Bekendtgørelse om udnævnelse og afskedigelse m.v. af tjenestemænd i Sundhedsstyrelsen, i Levnedsmiddelstyrelsen og ved Statens Seruminstitut
BEK nr 860 af 14/12/1989
§ 1
Udnævnelse og afskedigelse af tjenestemænd i lønramme 1-34 i Sundhedsstyrelsen, herunder embedslægeinstitutionerne, i Levnedsmiddelstyrelsen og ved Statens Seruminstitut foretages af henholdsvis medicinaldirektøren, direktøren for Levnedsmiddelstyrelsen og den administrerende direktør for Statens Seruminstitut.
Uansøgt afskedigelse foretages af ministeren, jf. dog tjenestemandslovens § 33, stk. 3, om afskedigelse af tjenestemænd på prøve.
§ 2
De i § 1, stk. 1 nævnte direktører kan inden for deres område give en tjenestemand i lønramme 1-34 tjenestefrihed uden løn i en på forhånd fastsat periode af mindst 1 måneds varighed. Perioden fradrages ved beregning af lønanciennitet.
§ 3
De i § 1, stk. 1, nævnte direktører kan inden for deres område imødekomme en anmodning fra en tjenestemand om nedsat tjenestetid for begrænset tid eller indtil videre mod tilsvarende lønnedsættelse, såfremt det er foreneligt med tjenestens tarv.
§ 4
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1990.
Samtidig ophæves Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 310 af 10. juni 1977 om udnævnelse og afskedigelse m.v. af tjenestemænd i Sundhedsstyrelsen og ved Statens Seruminstitut, og Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 725 af 16. december 1982 om udnævnelse og afskedigelse af tjenestemænd i Miljøministeriet for så vidt angår Levnedsmiddelstyrelsen.
pre_paragraph I medfør af §§ 3, 26 og 58 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 2. oktober 1986 som ændret ved lov nr. 885 af 23. december 1987, fastsættes:
Sundhedsministeriet, den 14. december 1989, den 14. december 1989
/Ester Larsen Jens Kr. Poulsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1989
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1989