Bekendtgørelse om afgift af æg og ægmasse til fremstilling af ægprodukter
BEK nr 785 af 13/12/1989
§ 1
Ethvert pakkeri, der er autoriseret til kvalitetssortering af æg, skal betale en afgift på 1,50 øre pr. kg af den til autorisationshaveren indgående mængde æg, dog mindst 50 kr. pr. måned.
Ethvert pakkeri, der er godkendt til på store og små pakninger med æg i klasse A at angive en af de i artikel 11, stk. 1, i Kommissionsforordning nr. 1943/85 af 12. juli 1985 nævnte opdrætsmetoder, skal ud over den i stk. 1 nævnte afgift betale en afgift på 1,00 øre pr. kg æg, der modtages i emballage mærket med opdrætsmetode.
Ethvert pakkeri skal endvidere betale en afgift på 300 kr. pr. år for hver producent, som af Veterinærdirektoratet er godkendt til at levere æg i emballage mærket med opdrætsmetode.
§ 2
Enhver virksomhed, der er autoriseret til tilvirkning af tøræg, udslåede æg, æggeblomme og æggehvide, flydende såvel som tørret, og lignende produkter, skal betale en afgift på 1,50 øre pr. kg æg i skal og ægmasse, som anvendes til tilvirkning af nævnte produkter, dog mindst 100 kr. pr. måned.
§ 3
Afgifterne, der opkræves af Veterinærdirektoratet, indbetales under benyttelse af et særligt giroindbetalingskort, hvorpå afgiftsbeløbet er anført.
Provenuet af afgifterne anvendes til dækning af udgifterne ved kontrollen med de omhandlede produkter.
§ 4
Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 1990.
. Samtidig ophæves Landbrugsministeriets cirkulære af 8. marts 1984 om afgift af æg og ægmasse til ægprodukter og cirkulære af 5. december 1985 om ægafgift.
punkt_15 15. december 1987, fastsættes:
Landbrugsministeriet, den 13. december 1989, den 13. december 1989
/Laurits Tørnæs Inga Galamba/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1989
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1989