Bekendtgørelse om forbud mod visse stoffer med hormonal virkning og mod stoffer med thyreostatisk virkning
BEK nr 800 af 14/12/1989
§ 1
I denne bekendtgørelse forstås ved »husdyr«: kvæg, svin, får, geder, hovdyr, kaniner, tamfjerkræ og vildt af disse arter samt hjortedyr.
Ved »terapeutisk behandling« forstås: at indgive et dyr på en individuel bedrift et af de i § 4 omhandlede stoffer med henblik på at helbrede en frugtbarhedssygdom, som er konstateret af en dyrlæge ved undersøgelse af dette dyr.
§ 2
Anvendelse til vækst- eller ydelsesfremmende formål af stoffer med hormonal eller hormonlignende effekt, herunder somatotropin og beta-agonister, til de i § 1 nævnte husdyr er forbudt.
De i stk. 1 samt de i §§ 3 og 4 nævnte stoffer kan dog anvendes til videnskabelige forsøg i overensstemmelse med reglerne herom efter tilladelse fra landbrugsministeren.
§ 3
Indførsel og markedsføring af: er forbudt, såfremt disse stoffer er bestemt til at indgives dyr.
- stilbener, stilbenderivater, salte og estere af disse,
- ethvert stof med thyreostatisk virkning og
- tilberedninger med indhold af disse stoffer
Enhver anvendelse til dyr af de i stk. 1, nr. 1-3 nævnte stoffer er forbudt.
§ 4
Indgivelse af stoffer med østrogen, androgen eller gestagen virkning til de i § 1 nævnte husdyr er forbudt med de i § 2, stk. 2, og § 5 nævnte undtagelser.
Til de i § 5 nævnte formål må der anvendes præparater, som er godkendt til anvendelse i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, med indhold af følgende stoffer: østradiol 17 B, testosteron og progesteron samt derivater, der ved hydrolyse let danner den oprindelige forbindelse efter absorption fra indgivelsesstedet.
§ 5
De i § 4, stk. 2, nævnte stoffer må med de i bilag 2 fastsatte begrænsninger anvendes af en dyrlæge til terapeutisk behandling, brunstsynkronisering, afbrydelse af uønsket drægtighed, forøgelse af frugtbarhed, samt forudgående behandling af donor og recipient i forbindelse med ægtransplantation.
Dyr, der alene holdes med henblik på opfedning, må ikke behandles med disse stoffer.
Præparater, som anvendes til behandling efter stk. 1, må ikke anvendes i form af implantater og må kun indgives husdyr, der er tydeligt identificeret i overensstemmelse med Veterinærdirektoratets bestemmelser herom.
Dyrlægen skal i forbindelse med behandling i overensstemmelse med stk. 1 give dyrets ejer eller bruger skriftlig meddelelse om de af Veterinærdirektoratet fastsatte tilbageholdelsesperioder. Dyrlægen skal endvidere føre et register over behandlingerne i overensstemmelse med Veterinærdirektoratets bestemmelser herom.
Dyr, der er behandlet i overensstemmelse med stk. 1, må ikke bringes i omsætning, før den fastsatte tilbageholdelsestid er udløbet. Kød, mælk og andre produkter fra behandlede dyr, produceret før tilbageholdelsestidens udløb, må ikke omsættes til konsum.
§ 6
Dyr, der har fået indgivet stoffer med østrogen, androgen eller gestagen virkning, samt kød af disse dyr, må ikke stemples med EØF-godkendelsesstempel og må ikke indføres eller udføres, jf. dog stk. 2 og 3.
Avls- og brugsdyr, som er behandlet med et af de godkendte stoffer i overensstemmelse med § 5, samt kød af disse dyr er undtaget fra bestemmelserne i stk. 1 i nærværende paragraf efter udløbet af den fastsatte tilbageholdelsestid.
Kostbare heste, navnlig væddeløbs-, konkurrence- eller cirkusheste og heste bestemt til avl eller udstilling, som er behandlet i overensstemmelse med § 5, samt heste af disse kategorier, der er behandlet oralt med præparater indeholdende allyl-trenbolon, kan dog indføres og udføres inden udløbet af tilbageholdelsestiden, såfremt dyret ledsages af en attest, hvoraf fremgår arten af og datoen for den foretagne behandling.
§ 7
Virksomheder, som importerer, fremstiller eller markedsfører stoffer med østrogen, androgen, gestagen eller thyreostatisk virkning, samt virksomheder, der fremstiller farmaceutiske eller veterinære produkter på grundlag af disse stoffer, skal forud herfor indgive meddelelse herom til Veterinærdirektoratet med angivelse af de i bilag 1 nævnte oplysninger. Virksomheder, som på tidspunktet for denne bekendtgørelses ikrafttræden håndterer disse stoffer og produkter, skal indgive denne meddelelse til Veterinærdirektoratet inden den 1. marts 1990.
De i stk. 1 nævnte virksomheder skal føre et register over de i stk. 1 omhandlede stoffer og produkter, hvori kronologisk anføres de importerede, fremstillede eller erhvervede mængder og de mængder, som afstås eller anvendes til fremstilling af farmaceutiske eller veterinære produkter. Apoteker skal føre dette register vedrørende de produkter omfattet af stk. 1, der fremstilles på apoteket.
Virksomhederne skal stille disse registre samt alle fornødne oplysninger til rådighed for kontrolmyndighederne.
§ 8
Kontrollen i medfør af denne bekendtgørelse varetages af Veterinærdirektoratet, Miljøstyrelsen, Arbejdstilsynet og Sundhedsstyrelsen.
Kontrolmyndighederne har til enhver tid mod legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter samt adgang til at udtage prøver af lægemidler, kemiske stoffer, dyr, produkter af dyr m.v. uden ydelse af vederlag i forbindelse med kontrollen.
§ 9
Veterinærdirektoratet bestemmer, hvorledes der skal forholdes med stoffer og produkter, der forefindes, anvendes m.v. i strid med bekendtgørelsens bestemmelser, samt med dyr og produkter af dyr, hvori der konstateres stoffer af en art eller et omfang, der er i strid med bekendtgørelsens bestemmelser.
§ 10
Overtrædelse af §§ 2, 3, 4, 5, 6 og 7 straffes med bøde.
Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
§ 11
Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 1990.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 185 af 27. april 1982 om forbud mod indførsel og salg af visse stoffer med hormonal virkning og af stoffer med thyreostatisk virkning samt Landbrugsministeriets cirkulære af 10. marts 1983 om samme emne.
pre_paragraph I medfør af § 25 og §§ 31-37 i lov nr. 814 af 21. december 1988 om husdyrsygdomme og med henvisning til Rådets direktiv af 31. juli 1981 om forbud mod visse stoffer med hormonal virkning og mod stoffer med thyreostatisk virkning (81/602/EØF), Rådets direktiv af16. juli 1985 om supplering af direktiv 81/602/EØF (85/358/EØF), Rådets direktiv af 7. marts 1988 om forbud mod anvendelse af visse stoffer med hormonal virkning inden for husdyravl (88/146/EØF) samt Rådets direktiv af 17. maj 1988 om handel med dyr behandlet med visse stoffer med hormonal virkning og med kød af disse dyr, som omhandlet i artikel 7 i direktiv 88/146/EØF (88/299/EØF) og efter forhandling med miljøministeren, arbejdsministeren og sundhedsministeren fastsættes:
Landbrugsministeriet, den 14. december 1989, den 14. december 1989
/Laurits Tørnæs N. Ginnerup-Nielsen/
Bilag 1
Til Veterinærdirektoratet
Meddelelse
i henhold til § 7 i bekendtgørelse af 14. december 1989 om forbud mod visse stoffer med hormonal virkning og mod stoffer med thyreostatisk virkning.
Virksomhedens
art:
navn:
indehaver:
adresse:
tlf. nr.:
importerer/fremstiller/markedsfører
følgende stoffer eller produkter omfattet af bekendtgørelsen:
Dato:
Underskrift:
Denne meddelelse er gældende indtil skriftlig afmelding eller ændring sker til Veterinærdirektoratet. Såfremt der sker ændring af de ovenfor oplyste forhold, skal dette meddeles Veterinærdirektoratet.
Bilag 2
De i bekendtgørelsens § 5 omhandlede behandlinger må kun ske på følgende betingelser:
Til behandling af problemer med brunstcyklus eller bør må kun anvendes stoffer, der indeholder østradiol 17 B samt derivater heraf, der ved hydrolyse let danner den oprindelige forbindelse efter absorption fra indgivelsesstedet. Til behandling af ufrugtbarhed hos handyr må kun anvendes stoffer, der indeholder testosteron samt derivater heraf, der ved hydrolyse let danner den oprindelige forbindelse efter absorption fra indgivelsesstedet. Til behandling af hundyr mod ufrugtbarhed, ovariecyster, nymfomani og kastning må kun anvendes stoffer, der indeholder progesteron eller derivater heraf, der ved hydrolyse let danner den oprindelige forbindelse efter absorption fra indgivelsesstedet.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1989
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1989