TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om Hovedstadsområdets Trafikselskabs låntagning og meddelelse af garantier m.v.

BEK nr 916 af 22/12/1989

DanmarkBekendtgørelse1989

§ 1

Hovedstadsområdets Trafikselskab kan optage lån, hvis Københavns og Frederiksberg kommuner samt Københavns, Roskilde og Frederiksborg amtskommuner efter fordelingsnøglen i § 2, stk. 2, i lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik deponerer et tilsvarende beløb efter bestemmelserne i § 4, stk. 4-7, i bekendtgørelse nr. 496 af 30. juni 1989 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

Stk. 2

Ved låntagning forstås: Værdien svarer for ejendomme, lokaler m.v. til det højeste af følgende beløb: a) Opførelsesomkostningerne. b) Værdien ifølge den senest foretagne offentlige vurdering ved aftalens indgåelse. Værdien svarer for anlæg og busser til genanskaffelsesværdien.

  1. Lån optaget af Hovedstadsområdets Trafikselskab.
  1. Lån for hvilke Hovedstadsområdets Trafikselskab garanterer.
  1. Værdien af aftaler indgået af Hovedstadsområdets Trafikselskab, herunder leje- og leasingaftaler, om benyttelse af ejendomme, anlæg, lokaler, busser m.v., hvis etablering kan sidestilles med en kommunal anlægsopgave.
  1. Indestående prioriteter, der overtages, og pantebreve, der udstedes til sælger i forbindelse med erhvervelse af fast ejendom. Indestående prioriteter og sælgerpantebreve opgøres til kurs 70. Lån med en restløbetid på 3 år eller derunder opgøres dog til restgældens nominelle beløb.
  1. Kassekredittræk, som ikke omfattes af bestemmelsen i § 5, stk. 3. Sådanne lån medregnes med det beløb, der ved årets udgang er trukket på lånet ud over det ved årets begyndelse trukne beløb.
Stk. 3

De dispositioner, der er nævnt i stk. 2, nr. 2-5, betragtes ikke som låntagning, hvis Hovedstadsområdets Trafikselskab samtidig efter reglerne i stk. 4-6 deponerer et beløb på en særskilt konto i et pengeinstitut eller deponerer obligationer i et pengeinstitut eller en kreditforening.

Stk. 4

Er der tale om optagelse af lån eller garanti for lån, skal det deponerede beløb eller kursværdien af de deponerede obligationer svare til låneprovenuet. Lån opgøres med fradrag af eventuelt kurstab. Obligationslån opgøres til kursværdien af obligationerne ved hjemtagelse af disse, selv om salg af obligationer endnu ikke har fundet sted.

Stk. 5

I låneperioden eller aftaleperioden kan der af det deponerede beløb eller de deponerede obligationer årligt højst hæves/frigives en tyvendedel samt de til det deponerede beløb tilskrevne renter. Hvis aftalen er indgået for en periode på mindre end tyve år, kan der årligt hæves/frigives en så stor del, som svarer til den forløbne del af perioden samt tilskrevne renter.

Stk. 6

Ved aftalens ophør/lånets indfrielse kan Hovedstadsområdets Trafikselskab hæve den eventuelt resterende del af det deponerede beløb eller de deponerede obligationer.

§ 2

Lån, der ikke optages efter § 1, stk. 1, henregnes efter fordelingsnøglen i § 2, stk. 2, i lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik til låntagningen for Københavns og Frederiksberg kommuner samt Københavns, Roskilde og Frederiksborg amtskommuner.

§ 3

Ved lånoptagelse skal Københavns og Frederiksberg kommuner samt Københavns, Roskilde og Frederiksborg amtskommuner umiddelbart efter lånoptagelsen underrettes herom.

§ 4

Garantiforpligtelser, lejeaftaler og indestående prioriteter som henføres til Hovedstadsområdets Trafikselskab i forbindelse med Hovedstadsrådets nedlæggelse 1. januar 1990 henregnes ikke til trafikselskabets låntagning.

§ 5

Indenlandske lån kan alene optages som annuitetslån eller serielån. Bortset fra lån, der optages i realkreditinstitutter og KommuneKredit, må løbetiden ikke overstige 30 år. Lån, der optages i (amts)kommunernes fonde for frigørelses- og afståelsesafgift, kan dog optages på de vilkår, der fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse om anvendelse og udlån af amtsrådenes fonde for frigørelses- og afståelsesafgift.

Stk. 2

Udenlandske lån må højst have en løbetid på 20 år og et afdragsforløb, der højst giver en gennemsnitlig løbetid på 15 år.

Stk. 3

Selskabets kassekredit må maksimalt andrage 50 kr. pr. indbygger i Københavns og Frederiksberg kommuner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde amtskommuner. Ved anlægsarbejder, der efter afslutningen kan finansieres ved optagelse af lån i udlandet, kan der dog foretages yderligere træk på kassekreditten inden for et beløb, der svarer til det samlede provenu af de forventede endelige lån, under forudsætning af, at konverteringen gennemføres snarest muligt efter arbejdets afslutning.

Stk. 4

Hovedstadsområdets Trafikselskab kan indgå valutaterminsforretninger i forbindelse med lånoptagelse og betaling af renter og afdrag, i det omfang trafikselskabet er forpligtet til at modtage eller betale et beløb i fremmed valuta.

§ 6

Garanti for lån kan kun meddeles, såfremt lånet opfylder de for låntagning gældende vilkår, jf. § 5, stk. 1 og 2.

§ 7

Hovedstadsområdets Trafikselskab kan ikke uden Indenrigsministeriets samtykke afgive tilsagn om regelmæssige ydelser og lignende, som trafikselskabet ikke efter lovgivningen er forpligtet til at præstere.

Bekendtgørelsen har virkning fra den 1. januar 1990.

§ 8

Hovedstadsområdets Trafikselskab kan ikke uden Indenrigsministeriets samtykke pådrage trafikselskabet solidarisk hæftelse gennem indtrædelse i en forening, en institution, et selskab eller lignende. Samtykke er dog ikke fornødent, dersom Hovedstadsområdets Trafikselskab alene hæfter med sit indskud, og der ikke pådrages Hovedstadsområdets Trafikselskab forpligtigelser med hensyn til eventuelle yderligere indskud.

Stk. 2

Hovedstadsområdets Trafikselskab kan dog uden samtykke efter stk. 1 optage lån i realkreditinstitutter og i KommuneKredit, uanset om trafikselskabet ved lånoptagelsen indtræder som medlem af den långivende forening.

pre_paragraph I henhold til § 12 i lov nr. 274 af 3. maj 1989 om hovedstadsområdets kollektive persontrafik fastsættes:


Indenrigsministeriet, den 22. december 1989, den 22. december 1989

/Thor Pedersen Ib Jensen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1989
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1989
Bekendtgørelse om Hovedstadsområdets Trafikselskabs låntagning og meddelelse af garantier m.v. | TheLawyer.sh