Bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen

Formålet med uddannelsen til sygeplejerske er, at den studerende udvikler og tilegner sig personlige og faglige kvalifikationer til at udøve virksomhed som sygeplejerske. Formålet er endvidere, at den studerende erhverver forudsætninger for at samarbejde, for at forny sig fagligt i takt med den videnskabelige og samfundsmæssige udvikling samt for at udvikle sygeplejefaget.

Uddannelsen til sygeplejerske foregår ved uddannelsesinstitutioner med en hertil godkendt uddannelsesordning, jf. § 10.

Uddannelsen, der er af 45 måneders varighed, består af teori- og praktikuddannelse i forholdet 5:4.

Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsen indeholder teori- og praktikuddannelse i sundheds- og sygepleje i forhold til raske mennesker, mennesker, hvis sundhedstilstand er truet, og mennesker med akut og kronisk, somatisk og psykisk sygdom og i forhold til mennesker i alle aldersgrupper, i private hjem, på arbejdspladser, på sygehuse og andre institutioner.

Uddannelsen opbygges af 3 afsnit, der hvert er af 1 til 11/2 års varighed, og omfatter uddannelse i sygeplejerskens sundhedsfremmende og -bevarende, forebyggende, behandlende, lindrende og rehabiliterende opgaver, herunder de dermed forbundne koordinerende og undervisende funktioner.

Uddannelsen tilrettelægges således, at der indledes med et afsnit om almene sygeplejerskefunktioner. De efterfølgende to afsnit omfatter sygeplejerskens specifikke opgaver, og de tilrettelægges med stigende sværhedsgrad og således, at sidste afsnit tillige omfatter selvstændig varetagelse af sygeplejerskevirksomhed.

Teoriuddannelsen består af følgende fagområder, som hver for sig udgør ca. følgende procentdele af den samlede teoriundervisning: Sundheds- og sygeplejefagets teori og metode samt epidemiologi, sygdomslære, ernæringslære, farmakologi, samfunds-, arbejds- og miljømedicin m.fl.: 60 pct. Anatomi, fysiologi, fysik, kemi, biokemi, mikrobiologi, klinisk kemi, genetik m.fl.: 20 pct. Psykologi, pædagogik, sociologi, kommunikation, sundheds- og socialvæsenets struktur og funktion, herunder lovgivning, forvaltningslære samt idehistorie og etik m.fl.: 20 pct.

1. Sundheds- og sygeplejefaget og øvrige sundhedsvidenskabelige fag:

1. Naturvidenskabelige fag:

1. Humanistiske og samfundsvidenskabelige fag:

Den nærmere tilrettelæggelse af teoriundervisningen og dennes fordeling i uddannelsen fastlægges i en uddannelsesordning, jf. § 10.

Praktikuddannelsen består af følgende hovedområder, som hver for sig skal udgøre ca. følgende procentdele af den samlede praktikuddannelse:

1. Sundheds- og sygepleje rettet mod raske mennesker og mennesker, hvis sundhedstilstand er truet: 25 pct.

1. Sundheds- og sygepleje rettet mod akut og kronisk, somatisk og psykisk syge mennesker: 75 pct.

Den enkelte uddannelsesinstitution tilrettelægger praktikuddannelsen ud fra lokale muligheder dog således, at mindst 20 pct. af praktikuddannelsestiden finder sted i social- og sundhedssektoren uden for sygehusvæsenet.

Praktikuddannelsen består af længerevarende forløb, hvori indgår arbejdsfunktioner i sygepleje.

Praktikuddannelsen tilrettelægges således, at den fordeler sig med ca. 25 pct. i 1. afsnit, ca. 30 pct. i 2 afsnit og ca. 45 pct. i 3. afsnit af uddannelsen.

Den nærmere tilrettelæggelse af praktikuddannelsen og dennes fordeling i uddannelsen fastlægges i en uddannelsesordning, jf. § 10.

Bedømmelse

Bedømmelse

De kvalifikationer, der er erhvervet ved uddannelsen, dokumenteres ved prøver i forbindelse med teoriuddannelsen og ved standpunktsbedømmelser i forbindelse med praktikuddannelsen.

Prøverne er interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(er) og en eller flere censorer, der er udpeget af uddannelsesinstitutionen. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(er) og en eller flere censorer, der er beskikket af Undervisnings- og Forskningsministeriet efter indstilling fra uddannelsesinstitutionen. Censorerne beskikkes for en periode af 3 til 5 år.

Bedømmelsen ved interne og eksterne prøver udtrykkes ved den til enhver tid gældende karakterskala efter de fælles bestemmelser for de højere uddannelsesinstitutioner, for tiden 13-skalaen. Interne prøver kan dog bedømmes ved bestået/ikke bestået.

Ved standpunktsbedømmelser anvendes bestået/ikke bestået.

Der afholdes eksterne prøver ved afslutningen af hvert af de 3 uddannelsesafsnit, der er nævnt i § 3. Der eksamineres ved hver prøve i stof fra de tre fagområder, der er nævnt i § 4.

Der afgives standpunktsbedømmelser i relation til afslutningen af praktikuddannelsen i hvert af de 3 uddannelsesafsnit. I udarbejdelsen og afgivelsen af standpunktsbedømmelserne deltager de(n) for praktikuddannelsen ansvarlige sygeplejerske(r) og en sygeplejelærer fra uddannelsesinstitutionen.

Samtlige prøver og standpunktsbedømmelser skal bestås.

En prøve er bestået, når der er opnået karakteren 6 eller derover eller bedømmelsen bestået. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. En studerende kan højst indstille sig til samme prøve tre gange.

Uddannelsesinstitutionen kan tillade indstilling en fjerde gang, når der foreligger særlige omstændigheder.

Studerende, der ikke har bestået en standpunktsbedømmelse, kan vurderes endnu en gang efter fornyet gennemgang af praktikuddannelsen efter uddannelsesinstitutionens bestemmelse.

Studerende, der ikke har bestået en standpunktsbedømmelse anden gang, kan vurderes en tredie gang ved en ekstern praktisk prøve, hvor bedømmelsen bestået/ikke bestået anvendes.

Uddannelsesinstitutionen udsteder bevis for gennemført uddannelse til sygeplejerske med angivelse af resultaterne af aflagte prøver og standpunktsbedømmelser.

De færdiguddannede har ret til autorisation i henhold til § 2, stk. 1, i lov om sygeplejersker.

Andre bestemmelser

Andre bestemmelser

Uddannelsesinstitutionen udarbejder de nærmere regler om uddannelsen i en uddannelsesordning og sikrer, at uddannelsen opfylder EF-direktiver for sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje.

Ud over, hvad der fremgår af bestemmelserne i denne bekendtgørelse, skal uddannelsesordningen indeholde:

1. Mål for hvert af uddannelsens 3 afsnit.

1. Fag- og timefordeling i teoriundervisningen.

1. Plan for fordeling og tilrettelæggelse af praktikuddannelsen.

1. Tidspunkter for eksterne prøver og standpunktsbedømmelser.

1. Eventuelle betingelser for at kunne indstille sig til prøver og standpunktsbedømmelser.

1. Formen for de enkelte prøver og retningslinier for standpunktsbedømmelser.

1. Antallet af prøver.

1. Regler for, hvordan karakteren i det enkelte fag/fagområde fremkommer, hvis den er et gennemsnit af flere karaktergivende prøver i samme fag/fagområde.

1. Regler for sygeeksamen.

Uddannelsesordningen godkendes af ministeriet, og for så vidt angår nr. 1, 2, 3 og 4 efter indhentet udtalelse fra Sundhedsstyrelsen.

Ændringer i uddannelsesordningen træder i kraft ved et uddannelsesafsnits begyndelse.

Ministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Uddannelsesinstitutionerne kan i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige bestemmelser godkende, at gennemførte/beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

Ved godkendelse efter stk. 1 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået enten efter bestemmelserne om den pågældende uddannelse eller efter denne bekendtgørelse. Bedømmelsen overføres som bestået, medmindre den træder i stedet for en karakter og er givet efter samme bestemmelser, som karakterer givet efter denne bekendtgørelse.

Klage over uddannelsesinstitutionernes afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til uddannelsesinstitutionen. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender uddannelsesinstitutionen klagen - bilagt en udtalelse - til ministeriet.

Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Ikrafttræden m.v.

Ikrafttræden m.v.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1990.

Følgende bestemmelser ophæves:

1. Anordning nr. 31 af 29. januar 1979 om sygeplejerskeuddannelsen bortset fra bestemmelserne i § 1, stk. 1, og stk 3-4, samt § 4, stk. 1.

1. Sundhedsstyrelsens cirkulære af 30. januar 1979 til sygeplejeskoler m.m.

Uddannelsesinstitutionerne fastsætter i uddannelsesordningen overgangsregler for studerende, der har påbegyndt uddannelsen før 1. august 1990, og som ønsker at afslutte uddannelsen efter de nye regler. Studerende, der har påbegyndt uddannelsen før 1. august 1990 efter anordning af 29. januar 1979 om sygeplejerskeuddannelsen, har ret til at afslutte uddannelsen efter denne anordning frem til 1. januar 1995.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 2. marts 1990, den 2. marts 1990

/Bertel Haarder J. Bang Nielsen/