TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om godkendte prøver og praksiskrav for autorisation af elinstallatører

BEK nr 120 af 22/02/1990

DanmarkBekendtgørelse1990

§ 1

De i § 2 nævnte prøver og de i § 3 nævnte tilhørende praksiskrav giver adgang til autorisation som elinstallatør på de betingelser, der iøvrigt fremgår af lovens § 4. Godkendte prøver

§ 2

Følgende prøver og opfyldelsen af de tilhørende praksiskrav giver adgang til autorisation: Praksiskrav

  1. Eksamen som elinstallatør efter Undervisningsministeriets retningslinjer om videregående uddannelse inden for det stærkstrømstekniske område.
  1. Elektroinstallatørprøven af 1952 after Ministeriet for Offentlige Arbejders regler (Prøven blev afholdt for sidste gang i vinteren 1988/89).
  1. Maskinmestereksamen efter Søfartsstyrelsens regler.
  1. Udvidet maskinmestereksamen efter Undervisningsministeriets regler (Prøven afholdes for sidste gang i april 1991).
  1. Afsluttende eksamen som elektroingeniør fra Danmarks Tekniske Højskole, Danmarks Ingeniørakademi, Aalborg Universitetscenter eller de danske teknika under forudsætning af, at Elektricitetsrådet - med særligt henblik på Stærkstrømsreglementet - har godkendt uddannelsens sikkerhedsmæssige indhold.

§ 3

Personer, der har bestået en af de i § 2 nævnte prøver, og som ønsker autorisation, skal desuden have gennemført en til prøven knyttet praksis:

  1. Elinstallatøreksamen og Elektroinstallatørprøven af 1952 (jf. § 2, nr. 1 og 2): Elektrikere med lærlingeuddannelse samt elektrikere og industrielektrikere med erhvervsfaglig grunduddannelse skal efter uddannelsen have arbejdet mindst 2 år i stærkstrømsteknisk virksomhed. Elektromekanikere med lærlingeuddannelse samt automatikmekanikere med erhvervsfaglig grunduddannelse skal efter uddannelsen have arbejdet mindst 2 år som elektrikere under ansvar af autoriseret elinstallatør. Personer med HTX-uddannelsens eltekniske linje skal efter uddannelsen have arbejdet mindst 3 år i stærkstrømsteknisk virksomhed, heraf mindst 2 år som elektrikere under ansvar af autoriseret elinstallatør.
  1. Maskinmestereksamen og Udvidet maskinmestereksamen (jf. § 2, nr. 3 og 4): Maskinmestre skal have enten svendebrev som elektriker eller elektromekaniker, erhvervsfaglig grunduddannelse som elektriker, industrielektriker eller automatikmekaniker eller efter bestået maskinmestereksamen have arbejdet mindst 2 år ved stærkstrømsteknisk arbejde, heraf mindst 1 år som elektriker ved udførelse af elinstallationer i såvel beboelsesejendomme som i industrivirksomheder. Arbejdet i resten af tiden kan bestå i drift og vedligeholdelse af elektriske anlæg i skibe.
  1. Elektroingeniøreksamen (jf. § 2, nr. 5): Ingeniører skal have enten svendebrev som elektriker eller elektromekaniker, erhvervsfaglig grunduddannelse som elektriker, industrielektriker eller automatikmekaniker, HTX-uddannelsens eltekniske linje eller efter bestået ingeniøreksamen have arbejdet mindst 1 år i stærkstrømsteknisk virksomhed, fortrinsvis med installationsteknisk arbejde.

§ 4

Ved ansøgning om autorisation skal eksamensbevis vedlægges. Dokumentation for opfyldelse af praksiskrav skal også vedlægges.

§ 5

Personer, der kunne opnå autorisation efter de hidtidige regler (jf. Ministeriet for Offentlige Arbejders bekendtgørelse nr. 187 af 5. maj 1962), og som har bestået eksamen inden 1. juli 1990 vil også fremover være berettiget til at opnå autorisation.

§ 6

Bekendtgørelsen træder i kraft den 7. marts 1990.

pre_paragraph I henhold til § 4, stk. 1, i lov nr. 161 af 15. marts 1989 om autorisation af elinstallatører m.v. fastsættes følgende:


Boligministeriet, den 22. februar 1990, den 22. februar 1990

/AGNETE LAUSTSEN Niels F. Vording/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1990
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1990