Bekendtgørelse om markeder og andre samlinger af dyr
BEK nr 792 af 13/12/1989
§ 1
Til markeder, auktioner, dyrskuer og andre samlinger af dyr må kun bringes husdyr, som ikke viser tegn på sygdom.
Klovbærende dyr, som tilføres de i stk. 1 nævnte samlinger af dyr, skal være mærket eller ledsaget af dokumentation, således at deres identitet og oprindelse kan fastslås.
§ 2
Beliggenhed og indretning af permanente anlæg, der agtes anvendt til afholdelse af markeder, auktioner eller som samlestalde for dyr, skal, forinden de tages i anvendelse, godkendes hertil af Veterinærdirektoratet.
Anlæg, der agtes anvendt til afholdelse af marked eller samlestald med henblik på udførsel af dyr til stater, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, eller på udførsel til andre stater, skal godkendes hertil af Veterinærdikrektoratet.
§ 3
Ansøgning om godkendelse af de i § 2 nævnte anlæg indsendes til Veterinærdirektoratet. Ansøgningen skal indeholde planer over og beskrivelse af anlægget og redegørelse for, hvilke dyrearter der agtes tilført, samt oplysning om, hvilke personer der udgør den ansvarlige ledelse.
Den ansvarlige ledelse skal underrette Veterinærdirektoratet om påtænkte drifts- eller bygningsmæssige ændringer samt om ændringer i ledelsen.
§ 4
Veterinærdirektoratet fastsætter regler om beliggenhed, indretning og drift af godkendte anlæg. Der kan fastsættes særlige regler for anlæg, hvorfra dyr agtes udført til stater, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, eller udført til andre stater.
§ 5
Til at forestå de veterinære forretninger ved markeder, auktioner og samlestalde, der afholdes under benyttelse af de i § 2 nævnte godkendte anlæg, beskikker Veterinærdirektoratet tilsynsførende dyrlæger (embedsdyrlæger). Sådanne samlinger af dyr må ikke afholdes, medmindre en tilsynsførende dyrlæge er beskikket. Tilsynet udføres efter regler fastsat af Veterinærdirektoratet. Den for samlingen ansvarlige ledelse skal rette sig efter de anvisninger, der gives af den tilsynsførende dyrlæge, kredsdyrlægen eller Veterinærdirektoratet. Det påhviler ledelsen at stille den fornødne medhjælp til rådighed for den tilsynsførende dyrlæge.
Den beskikkede dyrlæge vederlægges af Veterinærdirektoratet med et honorar, der refunderes Veterinærdirektoratet af ledelsen.
§ 6
Markeder, hvortil der føres dyr, dyrskuer eller auktioner over dyr, der afholdes højst 4 gange årligt, skal anmeldes til kredsdyrlægen senest 3 uger før afholdelsen. I forbindelse med anmeldelsen skal det oplyses, hvilken personkreds, selskab eller forening, der er arrangør.
Anmeldelsen skal indeholde oplysning om tiden for markedets, dyrskuets eller auktionens afholdelse, pladsens eller lokalets beliggenhed, og om den forventede tilførsel (dyreart og antal). Forventes der tilført klovbærende dyr, skal kredsdyrlægen anmodes om at udpege en tilsynsførende dyrlæge.
§ 7
Klovbærende dyr må kun tilføres de i § 6 nævnte markeder m.v., såfremt en af kredsdyrlægen udpeget tilsynsførende dyrlæge foretager sundhedseftersyn af de tilførte dyr.
Udgifterne ved dyrlægetilsynet og sundhedseftersynet afholdes af arrangørerne. Det påhviler arrangørerne at stille fornøden medhjælp til rådighed for den tilsynsførende dyrlæge.
§ 8
Under hensyn til sundhedstilstanden hos husdyrene kan Veterinærdirektoratet for hele landet eller dele deraf gennemføre begrænsninger for eller forbyde afholdelse af markeder og andre samlinger af dyr og af tilførsel af husdyr til sådanne samlinger.
§ 9
Med bøde straffes den, der
- overtræder § 1,
- til marked, auktion eller samlestald benytter anlæg, der ikke er godkendt efter § 2,
- overtræder bestemmelserne i § 3, stk. 2,
- overtræder bestemmelser fastsat i medfør af § 4,
- afholder markeder, auktioner og dyrskuer i strid med bestemmelserne i § 6 og § 7, eller
- afholder markeder og andre samlinger af dyr i strid med begrænsninger fastsat i medfør af § 8.
§ 10
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1990.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 332 af 20. juli 1984 om markedsordningen. De i medfør heraf for tiden godkendte markedspladser m.v. anses godkendt i henhold til nærværende bekendtgørelse.
pre_paragraph I medfør af § 7, stk. 3, §§ 14, 15, 16, 32, 35 og 36 i lov nr. 814 af 21. december 1988 om husdyrsygdomme fastsættes:
Landbrugsministeriet, den 13. december 1989, den 13. december 1989
/Laurits Tørnæs Sv. E. Nordal Rask/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1989
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1989