Bekendtgørelse om afmærkning af faststående fiskeredskaber
BEK nr 13 af 08/01/1990
§ 1
Bekendtgørelsen finder anvendelse for afmærkning af faststående fiskeredskaber udsat på dansk fiskeriterritorium.
Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse i det omfang, denne afviger fra de regler om afmærkning af fiskeredskaber, der er fastsat i Anordning af 29. juni 1933 om Frednings- og Ordensbestemmelser for Fiskeriet i de til Kongerigerne Danmark og Sverige grænsende Farvande.
§ 2
I denne bekendtgørelse anvendes følggende definitioner:
- »Faststående fiskeredskab«: Et redskab, herunder bundgarn, forsynet med rad og fastgjort til pæle eller anden forankring.
- »Fiskemærke«: En stang med eller uden flyder til markering af et redskabs position.
- »Mørke«: Tiden mellem solnedgang og solopgang.
§ 3
Faststående fiskeredskaber skal, hvor yderste hovedpæl i en garnrække står på vanddybder over 2 meter, afmærkes i henhold til »retninger for indgående« som fastsat af Farvandsvæsenet i »afmærkning af danske farvande«, med 2 sorte flag og 2 lysreflekser.
Hvor hensynet til besejlingsforholdene kræver det, kan fiskerikontrollen påbyde anvendelse af lysafmærkning på yderste hovedpæl som følger: På redskaber, som for indgående skal holdes om styrbord, skal lanternen vise grønt hurtigblink. På redskaber, som for indgående skal holdes om bagbord, skal lanternen vise rødt hurtigblink.
For redskaber anbragt på landløse grunde kan såvel yderpælen som inderpælen kræves afmærket.
Ved indtagelsen af fiskepladser skal yderste hovedpæl afmærkes, som anført i stk. 1 og efter påbud, lysafmærkes jf. stk. 2. Såfremt nedramning ikke kan ske, foretages på dennes plads, afmærkning med fiskemærke med 1 sort flag og 1 lysrefleks.
Ved påbudte gennemsejlingsåbninger skal endvidere hovedpælen ved hver gennemsejlingsåbning være forsynet med 1 sort flag og 1 lysrefleks.
For bundgarnspæle, der midlertidigt ikke benyttes til fiskeri, skal yderste hovedpæl afmærkes som anført i stk. 1 og efter påbud lysafmærkes jf. stk. 2.
§ 4
Knækkede bundgarnspæle i en række, bortset fra yderste hovedpæl, afmærkes med et fiskemærke, forsynet med 1 sort flag og 1 lysrefleks.
Er en garnrække under fjernelse, storm- eller isbeskadiget skal den til enhver tid yderste pæl, knækket som hel, afmærkes i henhold til § 3, stk, 1 og efter påbud lysafmærkes jf. § 3 stk. 2.
§ 5
Fiskemærker skal have en højde af mindst 1.2 m over vandoverfladen.
Flag skal være firkantede. Den korteste kants længde skal være mindst 25 cm.
Afstanden mellem 2 flag på samme fiskemærke/pæl skal være mindst 20 cm.
Afstanden mellem flag og vandoverflade skal på fiskemærker være mindst 50 cm. På pæle skal afstanden mellem flag og vandoverfladen være mindst 2 m.
§ 6
Lys, som afmærker faststående fiskeredskaber, jf. § 3, stk. 2 skal, afhængigt af retningen for indgående vise rødt eller grønt hurtigblink (Q), dvs. udsende 60 blink/minut. (karakteristik: lys 0,3 s, mørke 0,7 s).
Lyset skal anbringes øverst på pælen og være synligt hele horisonten rundt i en afstand af mindst 2 sømil.
Lyset skal opfylde de af IALA (International Association of Lighthouse Authorities) fastsatte tekniske krav og lyskilden skal være typegodkendt af Farvandsvæsenet.
Lysrefleksmaterialet skal være af godkendt type og bestå af mindst 6 cm brede strimler. Lysrefleks skal være grønt hvor der for indgående skal holdes om styrbord og rødt hvor der skal holdes om bagbord. De i § 3 stk. 5 og § 4 stk. 1 nævnte lysreflekser skal være gule.
§ 7
Lysafmærkning må kun foretages efter indhentet tilladelse fra fiskerikontrollen. Fiskerikontrollen afgør efter forhandling med Farvandsvæsenet om et faststående fiskeredskab skal eller kan forsynes med den i § 6 nævnte lysafmærkning og om afmærkning af redskaber, anbragt på landløse grunde jf. § 3, stk. 3.
§ 8
Overtrædelse af bestemmelserne i §§ 3-7 eller manglende efterkommelse af de påbud eller ordrer, som fiskerikontrollen giver, straffes med bøde.
§ 9
Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. februar 1990 og samtidig ophæves § 5, stk. 1-3, stk. 7 og § 9 i lov nr. 195 af 26. maj 1965 om saltvandsfiskeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 452 af 16. oktober 1985.
En kortskitse der angiver »retninger for indgående« er trykt som bilag til bekendtgørelsen.
pre_paragraph I medfør af § 18, stk. 1, § 21, § 42, stk. 1 nr. 3, stk. 2 samt § 50, stk. 1 i lov nr. 306 af 4. juni 1986 om saltvandsfiskeri fastsættes følgende bestemmelser om afmærkning af faststående fiskeredskaber:
Fiskeriministeriet, den 8. januar 1990, den 8. januar 1990
/KENT KIRK Jørn Laustrup/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1990
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1990