tidligere afgiftspligt, når licenshaveren eller medlemmer af husstanden tilmelder en tilsvarende modtagertype inden 3 måneder efter afmelding.
Afgiftspligten indtræder uanset den nærmere benyttelse af modtageren, herunder hvilken kanal man i almindelighed vælger.
Afgiftspligten indtræder uanset antenneforholdene for indehaveren/brugeren for modtagelse af udsendelser fra Danmarks Radio og TV 2.
Afgiftspligten bortfalder med udgangen af den måned, hvori benyttelsen ophører, jf. dog § 4, stk. 2 og § 6, stk. 7-9.
Afgiftspligten er opfyldt, når der er betalt licensafgifter til såvel Danmarks Radio som TV 2 for benyttelse af radio- og fjernsynsmodtagere. Til- og afmelding
§ 6
Indehaveren/brugeren af en modtager skal til Danmarks Radio, licenskontoret, Valdemarsgade 8, 1665 København V, inden 14 dage efter opstillingen oplyse
- Fulde navn,
- personnummer,
- adresse og evt. opkrævningsadresse,
- opstillingsdato og
- modtagerens art.
Virksomheder og institutioner skal desuden oplyse virksomhedens
- SE-nummer,
- momsnummer og
- telefonnummer.
Tilmeldingsblanketter for husstandslicens fås på posthuse og hos radio- og fjernsynsforhandlere.
Hvis en indehaver/bruger anskaffer en modtager, for hvilken der skal betales en anden afgiftssats, end indehaveren/brugeren aktuelt betaler, skal indehaveren/brugeren foretage fornyet tilmelding efter reglerne i stk. 1.
Ved tilmelding, herunder ændring af modtagertype, kan afgift for den resterende del af afgiftsperioden reguleres særskilt eller ved førstkommende ordinære opkrævningstermin.
Hvis tilmelding ikke er sket rettidigt, beregnes efterbetaling med de afgifter, der er gældende på det tidspunkt, hvor afgiftspligten konstateres. Danmarks Radio kan se bort herfra ved kortvarig forsinkelse af tilmelding.
Når en indehaver/bruger ophører med at benytte en modtager, skal indehaveren/brugeren afmelde den, jf. § 5, stk. 5.
Ved afmeldingen skal indehaveren/brugeren oplyse, om vedkommende fortsat har opstillet andre modtagere, f.eks. radio.
Afmelding skal ske skriftligt til Danmarks Radio, licenskontoret. Afmelding har tidligst virkning fra udgangen af den måned, hvori licenskontoret modtager afmeldingen.
Ved afmelding tilbagebetales for meget betalt afgift.
Afgifternes omfang m.v.
Afgifternes omfang m.v.
§ 1
Afgifterne til Danmarks Radio (Radiofonden) er fra 1. januar 1990: -------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------
De samlede afgifter til Danmarks Radio og TV 2 er fra 1. januar 1990: -------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------
Hvis momsprocenten ændres, afrundes afgiftsbeløbene til nærmeste beløb i hele kroner.
Husstandslicens
Husstandslicens
§ 7
En husstandslicens betales med en afgift halvårligt forud. Indtræder afgiftspligten i løbet af et halvår, betales der pr. måned 1/6 af den afgift, som er nævnt i § 1.
Afgiften dækker den private benyttelse af husstandens modtagere i:
- Bolig(er),
- fritidsbolig(er) (dog ikke boliger på time share basis),
- biler,
- både,
- egne modtagere under midlertidigt ophold uden for hjemmet med henblik på uddannelse på ungdoms-, efter-, kost- og højskoler og
- egne batteridrevne modtagere på arbejdspladsen jf. § 15, stk. 6.
Der betales:
- farvefjernsynsafgift, når der benyttes farvefjernsynsmodtager. Afgiften dækker herudover eventuel brug af sort/hvide fjernsynsmodtagere og radiomodtagere,
- sort/hvid fjernsynsafgift, når der benyttes sort/hvid fjernsynsmodtager. Afgiften dækker herudover eventuel brug af radiomodtagere og
- radioafgift, når der alene benyttes radiomodtagere.
En husstand omfatter licenshaveren, hans/hendes samlevende ægtefælle eller samlever i ægteskabslignende samlivsforhold og deres hjemmeboende børn under 24 år.
Beboere i beskyttede boliger, kollektiver, bofællesskaber og kollegier betaler selvstændig husstandslicens, når de har opstillet modtager(e) i eget rum. Betalingsfrister
§ 8
Halvårlig husstandslicens forfalder forud 1. januar og 1. juli og skal betales senest 10. januar og 10. juli. Hvis den 10. er en lørdag eller søndag kan beløbet betales den efterfølgende hverdag.
Hvis afgiften betales for sent, men før udsendelse af rykkeropkrævning, betales der een tillægsafgift, jf. § 1. Tillægsafgiften opkræves på næste indbetalingskort.
Hvis afgiften ikke er indbetalt senest 10. februar/10. august, udsendes 1. rykkeropkrævning, der omfatter afgiftsbeløbet og to tillægsafgifter.
Hvis afgiften ikke er indbetalt senest 10. marts/10. september, udsendes 2. rykkeropkrævning, der omfatter afgiftsbeløbet og tre tillægsafgifter.
Hvis afgiften og tillægsafgifter stadig ikke er betalt fuldt ud, sendes kravet til fogedretten til retslig inkasso, jf. retsplejelovens kap. 45-47 samt skatteinddrivelsesloven. Ved forsinket betaling påløber der renter af såvel afgift som tillægsafgift fra tidspunktet for overgang til retslig inkasso, jf. lov om renter. Omkostningerne i forbindelse med opkrævning efter 2. rykker påhviler skyldneren.
Ved tilmelding udenfor ovennævnte ordinære forfalds- og opkrævningsterminer jf. § 6, stk. 5, fastsætter Danmarks Radio tilsvarende betalingsfrister og rykkerprocedurer.
Postvæsenets stempel på giroindbetalingskortet eller kvittering fra postgirokontoret er gyldig kvittering. Ved brug af egen girokonto skal kontoen være debiteret senest på de i stk. 1 nævnte datoer, for at indbetaling kan anses for rettidig. Afgiftsnedsættelser og -fritagelser
§ 9
Danmarks Radio kan efter ansøgning bevilge pensionister fritagelse for radioafgift og nedsættelse til halv fjernsynsafgift, hvis pensionisten vil kunne modtage fuldt personligt tillæg efter § 17, stk. 1 i lov om social pension.
I ganske særlige tilfælde kan der bevilges fritagelse for hele fjernsynsafgiften.
Fritagelsen/nedsættelsen bortfalder, såfremt den i stk. 1 stillede betingelse ikke længere er opfyldt. Pensionisten har pligt til at give Danmarks Radio, licenskontoret, meddelelse herom.
Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på afgifterne til TV 2.
Skema til ansøgning om fritagelse/nedsættelse fås hos Danmarks Radio, licenskontoret, Valdemarsgade 8, 1665 København V.
§ 10
Fritaget for afgift er modtagere, der benyttes til privat brug af diplomatiske eller udsendte konsulære repræsentationers egne statsborgere samt sådanne udenlandske statsborgere, der er tilknyttet internationale organisationer med hvilke, der er indgået en værtsaftale med Danmark.
Det er en betingelse for fritagelse efter stk. 1, at vedkommende udenlandske statsborger ikke er registreret i Folkeregisteret/CPR.
Danmarks Radio, licenskontoret, kan forlange dokumentation for statsborgerskab og ansættelsesforhold.
Institutionslicens
Institutionslicens
§ 11
Institutionslicens betales med een afgift årligt forud, idet
- en farvefjernsynsafgift dækker indtil 5 fjernsynsmodtagere, hvoraf een modtager er farvefjernsynsmodtager, og indtil 5 radiomodtagere,
- en sort/hvid fjernsynsafgift dækker indtil 5 sort/hvide fjernsynsmodtagere og indtil 5 radiomodtagere og
- en radioafgift dækker indtil 5 radiomodtagere.
Indtræder afgiftspligten i løbet af året, betales pr. måned 1/12 af det afgiftsbeløb, der er nævnt i § 1.
Institutionslicens dækker modtagere, der benyttes i døgninstitutioner m.v., som nævnt i stk. 4.
Efter ansøgning kan nedenstående sociale døgninstitutioner, der drives af det offentlige eller med mindst 50 pct. offentligt tilskud til driftsomkostningerne, få institutionslicens:
- Sygehuse,
- plejehjem,
- børnehjem,
- ungdomshjem,
- forsorgshjem,
- fængsler og
- døgninstitutioner for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicaps.
§ 12
Institutioner skal ikke til- og afmelde hver enkelt modtager, jf. § 6. Institutioner skal hvert år indberette det antal modtagere, der er opstillet pr. 1. januar. Danmarks Radio, licenskontoret, sender hvert år i 4. kvartal indberetningsskemaer til institutionerne. Skemaerne skal være returneret i udfyldt stand senest den 15. januar i det følgende år.
§ 13
Afgift for et kalenderår beregnes på grundlag af det pr. 1. januar opstillede antal modtagere. Betalingsfrister
§ 14
Afgift for et kalenderår forfalder til betaling pr. 1. april og skal betales senest 10. april. Hvis sidste rettidige indbetalingsdag er en lørdag eller søn- og helligdag, kan beløbet betales den efterfølgende hverdag. Ved betaling efter 10. april/10. maj/10. juni betales tillægsafgift for hvert enkelt afgiftsbeløb efter reglerne i § 8. Disse tillægsafgifter kan opkræves løbende. § 8, stk. 5-7, finder tilsvarende anvendelse på betaling af institutionslicens.
Erhvervslicens
Erhvervslicens
§ 15
Erhvervslicens betales med een afgift årligt forud, idet een afgift dækker indtil 5 modtagere af samme art i samme rum.
Indtræder afgiftspligten i løbet af året, betales pr. måned 1/12 af det afgiftsbeløb, som er nævnt i § 1.
Erhvervslicens dækker benyttelse af modtagere f.eks. opstillet i:
- Private eller offentlige virksomheder/institutioner og deres køretøjer, både m.v.,
- dag- og undervisningsinstitutioner,
- arbejds- og opholdsrum til brug for personalet i de i kap. 3 nævnte døgninstitutioner,
- hoteller,
- kursus- og feriecentre,
- udlejningssommerhuse og
- ferieboliger solgt på time share basis.
Erhvervslicens betales for modtagere, der er opstillet af virksomheder/institutioner i gæsteboliger og lign., der vederlagsfrit stilles til rådighed til midlertidigt ophold. Danmarks Radio, licenskontoret, kan forlange dokumentation herfor.
Erhvervslicens betales for modtagere, der er opstillet i fællesrum i beskyttede boliger, kollektiver, bofællesskaber, kollegier og lign. under forudsætning af, at mindst een af beboerne betaler husstandslicens efter § 7, stk. 5. Er det ikke tilfældet, betales husstandslicens for modtageren.
Den private brug af ansattes egne batteridrevne modtagere på arbejdspladsen dækkes af den ansattes husstandslicens, jf. § 7. Benyttes modtageren af virksomheden, eller installerer de ansatte egne lysnetmodtagere, betales herfor erhvervslicens, for hvilken virksomheden hæfter. Tilsvarende gælder modtagere installeret af ansatte i virksomhedens køretøjer.
Virksomheder/institutioner, der benytter 30 eller flere radio- og fjernsynsmodtagere, skal hvert år i december måned indberette til Danmarks Radio, licenskontoret, hvor mange modtagere, der var opstillet pr. 1. januar, 1. april, 1. juli og 1. oktober i det forløbne år. Danmarks Radio, licenskontoret, udsender i 4. kvartal skemaer, der skal returneres senest den 15. januar i det følgende år. Licens for det følgende år beregnes på grundlag af det antal apparater, der i gennemsnit var opstillet i virksomheden/institutionen i det forløbne år.
Fritaget for afgift og for tilmelding i henhold til § 6 er: Betalingsfrister
- Modtagere hos radio- og fjernsynsforhandlere til brug ved salg og demonstration af radio- og tv-modtagere samt videobåndoptagere,
- modtagere opstillet til brug ved produktion og reparation af radio- og tv-udstyr, herunder produktion af programmer og kopier heraf,
- modtagere i diplomatiske og udsendte konsulære repræsentationer,
- modtagere opstillet i internationale organisationer med hvilke, der er indgået en værtsaftale med Danmark,
- batteridrevne radiomodtagere i høreværn,
- modtagere opstillet til operativ brug under forsvarsministeriets myndighedsområde,
- modtagere opstillet til operativ brug under civilforsvaret og
- radiomodtagere i beredskabslagre o.lign. under offentligt myndighedsområde.
§ 16
Afgift for et kalenderår forfalder til betaling pr. 1. april og skal betales senest 10. april. Hvis sidste rettidige indbetalingsdag er en lørdag eller søn- og helligdag, kan beløbet betales den efterfølgende hverdag. Ved betaling efter 10. april/10. maj/10. juni betales tillægsafgift for hvert enkelt afgiftsbeløb efter reglerne i § 8. Disse tillægsafgifter kan opkræves løbende. § 8, stk. 5-7, finder tilsvarende anvendelse på betaling af erhvervslicens.
Oplysningspligt og bødebestemmelser
Oplysningspligt og bødebestemmelser
§ 17
Virksomheder, herunder auktionsledere og auktionsholdere, der sælger/udlejer radiomodtagere, fjernsynsmodtagere eller videobåndoptagere skal give Danmarks Radio, licenskontoret, oplysning om fulde navn og adresse på hver enkelt køber eller lejer samt dato for salget/udlejningen. Meddelelse om månedens salg/udlejning skal indsendes inden udgangen af den følgende måned.
Der skal ikke gives oplysning om salg/udlejning af radiomodtagere, hvis værdi ikke overstiger 1.000 kr.
§ 18
Det straffes med bøde efter § 22 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, hvis pligten til at indberette opstilling, salg eller leje iflg. §§ 6, 12, 15 og 17 ikke opfyldes.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 19
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1990.
§ 20
Fastsættelsen af afgifterne til Danmarks Radio og TV 2, jf. § 1, er tiltrådt af Finansudvalget den 6. december 1989. (AKT 81).
§ 21
Bekendtgørelse nr. 785 af 14. december 1988, som ændret ved bekendtgørelse nr. 180 af 21. marts 1989, om radio- og fjernsynsafgift ophæves. Kommunikationsministeren, Generaldirektoratet for P&T, den 12. december 1989 Torben Rechendorff / Liselotte Heslet Sestoft
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1989
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1989