Bekendtgørelse om administrationen af landbrugsloven m.v.

De regionale jordbrugskommissioner træffer afgørelse efter landbrugsloven, medmindre der er fastsat anden bestemmelse.

Jordbrugskommissionernes afgørelse af retlige spørgsmål kan påklages til Jordbrugsdirektoratet. Herudover kan jordbrugskommissionernes afgørelser ikke påklages. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt ansøgeren.

Klage indgives til jordbrugskommissionen og videresendes med dennes bemærkninger til Jordbrugsdirektoratet.

Jordbrugsdirektoratet varetager i samarbejde med jordbrugskommissionerne jordbrugsmæssige interesser i region-, kommune- og lokalplanlægningen.

Amtsrådene træffer inden for rammerne af de i medfør af stk. 2 fastsatte retningslinier afgørelse efter § 7a, stk. 4, i landbrugsloven i sager angående indvinding af råstoffer i jorden.

Landbrugsministeren fastsætter nærmere retningslinier for amtsrådenes kompetence og tilsynsopgaver m.v. samt for jordbrugskommissionernes opgaver i forbindelse med behandlingen af sager om indvinding af råstoffer i jorden.

Amtsrådenes afgørelser i medfør af stk. 1 kan påklages til Jordbrugsdirektoratet og efter reglerne i § 12 i lov om råstoffer.

Jordbrugsdirektoratets afgørelse af klager over afgørelser truffet i medfør af landbrugsloven, jf. nærværende bekendtgørelses § 2, stk. 1, og § 4, stk. 3, og Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 552 af 15. august 1989 om skovplantning på landbrugsejendomme § 2, stk. 3, og § 3, stk. 3, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Landbrugsministeren og Jordbrugsdirektoratet kan meddele jordbrugskommissionerne og amtsrådene generelle retningslinier om behandlingen og afgørelsen af sager efter landbrugsloven. Der kan herunder fastsættes bestemmelser om, i hvilket omfang landbrugsministeren og Jordbrugsdirektoratet skal underrettes om de behandlede sager.

§ 2 i lov nr. 381 af 7. juni 1989 om ændring af lov om landbrugsejendomme m.m. samt nærværende bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 1990 .

Samtidig ophæves følgende bestemmelser:

1. §§ 31-34 i lov om statens fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige formål m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 14. februar 1983,

1. bekendtgørelse nr. 398 af 15. august 1978 om amtsrådenes behandling af ansøgninger om tilladelse til udnyttelse af råstofforekomster på landbrugsejendomme,

1. bekendtgørelse nr. 399 af 15. august 1978 om jordbrugskommissionernes medvirken i amtsrådenes behandling af sager om udnyttelse af særlige forekomster i jorden på landbrugsejendomme,

1. bekendtgørelse nr. 664 af 14. oktober 1988 om administrationen af landbrugsloven,

1. bekendtgørelse nr. 241 af 14. april 1989 om regulering af de i landbrugslovens § 13, stk. 3, nr. 2, og § 16, stk. 3, omhandlede beløbsgrænser,

1. bekendtgørelse nr. 81 af 25. februar 1983 om jordbrugskommissioner,

1. bekendtgørelse nr. 107 af 25. februar 1983 om Jordlovsudvalget,

1. bekendtgørelse nr. 551 af 11. december 1985 om ændring af bekendtgørelse om jordbrugskommissioner, jf. dog stk. 3, og

1. bekendtgørelse nr. 395 af 7. juni 1989 om ophævelse af aldersgrænsen for medlemmer af Jordlovsudvalget og jordbrugskommissionerne.

Sager efter landbrugsloven, jordfordelingsloven og anden lovgivning, der den 1. januar 1990 er under behandling i de i medfør af lov om statens fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige formål m.m. nedsatte jordbrugskommissioner, Jordlovsudvalget eller Jordbrugsdirektoratet, behandles indtil 1. april 1990 af disse myndigheder, medmindre særlige forhold foreligger. Udgifterne til disse myndigheder afholdes i hidtidigt omfang af Jordfonden. De i medfør af stk. 2 ophævede bekendtgørelser finder i hidtidigt omfang anvendelse ved afgørelsen af disse sager.

punkt_7 7. juni 1989 om ændring af lov om landbrugsejendomme m.m., fastsættes:

Landbrugsministeriet, den 15. december 1989, den 15. december 1989

/Laurits Tørnæs Sten Strømgren/