Bekendtgørelse om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved godkendte private seminarier til uddannelse af lærere til folkeskolen og husholdningsseminarier

Som tjenestemandslignende ansat anses enhver, der er ansat ved godkendte private seminarier til uddannelse af lærere til folkeskolen (lærerseminarier) samt dertil knyttede kursus til højere forberedelseseksamen og ved godkendte private husholdningsseminarier efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Personale omfattet af denne bekendtgørelse betegnes i det følgende som ansatte. Ansættelse

Ansættelse sker i følgende former:

1. Varig ansættelse.

1. Ansættelse på prøve med senere varig ansættelse for øje.

1. Ansættelse på åremål.

Ansættelse foretages af seminariets bestyrelse.

Ved ansættelse af seminarierektorer, seminarieadjunkter og -lektorer, herunder studielektorer, indhentes godkendelse fra Undervisningsministeriet i overensstemmelse med de herom gældende bestemmelser.

Ansættelse efter § 2 forudsætter, at vedkommende efter sin alder, helbredstilstand og uddannelse er i stand til at bestride tjenesten i den pågældende stilling.

Helbredsbedømmelse ved ansættelse sker efter de for statens tjenestemænd gældende regler. Ansættelse af personer med invaliditeter eller helbredsmangler, der ikke er til hinder for, at den pågældende kan bestride stillingen, men dog medfører forøget risiko med hensyn til sygdom og for tidlig afgang fra tjenesten, vil kunne finde sted på særlige vilkår.

Varig ansættelse er for seminarierektorer samt seminarieadjunkter og -lektorer ved lærerseminarierne betinget af, at de pågældende har bestået den for lærere ved disse seminarier fastsatte pædagogiske prøve, medmindre Undervisningsministeriet har meddelt fritagelse herfor.

Ansættelse sker efter offentligt opslag udfærdiget af vedkommende seminarium, medmindre den pågældende ansættes efter forudgående ansættelse på prøve. Stillinger som studielektor opslås dog efter Undervisningsministeriets bestemmelse.

Opslaget skal angive ansættelsesområdet, stillingens betegnelse, den for tiden for stillingen gældende lønramme med eventuelt særligt tillæg, beskæftigelsesgraden (minimumsbeskæftigelse), hvis det ikke drejer sig om en heltidsstilling, eventuel tjenestebolig samt ansøgningsfristen. Opslag kan ske i Statstidende og i den del af dags- og fagpressen, hvis læsere er naturlige ansøgere til stillingerne.

Ansøgninger stiles til vedkommende seminariums bestyrelse. Drejer det sig om stillinger som central studielektor (faglig eller pædagogisk-administrativ bistand for Undervisningsministeriet) stiles ansøgningerne dog til Undervisningsministeriet.

Når ansøgningsfristen er udløbet, udleveres der på begæring af ansøgere og organisationer, hvis medlemmer er naturlige ansøgere til stillingen, en liste med oplysning om navnene på alle ansøgere og eventuelt andre personlige data, der er nødvendige for at identificere de enkelte ansøgere. Det påføres ansøgerlisten ved udleveringen, at offentlig gengivelse af denne eller dele deraf ikke må finde sted uden de pågældende ansøgeres skriftlige samtykke.

Hvor ikke ganske særlige forhold er til stede, må ansøgningsfristen ikke være mindre end 14 dage.

Hvis bestyrelsen eventuelt efter forhandling med Undervisningsministeriet eller Undervisningsministeriet for så vidt angår besættelse af en stilling som central studielektor skønner, at ingen af de ansøgere, der rettidigt har søgt en opslået stilling, er tilstrækkeligt egnet til stillingen, eller at man ved fornyet opslag kan fremskaffe ansøgning fra mere kvalificerede ansøgere, skal stillingen opslås på ny.

De om opslag af tjenestemandsstillinger i staten gældende regler finder herudover tilsvarende anvendelse.

Undervisningsministeriet kan efter indhentet udtalelse fra Finansministeriet fastsætte undtagelser fra reglerne i stk. 1 og 2.

Første varige ansættelse sker efter forudgående ansættelse på prøve, medmindre ansættelse på prøve kan undlades efter de regler, som er eller vil blive fastsat for lærere ved statens seminarier. Prøvetjenestens længde er normalt 2 år. Ansættelse på prøve kan tidligst ske ved det fyldte 18. år. Varig ansættelse kan tidligst ske ved det fyldte 20. år.

I øvrigt finder de for statens tjenestemænd gældende regler om ansættelse på prøve tilsvarende anvendelse.

Når en ansat søger en anden stilling skal rektor for det seminarium, hvor han er ansat, afgive en skriftlig bedømmelse af den pågældende til vedkommende ansættelsesmyndighed. Den ansatte skal have udleveret en afskrift af bedømmelsen.

Efter Undervisningsministeriets godkendelse af ansættelsen udfærdiger seminariets bestyrelse et ansættelsesbrev for den pågældende med angivelse af stillingsbetegnelse (seminarieadjunkt eller -lektor, pedel o.s.v.), ansættelsesform (ansættelse på prøve, varig ansættelse, åremålsansættelse), en eventuelt nedsat beskæftigelsesgrad, tiltrædelsestidspunkt, samt ansættelsesområde.

På ansættelsesbrevet anføres tillige, at vedkommende efter vedtægterne for Pensionskassen af 1925 for de Private Eksamensskoler er optaget i kassen. Såfremt den pågældende ikke kan optages i pensionskassen, gives der i stedet oplysning herom.

Samtidig meddeles det den pågældende, efter hvilken lønramme han for tiden aflønnes. Ansættelsesbrevet suppleres med kopi af Undervisningsministeriets godkendelse og anciennitetsfastsættelse, ansættelsesvilkår efter denne bekendtgørelse og pensionskassens bekræftelse af, at vedkommende efter pensionskassens vedtægter kan forventes optaget i kassen, jf. dog stk. 2, 2. pkt.

Ingen kan samtidig være varigt ansat efter denne bekendtgørelse i mere end een stilling. Pligter

En ansat skal samvittighedsfuldt overholde de regler, der gælder for hans stilling, og såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver. Den ansatte er i den forbindelse forpligtet af institutionernes vedtægter og de med de enkelte bestyrelser aftalte instrukser.

En ansat skal iagttage tavshed med hensyn til de forhold, som han i medfør af sin stilling bliver bekendt med, og hvis hemmeligholdelse ifølge sagens natur er påkrævet eller bliver ham lovligt foreskrevet. Tavshedspligten ophører ikke med hans udtræden af tjenesten.

Inden for sit ansættelsesområde har en ansat pligt til at underkaste sig sådanne forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, der ikke ændrer tjenestens karakter, og som ikke medfører, at stillingen ikke længere kan anses for passende for ham. I samme omfang kan det pålægges ham at overtage en anden stilling.

Inden for sit ansættelsesområde har en ansat pligt til at gøre midlertidig tjeneste i en stilling, der er sideordnet med eller højere end hans egen.

En ansat kan kun have beskæftigelse uden for tjenesten, for så vidt og i det omfang det er foreneligt med den samvittighedsfulde udførelse af hans pligter og med den for stillingen nødvendige agtelse og tillid.

Såfremt det af hensyn til udførelsen af tjenestepligterne er nødvendigt at knytte tjenestebolig til en stilling, er den ansatte forpligtet til at bebo denne, så længe han beklæder stillingen, og til derefter at fraflytte denne.

De for statens tjenestemænd gældende regler om boligens indretning og vedligeholdelse samt indflytning i og udflytning af sådanne boliger finder tilsvarende anvendelse.

Lejen for andre boliger, som af seminariet udlejes til de ansatte, fastsættes under hensyn til boligens størrelse, alder, kvalitet og udstyr. De for statens tjenestemænd gældende regler for leje af statens lejeboliger er gældende for sådanne lejemål.

Eventuelle udgifter til tjenestens udførelse under en ansats fravær som følge af et borgerligt eller kommunalt ombud afholdes af vedkommende seminarium efter de for statens tjenestemænd fastsatte regler.

En ansat kan for varetagelsen af de pligter, der følger af stillingen, samt for sådanne hverv, der må betragtes som led i stillingen, kun oppebære sådan løn og andre ydelser, som er fastsat i henhold til §§ 30 og 31. Suspension, disciplinærforfølgning og injuriesøgsmål

En ansat kan suspenderes eller midlertidigt overføres til andet arbejde, når han har pådraget sig grundet mistanke om et forhold, der betager ham den tillid, som bestridelsen af stillingen kræver, eller som i øvrigt gør det betænkeligt, at han vedblivende udfører sit hidtidige arbejde.

Afgørelse efter stk. 1 træffes af seminariets bestyrelse efter indhentet godkendelse fra Undervisningsministeriet. Indtil godkendelse - der uopholdelig skal indhentes - foreligger, kan bestyrelsen midlertidigt sætte den pågældende fra tjenesten.

Under suspension oppebærer den ansatte løn efter de for statens tjenestemænd gældende regler.

En ansat, der tjenstligt indberettes for en tjenesteforseelse eller et strafbart forhold, skal have udleveret en fremstilling af sagens faktiske omstændigheder og have adgang til at afgive en skriftlig udtalelse om fremstillingen. Han skal samtidig gøres bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig om fremstillingen.

Når bestyrelsen med Undervisningsministeriets godkendelse har besluttet at indlede disciplinærundersøgelse mod en ansat for tjenesteforseelse, udpeger den, ligeledes efter indhentet godkendelse fra Undervisningsministeriet, en forhørsleder. Er bestyrelsen og Undervisningsministeriet enige om, at hvervet som forhørsleder bør bestrides af en dommer, anmoder bestyrelsen dog præsidenten for de kollegiale retter om at udpege forhørslederen.

Såfremt det i særlige tilfælde findes påkrævet, kan bestyrelsen efter forhørslederens indstilling og efter indhentet udtalelse fra vedkommende centralorganisation beskikke en person til at repræsentere institutionen.

Den ansatte er berettiget til at give møde med en bisidder og skal ved indkaldelsen til det første forhør gøres bekendt hermed.

Som bisidder kan anvendes en repræsentant for den ansattes organisation, en ansat i vedkommende institution eller en advokat.

Forhørslederen træffer bestemmelse om vidneførsel og om tilvejebringelse af andre bevisligheder.

Enhver ansat og ethvert medlem af seminariets bestyrelse har pligt til at give møde under forhørene og afgive forklaring. Den, som afgiver urigtig forklaring som vidne, straffes med bøde eller hæfte. Hvis et vidne undlader at give møde eller vægrer sig ved at afgive forklaring, kan forhørslederen lade ham afhøre ved byretten på det sted, hvor forhørene afholdes eller den pågældende bor.

Den ansatte har adgang til at afgive skriftlige indlæg, også efter forhørenes afslutning.

Forhørslederen afgiver efter sagens afslutning en beretning. Hvis bestyrelsen eller Undervisningsministeriet anmoder derom, skal forhørslederen tillige afgive en indstilling om sagens afgørelse.

Forhør og retsmøder, der afholdes under sagen, er ikke offentlige. Dog kan vedkommende bestyrelse bestemme, at offentligheden skal have adgang til at overvære sagens behandling, hvis den ansatte med tilslutning af vedkommende centralorganisation fremsætter begæring herom.

Må det antages, at sagen slutter med overførelse til andet arbejdssted eller til anden stilling inden eller uden for ansættelsesområdet, degradation eller afsked, skal der gives vedkommende centralorganisation meddelelse om sagens stilling, således at denne kan få lejlighed til at udtale sig i sagen, inden denne afgøres.

Vedkommende centralorganisation har efter begæring krav på at blive gjort bekendt med den afgørelse, som er truffet på grundlag af det ved den tjenstlige undersøgelse tilvejebragte materiale.

Hvis den ansatte er mistænkt for et strafbart forhold, kan han forlange sagen behandlet som straffesag. Dette er ikke til hinder for, at der efter straffesagens afslutning iværksættes tjenstligt forhør imod den ansatte.

En ansat, hvem der er tildelt en disciplinærstraf uden forudgående tjenstligt forhør, jf. § 21, kan begære en tjenstlig undersøgelse iværksat. Der er dog kun pligt til at imødekomme begæringen, såfremt den er anbefalet af vedkommende centralorganisation.

Sluttes undersøgelsen uden ikendelse af disciplinærstraf, godtgøres den ansattes udgift til bisidder. I andre tilfælde kan bestyrelsen under hensyntagen til sagens udfald og omstændighederne i øvrigt med Undervisningsministeriets godkendelse træffe bestemmelse om, at udgiften til bisidder skal godtgøres helt eller delvis.

Godtgørelse efter stk. 1 ydes kun, såfremt det må anses for rimeligt, at den ansatte har afholdt udgifter til bisidder, og godtgørelsen kan ikke overstige, hvad der for et tilsvarende arbejde ville være blevet tilkendt en beskikket forsvarer i en straffesag. Forhørslederen afgiver efter begæring en udtalelse herom.

Har en ansat under en disciplinærsag på egen hånd fremskaffet beviser, godtgøres udgifter herved ham helt eller delvis, når han må anses for at have rimelig grund til at fremskaffe beviserne. Forhørslederen afgiver efter begæring en udtalelse herom.

Som disciplinærstraf for tjenstlig forseelse kan anvendes advarsel eller irettesættelse, bøde, der dog ikke må overstige 1/2 måneds løn, overførelse til andet arbejde eller andet arbejdssted eller til anden stilling inden eller uden for ansættelsesområdet, degradation - herunder nedrykning med eet eller flere løntrin inden for samme lønramme - eller afsked. Bøde over 1/25 af månedslønnen og overførelse til andet arbejde kan ikke anvendes, inden forhør er afholdt i overensstemmelse med §§ 17-19, medmindre der foreligger en uforbeholden skriftlig tilståelse, i hvilken den ansatte vedgår de faktiske omstændigheder i det påsigtede forhold og erkender sig skyldig i en tjenesteforseelse. Overførelse til andet arbejdssted eller til anden stilling inden eller uden for ansættelsesområdet, degradation eller afsked som straf for tjenesteforseelser kan, når forholdet ikke er fastslået ved dom, aldrig finde sted uden efter afholdt tjenstligt forhør. Ikendte bøder kan indeholdes i lønnen.

Beslutning om ikendelse af disciplinærstraf træffes af bestyrelsen efter indhentet godkendelse fra Undervisningsministeriet.

Når en ansat beskyldes for uretskaffenhed i tjenesten eller der fremsættes ærerørige beskyldninger mod ham, kan bestyrelsen med Undervisningsministeriets godkendelse pålægge ham at fralægge sig beskyldningen ved dom. Såfremt forholdene taler derfor, kan bestyrelsen efter indhentet godkendelse fra Undervisningsministeriet bestemme, at der af forvaltningen ydes den ansatte hel eller delvis godtgørelse af eventuelle udgifter ved retssagen. Afsked

Ansatte afskediges af seminariets bestyrelse.

En ansat kan forlange sig afskediget med 3 måneders varsel til udgangen af en måned. Der kan dog ved aftale i henhold til § 30 for grupper af ansatte fastsættes et længere afskedigelsesvarsel.

Ansatte kan afskediges uden ansøgning med 5 måneders varsel til udgangen af en måned, jf. dog stk. 2-7.

Afskedigelsesvarslet efter stk. 1 forhøjes med 1 måned for hvert tredie ansættelsesår, dog højst til 8 måneder.

Hvis der er fastsat et længere afskedigelsesvarsel for den ansatte end 3 måneder, jf. § 24, 2. pkt., forlænges afskedigelsesvarslet efter stk. 1 og 2 tilsvarende.

Afskedigelse uden ansøgning på grund af sygdom af en ansat i tilfælde, hvor pensionsudbetaling påbegyndes i umiddelbar forbindelse med den pågældendes fratræden, kan ske med 3 måneders varsel.

Ansatte afskediges til fratræden med udgangen af den måned, hvori de fylder 70 år eller opnår den alder, der efter den øvrige lovgivning er foreskrevet for tilsvarende tjenestemandsstillinger i staten, eller opnår den alder over 60 år, som fastsættes ved aftale.

Afsked kan ske med et kortere varsel end efter stk. 1-3, såfremt den er begrundet i, at den ansatte som følge af strafbart forhold, tjenesteforseelse eller mislighed er uskikket til at forblive i stillingen.

Åremålsansatte kan kun afskediges uden ansøgning, såfremt afskeden er begrundet i helbredsmæssige årsager eller i helt eller delvis bortfald af de med ansættelsen forbundne opgaver eller i forhold som nævnt i stk. 5 eller stk. 6. Iøvrigt ophører ansættelsen ved åremålets udløb.

Inden en ansat afskediges uden ansøgning, skal der - bortset fra de i § 25, stk. 5, nævnte tilfælde - gives såvel vedkommende centralorganisation som den ansatte selv adgang til at udtale sig, medmindre forhør har været afholdt efter §§ 17-19.

Enhver, der afskediges uden ansøgning, kan forlange at få skriftlig oplysning om afskedigelsesgrunden.

Forud for enhver uansøgt afsked - bortset fra de i § 25, stk. 5, nævnte tilfælde - indhentes en udtalelse fra bestyrelsen for Pensionskassen af 1925 for de Private Eksamensskoler om den pågældendes krav på pension. Det samme gælder ved ansøgt afsked, når afskedsansøgningen skyldes helbredsmæssige forhold.

Seminariets bestyrelse giver samtidig med meddelelse af afsked til en ansat underretning herom til Undervisningsministeriet, organisationen samt pensionskassen for ansatte, der er optaget i kassen.

Ved uansøgt afsked af en ansat, der har været uafbrudt ansat i 12, 15 eller 18 år, skal seminariet ved den ansattes fratræden udrede et beløb svarende til henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders løn.

Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor pensionsudbetaling fra pensionskassen kan påbegyndes i umiddelbar forbindelse med den pågældendes fratræden.

Bestemmelsen i stk. 1 finder heller ikke anvendelse i tilfælde, hvor afskeden er begrundet i, at den ansatte som følge af strafbart forhold, tjenesteforseelse eller mislighed er uskikket til at forblive i stillingen.

Skønner den forhandlingsberettigede organisation, jf. § 30, at en afskedigelse af en ansat ikke kan anses for rimeligt begrundet i institutionens eller den pågældendes forhold, kan organisationen kræve spørgsmålet forhandlet med seminariets bestyrelse inden for en frist af 4 uger fra det tidspunkt, hvor der er givet den ansatte meddelelse om, at han er afskediget. Forhandlingen skal finde sted senest 4 uger efter anmodningen.

Opnås der ikke under mødet med bestyrelsen enighed, kan organisationen forlange, at sagen om afskedigelse af den pågældende drøftes på et møde med Undervisningsministeriet. Opnås der heller ikke på dette møde en for parterne tilfredsstillende ordning, kan sagen, medmindre opsigelsen skyldes seminariets ophør, inden 4 uger indbringes for et voldgiftsnævn, bestående af 4 medlemmer, udpeget som nedenfor angivet, og en formand, der skal være dommer, og som vælges af medlemmerne. Såfremt der ikke kan opnås enighed om valget af formand, anmodes præsidenten for landsretten i den landsretskreds, hvor seminariet er beliggende, om at udpege formanden.

De to medlemmer af nævnet vælges af henholdsvis Undervisningsministeriet og vedkommende seminariums bestyrelse og de andre to af den forhandlingsberettigede organisation. Der udpeges stedfortrædere for de af seminariets bestyrelse og organisationerne udpegede medlemmer af nævnet.

De sager, der forelægges nævnet, skal fremskyndes mest muligt. Afgørelsen skal være ledsaget af begrundelser. Nævnets forhandlinger er ikke offentlige, og dets voteringer er hemmelige. I øvrigt bestemmer nævnet selv sin forretningsgang og kan herunder også fastsætte, at en sag skal afgøres efter skriftlig votering, uden at det er nødvendigt, at nævnets medlemmer mødes.

I voldgiftssager er parterne berettiget til at give møde med en sagkyndig og/eller en juridisk kyndig bisidder.

Nævnet bestemmer, om udtalelserne skal afgives skriftligt, eller om de skal fremføres under en afhøring.

Nævnet afsiger en motiveret kendelse, og i de tilfælde, hvor nævnet måtte finde, at den foretagne afskedigelse ikke er rimeligt begrundet i den pågældendes eller institutionens forhold, kan det pålægges institutionen at afbøde virkningerne af afskedigelsen. Det kan herved pålægges institutionen, såfremt den pågældende og institutionen ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, da at betale den pågældende en erstatning, hvis størrelse fastsættes af nævnet og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet ved institutionen.

Offentliggørelse af nævnets afgørelse kan finde sted efter nævnets bestemmelser. Oplysning om eventuelle dissentierende vota må ikke gives.

Nævnets omkostninger i forbindelse med sagen fastsættes af nævnet. Omkostningerne, herunder udgifter til bisidder, kan pålægges den ene af parterne eller fordeles på disse.

Undtaget fra nævnets kompetence er afskedigelser, der sker efter afholdelse af disciplinærundersøgelse, når forhørslederen har afgivet indstilling om afskedigelse, jf. § 18, stk. 6, 2. pkt. Særbestemmelser om prøveansatte

En prøveansat kan i de første 3 måneder af prøveansættelsen forlange sig afskediget med 14 dages varsel til udgangen af en måned.

I de første 3 måneder af prøveansættelsen kan prøveansatte afskediges uden ansøgning med 14 dages varsel til udgangen af en måned.

Bestemmelserne i § 26, stk. 3, og §§ 27-28 gælder ikke for prøveansatte, dog at der skal indhentes en udtalelse fra bestyrelsen for Pensionskassen af 1925 for de Private Eksamensskoler, jf. § 26, stk. 3, i tilfælde, hvor der måtte opstå spørgsmål om eventuel ret til egenpension eller opsat pension efter bestemmelserne herom i pensionskassens vedtægter. Forhandlings- og organisationsforhold

Løn- og andre ansættelsesvilkår for ansatte, der er omfattet af nærværende bekendtgørelse, fastsætttes i overensstemmelse med den gældende hovedaftale mellem finansministeren og tjenestemændenes centralorganisationer.

Aftaler efter stk. 1 kan dog ikke indgås om forhold, der bestemmes ved lov eller angår institutionernes opgaver, organisation eller personalebehov.

Bestemmelserne i tjenestemandslovens kapitel 10 og 12 finder i øvrigt tilsvarende anvendelse. Personlige tillæg

Såfremt en ansat i medfør af reglen i § 9, stk. 3, eller anden ham utilregnelig årsag overgår til en stilling, der er henført til en lavere lønramme end den hidtidige, ydes der ham efter forelæggelse for Undervisningsministeriet et personligt tillæg til udligning af forskellen.

Tillæg efter stk. 1 bortfalder i det omfang, der opnås lønfremgang ved overgang til højere lønramme eller løntrin. Lønforskrivning

Ansatte kan give transport på løn til anerkendte låneinstitutter efter de for statens tjenestemænd gældende regler.

Bortset fra de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan en ansat ikke overdrage, pantsætte eller på anden måde råde over løn, der ikke er udbetalt. Ekstraordinær tjenestefrihed m.v.

Der ydes ekstraordinær tjenestefrihed m.v. efter de for tilsvarende tjenestemænd gældende regler.

Ydelse af tjenestefrihed med løn forudsætter godkendelse fra Undervisningsministeriet.

Ydelse af tjenestefrihed uden løn indberettes til Undervisningsministeriet og pensionskassen, jf. § 37, stk. 2. Efterindtægt

Ægtefællen efter en ansat, som ved sin død oppebar løn, er berettiget til efterindtægt, medmindre ægteskabet var opløst ved skilsmisse. Efterlader den pågældende sig ikke ægtefælle, men børnepensionsberettigede børn, er disse berettiget til efterindtægt.

For så vidt der med den afdødes stilling var forbundet tjenestebolig, har de til efterindtægt efter stk. 1 berettigede endvidere for et tidsrum af højst 3 måneder ret til at blive boende i boligen på de for den ansatte gældende vilkår. Kontorlokaler og andre til tjenstlig brug bestemte lokaler skal dog straks fraflyttes, ligesom det efter omstændighederne kan pålægges de efterladte at stille i det mindste eet beboelsesværelse til rådighed for den, der skal beklæde stillingen efter den afdøde.

Afgår en ansat ved døden uden at efterlade sig ægtefælle eller børnepensionsberettigede børn, er hans bo berettiget til efterindtægt.

Efterindtægt udgør for hver måned et beløb svarende til den sidst udbetalte lønindtægt.

Retten til efterindtægt omfatter et tidsrum af 3 måneder efter dødsfaldet, jf. dog stk. 3 og 4.

Er en ansat afgået ved døden som umiddelbar følge af tilskadekomst under udførelsen af tjenesten, omfatter retten til efterindtægt efter stk. 1 et tidsrum af 12 måneder.

Ægtefællens ret til efterindtægt efter en ansat, der er afgået ved døden, før ægtefællen er berettiget til ægtefællepension, omfatter et tidsrum af 9 måneder.

Hvis en ægtefælle, som er berettiget til efterindtægt, afgår ved døden inden efterindtægtsperiodens udløb, tilkommer den del af efterindtægten, som ikke er udbetalt ved dødsfaldet, afdødes børnepensionsberettigede børn eller boet. Pension m.v.

Det påhviler bestyrelsen af drage omsorg for, at de ansatte optages i Pensionskassen af 1925 for De Private Eksamensskoler efter pensionskassens vedtægter.

Såfremt der ydes tjenestefrihed uden løn, skal bestyrelsen indberette dette til pensionskassen. Tilsvarende gælder ændringer i beskæftigelsesgraden. Ikrafttræden

Bekendtgørelsen har virkning fra den 1. januar 1989

pre_paragraph I medfør af § 1, stk. 1, nr. 3, sammenholdt med stk. 2, i lov om statsstøtte til visse private seminarier (seminariestøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 528 af 12. august 1987, fastsættes herved følgende bestemmelser:

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 31. januar 1989, den 31. januar 1989

/STEN GRAMBYE Marianne la Cour Sonne/