Bekendtgørelsen om produktionsafgifter på fjerkræ og æg Mælkekvoter
BEK nr 149 af 02/03/1990
§ 1
For hvert stk. fjerkræ, der slagtes på et autoriseret fjerkræslagteri, og som ved offentlig kontrol ubetinget godkendes til menneskeføde, skal der erlægges en afgift.
Afgiften udgør 4,0 øre pr. kg fjerkræ i opskåret (grydeklar) stand.
§ 2
Ethvert pakkeri, der er autoriseret til kvalitetssortering af æg, skal erlægge en afgift af den til autorisationshaveren indgåede mængde æg.
Den i stk. 1 anførte afgift udgør 2 øre pr. kg indgåede æg, dog mindst 50 kr. pr. måned.
§ 3
Alle registrerede rugerier skal erlægge en afgift for anvendte kyllinger, ællinger, kalkunkyllinger og gæslinger.
De i stk. 1 nævnte afgifter udgør følgende beløb: Kr. pr. 100 stk. Hønekyllinger til konsumægproduktion 50,00 Slagterkyllinger og ællinger 5,00 Kalkunkyllinger 8,00 Gæslinger 8,00
§ 4
De i §§ 1-3 nævnte afgifter indgår i Fjerkræafgiftsfonden, der administreres af Det Danske Fjerkræråd, Vester Farimagsgade 1, 1606 København V.
De autoriserede slagterier skal inden den 15. i hver måned, (afgiftsperioden), tilsende Fjerkræafgiftesfonden en indberetning om virksomhedens samlede slagtninger og/eller salg af fjerkræ i den forudgående måned og samtidig til Fjerkræafgiftsfondens postgirokonto 2 33 04 58 indbetale den heraf skyldige afgift. Slagterierne skal endvidere ved hvert regnskabsårs afslutning i nævnte afgiftsfond indsende en af slagteriets revisor bekræftet indberetning om virksomhedens samlede slagtninger og/eller salg af fjerkræ det forløbne regnskabsår.
De autoriserede pakkerier og registrerede rugerier skal til Veterinærdirektoratet, Rolighedsvej 25, 1958 Frederiksberg C indsende en opgørelse over henholdsvis indvejede æg og anvendte kyllinger m.v. De nærmere retningslinier herfor fastsættes af Veterinærdirektoratet, hvortil også indbetales de skyldige beløb. Indbetalingen sker månedsvis med en indbetalingsfrist på 1 måned, hvorefter Veterinærdirektoratet overfører beløbet til Fjerkræafgiftsfondens postgirokonto 2 33 04 58.
§ 5
En del af de i § 3 nævnte afgifter kan efter landbrugsministerens bestemmelser anvendes til dækning af udgifter ved kontrollen af overholdelse af den til enhver tid gældende bekendtgørelse om fjerkrævirksomheder m.v.
§ 6
Betales skyldig afgift ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente efter sidste rettidige indbetalingsdag.
§ 7
Den, der overtræder eller forsøger at overtræde bestemmelserne i denne lovbekendtgørelse, straffes med bøde i medfør af § 16, stk. 6 og 8 i lovbekendtgørelse nr. 731 af 13. november 1987 om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger for landbrugsvarer m.v., medmindre højere straf er forskyldt i medfør af stk. 7.
§ 8
Denne bekendtgørelse træder i kraft den 19. marts 1990. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 690 af 9. november 1989.
pre_paragraph I medfør af § 4 i lov om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 13. november 1987 og i medfør af lov om forhandling, udførsel og indførsel af æg og ægprodukter m.m, jf. lovbekendtgørelse nr. 833 af 15. december 1987, fastsættes efter indstilling fra det i § 2 i lovbekendtgørelse nr. 731 nævnte udvalg:
Landbrugsministeriet, den 2. marts 1990, den 2. marts 1990
/Laurits Tørnæs Søren Sørensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1990
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1990