Bekendtgørelse om erhvervs- og bierhvervsfiskeres mærkning af fiskeredskaber
BEK nr 779 af 13/12/1989
§ 1
Ethvert passivt fiskende redskab, herunder ruser, garn, net m.v. skal på et synligt sted over vandet være forsynet med et af Fiskeriministeriet fremstillet redskabsmærke.
Redskabsmærker på stager, pæle og lignende skal anbringes mindst 1,2 m over vandet.
§ 2
De i § 1 omhandlede redskabsmærker udleveres mod betaling på fiskerikontrolstationerne til erhvervs- og bierhvervsfiskere, som samtidig registreres. Mærkerne må ikke udlånes, sælges eller på anden måde overdrages til andre. Mærkerne udleveres fra den fiskerikontrolstation, inden for hvis geografiske område den fiskeriberettigede har sin faste bopæl. Senere bopælsforandring skal meddeles fiskerikontrollen. Enhver fiskeriberettiget er pligtig til samtidig med registreringen at give fiskerikontrollen oplysning om sin fartøjs- og redskabsbeholdning.
§ 3
Overtrædelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse straffes med bøde.
§ 4
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1990.
Bekendtgørelse nr. 876 af 12. december 1986 om mærkning af fiskeredskaber ophæves samtidig.
pre_paragraph I henhold til §§ 21 og 42, stk. 1 i lov nr. 306 af 4. juni 1986 om saltvandsfiskeri som ændret ved lov nr. 366 af 7. juni 1989, fastsættes følgende:
Fiskeriministeriet, den 13. december 1989, den 13. december 1989
/KENT KIRK Jørn Laustrup/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1989
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1989