Bekendtgørelse af lov om statens uddannelsesstøtte

§ 3. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte for en periode svarende til den normerede uddannelsestid, jf. dog § 9, stk. 5. Stk. 2. Ved opgørelsen af støttetiden for en igangværende uddannelse medregnes perioder, hvori der er oppebåret støtte til tidligere afsluttede eller afbrudte støtteberettigende uddannelser. Endvidere medregnes perioder, hvori der er modtaget uddannelsesydelse i medfør af lov om arbejdstilbud til ledige, og perioder, hvori der er modtaget fast revalideringsydelse efter lov om social bistand til den igangværende uddannelse eller tidligere afsluttede eller afbrudte støtteberettigende uddannelser. Ved opgørelsen af støttetiden medregnes dog ikke støttetid, der er brugt til undervisning på folkeskoleniveau. Er den igangværende uddannelse en videregående uddannelse, medregnes kun perioder, hvori der er oppebåret stipendium eller uddannelseydelse til tidligere afsluttede eller afbrudte videregående uddannelser. Stk. 3. For uddannelsessøgende, som er afskåret fra at oppebære stipendium i medfør af reglerne i § 9, men som oppebærer lån i henhold til § 2, medregnes de pågældende perioder i støttetiden i henhold til stk. 2, jf. dog § 9, stk. 5. Stk. 4. Ved opgørelse af støttetiden medregnes ikke støttetid til en uddannelse, der er afbrudt inden for de første 12 måneder. Der kan kun ses bort fra støttetid ved den første afbrudte uddannelse. Stk. 5. Ved opgørelse af støttetiden medregnes ikke støttetid, der er brugt til en prøve, som den uddannelsessøgende ikke har bestået. Stk. 6. Der kan efter stk. 4 og 5 i alt ses bort fra højst 12 støttemåneder for en uddannelsessøgende. Heri indgår forbrugt støttetid, som efter § 9, stk. 5, ikke medregnes. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om medregning af forbrugt støttetid til adgangsgivende suppleringskurser i de 12 støttemåneder. Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om støttetiden for uddannelser, hvor der indgår deluddannelser.

§ 3 a. Uddannelsessøgende i en videregående uddannelse kan fravælge indtil 4 måneders støtte i hvert støtteår. Fravalget skal ske med et forudgående varsel, der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren. Stk. 2. Støtte, der fravælges efter stk. 1, samt uforbrugt støtte i øvrigt kan ved videregående uddannelser, der er normeret med en studietid på mere end 48 støttemåneder, i forbindelse med uddannelsens afslutning udbetales månedsvis sammen med sædvanlig støtte efter § 2. Der kan pr. måned i alt højst udbetales det dobbelte af de satser, der er fastsat i § 2. Udbetalingen sker inden for de sidste 12 måneder af uddannelsen på grundlag af en erklæring fra uddannelsesinstitutionen om, at den uddannelsessøgende kan afslutte uddannelsen inden for 12 måneder.

§ 7. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte giver efter ansøgning uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, som

1. i Danmark gennemgår en uddannelse, der af undervisnings- og forskningsministeren er godkendt som støtteberettigende,
2. opfylder aldersbetingelsen i stk. 2,
3. er danske statsborgere eller i henhold til international overenskomst har ret til uddannelsesstøtte på lige fod med danske statsborgere eller af undervisnings- og forskningsministeren i støttemæssig henseende ligestilles med danske statsborgere,
4. er studieaktive og
5. ikke får anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne. Stk. 2. Er støttebetingelserne i øvrigt opfyldt, kan styrelsen give uddannelsesstøtte til den uddannelsessøgende fra begyndelsen af det førstkommende kvartal, der følger efter, at den uddannelsessøgende er fyldt 18 år. Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om de i stk. 1 nævnte betingelser og kan herunder fravige betingelsen om, at uddannelsen skal gennemgås i Danmark. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om støtte i praktikperioder, som indgår i den godkendte uddannelse.

Trangsbestemmelser m.v.

Trangsbestemmelser m.v.

§ 8. Den uddannelsessøgendes egenindkomst opgøres for hele støtteåret uanset støtteperiodens længde. Stk. 2. Egenindkomsten er enhver positiv indkomst, der henføres til eller indgår i den personlige indkomst og kapitalindkomsten med fradrag af stipendium efter denne lov samt af renter af beløb opsparet i henhold til lov om uddannelsesopsparing. I egenindkomsten indgår endvidere 75 pct. af den del af ansøgers skattepligtige formue, der overstiger 100.000 kr. pr. 31. december i støtteåret med fradrag af beløb opsparet i henhold til lov om uddannelsesopsparing.

§ 8 a. For at få maksmimalt stipendium og studielån må den uddannelsessøgendes egenindkomst i støtteåret ikke overstige et samlet beløb (fribeløbet), som svarer til 3.000 kr. pr. måned, jf. dog stk. 5. Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte fribeløb forhøjes med.

1. 6.000 kr. for hver måned i støtteåret, hvori der er fravalgt støtte efter § 3 a, stk. 1.
2. 6.000 kr. for hver måned i støtteåret, hvori den uddannelsessøgende har været indskrevet ved en støtteberettigende uddannelse, men har haft orlov eller ikke har opfyldt støttebetingelsen i § 7, stk. 1, nr. 4.
3. 6.000 kr. hver måned i støtteåret, hvori den uddannelsessøgende har været i ikke-støtteberettigende praktik.
4. 12.000 kr. for hver måned i støtteåret, hvori den uddannelsessøgende ikke har opfyldt støttebetingelserne i § 7, stk. 1, nr. 1, 3 eller 5, eller hvori støtte ikke udbetales, fordi den uddannelsessøgendes støttemulighed er forbrugt, jf. §§ 3 og 3 b, stk. 1. Stk. 3. Forhøjelse af fribeløbet efter stk. 2 kan først foretages efter udgangen af det kvartal i støtteåret, hvori den uddannelsessøgende fylder 19 år, jf. dog stk. 4 og § 9, stk. 4. Stk. 4. Det efter stk. 1-3 beregnede fribeløb forhøjes med 14.100 kr. for hvert af den uddannelsessøgendes børn, som er under 18 år. Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tillæg til fribeløbet efter stk. 1-4 og stk. 6 for legater eller lignende, der gives med uddannelsesformål for øje, og for udbetalinger i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring og lov om erstatningsansvar, hvis sådanne beløb indgår i den personlige indkomst og kapitalindkomsten, jf. § 8, stk. 2, eller i den skattepligtige formue. Stk. 6. Der beregnes ikke fribeløb, jf. stk. 1 og 2, for måneder, hvori den uddannelsessøgende modtager støtte til dobbelt sats, jf. § 3 a, stk. 2. Hvis betingelserne i stk. 4 er opfyldt, tages der dog hensyn til det heri nævnte beløb. Stk. 7. Er den uddannelsessøgendes egenindkomst, jf. § 8, højere end det efter stk. 1-6 beregnede fribeløb, nedsættes først stipendium, herunder stipendium efter § 5, jf. dog § 9, stk. 4, og dernæst studielån med det overskydende beløb efter regler, der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren.

§ 9. Indtil udgangen af det kvartal, hvori den uddannelsessøgende fylder 19 år, beregnes stipendiet ud fra forældrenes samlede indkomstgrundlag, jf. § 9 a, på grundlag af indkomsten for det andet kalenderår forud for støtteåret, samt efter reglerne om den uddannelsessøgendes egenindkomst, jf. § 8 og § 8 a. Stk. 2. Forældrenes samlede indkomstgrundlag nedsættes med 17.800 kr. for hver af ansøgers søskende, der er under 18 år. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom. Stk. 3. For at den uddannelsessøgende kan få maksimalt stipendium, jf. dog § 8 og § 8 a, må forældrenes indkomstgrundlag efter stk. 1 og 2 ikke overstige 167.700 kr. Ved højere indkomstgrundlag nedsættes stipendiet og det bortfalder ved et indkomstgrundlag på 274.700 kr. Stk. 4. Uddannelsessøgende, hvis stipendium nedsættes eller bortfalder efter reglerne i stk. 3, kan optage lån med et beløb, der svarer til nedsættelsen, eller øge egenindkomsten med det nedsatte beløb. Lånet reduceres med det beløb, hvormed egenindkomsten øges ud over det i § 8 a, stk. 1, jf. stk. 4 og 5, fastsatte fribeløb. Stk. 5. Støttetid, som uddannelsessøgende i videregående uddannelser har brugt, medens de var omfattet af reglerne i stk. 1, medregnes ikke ved opgørelsen af den støtteberettigende studietid for en videregående uddannelse. Stk. 6. Uddannelsessøgende, der er omfattet af stk. 1, skal ved ansøgning om uddannelsesstøtte oplyse forældrenes navn, adresse og personnummer. Afgivelse af oplysninger i øvrigt finder sted efter reglerne i § 22. Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at forældrenes indkomstgrundlag ikke skal sammenlægges, om, hvilket indkomstgrundlag der skal anvendes, når indkomstgrundlaget ændres, om fravigelse af indkomstgrundlaget, når forældrenes indkomst er faldet væsentligt, om beregningsgrundlaget for forældre med indkomster og formuebeløb på Færøerne og i Grønland og om beregningsgrundlaget for forældre med indkomster og formuebeløb, der ikke er skattepligtige i Danmark.

§ 9 a. Indkomstgrundlaget, jf. § 9, stk. 1, består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det deri nævnte bundfradrag. Stk. 2. Til det efter stk. 1 opgjorte grundlag lægges et beregnet formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 for det år, der ligger til grund for indkomstgrundlaget, ganget summen af følgende beløb:

1. kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,
2. indestående i kontoførende investeringsforeninger,
3. værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der vedrører den udenlandske faste ejendom, og
4. skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt. Stk. 3. Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af indkomstgrundlaget. Er den efter stk. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles formue opgjort efter stk. 2, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den opgjorte formue herefter negativ, sættes den til 0. Stk. 4. I det formueafkast, der beregnes efter stk. 2 og 3, fradrages det faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af summen af:
5. beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori der indeholdes udbytteskat,
6. den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,
7. skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A og
8. udenlandsk kapitalindkomst. Stk. 5. Hvis fradraget for det faktiske afkast efter stk. 4 er større end det beregnede formueafkast efter stk. 2 og 3, sættes det beregnede formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Stk. 6. Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Stk. 7. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.

§ 11. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte udbetaler stipendium og studielån med foreløbige beløb, der endeligt fastsættes efter støtteårets udløb på grundlag af faktiske oplysninger om egenindkomst, studieforhold, anden offentlig støtte, bopælsstatus m.v. i støtteåret. Den foreløbige støttetildeling, der for den enkelte så vidt muligt skal svare til det stipendium og det studielån, som tildeles endeligt efter støtteårets afslutning, sker på grundlag af de ved støttetildelingen foreliggende oplysninger. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom. Stk. 2. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan standse eller ændre udbetalingen af de foreløbige beløb, hvis der i løbet af støtteåret sker ændringer i forhold, der kan få væsentlig betydning for støttetildelingen. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom. Stk. 3. Foreløbige beløb, der er udbetalt for måneder, hvor den uddannelsessøgende ikke opfylder støttebetingelserne, kan kræves tilbagebetalt, før den endelige tildeling i henhold til § 12 finder sted. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom.

§ 12. Tildeling af stipendium og studielån sker endeligt efter støtteårets afslutning. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom, herunder om opgørelsesmåden. Stk. 2. Udbetalte foreløbige beløb, der ikke endeligt kan tildeles som stipendium og studielån, jf. stk. 1, skal tilbagebetales. Stk. 3. Ved støtteårets afslutning skal den uddannelsessøgende, som har modtaget støtte i det pågældende støtteår, meddele alle oplysninger, der er nødvendige for den endelige støttetildeling. Stk. 4. Opfylder den uddannelsessøgende ikke oplysningspligten efter stk. 3, kræves de udbetalte foreløbige beløb tilbagebetalt. Kravet kan dog frafaldes helt eller delvis, herunder hvis den uddannelsessøgende meddeler oplysningerne og det fremgår, at beløbene kan tildeles efter stk. 1. Stk. 5. Beløb, der ved den endelige støttetildeling konstateres at være udbetalt for meget i et støtteår, jf. stk. 2 og stk. 4, tillægges 7 pct. Der tages ved beregningen ikke hensyn til, om beløbet helt eller delvis er tilbagebetalt. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tillægget.

§ 13. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om tilbagebetalingen efter § 11, stk. 3, og § 12, stk. 2 og 4, herunder om adgangen til afdragsvis tilbagebetaling. Det kan i disse regler fastsættes, at afdragsordningen bortfalder, såfremt den uddannelsessøgende trods påkrav udebliver med ydelser. Stk. 2. Beløb, der skal tilbagebetales, inklusive tillæg i medfør af § 12, stk. 5, forrentes fra den 1. i den måned, der følger 2 måneder efter kravets fremsættelse. Renten tilskrives månedligt. Stk. 3. De til enhver tid skyldige beløb, herunder misligholdt gæld, forrentes med en årlig rente svarende til den, der følger af lov om renter ved forsinket betaling. Renten tilskrives månedligt. Kapitel 4 a Forrentning og tilbagebetaling af studielån

§ 13 a. Studielån, som er endeligt tildelt efter denne lov, jf. § 12, stk. 1, forrentes med virkning fra den 1. i måneden efter udbetalingstidspunktet, jf. § 14, stk. 2, 1. pkt. I uddannelsestiden forrentes gælden til enhver tid med årligt 4 pct. Derefter forrentes den til enhver tid værende gæld med en årlig rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et procenttillæg, der fastsættes på finansloven for det pågældende år. Den til enhver tid værende gæld ifølge studielån, der er tildelt endeligt for perioden 1. august 1988 til 31. december 1990, forrentes dog efter uddannelsestidens ophør med årligt 1 pct. over den til enhver tid fastsatte officielle diskonto. Renten tilskrives månedligt. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsestiden, herunder om dens ophør og om låntagers pligt til at give meddelelse herom. Stk. 2. Den årlige rente på 4 pct., som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., kan ændres ved lov for den resterende del af uddannelsestiden, såfremt udviklingen i renteniveauet taler herfor. Stk. 3. Tilbagebetaling af studielån, herunder betaling af renter, skal normalt begynde 1 år efter udløbet af det støtteår, hvori uddannelsestiden er ophørt. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om tilbagebetaling af studielån. Stk. 4. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte udreder stempelafgiften for studielån.

§ 14. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte administrerer i overensstemmelse med den tidligere uddannelsesstøttelovgivning statslån ydet i henhold til denne, jf. dog § 15, stk. 2 og 3. Stk. 2. Statslån, der er tildelt endeligt efter 1. august 1982, forrentes med virkning fra den 1. i måneden efter udbetalingstidspunktet. I uddannelsestiden forrentes gælden til enhver tid med årligt 3 pct. under den til enhver tid fastsatte officielle diskonto. Derefter forrentes gælden til enhver tid med årligt 1 pct. over diskontoen. Renten tilskrives månedligt. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsestiden, herunder om dens ophør, og om låntagers pligt til at give meddelelse herom. Stk. 3. Tilbagebetalingen af statslån, herunder betaling af renter, skal normalt begynde 1 år efter udløbet af det støtteår, hvori uddannelsestiden er ophørt. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om tilbagebetaling af statslån.

§ 17. For studielån efter § 16 gælder følgende vilkår:

1. Tilbagebetalingen af det statsgaranterede lån inklusive renter og omkostninger m.v. skal normalt påbegyndes 1 år efter det tidspunkt, hvor låntageren afslutter eller afbryder sin uddannelse. Hvis låntageren senere påbegynder eller genoptager en uddannelse, udsættes tilbagebetalingen normalt fra dette tidspunkt.
2. Tilbagebetalingen skal ske med passende rater i forhold til gældens størrelse og inden for garantiperioden. Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om administrationen af garantierne, herunder om låntagers pligt til at give de oplysninger, der er nødvendige for tilbagebetaling af lån, og om ophør med udbetaling med statsgaranti.

§ 22. Uddannelsesstøtten administreres af en institution under Undervisnings- og Forskningsministeriet, Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, der ledes af en direktør. Stk. 2. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger om den uddannelsesssøgende og dennes forældre, der er nødvendige for beregningen af støtte og tilbagebetaling, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom og kan herunder fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives i elektronisk form. Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om indhold og udformning af ansøgninger, lånedokumenter, om udbetaling af støtte, om indbetaling til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, om, hvilke oplysninger der kan kræves skriftligt, samt om frister for ansøgninger, for indbetalinger og for meddelelser. Stk. 4. Den uddannelsessøgende skal oplyse navn, adresse og personnummer ved ansøgning om uddannelsesstøtte og ved henvendelse i øvrigt i en sag til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Stk. 5. Hypotekbanken kan hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder indhente oplysninger om låntager, som er nødvendige for at administrere krav efter §§ 15 og 19, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

§ 23. De afgørelser, som Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan træffe i medfør af § 22, kan efter undervisnings- og forskningsministerens bestemmelse helt eller delvis henlægges til vedkommende uddannelsesinstitution, der ligeledes vil kunne indhente de i § 22, stk. 2, omhandlede oplysninger. Afgørelser, som uddannelsesinstitutionerne som følge heraf træffer, kan inden fire uger efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte af den, som afgørelsen vedrører. Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan dog bestemme, at afgørelser, som træffes af uddannelsesinstitutioner i henhold til stk. 1, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 3. De enkelte uddannelsesinstitutioner bistår i øvrigt Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte i forbindelse med støttetildelingen. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom.

§ 25. Afgørelser truffet af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte om kan inden fire uger efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten af den, som afgørelsen vedrører. Ankenævnet træffer den endelige administrative afgørelse.

1. grundlaget for tildeling og beregning af støtte til en uddannelsessøgende og
2. en støttemodtagers tilbagebetaling af støtte Stk. 2. Ankenævnet kan indtil 6 måneder efter meddelelsen af afgørelsen se bort fra overskridelsen af fristen, når overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig. Stk. 3. Ankenævnet består af en formand, der skal opfylde de almindelige betingelser for at kunne blive dommer, og to andre medlemmer. Undervisnings- og forskningsministeren beskikker medlemmerne for fire år. Genbeskikkelse kan finde sted. Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte forretningsorden for ankenævnet. Lov nr. 357 af 4. juni 1986 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:

Ikrafttrædelse m.v.

Ikrafttrædelse m.v.

§ 2. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1989. Bestemmelsen i § 1, nr. 3 ( 2), om, at perioder med oppebåret uddannelsesydelse i medfør af lov om arbejdstilbud til ledige medregnes ved opgørelsen af støttetiden, har virkning for uddannelsessøgende, der påbegynder en uddannelse med uddannelsesydelse efter den 13. december 1988. § 1, nr. 20-21 ( 3), har første gang virkning for støtte udbetalt i støtteåret 1989-90. § 1, nr. 22 ( 4), har virkning fra den 1. januar 1990. Stk. 2. Overgangsbestemmelserne i § 2, stk. 2-6, i lov nr. 192 af 29. marts 1988 om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte ophæves, og erstattes af bestemmelserne i stk. 3-7. Stk. 3. Ved opgørelse af støttetiden efter § 3, stk. 2, medregnes ikke perioder forud for den 1. august 1989. Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om støtteperiodens længde for uddannelsessøgende, der har påbegyndt en videregående uddannelse før den 1. august 1989, herunder om disses indplacering i støttesystemet efter reglerne i § 3. Stk. 5. Til uddannelsessøgende, der før den 15. marts 1988 har påbegyndt en videregående uddannelse, kan der i indtil 2 år ydes statsgaranti for lån i pengeinstitutter på indtil 47.400 kr. årligt, såfremt de opfylder støttebetingelserne efter § 7, og den tid, hvori de kan få stipendium, er overskredet. Beløbet reguleres efter reglerne i § 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om ordningen. Stk. 6. Til udeboende uddannelsessøgende, der er fyldt 22 år før den 15. marts 1988, og som før dette tidspunkt har påbegyndt en videregående uddannelse, forhøjes den i § 2, stk. 2, fastsatte låneramme med 3.700 kr. for et helt støtteår. Beløbet reguleres efter reglerne i § 6. Stk. 7. Reglerne i stk. 5 og 6 bortfalder efter udgangen af støtteåret 1992-93. Lov nr. 394 af 7. juni 1989 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:

§ 2. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1989. § 1 ( 5) har virkning fra finansåret 1991. Stk. 2. De i §§ 2, 3a, 5, 8 og 9 i lov om statens uddannelsesstøtte nævnte beløb forhøjes for perioden 1. august 1989 til 31. juli 1990 med 1,34 pct. og for perioden 1. august til 31. december 1990 med yderligere 2,13 pct. Dette gælder også de beløb, der er nævnt i § 2, stk. 5 og 6, i lov nr. 823 af 21. december 1988 om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte. Lov nr. 859 af 20. december 1989 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:

§ 2. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1990, § 1, nr. 1 ( 6), 5, 7-15 ( 7), 17 ( 8), de i nr. 18 nævnte § 8 a, stk. 1-6, og nr. 19-28 ( 9), har dog først virkning fra den 1. januar 1991. Dog fastsætter undervisnings- og forskningsministeren tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 4 ( 10) og 16 ( 11). § 1, nr. 29 ( 12), har først virkning for støtte tildelt for tiden efter den 31. december 1990. For støtte tildelt for tiden før 1. januar 1991 finder de hidtil gældende regler i lovens § 13 anvendelse. Stk. 2. Lov om Statens Uddannelsesstøtte § 3 b, stk. 1, som indsættes ved nærværende lovs § 1, nr. 9, gælder ikke for uddannelsessøgende, der har begyndt deres første videregående uddannelse før den 15. marts 1988, eller som har begyndt den igangværende videregående uddannelse eller ungdomsuddannelse før 1. august 1990. Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om støttetildeling og kontrol af egenindkomst m.v. i perioden 1. august til 31. december 1990 og kan fastsætte andre nødvendige overgangsregler, der er en følge af, at de i stk. 1 nævnte bestemmelser først har virkning fra 1. januar 1991. Stk. 4. De beløb, der er nævnt i § 2, stk. 5 og 6, i lov nr. 823 af 21. december 1988 om ændring af lov om Statens Uddannelsesstøtte, reguleres efter lov om Statens Uddannelsesstøtte § 6, som ændret ved nærværende lovs § 1, nr. 13 og 14.

§ 26. Loven træder i kraft den 1. januar 1987 og har virkning fra den 1. august 1987. § 13, stk. 2, der også finder anvendelse på støtte ydet før 1. august 1987, træder i kraft ved undervisnings- og forskningsministerens bestemmelse herom. § 15, stk. 3 og 4, § 19, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, træder i kraft ved finansministerens bestemmelse herom. Stk. 2. Lov om Statens Uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 456 af 12. august 1982, ophæves. De hidtil gældende regler finder fortsat anvendelse på støtte, der ydes før 1. august 1987. Reglen i § 25, stk. 3, finder dog anvendelse på støtte ydet før 1. august 1987. Stk. 3. Afgørelser, der meddeles efter 1. januar 1987, er omfattet af fristerne i § 25, stk. 1 og 2. Lov nr. 723 af 18. november 1987, der ophæver kapitel 7, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.: