TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om Erhvervs- og Selskabsstyrelsens takster for gensidige forsikringsselskaber og pensionskasser

BEK nr 103 af 19/02/1990

DanmarkBekendtgørelse1990

§ 1

Denne bekendtgørelse finder anvendelse for gensidige forsikringsselskaber samt herværende forretningsafdelinger (generalagenturer) for sådanne udenlandske virksomheder, for tværgående pensionskasser og for firmapensionskasser.

Gebyrer for anmeldelser

Gebyrer for anmeldelser

§ 2

For nyanmeldelse af en af de i § 1 nævnte virksomheder betales 1.700 kr.

§ 3

For anmeldelse af en eller flere ændringer i allerede registrerede forhold betales 900 kr. pr. anmeldelse, jf. dog § 4.

§ 4

Særskilt anmeldelse om ændring af regnskabsår eller hjemsted er gebyrfri.

§ 5

Gebyret skal indbetales sammen med anmeldelsen. En anmeldelse behandles ikke, før gebyret er indbetalt.

Gebyrer for oplysninger og dokumenter

Gebyrer for oplysninger og dokumenter

§ 6

For en fuldstændig udskrift af alle registrerede oplysninger eller for et sammenskrevet resume betales for hver virksomhed 400 kr. For en tegningsudskrift betales for hver virksomhed 100 kr.

Stk. 2

For bekræftede kopier af henholdsvis vedtægter, koncessioner, pensionsregulativer og regnskaber betales 200 kr. For bekræftede kopier af anmeldelser betales 125 kr. For bekræftede kopier af andre offentligt tilgængelige dokumenter betales 10 kr. for hver side, dog mindst 125 kr.

Stk. 3

For ubekræftede kopier af et regnskab betales 125 kr. Ved publikums benyttelse af de i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens ekspedition opstillede apparater til kopiering af mikrofotograferede regnskaber betales 6 kr. pr. kopiside eller 90 kr. for hvert aftryk af virksomhedens regnskaber på mikrofilm.

Stk. 4

For særlige attestationer, erklæringer m.v. samt for alle eller bestemte oplysninger for flere virksomheder betales efter regning.

§ 7

For forlods ekspedition af de i § 6 omhandlede ydelser betales et tillægsgebyr på 300 kr.

Ikrafttrædelsesbestemmelser

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 8

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 1990.

Stk. 2

Bekendtgørelse af 10. september 1981 om takster for anmeldelser til Forsikringsregisteret ophæves.


Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, den 19. februar 1990, den 19. februar 1990

/Ole Bløndal Anne-Lise Andersen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1990
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1990
Bekendtgørelse om Erhvervs- og Selskabsstyrelsens takster for gensidige forsikringsselskaber og pensionskasser | TheLawyer.sh