Bekendtgørelse om afgift af indvejet mælk
BEK nr 922 af 28/12/1989
§ 1
Af al mælk, der af en mejerivirksomhed indvejes direkte fra mælkeproducenter, skal erlægges en afgift.
Afgiften udgør 1,3 øre pr. kg indvejet mælk.
§ 2
Det påhviler vedkommende mejerivirksomhed hos mælkeproducenten at opkræve den i § 1 nævnte afgift og hver uge at indsende indberetning til Danske Mejeriers Fællesorganisation, Frederiks Alle 22, 8000 Århus C, om det i den foregående ugeperiode indvejede kvantum mælk. Dokumentation for indberetningernes rigtighed skal på begæring forelægges Statskontrollen med Mejeriprodukter og Æg m.m.
Afgiftsbeløbet skal anføres i mejerivirksomhedens løbende afregning til mælkeproducenterne.
Mejerivirksomheden skal indbetale den opkrævede afgift for hver 4 ugers periode til Mæleafgiftsfondens konto nr. 20019-9 i Andelsbanken, reg.nr. 5580 senest 45 dage efter 4 ugers periodens afslutning.
Betales skyldig afgift ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned efter sidste rettidige indbetalingsdag.
§ 3
Den, der overtræder eller forsøger at overtræde bestemmelserne i denne bekendtgørelse, straffes med bøde i medfør af lov om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 13. november 1987, § 16, stk. 6 og 8, medmindre højere straf er forskyldt i medfør af stk. 7.
§ 4
Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. januar 1990.
Samtidig ophæves Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 861 af 16. december 1988 om afgift af indvejet mælk.
pre_paragraph I medfør af § 4 i lov om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 13. november 1987, fastsættes efter indstilling fra det i § 2 nævnte udvalg.
Landbrugsministeriet, den 28. december 1989, den 28. december 1989
/Laurits Tørnæs Søren Sørensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1989
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1989