Bekendtgørelse om Konkurrencerådet
BEK nr 886 af 23/12/1989
§ 1
Konkurrencerådet består af en formand og 14 medlemmmer. Formanden udnævnes af kongen. De øvrige medlemmer udnævnes af industriministeren for en periode af 4 år. Rådet skal omfatte et alsidigt kendskab til erhvervsforhold, herunder juridiske, økonomiske, finansielle og forbrugermæssige forhold. Formanden og 7 af rådets medlemmer skal være uafhængige af erhversinteresser.
Industriministeren udpeger blandt rådets medlemmer en næstformand, der er stedfortræder for formanden.
Til at forberede sagernes forelæggelse for rådet nedsættes et forretningsudvalg bestående af rådets formand og næstformand samt yderligere 1 af ministeren udpeget medlem af rådet.
Industriministeren udpeger en embedsmand, der tilforordnes rådet. Den tilforordnede deltager i rådets og forretningsudvalgets møder uden stemmeret.
Rådets daglige forretninger varetages af et sekretariat under ledelse af en direktør.
§ 2
Rådets formand tilrettelægger og leder rådets og forretningsudvalgets møder.
§ 3
Rådet afholder møder på de af rådet vedtagne mødedage og i øvrigt så ofte formanden finder anledning hertil, eller når 3 medlemmer fremsætter ønske om afholdelse af møde til behandling af nærmere angivne spørgsmål. Formanden bestemmer mødevarslet.
Med mødeindkaldelsen skal følge dagsorden, der så vidt muligt skal indeholde angivelse af de sager, der kommer til behandling, og være vedlagt det materiale, der er nødvendigt til belysning af sagerne.
Forretningsudvalget mødes så ofte formanden finder anledning hertil.
Sekretariatets direktør og efter direktørens bestemmelse andre af sekreriatets medarbejdere deltager uden stemmeret i rådets og forretningsudvalgets møder.
§ 4
På rådets møder behandles sager af principiel eller i øvrigt af væsentlig betydning. Er en sag så påtrængende, at den ikke kan afvente et rådsmøde, afgør forretningsudvalget sagen på rådets vegne. Kan sagen efter direktørens skøn end ikke afvente et forretningsudvalgsmøde, træffes afgørelsen på rådets vegne af direktøren efter samråd med formanden. Beretning om sådanne afgørelser gives på det nærmest følgende møde i rådet.
Under varetagelse af rådets daglige forretninger kan sekretariatet uden forelæggelse for rådets træffe afgørelse i konkrete sager i overensstemmelse med rådets faste praksis eller de af rådet tilkendegivne retningslinier. Beretning om sådanne afgørelser gives på det nærmest følgende møde i rådet.
Direktøren og rådets enkelte medlemmer samt den tilforordnede kan begære en sag gjort til genstand for behandling i rådet.
På rådets møder giver direktøren eller vicedirektøren beretning om sekretariatets virksomhed.
§ 5
Rådet er beslutningsdygtigt, når rådets formand eller næstformand og mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.
Rådets afgørelser træffes ved almindeligt stemmeflertal. I tilfælde, hvor stemmerne står lige, er formandens henholdsvis næstformandens stemme afgørende.
§ 6
Er et medlem af særlige grunde forhindret i at deltage i rådets arbejde i en længere periode, kan industriministeren udnævne en stedfortræder.
§ 7
Der udfærdiges referat af rådets møder. Referatet skal indeholde trufne afgørelser med angivelse af de forhold og synspunkter, der har været bestemmende for afgørelsen. I tilfælde af afstemning angives resultatet heraf. Referatet af rådets møder underskrives af formanden på rådets vegne og opbevares af sekretariatet sammen med det materiale, der er forelagt for rådet.
§ 8
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1990.
pre_paragraph I medfør af § 4, stk. 4, i lov nr. 370 af 7. juni 1989, konkurrencelov, fastsættes:
Industriministeriet, den 23. december 1989, den 23. december 1989
/Anne Birgitte Lundholt Marianne Brechling/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1989
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1989