Bekendtgørelse om Aujeszky's sygdom
BEK nr 109 af 19/02/1990
§ 1
Ejeren (brugeren) af en besætning skal ved viden eller mistanke om, at Aujeszky's sygdom forekommer i besætningen, foretage anmeldelse herom til en dyrlæge.
Anmeldelse skal ske, når
- der hos grise med en alder på indtil 3 uger forekommer krampe og/eller lammelse efterfulgt af høj dødelighed, eller
- der hos drøvtyggere eller voksne svin optræder dødsfald efter forudgående krampe og/eller lammelse forbundet med intens lokal kløe, eller
- der hos hund eller kat på ejendomme med svinehold optræder dødsfald efter forudgående krampe og/eller lammelse forbundet med intens lokal kløe.
§ 2
Modtager en dyrlæge anmeldelse om forekomst af eller mistanke om Aujeszky's sygdom, eller får en dyrlæge iøvrigt i forbindelse med sit arbejde mistanke om forekomst af Aujeszky's sygdom, skal dyrlægen snarest foretage en undersøgelse af besætningen med henblik på at konstatere, om noget dyr viser tegn på at være smittet med sygdommen. Såfremt mistanken herefter ikke kan afvises, skal dyrlægen indsende fornødent materiale til undersøgelse på Statens Veterinære Institut for Virusforskning, Lindholm, 4771 Kalvehave. Mistænkte og smittede besætninger
§ 3
En besætning skal anses for mistænkt for smittet med Aujeszky's sygdom, jf. §§ 1 og 2, indtil mistanken afkræftes, eller besætningen konstateres smittet.
Som mistænkt skal endvidere anses besætninger, der har fået tilført dyr fra besætninger, der er smittet med Aujeszky's sygdom, jf. § 4.
§ 4
En besætning skal anses for smittet med Aujeszky's sygdom, hvis der er påvist Aujeszkyvirus eller specifikke antistoffer mod Aujeszkyvirus i materiale fra dyr i besætningen.
§ 5
Svin fra en besætning, der er smittet med, eller mistænkt for at være smittet med Aujeszky's sygdom, må kun flyttes fra ejendommen, såfremt de føres direkte til slagteri eller destruktionsanstalt.
Der må ikke indsættes svin i besætninger, der skal anses for smittet med Aujeszky's sygdom, jf. § 4.
Ved udbrud af eller mistanke om forekomst af Aujeszky's sygdom kan Veterinærdirektoratet påbyde ejere (brugere) af andre besætninger at påse, at svin kun fraflyttes ejendommen, såfremt de føres direkte til slagteri eller destruktionsanstalt.
§ 6
Ejeren (brugeren) af en besætning omfattet af § 3 eller § 4 skal give meddelelse herom i forbindelse med levering til slagteri eller destruktionsanstalt, samt underrette alle, der kommer i kontakt med besætningen.
§ 7
Transport af svin fra besætninger omfattet af § 3 eller § 4 skal tilrettelægges sådan, at dyrene ikke hverken direkte eller indirekte kan komme i kontakt med andre dyr.
Indtransport til slagteri eller slagtehus af dyr fra besætninger omfattet af § 3 eller § 4 må kun ske på tidspunkter fastsat af veterinærkontrollen på slagtestedet.
Den for transporten ansvarlige person skal inden modtagelsesstedet forlades påse, at transportmidler og genstande, herunder fodtøj og overtrækstøj, der har været anvendt ved transporten renses og desinficeres efter veterinærkontrollens nærmere anvisninger.
De ved transporten deltagende personer og de ved transporten anvendte transportmidler, genstande, beklædningsgenstande m.v. må ikke indenfor de første 24 timer efter transportens afslutning komme i kontakt med husdyr fra besætninger, der ikke er omfattet af § 3 og § 4.
§ 8
I besætninger, der er omfattet af § 3 eller § 4, kan Veterinærdirektoratet påbyde ejeren (brugeren) at
- iagttage særlige forholdsregler ved håndtering og udbringning af husdyrgødning,
- iagttage særlige regler vedrørende behandling og fjernelse af foder og halm fra ejendommen, samt at
- foretage rottebekæmpelse på ejendommen
§ 9
En smittet besætning kan erklæres fri for Aujeszky's sygdom, når alle smittede dyr er fjernet, og når der ved undersøgelse af blodprøver fra samtlige søer, orner og gylte, samt mindst 5% af slagtesvinene, ikke er påvist reaktion for Aujeszky's sygdom. Prøverne, der udtages af slagtesvinene, skal udtages fra et repræsentativt udsnit af besætningen og omfatte mindst 12 dyr. Blodprøverne må tidligst være udtaget 3 måneder efter, at det eller de smittede dyr er fjernet fra besætningen.
En besætning, der er under mistanke for Aujeszky's sygdom i henhold til § 3, stk. 2, kan erklæres fri for Aujeszky's sygdom, når alle de således tilførte dyr er fjernet, og der ved en blodprøvning som anført i stk. 1 ikke er påvist reaktion for Aujeszky's sygdom. Blodprøverne må dog tidligst være udtaget 3 uger efter, at de tilførte dyr er fjernet fra besætningen.
§ 10
Vaccination imod Aujeszky's sygdom er ikke tilladt. Mærkning og blodprøvning
§ 11
Veterinærdirektoratet kan påbyde ejeren (brugeren) af en besætning at lade udtage blodprøver af denne med henblik på undersøgelse for forekomst af Aujeszky's sygdom.
Veterinærdirektoratet kan i forbindelse hermed forbyde, at besætningen til- eller fraføres svin, indtil resultatet af undersøgelsen foreligger.
§ 12
Veterinærdirektoratet kan påbyde, at svin, der slagtes eller eksporteres, blodprøves for Aujeszky's sygdom.
Det påhviler den ansvarlige ledelse af slagterier, slagtehuse og eksportmarkeder at påse, at orner, der har været brugt til bedækning eller hvis legemsvægt (levende vægt) overstiger 140 kg, samt 10% af de levende søer umiddelbart forinden slagtning eller eksport blodprøves for Aujeszky's sygdom.
Veterinærdirektoratet kan fastsætte nærmere regler om blodprøveudtagningen på slagte- og udførselssteder.
Enhver person, der ved jagt eller nedskydning nedlægger vildsvin, skal sørge for, at der udtages og indsendes blodprøve af disse til undersøgelse for Aujeszky's sygdom
§ 13
Ejeren (brugeren) af svin, hvis legemsvægt (levende vægt) overstiger 140 kg, orner, der har været brugt til bedækning, og søer skal sørge for, at dyrene mærkes med et øremærke før de afgår fra besætningen til slagtning eller eksport.
Øremærket skal være godkendt af Veterinærdirektoratet og skal opfylde følgende krav:
- mærket skal være af et bestandigt materiale og kunne sidde sikkert fast i dyret uden at beskadige dette,
- mærket må ikke kunne aftages og genisættes, og
- mærket skal uudviskeligt, evt. ved prægning, og eentydigt angive telefonnummer på ejeren (brugeren) af besætningen, eller i mangel heraf den fulde postadresse. De anvendte tal og bogstaver skal være mindst 5mm høje.
§ 14
Det påhviler enhver, der eksporterer søer eller orner, der har været brugt til bedækning eller hvis legemsvægt overstiger 140 kg, at påse, at samtlige orner og 10% af søerne blodprøves for Aujeszky's sygdom forinden udførselen, og at samtlige dyr er mærket i henhold til bestemmelsen i § 13. Ornecentraler
§ 15
Det er forbudt at oprette og drive ornecentraler. Ved en ornecentral forstås en virksomhed med een eller flere orner, der erhvervsmæssigt anvendes til bedækning af andres svin.
Uanset bestemmelsen i stk. 1 må den nuværende ejer af en ornecentral, der er oprettet før den 27. april 1980 og registreret hos Veterinærdirektoratet, fortsætte virksomheden fra den allerede eksisterende central.
§ 16
Orner, der benyttes til naturlig bedækning af andres hundyr, må ikke indsættes i besætninger omfattet af § 3 eller § 4.
Orner, der henstår i en besætning, som er omfattet af § 3 eller § 4, må kun fraføres ejendommen, såfremt de føres direkte til et slagteri eller en destruktionsanstalt.
§ 17
Orner, der benyttes til naturlig bedækning af andres hundyr, skal undersøges for Aujeszky's sygdom ved blodprøve en gang i kvartalet.
Undtaget herfor er dog orner, der udstationeres fast i besætninger, der kan anses for fri for Aujeszky's sygdom, og hvor ejeren af ornerne een gang om måneden indberetter ornernes opholdssted til kredsdyrlægen i det amt, hvori ornecentralen er beliggende. Overvågningsområde
§ 18
Der oprettes et særligt kontrolområde for Aujeszky's sygdom syd for en linie gennem Haderslev (Havnen - Sydhavnsvej - Lavgade - Apotekergade - Bispegade - Storegade - Ribe Landevej) langs primærrute nr. 47 over Vojens til Gabølkrydset, derfra langs primærrute nr. 24 over Gram til Ribe, videre langs hovedvej A 11 til Ribe Å, og derefter følgende Ribe Å til dennes udløb i Vadehavet. Området omfatter tillige øerne Als, Barsø, Årø og Rømø.
I perioden fra 1. november til 30. april må der fra det i stk. 1 nævnte område kun føres svin til levebrug uden for området, hvis svinene ledsages af en attest om, at dyrene ved en blodprøveundersøgelse er fundet fri for Aujeszky's sygdom. Attesten skal udstedes af en dyrlæge på en formular udleveret fra Veterinærdirektoratet.
For blodprøveundersøgelser i henhold til stk. 2 gælder, at blodprøverne tidligst må være udtaget 21 dage før attestens udstedelse, og de blodprøvede dyr skal i forbindelse med blodprøvningen forsynes med et øremærke. For øremærket gælder de i § 13, stk. 2 anførte bestemmelser.
§ 19
De i §§ 9, 11, 12 ,14, 17 og 18 nævnte blodprøver skal indsendes til Statens Veterinære Institut for Virusforskning, Lindholm, 4771 Kalvehave. Betaling, straf og ikrafttræden
§ 20
Udgifterne ved undersøgelse af de i § 2 nævnte prøver afholdes af Veterinærdirektoratet. Udgifterne til alle andre prøver udtaget i henhold til nærværende bekendtgørelse eller i henhold til påbud udstedt i medfør af nærværende bekendtgørelse, er det offentlige uvedkommende.
§ 21
Overtrædelse af §§ 1 og 2, § 5, stk. 1 og 2, §§ 6, 7 og 10, § 12, stk. 2 og 4, §§ 13 og 14, § 15, stk. 1, §§ 16 og 17 samt § 18, stk. 2 og 3, samt af påbud udstedt i medfør af § 5, stk. 3, §§ 8 og 11 samt § 12, stk. 1, straffes med bøde.
§ 22
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 1990. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 917 af 15. december 1987 om Aujeszky's sygdom og bekendtgørelse nr. 597 af 16. september 1988 om mærkning og blodprøvning for Aujeszky's sygdom af orner, der afgår til slagtning eller eksport.
pre_paragraph I medfør af §§ 4, 6, 7, 9,10, 14, 15, 28 og 35, stk. 2 i lov nr. 814 af 21. december 1988 om husdyrsygdomme fastsættes: Anmeldelse og undersøgelse
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1990
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1990